Untitled

Grønlandsbanken A/S

CVR-nr. 80050410

Meddelelse til Nasdaq OMX Copenhagen

2/2025

Årsrapport

202

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning 2

Årsrapporten i overblik 2

Det grønlandske samfund og økonomien 5

Kort om GrønlandsBANKEN 20

Hoved- og nøgletal i sammendrag 21

Ledelsesberetning for året 2024 22

Ledelsespåtegning 33

Revisionspåtegning 34

Resultatopgørelse 39

Totalindkomstopgørelse 40

Balance 41

Egenkapitalopgørelse 42

Pengestrømsopgørelse 43

Noteoversigt 45

Noter til årsrapporten, herunder anvendt regnskabspraksis 46

Bestyrelse og direktion 81

Oplysninger om GrønlandsBANKEN 84

Finanskalender og fondsbørsmeddelelser 85

Indhold

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Årsrapporten i overblik

Udlånsvækst og flot resultat

2024 startede med et relativt højt renteniveau og rentefald

kom senere i 2024 end ventet. Det højere renteniveau har ta-

get toppen af investeringslysten i det grønlandske samfund, men

den grønlandske økonomi viser fortsat økonomisk robusthed.

Både udviklingen i de finansielle markeder og Grønlands ro-

busthed afspejler sig i bankens årsrapport for 2024.

GrønlandsBANKEN opnåede i 2024 et resultat før skat på kr.

245,7 mio. mod kr. 244,6 mio. i 2023. Resultatet er på niveau

med den reviderede guidance i oktober 2024 om et resultat i

niveauet kr. 225-250 mio., men over forventningen ved årets

start om et resultat på kr. 180-230 mio.

Basisdrift på forbedret niveau

Bankens basisdrift er forbedret fra kr. 218,7 mio. i 2023 til kr.

236,0 mio. i 2024.

Udlånet er vokset med kr. 218 mio. og udgør kr. 5.031 mio.

ved udgangen af 2024, hvilket er det højeste niveau i bankens

historie. Stigningen i udlånet er en følge af bankens gode mar-

kedsposition og konkurrencedygtighed, samt en fortsat gunstig

udvikling i den grønlandske økonomi.

Nettorenteindtægterne er i 2024 steget med kr. 35,2 mio. eller

8% til kr. 470,3 mio. Stigningen dækker bl.a. over at bankens ud-

lån i hele 2024 har været højt. Samtidig har renteniveauet

forøget både obligations- og udlånsrenteindtægterne. Obligati-

ons- og pengemarkedsrenterne har derudover forbedret for-

rentningen af bankens overskudslikviditet, der som følge af den

kraftige stigning i indlånet har været voksende.

Garantiomfanget er faldet i 2024. Garantierne udgør ved ud-

gangen af 2024 kr. 1.423 mio. mod kr. 1.774 mio. kr. i 2023.

Faldet skyldes primært en ændret garantiordning med DLR Kre-

dit i 2024.

Indlånsrenterne er med det højere renteniveau også steget i

2024. Samtidig er indlånet vokset med over kr. 700 mio. i 2024

til 7,1 mia.

Gebyr- og provisionsindtægter er faldet i 2024 sammenlignet

med året før. Det er garantiprovision og betalingsformidling,

som er de væsentligste årsager til dette fald mens værdipapir-

området viser stigning.

Omkostningerne er som forventet også forøget i 2024. Perso-

naleudgifterne er forøget og det samlede antal helårsansatte er

forøget med 10 ligesom overenskomststigning har øget posten.

Administrationsomkostninger er også forøget i 2024. Årsagen

er bl.a. en stigning i BEC-omkostningerne, øvrige IT-

omkostninger og marketingomkostninger.

Ledelsesberetning

DKK million

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

100

200

300

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

DKK million

Resultat før skat Primo egenkapitalforrentning før skat og efter udbytte

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Begrænsede tab og nedskrivninger

Nedskrivninger og hensættelser udgør beskedne kr. 18,9 mio. i

2024 mod kr. 14,2 mio. i 2023. Selv om der er tale om en stig-

ning er det samlede nedskrivningsniveau fortsat lavt, og dækker

over en betydelig management-reservation på kr. 42,3 mio. inkl.

beløb til afledt konjunktureffekt. Med det lave nedskrivningsni-

veau har samfundet og kunderne endnu engang vist en betyde-

lig økonomisk robusthed.

Betydelig kursgevinst

Bankens likviditet er placeret på pengemarkedet, i obligationer

og i et vist omfang i sektoraktier. Rentemiljøet har medført lidt

lavere kursgevinster på bankens obligationer. Bankens sektorak-

tier og valutaområdet bidrager også positivt. Kursreguleringerne

udviser i 2024 i alt en indtægt på kr. 28,6 mio. mod en indtægt

på kr. 40,1 mio. i 2023.

Vækst i banken

Banken har igen oplevet en pæn vækst i 2024. Udlånet er øget

med 4,5 % og har nået det højeste niveau i bankens historie,

men også indlån og pensionsområdet vækster. Balancesummen

runder derfor også en ny milepæl med kr. 10.023 mio.

Balance, kapital og udbytte

Som SIFI-udpeget pengeinstitut siden 2017 har dette betydet, at

bankens ledelse løbende vurderer kapitalstrukturen. Her er

hensynet til myndighedernes forventninger til, hvordan et pen-

geinstitut skal være kapitaliseret nu og i fremtiden væsentligt.

Derudover er der behovet for at have kapitalmæssige muskler

til at kunne deltage i kreditgivningen i Grønland.

Henset til den fortsatte indfasning af kravet til bankens NEP-

kapital har banken derfor i 2024 fortsat udstedelserne af både

Tier 2 og Tier 3 kapital.

Kapitalgrundlaget vurderes fortsat robust. Med ovenstående i

betragtning indstilles et udbytte på kr. 100 pr. aktie mod kr. 55

året før. Udlodningen udgør 86% af årets resultat, og banken

har herefter en solvensprocent på 26,9 mod 26,0 i 2023. Sol-

vensbehovet udgør uændret 11,1%.

Bankens kernekapital udgør 25,1% og på trods at det betydelige

udbytte er det over bankens langsigtede target på 24%. Banken

vurderer at kommende implementering af CRR3 vil betyde en

stigning i bankens risikovægtede aktiver og dermed et fald i kapi-

talprocenten, hvilket er baggrunden for den forhøjede kapital-

procent.

Udviklingen i 2025

Det er forventningen, at de korte renter vil falde i 2025 efter-

hånden som inflationen kommer under kontrol i Europa. Det

er forventningen, at det igen vil reducere omkostningerne og

øge investeringslysten for bankens kunder. De lavere renter vil

dog have en væsentlig negativ effekt på basisindtjeningen.

Usikkerhed på kapitalmarkederne vil påvirke bankens kursregu-

leringer. Tab og nedskrivninger forventer vi dog fortsat på et

lavt niveau og afledte risici forbundet med inflation og konjunk-

turusikkerhed for 2025 vurderes at være adresseret med det

nuværende nedskrivningsniveau.

Den massive opmærksomhed omkring Grønland, som er eska-

leret primo 2025, kan på både kort og længere sigt påvirke den

økonomiske udvikling og rammebetingelserne i Grønland.

GrønlandsBANKEN har dog ikke grundlag for at vurdere, at det

på kort sigt i 2025 vil have en væsentlig betydning, hvorfor det

er de i denne rapport beskrevne forhold - makroøkonomiske

og lokale forhold - der i al væsentlighed forventes at påvirke

bankens virke.

Bankens forventning til årets resultat før skat i 2025 er herefter

kr. 150-185 mio. Dermed er der ikke ændret i forventningen til

årets resultat, der svarer til udmeldingen i fondsbørsmeddelelse

af 11. december 2024.

Nuuk, den 3. marts 2025

Martin Birkmose Kviesgaard, Bankdirektør

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Det grønlandske samfund og økonomien

Gennem flere år præget af global usikkerhed, internationale

spændinger og økonomiske kriser har den grønlandske øko-

nomi formået at stå relativt stærkt. Sammenlignet med de sene-

ste års tilbageslag i den internationale økonomi – herunder høj

inflation, stigende renter og faldende købekraft – har Grønland

vist en bemærkelsesværdig robusthed, selvom det også har på-

virket negativt. Strukturelle udfordringer skaber en vis usikker-

hed for de kommende år, hvor både internationale og lokale

forhold vil spille en afgørende rolle.

En væsentlig årsag til den økonomiske vækst i Grønland kan bl.a.

findes i de store anlægsinvesteringer, som er forventet at toppe

i 2024. Disse bygge- og anlægsaktiviteter har stor betydning for

den samlede økonomiske aktivitet, da de primært trækker på

grønlandsk produktion og kun i mindre grad kræver import.

Det er dog væsentligt at bemærke, at den nødvendige arbejds-

kraft til disse projekter altovervejende er importeret til netop

disse opgaver. De enorme investeringer i moderniseringen af

infrastrukturen, herunder nye lufthavne, forbrændingsanlæg og

energiforsyning har derfor stor indflydelse på den økonomiske

vækst. Det er imidlertid afgørende, at denne økonomiske aktivi-

tet ledsages af et skarpt fokus på at sikre en god balance med

andre samfundsøkonomiske forhold. En finanspolitik, der bl.a.

ved disse store investeringer, kan betegnes som ekspansiv, kan

føre til et stigende pres på arbejdsmarkedet, højere lønninger

og dermed forringet konkurrenceevne. Når den økonomiske

vækst samtidig finansieres gennem øget gældsætning, øges sår-

barhed over for uventede økonomiske opbremsninger.

For selvom de nationaløkonomiske indikatorer generelt har væ-

ret positive og den grønlandske aktivitet generelt er høj, er der

betydelige udfordringer forude. Udfordringer, som truer den

langsigtede økonomiske stabilitet. Befolkningen er aldrende og

forventningerne til de offentlige ydelser er voksende. Beskæfti-

gelsen er tæt på fuldt udnyttet – særligt blandt personer med

erhvervsfaglige kompetencer – hvilket fremhæver manglen på

uddannet arbejdskraft inden for flere efterspurgte områder.

Hvis den strukturelle økonomiske holdbarhed skal sikres, kræver

det fortsat reformer og målrettede initiativer, herunder en styr-

kelse af uddannelsesniveauet, der tilpasses samfundets behov.

Med Holdbarhed og Vækstplan II som et strukturelt økonomisk

guidende princip forsøger Finansloven både at skabe retning for

en langsigtet økonomisk holdbarhed, mindske den erhvervs-

mæssige sårbarhed, og samtidig bane vejen for bæredygtig og

social balanceret vækst. Dette skal bl.a. ske gennem en forøgelse

af uddannelses- og kompetenceniveauet, en diversificering af

økonomien og en reformering af skatte-, afgifts- og pensionssy-

stemet.

I årsrapporten behandles disse emner gennem fire overordnede

temaer. Det første tema omhandler den generelle økonomiske

udvikling, mens det andet fokuserer på erhvervslivets dynamik-

ker og vækstpotentialerne. Det tredje tema går i dybden med

de strukturelle udfordringer, som Grønland aktuelt står over

for. Det fjerde og afsluttende tema fokuserer på vigtigheden af,

at Grønland forholder sig åbent overfor udefrakommende inve-

steringer og kapital, da det vil være væsentligt for landets fort-

satte udvikling.

Den internationale opmærksomhed om Grønland, som er eska-

leret og foreløbigt kulmineret i starten af 2025 påvirker medier,

borgere, politikere og oplevelsen af dagligdagen i Grønland. Den

politiske og økonomiske påvirkning er, jf. retorikken fra de invol-

verede parter, potentielt med et meget stort og usikkert ud-

faldsrum. For nærværende er der dog ikke forhold, som reelt

påvirker den grønlandske økonomi, husholdninger og virksom-

heder i et omfang, hvor det er muligt at vurdere en realøkono-

misk effekt eller effekt på særlige segmenter i samfundet. Nær-

værende analyse af de samfundsmæssige forhold tager derfor

ikke højde for dette udfaldsrum, da det i skrivende stund vurde-

res at være for spekulativt og teoretisk.

Den overordnede økonomiske udvikling

Økonomisk vækst

På trods af globale udfordringer og kriser, har den grønlandske

økonomi de forgangene år vist sig stærk. Som det fremgår af Fi-

gur 1, viser foreløbige data, at bruttonationalproduktet væk-

stede med 1,8% i 2023. Den økonomiske vækst forventes dog

at være lidt mere afdæmpet i 2024, hvor prognosen lyder på

en stigning på 0,9% og 1,1% i 2025.

Den økonomiske aktivitet i Grønland er primært drevet af

store anlægsinvesteringer, især de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilu-

lissat og Qaqortoq. Den internationale lufthavn i Nuuk åbnede i

november 2024, og har udgjort en væsentlig del af de seneste

års anlægsinvesteringer. Lufthavnene i Ilulissat og Qaqortoq fær-

diggøres i de følgende år – hvorefter det planlægges at påbe-

gynde udvidelsen af Buksefjord Vandkraftværket. Selvom bygge-

og anlægsaktiviteterne har nået et midlertidigt højdepunkt, er

der dog en udbredt oplevelse i den lokalt baserede del af byg-

gebranchen af, at ordrebøgerne bliver kortere. Hvis sektoren

skulle opleve en kritisk aktivitetsnedgang, kunne en mulighed

være at intensivere udbedringen af den eksisterende bygnings-

masse. Ved at reducere vedligeholdelsesefterslæbet på lejeboli-

ger, havne og energianlæg kan man ikke alene understøtte akti-

viteten lokalt i sektoren, men også nedbringe den implicitte

gæld. En sådan indsats bør dog planlægges med hensyntagen til

risikoen for økonomisk overophedning og dens betydning for

den samlede gældsætning.

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Samtidig er det væsentligt, at de offentlige anlægsopgaver vurde-

res ud fra, at de hver for sig styrker samfundsøkonomien.

Selvom der kan være andre politiske rationaler ved at gennem-

føre et anlægsprojekt end de samfundsøkonomiske, så svækker

det Grønlands økonomiske robusthed, hver gang et samfunds-

økonomisk svagt projekt besluttes eller et godt projekt udvan-

des. Dette ses tydeligst når beslutninger træffes uden samfunds-

økonomiske beregninger eller når et økonomisk godt projekt

sammenkædes med dårlige for at opnå politisk accept.

Ledigheden er fortsat ekstremt lav og nærmest ikke-eksiste-

rende blandt personer med erhvervsfaglige eller videregående

uddannelser, mens beskæftigelsen samlet set har nået et histo-

risk højt niveau. Denne udvikling, der i høj grad er drevet af

udenlandsk arbejdskraft, betyder, at arbejdsstyrken reelt er fuldt

udnyttet, og yderligere økonomisk vækst ikke kan drives gen-

nem lavere ledighed alene. For at skabe ny vækst bliver det der-

for nødvendigt at øge produktiviteten gennem investeringer i

innovation og effektivisering, samtidig med at kompetenceni-

veauet i den eksisterende arbejdsstyrke opkvalificeres. Derud-

over kræves en strategisk indsats for at forny og udvide er-

hvervsstrukturen, så flere sektorer kan bidrage til økonomien.

Figur 1

Den økonomiske udvikling

Realvækst i bruttonationalprodukt (BNP)

Note: Tallene for 2018-2019 er endelige tal, mens 2020-2021 er foreløbige tal. 2022-

2025* er foreløbige prognoser. Figuren viser realvækst i bruttonationalproduktet (BNP) op-

gjort i 2010-priser.

Kilde: Grønla nds Statistik og Grønl a nds Økonomiske Rå d.

Som en lille åben økonomi vil den fremtidige økonomiske udvik-

ling også afhænge af internationale konjunkturer. På globalt plan

vurderer IMF og OECD, at væksten i Europa vil stige fra 2024

til 2025. Samtidig forventes de korte renter at falde i takt med,

at inflationen nærmer sig den europæiske centralbanks mål.

Forslag til Finanslov 2025,

Se OECD-FAO Agricultural Outlook 2024-2033, juli 2024

Disse internationale tendenser kan i nogen grad bidrage positivt

til Grønlands økonomiske udvikling. Lavere renter og en lavere

stigning i importpriserne kan reducere omkostninger for både

husholdninger og virksomheder. Det er værd at bemærke, at in-

flationen i Grønland har været lavere end i mange andre lande,

hvilket kan styrke landets konkurrenceevne og skabe fordele på

eksportmarkederne.

En anden central drivkraft for den økonomiske vækst er fiskeri-

eksporten, da fisk og fiskeprodukter udgør 98% af Grønlands

samlede vareeksport. Ifølge den årlige rapport om fødevarepro-

duktion og - priser fra FAO og OECD forventes priserne på fi-

skeprodukter imidlertid at falde både nominelt og reelt frem

mod 2025-2027, inden de igen ventes at stige langsomt.

Dette

prisfald skyldes blandt andet øget konkurrence fra alternative

proteinkilder, heraf særligt fjerkræ. FAO og OECD forudser, at

de reelle priser på fisk vil falde med 15% frem mod 2033. Be-

regninger fra Økonomisk Råd viser, at et fald på 25 pct. på fisk

og skaldyr vil reducere de offentlige finanser med over 369 mio.

kr., pga. lavere indtægter fra ressourceafgifter, A-skat og sel-

skabsskatter. Den store afhængighed af fiskerieksporten gør dog

utvetydigt den grønlandske økonomi særligt sårbar over for ud-

sving i priserne på fiskeprodukter. Dette understreger behovet

for at reducere risikoeksponeringen gennem en mere diversifi-

ceret økonomi, hvor potentialer inden for f.eks. turisme, råstof-

udvinding og nye bæredygtige erhvervsområder udnyttes til

fulde. En bredere økonomisk base vil skabe et stabilt fundament

for fremtidig vækst.

Grønlands Økonomiske Råd vurderede i september 2024, at

væksten i BNP i 2025 ville være 1,1%. Siden da er det Grøn-

landsBANKENs vurdering, at forventningerne til fiskeriets øko-

nomiske bidrag i 2025 kan nedjusteres på grund af nye be-

kendtgørelser under høring og lavere kvoter. Samtidig afsluttes

en række anlægsaktiviteter, hvilket gør en BNP-vækst tættere på

nul mulig.

På sigt står Grønlands økonomi fortsat over for flere uløste

strukturelle udfordringer. Økonomisk Råd har i tidligere rappor-

ter påpeget, at finanspolitikken ikke er bæredygtig, idet udgif-

terne forventes at vokse betydeligt hurtigere end indtægterne.

Denne ubalance forværres af en aldrende befolkning, en næsten

fuldt udnyttet arbejdsstyrke og vedvarende udfordringer på

børne- og ungeområdet. Dette gør omfattende reformer nød-

vendige for at sikre strukturel holdbarhed.

Se Økonomisk Råds rapport fra efteråret 2023

0,6%

2,8%

0,2%

1,3%

2,1%

1,8%

0,9%

1,1%

2018 2019 2020 2021 2022* 2023* 2024* 2025*

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Gældsopbygning

Ved udgangen af 2023 havde Selvstyret, kommunerne og de of-

fentligt ejede selskabet en nettogæld på lige over 1 mia. kr.,

mens den samlede bruttogæld for Selvstyret, kommunerne og

de offentligt ejede selskaber samlet udgjorde knap 8 mia. kr.,

svarende til omkring 35% af bruttonationalproduktet. Gælden

er primært koncentreret i de selvstyreejede selskaber, hvor

bruttogælden udgør knap 7 mia. kr. Over de seneste mange år

har Naalakkersuisut ført en forsigtig gældspolitik, hvilket har re-

sulteret i, at Grønlands offentlige gæld længe har udgjort en re-

lativ lav andel af BNP. I Figur 2 sammenlignes det grønlandske

gældsniveau med internationale niveauer, hvor EU’s gennem-

snitlige bruttogæld i 2023 var 80,8%. Naalakkersuisut forventer,

at det samlede gældsniveau vil stige i de kommende år som

følge af planlagt lånoptagning til udvidelse og etablering af vand-

kraftværker.

Ifølge Forslag til Finanslov 2025 vil den samlede

gæld stige til 9,2 mia. kr. i 2026 og 9,9 mia. kr. i 2027, svarende

til en bruttogæld på henholdsvis 37 % og 39 % af BNP. Dette

forringer selvsagt det finanspolitiske råderum og gør økonomien

mere sårbar over for uventede økonomiske opbremsninger.

Dertil kommer et betragteligt vedligeholdelsesefterslæb på

havne, energianlæg og lejeboligerne, som bør betragtes som en

implicit gæld. Denne implicitte gæld er vigtig at tage i betragt-

ning, da dens håndtering enten vil kræve øget gældsætning eller

medføre højere priser for forbrugerne. Prisforhøjelser kan føre

til inflation og skjule den reelle pris for gældsætningen, hvilket

kan give et kunstigt lavt billede af den samlede økonomiske be-

lastning.

Gældsniveauer er på nuværende tidspunkt fortsat forholdsvist

lavt i et europæisk perspektiv, hvilket er positivt, da det bidrager

til en smidig samfundsøkonomi. Samtidig kan investeringer

hjælpe med at afhjælpe strukturelle udfordringer, blandt andet

Forslag til Finanslov 2025

ved at diversificere økonomien. Det er dog vigtigt, at den gun-

stige gældssituation ikke undermineres af urentable investerin-

ger, blot fordi gældsætning aktuelt ser fornuftig ud. Gælden er

på vej mod det højeste niveau i 30 år og balancen mellem inve-

steringer og gældsætning bliver særlig vigtig i de kommende år,

hvor fokus skal være på at identificere projekter, der både bi-

drager til at løse de strukturelle udfordringer og samtidig har

mindst mulig omkostning for den grønlandske økonomi. .

Figur 2

Offentlig rentebærende bruttogæld i Grønland,

Danmark og EU i 2023

Procent af BNP

Note: Grønland I måler den rentebærende gæld som andel af BNP. Grønland II måler den

nettorentebærende gæld af BNP. Både Grønland I og II inkluderer både Selvstyret,

Kommuner og offentlige ejede selskaber. EU og Danmark dækker over bruttogæl-

den. *Angiver fremskrevne værdier for Grønland I og II.

Kilde: Forslag til Finanslov 2019, 2020, 2022, 2023, 2024 og 2025, Grønlands Statistik

og Eurosta t

20%

40%

60%

80%

100%

Grønland I Grønland II EU Danmark

Tabel

Selvstyrets DA

-saldo

2020

2021

2022

2023 2024

2025

2026

2027 2028

2020-

2023

2025-

2028

Budgetteret

-saldo FFL 2025

+103,3

+181,7

+126,7

+187,1

+598,8

Budgetteret

-saldo FL

+49,6 -76,2

+7,6

+6,1 +284,4 -130,1

+57,2

+31,3

+143,6

+102,0

Faktisk

-resultat -134,8 -150,0

+113,2

+424,0

+253,0

Forskel

-184,4 -73,8

+105,4

+417,9

Note:

Alle priser angivet i mio. kr. Et minus angiver et underskud. 2019-2023 er realiserede tal, mens 2024-2025 er vedtaget for året. 2026-2028 er budgetoverslag.

Kilde:

Finansloven 2020, 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025 samt Forslag til Finanslov 2025

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Det samlede provenu fra direkte og indirekte skatter i 2023

oversteg markant forventningerne i Finansloven 2024. Samtidig

var de offentlige udgifter lidt lavere end forventet, hvilket resul-

terede i en budgetforbedring på over 400 mio. kr. i Selvstyrets

DA-saldo (se Tabel 1). Ifølge Forslag til Finanslov 2025 forven-

tes skatte- og afgiftsprovenuet at vokse hurtigere end den gene-

relle økonomiske vækst, og Landskassens DA-saldo forventes at

være positiv i alle årene 2025 til 2028. Forventningerne til sal-

doen blev dog betydelig nedjusteret i forhold til Finansloven

2024, hvor overskuddet herefter kun udgør 30-50% af de tidli-

gere prognoser. Denne nedjustering skyldes bl.a. øgede forvent-

ninger til driftsudgifterne, særligt inden for sundhedsområdet,

som er steget markant, samt voksende administrationsudgifter.

Selvom provenuet fra skatter, afgifter og overførsler også er

steget, modsvarer disse indtægter kun delvist stigningen i de

samlede udgifter, hvilket samlet set resulterer i en lavere forven-

tet saldo. I Finansloven 2025 blev dette sænket betragteligt, og

der budgetteres nu med et underskud i 2025 efterfulgt af tre år

med overskud, som samlet giver et fireårigt overskud på 102

mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt en vedtagelse af Skattere-

formen, Lad os alle gøre Grønland til et bedre sted, som øger be-

skæftigelsesfradraget og forhøjer det kommunale bloktilskud.

Reformen er kun delvist finansieret og svækker dermed den of-

fentlige økonomi og reducerer den økonomiske holdbarhed.

Samlet set er Grønlands offentlige finanser på nuværende tids-

punkt og på helt kort sigt i en fornuftig position. Dog er det vig-

tigt at påpege, at den planlagte gældsopbygning ikke inkluderer

den implicitte gæld, der udgøres af det betydelige vedligeholdel-

sesefterslæb på offentligt ejede boliger og infrastruktur.

Hvis gældsætningen frem mod 2027 øges, vil handlerummet

formindskes, og den økonomiske sårbarhed vil øges. Derfor

sætter Budgetloven netop også krav om, at gældsudviklingen

kontrolleres. Loven sikrer, at lånoptagningen udelukkende an-

vendes til samfundsøkonomisk rentable investeringer, samtidig

med at der opretholdes balance i de offentlige finanser. Budget-

loven fastlægger, at Selvstyrets DA-saldo som minimum skal

være i balance, og at de samlede bevillinger til drift, tilskud og

anlæg ikke må overstige en realvækst på 1 % over ét år og 2 %

over fire. I praksis fungerer loven som et udgiftsloft, der regule-

rer væksten i den offentlige sektor. Det fremgik således af Fi-

nansloven 2025, at kravene om balance overholdes.

Budgettet

levede dog kun lige netop op til Budgetlovens krav, idet forskel-

len mellem de maksimale udgifter og de planlagte udgifter for

perioden 2025-2028 kun udgjorde 6,5 mio. kr., når man medta-

ger den anbefalede reserve til kommende Finanslove. En sådan

fuld udnyttelse af Budgetlovens 4-årige ramme vil i betydelig

grad begrænse mulighederne for at håndtere eventuelle

Finansloven 2025, s. 137

fremtidige udsving, hvilket kan gøre Grønlands økonomi mere

sårbar overfor konjunkturændringer.

Den nuværende konjunktursituation i Grønland, kendetegnet

ved lav ledighed, højt aktivitetsniveau og pres på arbejdsmarke-

det, taler imod en politik med fuld udnyttelse af rammerne. Un-

der disse forhold kan en for lempelig finanspolitik forværre

presset på økonomien og skabe yderligere ubalance. I stedet

bør de finanspolitiske værktøjer anvendes til at stabilisere øko-

nomien ved at udjævne konjunkturudsving.

Samtidig står den grønlandske økonomi over for et uløst struk-

turelt holdbarhedsproblem, som kræver langsigtede løsninger

for at sikre økonomiens bæredygtighed. Der bør dermed plan-

lægges en udvikling, hvor der skabes større afstand til udgiftslof-

tet, så det økonomiske råderum i højere grad kan målrettes nye

samfundsmæssigt rentable investeringer, som kan hjælpe med at

løse de strukturelle udfordringer og/eller reducere de negative

konsekvenser af økonomiske tilbageslag, så Grønlands fremti-

dige økonomi i højere grad bliver holdbar.

Prisudvikling

Efter en periode, hvor højere renter har været anvendt som

redskab til at håndtere den betydelige inflation, er renteniveauet

begyndt at falde. Danmarks Nationalbank fulgte ECB’s rente-

nedsættelser og sænkede renten i alt med 1% procentpoint fra

juni til december. Inflationen forventes at falde yderligere, hvil-

ket giver begrundet forventning om yderligere et markant ren-

tefald i 2025.

Som det fremgår af Figur 3 har Grønland hidtil været relativt

beskyttet mod de markante prisstigninger, som mange andre

lande har oplevet under den globale inflationskrise. Dette skyld-

tes især, at KNI sikrede faste priser på olie- og dieselprodukter,

samt at Grønland kunne udnytte sin energiforsyning fra vand-

kraft. Aftalen om fastpris på olie udløb dog ved udgangen af

2023, hvilket skabte usikkerhed omkring prisudviklingen i 2024.

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Figur 3

Udvikling i inflation

Indeks (2017=100)

Note: Udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2017 til 2024 med 2017 som indeks 100.

Figuren er opgjort med halvårlige intervaller. K3 er første kvartal, og K3 er tredje

kvartal.

Kilde: Grønlands Statistik, Danmark Statistik og Færøernes Statistik

I begyndelsen af 2024 hævede KNI priserne på olie og diesel,

men stigningen var mindre end forventet i forhold til verdens-

markedsudviklingen, og brændstofpriserne er i internationalt

perspektiv fortsat lave. Priserne var i juli 2024 2,9 % højere end

samme tidspunkt i 2023, hvor de væsentligste bidrag til inflatio-

nen kommer fra stigende brændstofpriser og stigende boligud-

gifter. Inflationen har derfor været lavere end forventet det for-

gangene år, men en vis usikkerhed er der stadig på grund af de

internationale energimarkeder og Grønlands afhængighed af im-

portvarer. Priserne i Grønland på fossile brændstoffer er der-

med ikke tilpasset et nyt naturligt niveau, og det må forventes,

at der også i 2025 vil komme stigninger.

Dertil har Nukissiorfiit annonceret takststigninger for el og vand

på 3,5% i både 2024 og 2025, og Naalakkersuisut renovering af

offentlige boliger kan medføre prisstigninger.

Desuden god-

kendte Naalakkersuisut sidste år, at Royal Arctic Line hæver

fragtraterne med 12 % over en treårig periode, ligesom der fra

2025 indføres en løbende ratestigning på 2,5% per år. Derud-

over vil den nuværende arbejdskraftmangel i Grønland og i de

lande, hvorfra der importeres arbejdskraft, forventes at skabe

lønpres sammen med inflationen. Disse faktorer vil til sammen

være med til at presse inflationen op de kommende år. Det er

derfor vigtigt at overvåge prisudviklingen løbende, så man ikke

kommer til at føre finanspolitik, som øger inflationen.

Boligmarkedet

Efter flere år med meget korte liggetider og salgs- og kvadrat-

meterpriser i vækst, viser tal for 2023 og de første ni måneder

Det Grønlandske Økonomiske Råds rapport fra efteråret 2024

af 2024, at der har været en opbremsning af boligmarkedet i

Nuuk. I 2022 var den gennemsnitlige liggetid 75 dage. Dette var

mere end fordoblet i 2023, hvor liggetiden var vokset til 181

dage, og denne tendens er indtil videre forsat ind i 2024, hvor

den gennemsnitlige liggetid i tredje kvartal voksede til 240 dage,

se figur 4. For boliger som ikke er projektsalg er liggetiden væ-

sentlig kortere (140 dage), men mønstret er her også væsentligt

længere liggetider end i de foregående år.

Figur 4

Udvikling i gennemsnitlige liggetider

Gennemsnitlige liggetider i Nuuk og Danmark, dage

Note: Liggetider viser det gennemsnitlige antal dage et parcel-, rækkehus eller ejerlejlighe-

der har været til salg før det fjernes fra markedet. For Grønland medtages udeluk-

kende solgte boliger, mens de danske tal også medtager boliger, som ikke sælges.

Liggetider er beregnet ud fra salgs-/nedtagningsdato.

Kilde: GrønlandsBANKEN og FinansDanmark

Samtidig er den gennemsnitlige kvadratmeterpris faldet med 6%

fra 31.688 kr. i 2023 til 29.878 kr. i 2024, se figur 5. Prisudviklin-

gen er dog ikke mere markant end, at boligpriserne i nominelle

priser i 2024 er på niveau med 2021. Udviklingen spejler ikke

den danske udvikling, som har oplevet prisstigninger i 2024 (lø-

bende priser). Det stigende renteniveau er derfor ikke nødven-

digvis den eneste forklaring på denne opbremsning på boligmar-

kedet.

Med til billedet hører, at der i 2023 og 2024 har været et stort

antal projekt-salgs-ejendomme, der er færdiggjort til salg, hvilket

har øget den udbudte mængde af boliger. Samtidig er der ikke

stor forskel på antallet af boliger, der er overtaget af en køber,

hvilket forklarer, at den stigende liggetid primært er påvirket af

større udbud (projekt-salg) og i mindre grad af efterspørgslen.

Når dertil lægges, at mange sælgere har indfriet offentlige lån

med rabat eller konverteret realkreditlån de senere år, vil dette

kunne forklare en del af prisfaldet uden at sælgerne er kommet

i klemme. Finansieringsstrukturen med fast rente og afdrag på

realkreditgælden viser samtidig sin styrke og understøtter

100

110

120

130

2017,

2018,

2019,

2020,

2021,

2022,

2023,

2024,

Grønland Danmark Færøerne

100

150

200

250

300

2019 2020 2021 2022 2023 2024

Nuuk Nuuk, ekskl. projektsalg Danmark

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

boligejernes robusthed, der også viser sig ved et yderst lavt

nedskrivningsbehov på bankens eksponeringer mod boligejere.

GrønlandsBANKEN mærker, at boligsalget har været med lidt

lavere aktivitet i en periode i 2023 og 2024, men på baggrund

af det større udbud og den høje rente må det dog vurderes

som en normal markedsreaktion. Til gengæld vurderer Grøn-

landsBANKEN, at tilførslen af projektsalgsejendomme til marke-

det stort set stopper i løbet af 2025, hvilket bør stabilisere for-

holdet mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig vil den allerede

lavere rente understøtte aktiviteten på boligmarkedet.

Figur 5

Udvikling i boligpriser

Boligpriser i Nuuk, Danmark, København og Tórshavn,

indeks (2017=100)

Note: 2017=100. Prisudvikling er for Nuuk (Grønland), Danmark og København er opgjort

på baggrund af kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder,

mens prisudviklingen for Tórshavn (Færøerne) er opgjort på baggrund af salgspriser.

Priserne er ikke korrigeret med forbrugerprisindekset og afspejler derfor den nomi-

nelle boligprisudvikling. Data for Færøerne går kun til 2023 pga. manglende data.

Data for Nuuk i 2024 inkluderer kun data frem til og med Q3.

Kilde: FinansDanmark, GrønlandsBANKEN, og Færøernes Statistik.

Erhvervsforhold

Grønlands erhvervsliv er i høj grad præget af en snæver sektor-

struktur, hvor fiskeriet spiller en dominerende rolle og udgør en

afgørende kilde til både beskæftigelse og eksportindtægter. Med

98% af landets samlede vareeksport bestående af fisk og fiske-

produkter, er økonomien stærkt bundet op på stabile fangst- og

prisforhold. Denne afhængighed gør økonomien udsat for ud-

sving, hvilket understreger et behov for en bredere erhvervs-

struktur. Satsninger inden for turisme, råstofudvinding og andre

nye bæredygtige erhvervsområder kan være nøgleområder til at

reducere sårbarheden og skabe et mere robust økonomisk fun-

dament.

Fiskeri

Fiskeriet er fortsat en central del af Grønlands økonomi, men

sektoren står over for både biologiske, markedsmæssige og

strukturelle udfordringer. Vedtagelsen af den nye fiskerilov i maj

2024 markerer et skridt mod en mere bæredygtig forvaltning af

fiskeressourcerne. Loven, der træder i kraft i begyndelsen af

2025, er resultatet af en lang og kompleks proces, hvor forskel-

lige interessenter – fra små jollefiskere til store rederier – har

haft divergerende behov og udfordringer. Loven har som mål at

skabe bedre rammer for værdiforøgelse af fangster, modernise-

ring af udstyr og fastholdelse af arbejdspladser, særligt i de små

samfund, hvor fiskeri udgør det økonomiske fundament. Loven

har samtidig til formål at gøre dele af fiskeriet mere effektivt og

bevare fiskebestandene på et niveau, hvor de kan give et maksi-

malt langsigtet, bæredygtigt udbytte.

Fiskeriloven adresserer således nogle af sektorens udfordringer

og forsøger at skabe bedre rammevilkår, blandt andet gennem

tildeling af individuelle kvoter (IOK) til jollefiskere, hvilket giver fi-

skerne større fleksibilitet. Nogle småfiskere vil benytte mulighe-

den for at sælge deres kvoter for en engangsindtægt. Det vil

gøre det muligt at styrke investeringerne i dette fiskeri og gøre

det rentabelt, mens usikkerheden bl.a. drejer sig om, hvorvidt

det kan underminere bygdeøkonomien og føre til centralisering

og bygdelukninger.

Ændringerne der påvirker rejefiskeriet har dog mødt bekymring

i dele af branchen. Kritikken går bl.a. på risikoen for, at kvoterne

vil blive spredt over for mange små aktører, hvilket kan presse

profitabiliteten yderligere og gøre fiskeriet mindre økonomisk

bæredygtigt.

GrønlandsBANKEN vurderer, at der med loven er taget flere

væsentlige positive skridt ift. at sikre et langsigtet økonomisk

bæredygtigt fiskeri i det indenskærs hellefiskeri. Ejerskabsbe-

grænsninger i fiskeriloven adresserer derimod andre politiske

prioriteringer og ikke langsigtet økonomisk maksimering af fiske-

riets afkast. Hertil er dele af lovændringerne udtryk for et ind-

greb i dele af fiskeriet, hvilket kan medføre usikkerhed ved

fremtidige investeringer i erhvervet, da rammerne ændres væ-

sentligt ud over hvad f.eks. fiskerikommissionen har foreslået.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at de positive aspekter af at

indføre IOK i det kystnære hellefiskeri er betydelige. Det kan

både give økonomisk tryghed hos ældre fiskere på vej på pen-

sion og sikre udviklingsmuligheder for andre og samtidig øge ef-

fektiviteten i fiskeriet. Afgørende bliver dog, hvordan loven ud-

møntes ved bekendtgørelser.

De biologiske rammer sætter en naturlig grænse for vækst i

sektoren. Kvoterne på de vigtigste arter er allerede på vej ned,

særligt markant for rejer, men også hellefisk er under pres. På

trods af disse advarsler er der fortsat en tendens til, at de biolo-

giske anbefalinger ikke altid følges. På længere sigt er denne stra-

tegi dog uholdbar, da overfiskeri reducerer bestandene og

100

120

140

160

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Q3

2024

Nuuk, kvadratmeterpris

Danmark, kvadratmeterpris

København, kvadratmeterpris

Tórshavn, salgspris

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

dermed fremtidens fangstmuligheder. Det er derfor fortsat af-

gørende at følge de biologiske anbefalinger og med fiskeriloven

tages der skridt til at sikre dette.

Fiskeribranchen har oplevet betydelig volatilitet på de internati-

onale markeder i de seneste år. Samtidig er konkurrencen fra

lande som Norge øget, hvilket presser priserne.

Figur 6

Eksportværdien af fisk og skaldyr

I mio. kr.

Rejer

Hellefisk

Torsk

Makrel

Lodde

Andre

fiskearter

Note: 2024* er skøn, hvor makrel, lodde og øvrige fiskearter er fremskrevet baseret på

data for de første tre kvartaler af 2024 på grund af datatilgængelighed. Fremskriv-

ningerne beregnes på baggrund af sæsonmæssige tendenser fra de foregående års

fangst på fisketypeniveau. 2025** er fremskrivninger, hvor priser gennemsnitligt an-

tages at være ens med 2023, mens mængder antages at ændre sig tilsvarende kvo-

teændringer. Priserne er ikke korrigeret i forhold til forbrugerprisindekset og er der-

for i nominelle/løbende priser.

Kilde: Grønlands Statistik, Naalakkersuisut og egne skøn.

Ser man tilbage over de seneste år, har eksportværdien af fisk

og skaldyr været stigende, og i 2023 var eksportværdien 28

mio. kr. højere end i 2022 svarende til en stigning på 0,5% fra et

allerede højt niveau, se Figur 6. Men efter flere stærke år viser

fiskeriet nu tegn på opbremsning, og i 2024 tyder eksportvær-

dien på at falde med omkring 13% til 5,1 mia. kr. Faldet kan bl.a.

tilskrives faldende kilopriser for fisk og skaldyr i første kvartal af

2024, som var 3-4 % lavere end i samme periode året forinden.

I andet kvartal ses ikke et tilsvarende fald. Fiskeprodukter for-

ventes dog generelt at falde i pris i både nominelle og reelle ter-

mer frem mod 2025-2027, inden de igen langsomt forventes at

stige.

Se OECD-FAO Agricultural Outlook 2024-2033, juli 2024

Derudover opleves det som en udfordring, at der er begrænset

havnekapacitet, hvilket i værste fald kan betyde tab af værdifulde

arbejdsdage, hvilket har økonomiske konsekvenser for sektoren.

Selvom kvotefleksibilitet giver mulighed for at overføre ubrugte

kvoter til 2025 og dermed midlertidigt afbøde nogle af de øko-

nomiske konsekvenser, er det kun en kortsigtet løsning. Dette

kan medføre lavere fangstmængder, hvilket både vil ramme fi-

skernes indtægter, virksomhedernes omsætning og landskassens

skatteindtægter. For mange områder, hvor fiskeri er det økono-

miske fundament, kan faldende aktivitet have mærkbare konse-

kvenser og øge fraflytning og centralisering. Samtidig understre-

ger situationen behovet for en strammere forvaltning og en

mere bæredygtig balance for at sikre fiskeriets langsigtede udvik-

ling.

Turisme og luftfart

Turisme er en af de hurtigst voksende industrier globalt. Sekto-

rens betydning forventes kun at stige i de kommende år, og

ifølge prognoser vil turisme og rejser udgøre 11,4% af det sam-

lede globale BNP om 10 år.

For Grønland repræsenterer

denne udvikling en oplagt mulighed for at skabe økonomisk

vækst og lokal udvikling. Ved udgangen af 2024 står Grønlands

turismesektor på tærsklen til en ny og spændende periode,

hvor åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk og en

række kommende direkte sommerruter varsler betydelige

vækstpotentialer for sektoren.

Over de seneste år har fremgangen i Grønlands turisme været

tydelig. I september 2024 var det akkumulerede antal af uden-

landske overnattende gæster omkring 5% højere end i samme

periode i 2023 (se Figur 7), mens foreløbige tal peger på en

vækst på over 20% i antallet af udenlandske flypassageren fra

2023 til 2024 (se Figur 8). Denne udvikling understreger, at den

udenlandske turisme allerede spiller en større rolle i Grønlands

økonomi. Modsat viser statistikkerne at både hotelovernatnin-

ger og udenrigsflyvninger er falder blandt grønlænderne i 2024.

Det indikerer, at en større og større andel af turismeøkono-

mien stammer fra udenlandske turister.

Statista, https://www.statista.com/statistics/1099933/travel-and-tourism-share-of-gdp/,

4.783

5.840

5.868

5.101

4.679

2021 2022 2023 2024* 2025**

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Figur 7

Udvikling i udenlandske hotelovernatninger

Antal udenlandske hotelovernatninger, akkumuleret årligt

Note: Figuren viser antallet af udenlandske hotelovernatninger for 2019 til 2023. Uden-

landsk henviser til alle lande som ikke er Grønland, dvs. Danmark inklusive. Antallet

af hotelovernatninger er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræ-

senterer det samlede årlige antal. For 2023 medtages de første 9 måneder grundet

datatilgængelighed.

Kilde: Grønlands Statistik

Det er Naalakkersuisuts ambition, at turisme skal udgøre 40%

af landets eksportværdi i 2035, og antallet af turister skal for-

dobles. For at realisere dette mål er det afgørende, at turisme-

sektoren udvikles i takt med den stigende efterspørgsel.

Figur 8

Udvikling i antal flypassagerer

Antal flypassagerer, akkumuleret

årligt

Note: Figuren viser antallet af udenlandske frarejsende flypassagerer for 2019 til 2023.

Udenlandsk henviser til alle lande som ikke er Grønland. Antallet af frarejsende fly-

passagerer er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræsenterer det

samlede årlige antal. For 2023 er data ikke opgjort for nationalitet fra maj måned

og frem. Antallet af passagerer fra maj til og med oktober er derfor estimere på

baggrund af, hvor stor andel af passagerne der i gennemsnit var hhv. udenlandske

og grønlandske i 2019 og 2022.

Kilde:

Grønlands Statistik

Med åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk i no-

vember 2024 forventes turismetilstrømningen først at materiali-

sere sig med åbningen af de nye ruter i højsæsonen hen over

sommeren 2025 og de efterfølgende år. Men kapacitetsanalyser

https://traveltrade.visitgreenland.com/da/seneste-nyt/visit-greenland-udgiver-kapacitetsana-

lyse-for-nuuk/

fra Visit Greenland

viser imidlertid, at der allerede nu er udfor-

dringer med at imødekomme behovet for overnatninger, be-

spisning og oplevelser. Med en gennemsnitlig årlig vækst på 5%

viser analysen, at Nuuk står over for akut mangel på hotelkapa-

citet i 2027, hvis der ikke investeres i nye hoteller og udvidelser

af eksisterende faciliteter. Samtidig oplever byens spisesteder al-

lerede i dag stor belastning, og sektoren kæmper med at skaffe

både arbejdskraft og egnede arealer. I Ilulissat er udfordringen

endnu mere markant, og kapacitetsanalysen viser, at med den

forventet stigning i efterspørgslen vil der allerede være betydelig

mangel på værelser fra 2026, særligt i højsæsonen i juli og au-

gust måned.

For at sikre en langsigtet og bæredygtig vækst er det ikke til-

strækkeligt at fokusere på kvantitativ vækst alene. Det er afgø-

rende, at udviklingen af turismen sker med hensyntagen til bæ-

redygtighed på miljømæssig, sociale og kulturelle områder. Tu-

rismens vækst skal balanceres så den både styrker samfunds-

økonomien, bidrager til lokal værdiskabelse og beskæftigelse og

uden at det sker på bekostning af Grønlands unikke natur og

kultur. Dette betyder dog ikke, at udefrakommende investerin-

ger skal udelukkes – tværtimod. Den nødvendige vækst kræver

kapital, erfaring og viden fra udenlandske aktører, der i tæt sam-

arbejde med lokale virksomheder kan sikre en ansvarlig og vær-

diskabende udvikling.

Grønland har således muligheder for at balancere en stærk tu-

rismeudvikling med bæredygtighed, hvor det fulde potentiale

udnyttes til gavn for både lokalsamfund, inden- og udenlandske

investorer og den Grønlandske økonomi som helhed.

For at understøtte denne udvikling og sikre en ansvarlig vækst

vedtog Naalakkersuisut i november en ny turismelov, der træ-

der i kraft fra 1. januar 2025. Formålet med loven er at skabe

en mere bæredygtig og reguleret turismesektor med fokus på

sikkerhed, kvalitet og lokal forankring. Blandt de centrale tiltag er

et krav om licens til at drive turistvirksomhed, hvor mindst 2/3

af ejerskabet skal være på grønlandske hænder for at opnå li-

cens. Loven møder dog en blandet modtagelse i branchen. På

den ene side vurderes det positivt, at lokale aktører sikres

bedre vilkår og synlighed, men der udtrykkes også bekymring

for, at strenge krav kan afholde udenlandske investorer fra at

engagere sig i sektoren, hvor udefra kommende kapital og viden

er afgørende for at realisere turismens fulde potentiale.

Udover den nye turismelov diskuteres der fortsat nye mulige

afgifter, der også vil påvirke sektoren, herunder overnatningsaf-

gifter. Mens sådanne afgifter potentielt kan styrke kommuner-

nes økonomi og deres muligheder for at vedligeholde

50.000

100.000

150.000

200.000

2020 2021 2022 2023 2024

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

2020 2021 2022 2023 2024

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

turistinfrastrukturen, er det afgørende, at de indføres med for-

udsigelighed og tilstrækkeligt varsel. Uforudsete ændringer, som

eksempelvis passagerafgiften på krydstogsanløb, har tidligere

skabt udfordringer for operatører, der ikke har haft mulighed

for at tilpasse deres prissætning rettidigt.

Den nye turismelov og de foreslåede afgifter kan være et vigtigt

skridt mod en mere struktureret og bæredygtig turismesektor,

men de kræver en fin balance, så de ikke uforvarende hæmmer

væksten og investeringerne i sektoren. GrønlandsBANKEN har

udtalt skepsis overfor den vedtagne ejerskabsbegrænsning og

talt for nødvendigheden af udenlandske investeringer og part-

nerskaber mellem lokale og udenlandske aktører. Det bliver

derfor også særligt væsentligt at følge, om begrænsningen i

udenlandsk ejerskab hindrer investeringerne og udviklingen så

meget, at det ikke kan opvejes af de øgede lokale investeringer. I

det tilfælde vil grundlaget for turismeinvesteringerne i infrastruk-

tur, hotelkapacitet m.m. risikere ikke at hænge sammen økono-

misk.

Råstof- og mineindustrien

Grønlands geologi har i mange år været anerkendt som strate-

gisk vigtig på verdensplan, og de seneste år har både EU og

USA øget deres interesse for Grønland, især i forhold til kritiske

råstoffer. Ved indgangen til 2024 indgik Naalakkersuisut og EU

et strategisk partnerskab om råstoffer. Dette samarbejde afspej-

ler EU's behov for adgang til sjældne jordarter og andre kritiske

råstoffer, samt ønsket om at mindske afhængigheden af Kina,

som i dag leverer størstedelen af EU’s forbrug af sjældne jord-

arter. Grønland har dermed en unik mulighed for at spille en

nøglerolle i den globale forsyningskæde. For Grønland rummer

denne situation en mulighed for økonomisk vækst og udvikling,

men realiseringen af potentialet kræver en målrettet indsats for

at styrke og udvikle landets råstofsektor.

På trods af den stigende internationale interesse for Grønlands

råstoffer forbliver aktiviteten i sektoren begrænset. Ved udgan-

gen af 2024 er der kun ét aktivt mineralprojekt, Lumina Sustai-

nable Materials' anorthositmine, mens der er forventninger om,

at guldminen nord for Nanortalik genåbner i løbet af 2025.

Grønland står således over for en udfordring med at få råstof-

sektoren til at blive en økonomisk bærende faktor i økonomien.

Det vil uundgåeligt kræve tiltrækning af større udenlandske inve-

steringer. Manglende data fremhæves som en af de væsentligste

barrierer for udviklingen. Det drejer sig især om geologiske data

fra råstofefterforskning, der kan dokumentere forekomsterne af

kritiske mineraler og give et bedre overblik over deres kvalitet

og mængde.

En anden central barriere er manglen på proof of concept, der

kan demonstrere, at mineprojekter i Grønland kan være ren-

table. Et succesfuldt eksempel på et større projekt vil kunne til-

trække yderligere investeringer og styrke tilliden til sektoren.

Samtidig er der politisk fokus på at sikre, at Grønland opnår

størst mulig fordel af sine råstoffer. Initiativer som småskala-lo-

ven og krav om lokal ledelse er politiske værktøjer, der skal

sikre værdiskabelse for den lokale befolkning og understøtte at

råstofsektoren udvikles med forståelse for den lokale kontekst.

Dog har usikkerhed omkring politiske ændringer, såsom indfø-

relsen af uranloven, tidligere skabt bekymringer blandt investo-

rer og kan fortsat påvirke Grønlands attraktivitet som investe-

ringsland.

Råstof- og minesektoren er karakteriseret ved langsigtede inve-

steringer og høj kapitalbinding. For Grønland indebærer det, at

der skal skabes et attraktivt og stabilt investeringsmiljø, hvor po-

litisk lydhørhed og klare rammer går hånd i hånd med et sam-

fund, der anerkender legitimiteten af økonomisk afkast. For at

sektoren kan realisere sit potentiale og blive en central drivkraft

for Grønlands økonomi og bidrage til den globale grønne om-

stilling, er det afgørende, at der opbygges tillid mellem alle aktø-

rer. Grønland skal kunne tilbyde en kombination af stabile ram-

mevilkår, effektiv administration og en tydelig politisk strategi,

der signalerer både forudsigelighed, konkurrenceevne og ambiti-

oner. Forudsigelighed i den administrative praksis er afgørende,

men vanskelig at lovgive sig ud af. Om et strategisk partnerskab

med EU kan adressere dette og styrke den administrative struk-

tur kan GrønlandsBANKEN ikke vurdere, men tiltrækning af in-

vesteringer skal styrkes og flere nye indsatser er helt åbenbart

nødvendige og med baggrund i et bredt funderet politisk man-

dat.

Andre erhvervsmuligheder og potentialer

Udover de etablerede sektorer som fiskeri og turisme rummer

Grønland et betydeligt potentiale for udvikling af nye og bære-

dygtige erhvervsområder. De kommende vandkraftværker for-

ventes at producere langt mere energi, end den grønlandske ef-

terspørgsel kræver, hvilket åbner muligheder for innovation in-

den for energitunge industrier som Power-to-X-teknologier el-

ler datacentre.

Andre spændende perspektiver findes i anvendelsen af gletcher-

mel, både som gødning og som middel til at binde CO₂, samt

lagring af flydende CO₂ (Carbon Capture and Storage) i Grøn-

lands basaltundergrund, som flere steder vurderes at være vel-

egnet.

Disse nye sektorer kan måske med tiden bidrage til lokal er-

hvervsudvikling og skabe grønlandske arbejdspladser, samtidig

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

med at de styrker Grønlands rolle i den globale grønne omstil-

ling. Alle områder er dog meget langsigtede og med stor teknisk

og kommerciel risiko og det må derfor hovedsageligt være

udenlandsk kapital med kommerciel indsigt, der skal tage risi-

koen og også have mulighed for at skabe et afkast.

Grønlands rolle i en geopolitisk sammenhæng kan også med-

føre reelle investeringer med erhvervsudviklingspotentiale. Med

EU-partnerskab og flere bilaterale og geopolitiske interesser i

Grønland kan det åbne op for investeringer ikke kun i grøn

energi, råstoffer, men også med potentialer i infrastruktur, ud-

dannelse m.m. til gavn for Grønlands langsigtede økonomiske

udvikling.

Strukturelle udfordringer

Det grønlandske samfund har flere strukturelle udfordringer,

som i den kommende årrække kun vil blive mere prominente,

hvis ikke de prioriteres nu. Manglen på arbejdskraft, et lavt kom-

petenceniveau, en aldrende befolkning og en markant ulighed

presser både økonomien og samfundets sammenhængskraft.

Arbejdsmarkedet

Det grønlandske arbejdsmarked afspejler, at landet i de seneste

år har befundet sig i en højkonjunktur. I marts 2024 var der,

målt på de seneste 12 måneders gennemsnit, det laveste antal

arbejdssøgende i mere end 10 år med blot omkring 1.000 regi-

strerede arbejdssøgende i september 2024, se Figur 9.

Der-

ved er arbejdsstyrken tæt på fuldt udnyttet.

Fuld beskæftigelse er positivt for de offentlige finanser, da hø-

jere indtægter fra indkomstskatter kombineret med lavere ud-

gifter til offentlige forsørgelse styrker budgetterne. Der opstår

dog en udfordring, når efterspørgsel efter arbejdskraft oversti-

ger udbuddet, og ledigheden er lav, samtidig med at man ønsker

at vækste økonomien. Den strukturelle udfordring på arbejds-

markedet har eksisteret i flere år, men problematikken er del-

vist blevet afhjulpet af en støt stigning i antallet af udenlandske

statsborgere. Over de seneste tre år er mere end 1.000 perso-

ner i den arbejdsdygtige alder flyttet til Grønland, hvilket har

øget arbejdsstyrken med cirka 3,5%.

I de senere år er der sket

en ændring i karakteren af indvandringen til Grønland. Tilflyt-

terne har i stigende grad været asiater og personer med en

ufaglært baggrund.

Det bemærkes dog, at der i månederne fra april til september i 2024 har været omkring

15% flere arbejdssøgende end samme måneder i 2023. Denne stigning skal dog bl.a. ses i

lyset af den nye jobsøgningsydelse fra 2024, der har øget det økonomiske incitament til

at lade sige registrere som arbejdssøgende.

Figur 9

Udvikling i antallet af arbejdssøgende

Antal registrerede arbejdssøgende

Note: Månedlige tal for antallet af registrerede arbejdssøgende. Antallet er udregnet på

baggrund af hele befolkningen.

Kilde: Grønlands Statistik

Arbejdsstyrken i Grønland udgør lige under 80 % af befolknin-

gen, se Figur 10. Selvom denne andel er marginalt højere end i

Danmark, kunne den potentielt være højere i Grønland, givet

den lavere levealder og færre pensionister. Til sammenligning

ligger andelen på Færøerne over 90 %. Hvis Grønland kunne

lykkes med at hæve sin arbejdsstyrke til det færøske niveau, ville

det tilføje godt 4.400 personer til arbejdsstyrken.

Mens ledigheden i Grønland var omkring 2,7% i 2023 og for-

ventes tæt på uændret i 2024, er arbejdsløsheden dog markant

forskellig på tværs af landet. Forskellen ses særligt i sammenlig-

ningen af mindre bosteder med større byer. I Tasiilaq er ledig-

heden på 12,6 %, hvilket er i kontrast til Ilulissat, hvor den ligger

på 1,1 %. Givet det høje behov for arbejdskraft er det vigtigt at

undersøge mulighederne for regionale tiltag, der kan optimere

udnyttelsen af arbejdskraften. Men selv med fuld udnyttelse af

arbejdsstyrken er produktivitetsvækst og mere udenlandsk ar-

bejdskraft sandsynligvis nødvendigt. En nødvendighed der un-

derstreges af befolkningsfremskrivninger, der trods usikkerhed,

peger på et fald i befolkningen.

I et forsøg på at hæve arbejdsudbuddet og samtidig øge graden

af selvforsørgelse er der indgået en politisk aftale om at refor-

mere person- og skattesystemet. Reformen indebærer en for-

højelse af både bundfradraget og beskæftigelsesfradraget, med

det formål at øge incitamentet til at arbejde og forbedre levevil-

kårene for lavindkomstgrupper.

Grønlands statistik

1.000

2.000

3.000

4.000

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

At øge arbejdsudbuddet er dog alene ikke nok. For et velfunge-

rende arbejdsmarked er det også nødvendigt at sikre, at ar-

bejdstagernes kompetencer matcher virksomhedernes behov.

Der mangler særligt uddannet og kvalificeret arbejdskraft og le-

digheden er markant højere blandt dem, der har et lavere ud-

dannelsesniveau. På den måde skal arbejdsmarkedspolitik ses i

direkte kobling til uddannelsespolitik, da det ikke alene vil øge

arbejdsudbuddet, men også gavne produktiviteten.

Figur 10

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen

Arbejdsstyrken i procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder

Note: Figuren viser, hvor stor andel arbejdsstyrken (summen af ledige og beskæftigede)

udgør af befolkningen på hhv. Grønland, Danmark og Færøerne. På grund af databe-

grænsninger opgøres andelene for marginalt forskellige befolkningsgrupper for de tre

lande (befolkningerne: 16-64-årige Danmark, 15-64-årige Færøerne og 18-pensions-

alderen-årige Grønland). Sammenlignelighed skal derfor tages med et vis forbehold.

Kilde: Danmarks Statistik, Grønlands Statistik og Færøernes Statistik

Økonomisk Råd, januar 2024

Uddannelse

Selvom ledigheden i Grønland er lav, er der en tydelig sammen-

hæng mellem arbejdsløshed og uddannelsesniveau. Denne ten-

dens er ikke unik for Grønland, men genfindes også i OECD-

lande. Det understreger behovet for højere uddannelsesniveau

for at øge beskæftigelsen i fremtiden. Så længe en stor del af

befolkningen kun har en grundskoleuddannelse, vil ledigheden i

gennemsnit forblive høj. Som det også fremgår af Figur 11, er

arbejdsløsheden markant højere blandt personer, der kun har

grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Figur 12 viser, at

57% af Grønlands befolkning i 2023 havde grundskole som hø-

jeste gennemførte uddannelse – en forbedring fra 71% i 2003

og 65% i 2013, men stadig en udfordring for arbejdsmarkedet

og den økonomiske udvikling. Samtidig viser analyser fra Øko-

nomisk Råd, at produktivitetsgevinsten af videreuddannelse er

mellem 40 og 90 %.

Derfor godkendte Naalakkersuisut også i juni 2024 den nye ud-

dannelsesstrategi for 2024-2030, som forsøger at få flere igen-

nem en ungdomsuddannelse. Det er dog vigtigt, at området til-

føres tilstrækkelige midler, da det vil kræve en væsentlig indsats

at overkomme landets spredte geografi og befolkningsstørrelse.

Unge, der ønsker en lang videregående uddannelse, er fortsat i

væsentligt omfang nødt til at søge til udlandet. Dette skaber en

udfordring, da en betydelig andel af de færdiguddannede ikke

vender tilbage til Grønland. En vigtig forudsætning for succes er,

at de unge også opnår de nødvendige sprogkompetencer, som

60%

70%

80%

90%

100%

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Grønland Danmark Færøerne

Figur

Ledighed fordelt på uddannelsesniveau

Ledighedsprocent opgjort for hver af de fire

uddannelsesniveauer

Grundskolen

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Note:

Søjlerne viser ledighedsgraden for hver af de fire uddannelsesniveauer i

Grønland fra 2018 til 2022.

Kilde:

Grønlands Statistik

8,1%

7,1%

7,5%

6,2%

5,5%

5,0%

1,9%

1,4%

0,9%

1,1%

2,4%

2,1%

2,3%

1,8%

1,5%

1,4%

0,4%

0,3%

0,4%

5,0%

4,3%

4,5%

3,7%

3,2%

2,9%

2018 2019 2020 2021 2022 2023

Gennemsnitlige ledighed

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

er afgørende for at klare sig på et stadig mere globalt arbejds-

marked.

Det er derfor positivt, at Holdbarheds- og Vækstplan II fokuse-

rer på uddannelsesområdet. Særligt tiltag som forbedret vejled-

ning og brobygning kan bidrage til et bedre match mellem kom-

petencer og arbejdsmarkedets behov. Dette gælder blandt an-

det fiskerisektoren, hvor der er stor efterspørgsel efter kvalifice-

ret arbejdskraft.

Det er dog tvivlsomt, om disse tiltag alene kan løfte uddannel-

sesniveauet i den grad og hastighed, som formentlig bliver en

samfundsøkonomisk nødvendighed. Der er behov for en bre-

dere og mere målrettet indsats for at sikre, at flere unge opnår

de rette kompetencer. Behovet for nytænkning er akut og også

her må der appelleres til samarbejde med andre lande, instituti-

oner og alle der kan gøre det realistisk muligt at højne uddan-

nelsesniveauet, startende i folkeskolen og videre til erhvervsfag-

lige og gymnasiale uddannelser. GrønlandsBANKEN kan ikke

vurdere om partnerskaber med EU som på råstofområdet kan

være en vej at gå, men behovet for nye tiltag der kan omsættes

til konkret udvikling, er yderst presserende.

Figur 12

Udvikling i uddannelsesniveau

Uddannelsesfordeling

Grundskolen

Ungdomsuddannelse

Videregående

uddannelse

Note: Søjlerne viser uddannelsesfordeling for befolkningerne mellem 25 og 64 år i Grøn-

land, EU og Danmark for 2002, 2012 og 2022.

Kilde: Grønlands Statistik, Eurostat og Danmarks Statistik

Demografiske udfordringer

De seneste årtier er andelen af ældre i den grønlandske befolk-

ning steget stødt, og denne udvikling ser ud til at fortsætte. I

2024 udgør personer over 60 år knap 16 % af befolkningen,

mens andelen over 70 og 80 år udgør henholdsvis knap 5 % og

Økonomisk Råds rapport fra efteråret 2023

1 % (se Figur 13). Sammenlignet med år 2000 er andelen af æl-

dre i alle tre aldersgrupper omtrent fordoblet. Denne udvikling

afspejler en positiv tendens med stigende levealder, men med-

fører samtidig betydelige udfordringer. Den stigende andel æl-

dre vil resultere i højere offentlige udgifter til ældrepleje, sund-

hedsvæsen og pension. Samtidig skaber øget velstand en for-

ventning om højere kvalitet i velfærdsydelserne, hvilket yderli-

gere øger presset på de offentlige finanser. Derfor udmun-

dende sundhedsforliget fra november 2023 også i, at der blev

afsat 35 mio. kr. til Sundhedsvæsenet. Derudover har den dan-

ske regering, på Naalakkersuisuts anmodning, ifm. den danske fi-

nanslov forslået at afsætte en sundhedspulje for 2025 til 2028

på 140 mio. kr., som skal dække grønlandske patienter, som visi-

teres til behandling i Danmark.

Presset forstærkes kun af et faldende i fødselstal. Fertiliteten i

Grønland er faldet med knap 26% fra 1990 til 2022, hvilket be-

tyder, at færre personer i den arbejdsdygtige alder i fremtiden

skal forsørge en voksende andel af ældre. Dette skaber en dob-

belt udfordring: De offentlige indtægter fra skatter forventes at

falde, mens udgifterne samtidig forventes at stige som følge af

den demografiske udvikling. Denne strukturelle udfordring er

ikke unik for Grønland, og kendetegner mange vestlige lander,

men ikke desto mindre er det en væsentlig strukturel problema-

tik.

Figur 13

Udvikling i andel af befolkning over 60, 70 og 80 år

Andel af befolkning over 60, 70 og 80 år

Note: Andel af befolkningen, som har en alder på over 60, 70 og 80 år for 2000 til 2024.

Kilde: Grønlands Statistik

At de offentlige udgifter i fremtiden vil stige mens indtægterne

vil falde medfører, at finanspolitikken ikke er holdbar, og der vil

ifølge Økonomisk Råd mangle en årlig finansiering på over 1

mia. kr.

Dette svarer til omkring 6% af BNP, og netop denne

størrelse underbygger nødvendigheden af reformer.

71%

65%

57%

14%

19%

18%

23%

18%

15%

21%

25%

30%

51%

40%

33%

52%

47%

42%

11%

14%

35%

41%

49%

25%

35%

43%

2003 2013 2023 2003 2013 2023 2003 2013 2023

Grønland Danmark EU

7,7%

15,9%

2,5%

4,9%

0,5%

1,0%

10%

15%

20%

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

Andel over 60 år

Andel over 70 år

Andel over 80 år

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Reformbehovet på baggrund af denne udfordring har været be-

handlet i økonomisk råd og i dette afsnit i GrønlandsBANKENs

årsrapport gennem en lang årrække, mens tiltagene for at rette

op i samme tidsrum har været begrænsede.

I 2023 besluttede Inatsisartut at afskaffe den gensidige forsør-

gerpligt ved beregning af pension for alders- og førtidspensioni-

ster. Denne ændring fjerner de økonomiske incitamenter, der

hidtil fik ældre til at forlade arbejdsmarkedet tidligere end nød-

vendigt. Ændringen er derfor et positivt skridt, da den kan bi-

drage til at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, hvilket vil have

en samfundsøkonomisk gevinst, samtidig med, at det vil øge ar-

bejdsudbuddet til et presset arbejdsmarked. Dog er det vigtigt

at bemærke, at dette initiativ alene ikke er tilstrækkeligt til at

løse Grønlands strukturelle holdbarhedsproblem.

Udover at øge incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet, har

Inatsisartut hævet pensionsalderen af flere omgange. Først fra

65 til 66 år og senere til de nuværende 67 år. Derudover for-

ventes konkrete forslag til en automatiseret tilpasning af pensi-

onsalderen med udgangspunkt i restlevetiden for at i imøde-

komme stigende udgifter ved stigende levealder. Særligt vigtigt,

idet det nuværende pensionssystem i minimal grad er baseret

på private pensionsopsparinger.

Tiltagene vil samtidig have en effekt ved at reducere ulighed i

samfundet der går på tværs af hele befolkningen. I Grønland var

andelen der levede i relativ fattigdom

12% i 2022. Dette er

mere end tre gange så stor som andelen i Danmark og Færø-

erne, der ligger på omkring 3-4%, Figur 14. Andelen som lever i

relativ fattigdom, er generelt voksende. I årene omkring Covid-

19-pandemien var andelen i særdeleshed høj, men ser man

bort fra disse år, er udviklingen generelt opadgående.

Relativ fattigdom angiver andelen af befolkningen, som lever for mindre end 50% af lan-

dets medianindkomsten korrigeret for den familiære sammensætning.

Figur 14

Ulighed i Grønland sammenlignet med Danmark og

Færøerne

Andel af befolkningen i relativ fattigdom

Note: Andelen af befolkningerne over 14 år, hvis indkomst er under 50% af medianen af

den ækvivalerede disponible indkomst. Den ækvivalerede disponible indkomst er et

indkomstmål, som korrigerer indkomsten på baggrund af familiesammensætning,

dvs. de stordriftsfordele, som kan opstå af at være flere voksne, og de udgifter, som

er forbundet med at have børn.

Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik

For at håndtere de strukturelle udfordringer i et tempo, der

forhindrer dem i at vokse sig uoverskueligt store, er det afgø-

rende at betragte dem som sammenhængende dele af en hel-

hed. At forbedre et område kan ofte have afledte positive ef-

fekter andre steder. For eksempel kan et løft i uddannelsesni-

veauet bidrage til højere arbejdsdeltagelse, øget produktivitet og

reduceret ulighed. Disse forbedringer kan samtidig skabe bedre

vilkår for social mobilitet, hvilket yderligere kan styrke uddannel-

sesniveauet. Ved at fokusere på de gensidige sammenhænge

mellem områderne kan man skabe en positiv spiral, der løfter

samfundet som helhed.

Udefrakommende investeringer som en af flere

drivkræfter for Grønlands fremtid

Reformer der primært påvirker de indenlandske forhold og den

samfundsøkonomiske holdbarhed kan og bør suppleres af gode

rammer for at tiltrække udenlandske investeringer. For at sikre

Grønlands økonomiske vækst og bæredygtige udvikling er det

afgørende ikke at lukke ned for mulighederne for udefrakom-

mende investeringer. Grønlands egen kapital og arbejdskraft er

allerede fuldt udnyttet, og fremtidig vækst kræver tilførsel af ka-

pital, erfaring og viden fra udenlandske aktører. Disse investerin-

ger kan spille en central rolle i at understøtte innovation, effekti-

visering og en strategisk udvidelse af erhvervsstrukturen.

Mens andre lande aktivt forsøger at gøre sig attraktive overfor

udenlandske investeringer er der i Grønland ofte en bekymring

12%

10%

15%

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Grønland Danmark Færøerne

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

for, at udenlandsk ejede virksomheder tager økonomisk afkast

og værdier ud af landet. Selvom det er helt afgørende at inve-

storer kan få et legitimt afkast, bør denne bekymring adresseres

og fremme ansvarlige investeringer. Udenlandske investeringer

skaber unikke muligheder. De kan sikre, at Grønland tiltrækker

og opbygger knowhow inden for grønne energiløsninger, tu-

risme og råstofsektoren – sektorer, der rummer stort vækstpo-

tentiale. For at dette kan lykkes, er det nødvendigt at etablere et

stabilt og attraktivt investeringsmiljø, hvor klare rammer og poli-

tisk lydhørhed sikrer, at samarbejdet mellem lokale og internati-

onale aktører er værdiskabende.

Impact-investeringer og blended finance kan være relevante

redskaber i denne sammenhæng. Impact-investeringer fokuserer

på at skabe både økonomisk afkast og positive sociale eller mil-

jømæssige effekter, såsom fremme af grønne energiløsninger el-

ler styrkelse af lokalsamfundet. Blended finance er en model,

hvor offentlig og privat kapital kombineres for at reducere risi-

koen for private investorer og samtidig sikre investeringer i pro-

jekter med stor samfundsmæssig betydning. Disse metoder kan

understøtte Grønland i at tiltrække investeringer, der ikke blot

gavner investorer, men også sikrer en bæredygtig udvikling til

gavn for samfundet som helhed.

I en grønlandsk kontekst er det afgørende, at den nødvendige

regulering og rammebetingelser ikke hæmmer dette samar-

bejde, men i stedet fremmer ansvarlige og bæredygtige investe-

ringer.

Det er afgørende, at Grønland ikke lukker sig om sig selv, men i

stedet balancerer internationale investeringer med lokale inte-

resser. Gennem tæt samarbejde og en anerkendelse af legitimi-

teten af økonomisk afkast af investeringer kan Grønland ud-

nytte sin unikke position og sikre en fremtid med en tilstrække-

lig og attraktiv samfundsudvikling.

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Kort om GrønlandsBANKEN

GrønlandsBANKEN blev stiftet i 1967 af en kreds af danske

banker. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 26. maj

1967 i Danske Bankers Fællesrepræsentations lokaler i Køben-

havn. Hermed var den første bank i Grønland en realitet. Åb-

ningsdagen blev 1. juli 1967.

Ni måneder før havde Bikuben (i 1985 omdannet til Nuna

Bank) oprettet en filial i Nuuk. I 1997 fusionerede Grønlands-

BANKEN og Nuna Bank.

GrønlandsBANKENs mission

”GrønlandsBANKEN skaber indtjening og værdi gennem rådgiv-

ning og ydelser på det finansielle område til alle borgere og virk-

somheder i Grønland. Vi løfter samfundet ved at fremme finan-

siel forståelse, samarbejde med uddannelsessteder og erhvervs-

livet samt understøtte bæredygtige lokale initiativer og udvik-

ling.”

Bankens mission skal dermed ses i et bredere perspektiv, hvor

GrønlandsBANKEN kan opfattes som Hele Grønlands Bank.

Det medfører et udvidet ansvar for at deltage positivt og aktivt

i samfundsudviklingen og bidrage til at skabe muligheder i det

grønlandske samfund og samtidig sikre en solid finansiel virk-

somhed. Denne væsentlige rolle er GrønlandsBANKEN yderst

bevidst om.

GrønlandsBANKENs værdier

GrønlandsBANKENs værdier er fast forankret i banken og hos

medarbejderne. Værdierne er

Engagerede, Ordentlige, Kunde-

orienterede og Udviklingsorienterede. Værdierne virker som

rettesnor for, hvorledes vi agerer og ønsker at blive opfattet i

og udenfor banken.

GrønlandsBANKENs strategi, vision og målstyring

GrønlandsBANKENs bestyrelse har i december 2024 godkendt

bankens strategi for de kommende år. ”Strategi 2028” skal un-

derstøtte visionen og målet om at være ” til gavn for Grønland”.

Strategien fastsætter bankens væsentligste udviklingsområder

for de kommende år, ligesom der udstikkes en overordnet

handlingsplan. Banken søger at inddrage alle medarbejdere i at

løfte banken mod det formulerede mål om at være ” til gavn

for Grønland”.

GrønlandsBANKEN ønsker hermed at sikre en fortsat god ud-

vikling af banken gennem et afbalanceret fokus på de tre hoved-

områder:

Forretningsudvikling, medarbejderudvikling og

kundeoplevelse

Hovedområderne indgår årligt i en målstyring, som løbende til-

passes den langsigtede strategi og vision 2028. GrønlandsBAN-

KEN vil derved sikre, at vi fortsat giver værdi til samfundet og er

den foretrukne bank for kunder, aktionærer, medarbejdere og

dermed leve op til visionen om at være ” til gavn for Grønland”.

Figur 15

Bankens vision 2028 - til gavn for Grønland

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal i sammendrag

1.000 kr.

2024

2023

2022

2021

2020

UDVALGTE DRIFTSPOSTER:

Netto rente- og gebyrindtægter

470.264

435.012

351.485

338.933

326.513

Kursreguleringer

28.578

40.058

-39.356

11.219

136

Andre driftsindtægter

5.400

5.803

6.588

6.185

5.369

Udgifter til personale og administration

226.362

211.166

195.056

186.385

178.734

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver

9.017

8.158

7.320

7.014

6.948

Andre driftsudgifter

4.255 2.815

2.706

2.497

2.610

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

18.909

14.160

4.523

1.537

12.828

Resultat før skat

245.699

244.574

109.112

158.904

130.898

Skat

36.689 52.179

10.361

26.072

34.671

Årets resultat

209.010

192.395

98.751

132.832

96.227

UDVALGTE BALANCEPOSTER:

Udlån

5.030.995 4.812.975

4.353.585

3.783.681

4.006.248

Indlån

7.152.807 6.413.469

5.942.479

5.363.871

5.847.772

Egenkapital

1.593.622 1.479.123

1.318.592

1.267.911

1.176.917

Aktiver i alt

10.021.543 8.840.981

7.949.566

7.226.988

7.438.325

Eventualforpligtelser

1.422.643 1.774.426

1.934.125

1.781.465

1.621.831

NØGLETAL FOR BANKEN (I PROCENT)

Primo

egenkapitalforrentning før skat og udbytte 17,5 18,9

9,0

13,9

12,1

Primo egenkapitalforrentning efter skat og udbytte

14,9 14,9

8,1

11,6

8,9

Kapitalprocent

26,9 26,0

23,6

24,4

23,5

Individuelt solvensbehov

11,1 11,1

11,1

10,7

11,2

NØGLETAL PR. AKTIE I KRONER

Årets resultat pr. aktie før skat

136,5 135,9

60,6

88,2

72,7

Årets resultat pr. aktie efter skat

116,1 106,9

54,9

73,8

53,5

Indre værdi pr. aktie

885 822

733

704

654

Udbytte pr. aktie

100 55

Ultimo kurs

700 625

590

598

590

Definition af egne nøgletal

Primo egenkapitalforretning før skat og efter udbytte

Resultat før skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Primo egenkapitalforretning efter skat og

efter udbytte

Resultat efter skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Ledelsesberetning for året 2024

Hovedaktivitet

GrønlandsBANKENs hovedaktivitet er at tilbyde finansielle ydel-

ser til private kunder, erhvervskunder og offentlige institutioner

i Grønland. Banken ønsker at tilbyde et bredt produktsortiment

tilpasset det grønlandske samfund og kundernes behov kombi-

neret med professionel rådgivning.

Resultatopgørelsen

Nettorenteindtægterne udviser en stigning på t.kr. 30.259 i for-

hold til 2023. Et renteniveau højere end forventet, og udlåns-

væksten i 2024 har påvirket udlånsrenterne positivt. Markeds-

renterne i 2024 har også positivt påvirket afkastet af bankens

overskudslikviditet både ved de direkte placeringer i National-

banken og obligationsrenter.

Udbytte af bankens aktiebeholdning udgør t.kr. 8.859 mod t.kr.

2.155 sidste år. Udviklingen skyldes, at DLR Kredit har udbetalt

udbytte for første gang.

Gebyr- og provisionsindtægter viser et fald på t.kr. 1.803 fra

2023 til 2024. Det igennem året faldende garantiomfang og be-

talingsformidlingsgebyrer driver faldet. I alt er netto rente- og

gebyrindtægter steget med t.kr. 35.252 til t.kr. 470.264.

Andre driftsindtægter, der primært består af eksterne lejeind-

tægter fra bankens boliger, udgør t.kr. 5.400 mod t.kr. 5.803 i

2023.

Udgifter til personale og administration er steget med t.kr.

15.196 til t.kr. 226.362. Personaleudgifterne er øget som følge

af overenskomstmæssig lønstigning og flere opnormeringer. Det

gennemsnitlige antal helårsansatte er forøget med ca. 10 perso-

ner i 2024. Administrationsomkostningerne udgør et højere ni-

veau på t.kr. 106.438, mod t.kr. 102.054 i 2023. Det højere ni-

veau dækker både over en stigning i BEC- og øvrigt IT-

omkostninger samt marketingomkostninger.

Afskrivninger på ejendomme og inventar er forøget til t.kr.

9.017 mod t.kr. 8.158 i 2023. Flere personaleboliger har forøget

afskrivningerne i 2024.

Andre driftsudgifter er steget med t.kr. 1.440 til t.kr. 4.255. An-

dre driftsudgifter omfatter primært drift og vedligeholdelse af

bankbygninger, samt bidrag til garanti- og afviklingsformue. Det

er primært vedligeholdelse af bankbygninger som udgør om-

kostningsstigningen.

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger er dermed

højere end i 2023, og udgør t.kr. 236.030 mod t.kr. 218.676 i

2023.

Udvalgte Hoved- og nøgletal pr. kvartal (tal ikke revideret)

1.000 kr.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

2024

2023

Nettorente

- og gebyrindtægter 114.392

113.509

122.734

119.629 119.981 111.043 99.933

104.056

Omkostninger og afskrivninger

65.959

56.190

58.299

59.186

61.918

51.492

51.814

56.914

Andre driftsindtægter

1.428

1.355

1.316

1.301

1.346

1.451

1.613

1.392

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger

49.861

58.674

65.751

61.744 59.409 61.002 49.732

48.534

Kursreguleringer

6.004

18.657

-1.450

5.367

20.248

8.817

3.085

7.907

Nedskrivning på udlån mv.

3.745

3.892

5.946

5.326

5.907

1.974

-713

6.992

Resultat før skat

52.120

73.439

58.355

61.785 73.750 67.845 53.530

49.449

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Ses der isoleret på fjerde kvartal 2024 udgør nettorente- og ge-

byrindtægterne 114.392 t.kr. mod t.kr. 119.981 i samme peri-

ode i 2023. Udviklingen i 4. kvartal 2024 skyldes primært højere

gebyrindtægter i 4. kvartal end i 3. kvartal af 2024. Sammenlig-

nes kvartalerne i 2024 og sidste kvartal af 2023, så viser udvik-

lingen faldende renteindtjening. Dette på trods af et højere ud-

låns- og indlånsniveau og dermed er der tale om en negativ ef-

fekt fra det faldende renteniveau i sidste del af 2024

De samlede omkostninger er på et højere niveau end samme

periode året før og udgør t.kr. 65.959 mod t.kr. 61.918 i fjerde

kvartal 2023. Stigningen dækker særligt over førnævnte opnor-

mering på personaleområdet. Samtidig er der afholdt flere per-

sonaleomkostninger af engangskarakter i 4. kvartal af 2024, som

ikke var tilfældet i 2023. Kursreguleringer udgør kr. 6 mio. og er

dermed betydeligt lavere end i kvartalet før og i samme kvartal i

2023. Nedskrivninger og hensættelser er med t.kr. 3.745 lavere

end samme periode sidste år. Resultat før skat udgør i fjerde

kvartal dermed t.kr. 52.120 mod t.kr. 73.750 i samme kvartal i

2023.

For året som helhed udgør kursregulering på værdipapirer og

valuta en gevinst på t.kr. 28.578 mod en gevinst på t.kr. 40.058 i

2023. Bankens beholdning af sektoraktier viser en lavere gevinst

end sidste år, men det skal ses i sammenhæng med et forøget

aktieudbytte. Markedsudvikling har givet større udsving i kursre-

guleringen på bankens obligationsbeholdning, men fortsat en ge-

vinst for året på kr. 16,0 mio. i 2024 mod en gevinst på kr. 23,7

mio. i 2023.

Nedskrivninger på udlån m.v. udgør i 2024 t.kr. 18.909, hvilket

er t.kr. 4.749 højere i forhold til 2023. Der er fortsat tale om et

beskedent samlet niveau. De samlede nedskrivninger udgør

0,3% af bankens udlån og garantier. Banken ser fortsat en gene-

rel stærk kreditkvalitet i udlånsporteføljen.

I tillæg til bankens individuelle nedskrivningsmodeller afsættes et

managementtillæg, som ved udgangen af 2024 samlet udgør kr.

42,3 mio. Tillægget adresserer branche- og bonitetsrisiko, men i

særdeleshed også risici forbundet med stigende inflation og

konjunkturusikkerheder.

Resultat før skat udgør t.kr. 245.699 mod t.kr. 244.574 i 2023.

Årets resultat ligger dermed indenfor det interval, som blev

oplyst i oktober 2024 på kr. 225-250 mio. Resultatet før skat

forrenter egenkapitalen med 16,0 %.

Skat er beregnet med 25 % af resultatet før skat reguleret for

ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede udgifter.

Resultatet efter skat udgør herefter t.kr. 209.010 i 2024 og for-

renter egenkapitalen med 13,6 %.

Balance og egenkapital

GrønlandsBANKENs balance udgør ultimo 2024 et rekordhøjt

niveau på t.kr. 10.021.543, hvilket er en stigning på t.kr.

1.180.562 i forhold til 2023. Indlån har gennem hele 2024 vist

en stigende tendens og udgør ultimo 2024 t.kr. 7.152.807. I for-

hold til 2023 er det en stigning på t.kr. 739.338. Det er primært

i det offentlige kundesegment og blandt erhvervskunder, at ind-

lånet er steget i 2024. Den altovervejende del af bankens indlån

er anfordringsmidler.

Udlån er i 2024 vokset med 4,5% eller t.kr. 218.020 til t.kr.

5.030.995. Ved indgangen til 2024 var det bankens forventning,

at den økonomiske udvikling i Grønland ville medføre en stig-

ning i udlån i 2024, men generelt med lavere væksttakt end i

forrige år. Samtidig er bankens garantier faldet med t.kr.

351.783 til t.kr. 1.422.643. Banken har indgået en ny garantiaf-

tale med DLR Kredit, som indbefatter lavere garantistillelser end

hidtil, og det er den primære årsag til faldet.

De samlede udlån og garantier er dermed faldet med i alt t.kr.

133.763 til t.kr. 6.453.638.

Udvikling i forretningsomfang.

t.kr.

Bankens obligationsbeholdning er vokset med t.kr. 195.420 til

1.498.540.

Grunde og bygninger er steget med t.kr. 12.718 til t.kr. 310.860

i 2024. Et stigende medarbejderantal har medført, at banken i

2024 har anskaffet 5 nye personaleboliger.

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

4.500.000

5.000.000

5.500.000

6.000.000

6.500.000

7.000.000

7.500.000

2020 2021 2022 2023 2024

Indlån Udlån Garantier

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Pensionsområdet udtrykt ved aktiver i puljeordninger er inklu-

sive afkast vokset med 31,5% i 2024 til t.kr. 675.765.

Banken foretog i overensstemmelse med kapitalplanen yderli-

gere en Senior-Non-Preferred obligationsudstedelse i 2024 på

t.kr. 100.000.

Banken har derudover udstedt supplerende kapital på t.kr.

40.000 i 2024.

Egenkapitalen er opgjort til 1.593.622 t.kr. mod t.kr. 1.479.123

ved udgangen af 2023. Aktiekapitalen udgør t.kr. 180.000. Ban-

ken har ikke hybrid lånekapital. Kapitalprocenten udgør 26,9

mod 26,0 i 2023.

Usikkerhed ved indregning og måling

De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter

sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på garantier, værdi-

ansættelse af finansielle instrumenter samt ejendomme. Ledel-

sen vurderer, at usikkerheden ved regnskabsaflæggelsen for

2024 er på et niveau der er forsvarligt og uændret i forhold til

sidste år.

Compliance og Hvidvask

Banken havde hvidvaskinspektion af Finanstilsynet i juni 2024

med en afsluttende afrapportering 20. august 2024. De mod-

tagne påbud fra besøget er beskrevet på bankens hjemmeside

på følgende link:

https://www.banken.gl/media/sy0dmrtb/redeg%C3%B8relse-

om-hvidvaskinspektion-juni-2024.pdf

Generelt betragter banken inspektionsforløbet som konstruktivt

og tilfredsstillende, og påbud er givet på områder, hvor banken

er opmærksomme og nu i gang med at få rettet op.

Banken har etableret en særskilt afdeling til håndtering af hvid-

vask og terrorfinansiering. Afdelingen varetager bl.a. kontrol af

kundeoprettelser, alarmbehandling og foretager indberetning til

Hvidvasksekretariatet. Derudover varetager afdelingen den år-

lige rapportering til bestyrelsen vedrørende bankens hvidvaskri-

sici. Til bankens efterlevelse af den lovpligtige handlepligt ved

hvidvaskmistanker, implementerede banken i løbet af 2023 et

nyt transaktionsovervågningssystem, som giver banken en mere

nuanceret overvågning.

Der er ligeledes en selvstændig compliancefunktion. Complian-

cefunktionen varetager uafhængig rapportering til direktion og

bestyrelse. Compliancefunktionen er ansvarlig for at vurdere og

kontrollere overholdelse af gældende lovgivning,

markedsstandarder og interne regelsæt. Derudover rådgiver

den om, hvordan compliancerisici kan reduceres.

Finansielle risici

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige finan-

sielle risici, som styres på forskellige niveauer i organisationen.

Bankens finansielle risici udgøres af:

Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at debitorer eller mod-

parter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.

Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien af

finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter

fluktuerer som følge af ændringer i markedspriser.

GrønlandsBANKEN henregner tre typer risici til

markedsrisikoområdet: renterisiko, valutarisiko og aktierisiko.

Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsom-

kostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at ban-

ken forhindres i at opretholde den vedtagne forretningsmodel

som følge af manglende finansiering/funding eller ultimativt risi-

koen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsfor-

pligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering/fun-

ding.

Operationel risiko: Risiko for at banken helt eller delvist må tage

økonomiske tab som følge af utilstrækkelige eller uhensigtsmæs-

sige interne procedurer, menneskelige fejl, IT- systemer mm.

Kapitalforhold

GrønlandsBANKEN skal i henhold til lovgivningen have et kapi-

talgrundlag, der understøtter risikoprofilen. GrønlandsBANKEN

opgør kredit- og markedsrisikoen efter standardmetoden og

operationel risiko efter basisindikatormetoden. Det er bankens

vurdering, at der ikke er behov for at anvende mere avance-

rede metoder. Hvad angår risikostyring henvises til note 2.

NEP-krav

Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal ses som et led i gen-

opretning af pengeinstitutter. Dette indebærer, at institutter

omfattet af kravet, skal opretholde en andel af kapitalinstrumen-

ter og gældsforpligtelser, som i en afviklingssituation skal ned-

skrives eller konverteres før simple krav.

GrønlandsBANKEN fik d. 30. november 2023 fastsat et revide-

ret NEP-krav på 30,2% af bankens risikovægtede aktiver pr. ul-

timo 2022. NEP-kravet indfases i perioden frem til 2027. Dette

betyder, at banken i de kommende år skal dække kravet ved

udstedelse af kapitalinstrumenter og konsolidering af egenkapi-

talen.

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Banken foretog i forlængelse af det fastsatte NEP-krav yderli-

gere to udstedelser i 2024 med henblik på målrettet dækning af

NEP-kravet. Der er lavet en udstedelse på kr. 100 mio. Senior

Non-Preferred og kr. 40 mio. efterstillede kapitalindskud.

Kapitalkrav

2024

2023

Søjle I

8,00%

Søjle II

3,10%

Solvensbehov

11,1%

SIFI bufferkrav

1,50%

Kapitalbevaringsbufferkrav

2,50%

Kapitalkrav

15,1%

NEP

-krav (lineær indfasning fra

1/1

-22)

7,55%

4,90%

Samlet kapitalkrav

22,7%

20,0%

Kapitalgrundlag jf. note 23

1.535.841

1.450.158

SNP udstedelser jf. note 19

273.569

173.969

NEP kapitalgrundlag

1.809.410

1.624.127

NEP kapitalprocent

31,70%

29,10%

Kapitaloverdækning

9,05%

9,10%

NEP-kravet indfases fra 1. januar 2022 lineært over 6 år. Dette

indebærer, at banken skal opfylde et NEP-krav på 7,55% i 2024.

Fra 1. januar 2025 skal banken opfylde et NEP-krav på 10,07%

på baggrund af et revideret NEP-krav på 30,2% oplyst d. 10.

december 2024.

Solide kapitalforhold

I henhold til lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen og di-

rektionen sikre, at banken har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.

Det tilstrækkelige kapitalbehov er den kapital, der efter ledel-

sens vurdering som minimum skal til for at dække alle risici.

GrønlandsBANKEN blev udpeget som SIFI-institut i april 2017.

Med de fastsatte krav for nedskrivningsegnede passiver forven-

ter bestyrelsen, at det samlede kapitalberedskab skal øges over

de kommende år. Bestyrelsen har som mål, at der skal være ka-

pitalmæssig kapacitet til vækst i bankens forretning lige som

der skal være tilstrækkelig kapital til at dække løbende udsving i

de risici banken påtager sig.

Bankens risikovægtede aktiver udgør t.kr. 5.710.361 mod t.kr.

5.573.039 i 2023.

Bankens bestyrelse har vedtaget en kapitalmålsætning med et

target for CET1 på 24%. GrønlandsBANKENs kernekapitalpro-

cent er ved udgangen af 2024 opgjort til 25,1 og kapitalprocen-

ten er opgjort til 26,9 efter det foreslåede udbytte. Kernekapi-

talprocenten realiseres dermed over det langsigtede target på

24, hvilket skyldes at der forventes en stigning i de risikovæg-

tede aktiver ved implementering af CRR3. CRR3 forventes im-

plementeret i Grønlandsk lov i 2026, men banken forventer at

tilpasse sig direktivet allerede i 2025. Banken vurderer det der-

for hensigtsmæssigt at holde et højere niveau for kernekapital

ultimo 2024 med forventning om at implementeringen af CRR3

og den øvrige udvikling i bankens forretning vil medføre at ker-

nekapitalen kommer tættere på target.

I forlængelse af ovenstående indstiller bankens bestyrelse til ge-

neralforsamlingen et udbytte på 100 kr. pr. aktie for 2024 sva-

rende til 86% af resultatet efter skat.

Bankens individuelle solvensbehov er pr. 31. december 2024

opgjort til 11,1 %. GrønlandsBANKEN har dermed en kapital-

overdækning før bufferkrav på 15,8 %. Efter fradrag for kapital-

bevaringsbufferkrav på 2,5 % og SIFI bufferkrav på 1,5 % er

overdækningen på 11,8 %.

Erhvervsministeren har i december 2024 godkendt indfasning af

et kontracyklisk kapitalbufferkrav på 0,5% fra 1. januar 2026 og

yderligere 0,5% fra 1. juli 2026.

Opgørelsen af det individuelle solvensbehov er baseret på be-

kendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrund-

lag og solvensbehov og på Finanstilsynets vejledning herom.

Banken har på baggrund af det beregnede kapitalkrav opgjort

en overdækning på t.kr. 901.743, som udgør forskellen mellem

kapitalkravet (solvensbehov) og den faktiske kapital (kapitalpro-

cent). Det er ledelsens vurdering, at kapitalen er tilstrækkelig til

at dække den risiko, der er forbundet med bankens aktiviteter.

GrønlandsBANKENs kapitalplan lever fuldt op til kravene, hvor-

for årsregnskabet aflægges som going-concern.

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

GrønlandsBANKENs opgjorte kapital- og solvensbehov efter 8+ model

1.000 kr.

2024 2023

Kapitalbehov

Solvensbehov

Kapitalbehov

Solvensbehov

Søjle I-kravet

456.829

8,0%

445.843

8,0%

Kreditrisiko

114.534 2,0%

120.061

2,2%

Markedsrisiko

27.320

0,5%

22.404

0,4%

Likviditetsrisici

6.270

0,1%

0,0%

Operationel risiko

23.621 0,4%

15.646

0,3%

Øvrig risiko

5.524

0,1%

12.256

0,2%

Kapital- og solvensbehov

634.098

11,1%

612.574

11,1%

Der henvises til GrønlandsBANKENs hjemmeside for en beskri-

velse og uddybning af opgørelsesmetoden af det opgjorte kapi-

tal- og solvensbehov for 2024. Der henvises endvidere til ban-

kens redegørelse om risikostyring 2024 på

https://www.ban-

ken.gl/da/om-os/investor/oplysningsforpligtelser/

Redegørelsen er ikke revideret.

Likviditet

GrønlandsBANKEN har et komfortabelt indlånsoverskud, og

bankens funding baseres på indlån og kapitaludstedelser.

Det officielle måltal for likviditet er Liquidity Coverage Ratio

(LCR), som er et minimumskrav i forholdet mellem kortfristede

aktiver og passiver, der skal sikre en tilfredsstillende likviditets-

grad. LCR-nøgletallet skal udgøre mindst 100 %.

Banken havde ved udgangen af 2024 et LCR-nøgletal på

266,2%, hvilket til fulde opfylder LCR kravet.

1.000 kr.

2024

2023

Likviditetsbuffer LCR

3.454.167

2.735.104

Outflow, netto

1.297.598

1.055.997

LCR

266,2%

259,0%

Tilsynsdiamanten

GrønlandsBANKEN har forholdt sig til pejlemærkerne i Finans-

tilsynets tilsynsdiamant. Diamanten angiver fire pejlemærker for

pengeinstitutvirksomhed og det er bankens mål at leve op til

disse. Ved udgangen af 2024 ligger GrønlandsBANKEN inden-

for samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten.

Summen af bankens 20 største eksponeringer kan i henhold til

nedenstående oversigt opgøres til 36,0 %, hvilket er tilfredsstil-

lende under Finanstilsynets grænseværdi på 175 %. Det skal be-

mærkes at ca. 45 %-point udgøres af eksponeringer med of-

fentligt ejede selskaber.

Ejendomseksponeringen er reduceret og udgør i henhold til ne-

denstående oversigt 19,8%. Denne eksponering er med betyde-

lig efterstående offentlig finansiering. Derudover er en del af ek-

sponeringerne baseret på lejekontrakter med stat, selvstyre eller

kommuner. Forhold banken vurderer er stabiliserende for den

samlede brancheeksponering.

Investor Relations

GrønlandsBANKEN tilstræber åbenhed omkring banken, og at

der er en god kommunikation og dialog med bankens aktionæ-

rer og øvrige interessenter. Dette sker bl.a. ved, at information

tilgår Nasdaq OMX Copenhagen, hvor banken er noteret. For-

målet med at offentliggøre information er:

• At overholde gældende oplysningsforpligtelser og gældende

børsetiske regler

• At sikre åbenhed omkring banken

• At sikre en god og positiv dialog med bankens interessenter

• At øge kendskabet til GrønlandsBANKEN i investorkredse i

både Grønland og udlandet.

Tilsynsdiamanten

2024

2023

Grænse

Sum af store eksponeringer

136,0%

150,00%

< 175%

Ejendomseksponering

19,8%

22,10%

< 25%

Udlånsvækst

4,50%

10,60%

< 20%

Likviditetspejlemærke

268,4%

259,00%

> 100%

Årsrapport 2024

Ledelsesberetning

• At give investorerne en struktureret, løbende og planlagt in-

formation, der tilgodeser investorernes informationsbehov

ved investeringsbeslutninger

• At øge likviditeten i GrønlandsBANKENs aktie.

Målsætningen skal resultere i hurtige og retvisende informatio-

ner om både kursrelevante og øvrige forhold i banken. Grøn-

landsBANKEN har i 2023 indgået et samarbejde med HC An-

dersen Capital, som bl.a. indebærer kvartalsvise online investor-

præsentationer.

GrønlandsBANKEN offentliggør information, som kan være

kursrelevant, som selskabsmeddelelser via Notified - Nasdaq

OMX og på bankens hjemmeside under ”investor”

https://ban-

ken.gl/da/om-os/investor/ . Meddelelsernes indhold er bl.a. kvar-

tals-, halvårs- og årsrapporter herunder ledelsesberetninger, ge-

neralforsamlinger samt øvrige nyheder. Alle selskabsmeddelelser

udformes på dansk og engelsk ved offentliggørelse, og derud-

over stilles information til rådighed på dansk, grønlandsk og en-

gelsk på bankens hjemmeside

https://banken.gl/da/om-o

s/inve-

stor/.

Ved afholdelse af investorpræsentationer, bliver materialet ef-

terfølgende lagt på GrønlandsBANKENs hjemmeside, så det er

tilgængeligt for alle.

Direktionen er ansvarlig for at informere investorer samt øvrige

interessenter efter aftale med bestyrelsen. Direktionen kan i

særlige tilfælde bemyndige ledende medarbejdere til at infor-

mere investorer samt øvrige interessenter.

Kursen på GrønlandsBANKENs aktier er steget til kurs 700 ved

udgangen af 2024 i forhold til ultimo 2023, hvor kursen var

625. GrønlandsBANKEN indstiller til generalforsamlingen, at ud-

byttebetalingen for 2024 bliver på kr. 100 pr. aktie eller i alt kr.

180 mio. Det skal bemærkes, at der i Grønland gives skatte-

mæssigt fradrag for udbytte for det udbyttebetalende selskab.

Aktionærer

GrønlandsBANKENs overordnede finansielle mål er at realisere

et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne.

GrønlandsBANKEN havde pr. 31. december 2024 2.484 nav-

nenoterede aktionærer, hvilket er lidt færre end 31. december

2023, hvor andelen af navnenoterede aktionærer var 2.539. De

navnenoterede aktionærer udgør ca. 93 % af aktiekapitalen.

Seks aktionærer har meddelt aktiebesiddelser over 5 % i hen-

hold til aktieselskabslovens § 28a jf. note 22.

Udbyttepolitik

GrønlandsBANKEN har en målsætning om løbende at udlodde

udbytte til sine aktionærer afpasset bankens forventede drift- og

balanceudvikling, skattemæssig optimering og regulatoriske krav

til kapital. For 2024 indstilles til generalforsamlingen at udbytte-

betalingen udgør kr. 100 pr. aktie, hvilket skal ses i sammen-

hæng med det under kapitalforhold beskrevne. Kapitalprocen-

ten udgør 26,9 og kernekapitalprocenten 25,1 og dermed over

det langsigtede target på 24, jf. tidligere beskrevet

Historisk pay-out ratio

Note: Iht. grønlandsk skattelovgivning er udlodning af udbytte fuldt fradragsberettiget

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold,

som forrykker vurderingen af årsrapporten.

Forventet udvikling 2025

Det vurderes, at Grønland havde en positiv økonomisk vækst i

både 2023 og 2024. GrønlandsBANKEN forventer tæt på nul-

vækst i Grønlands økonomi i 2025, hvilket er beskrevet i sam-

fundsafsnittet i denne rapport.

Den massive opmærksomhed omkring Grønland, som er eska-

leret primo 2025, kan på både kort og længere sigt påvirke den

økonomiske udvikling og rammebetingelserne i Grønland.

GrønlandsBANKEN har dog ikke grundlag for at vurdere, at det

på kort sigt i 2025 vil have en væsentlig betydning, hvorfor det

er de i denne rapport beskrevne forhold - makroøkonomiske

og lokale forhold - der i al væsentlighed forventes at påvirke

bankens virke.

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Pay-out ratio (før skat)

Pay-out ratio (efter skat)

Årsrapport 2024

Ledelsesberetning

Forventeligt faldende renter forventes dog at øge investeringsly-

sten og udlånet forventes at udvikle sig positivt frem mod ud-

gangen af året, men med en lavere vækst end i 2024. Indlånet

forventes på niveau med ultimo 2024.

Banken vil være påvirket, hvis inflation og konjunkturer forvær-

res eller forstærkes i betydeligt omfang.

De samlede basisindtægter forventes at falde i 2025, hvor især

udvikling i rentemiljøet er den primære årsager.

De samlede omkostninger inkl. afskrivninger forventes højere

end i 2024. Der forventes enkelte opnormeringer på persona-

leområdet og fuldt effekt af opnormeringer i 2024. På admini-

strationsomkostninger forventes også en stigning primært på IT-

området.

Det er bankens vurdering, at boniteten i låneporteføljen er til-

fredsstillende. Nedskrivninger på udlån forventes derfor fortsat

på et lavt men normaliseret niveau.

På baggrund af det forventede renteniveau må der forventes

gevinst på bankens børsnoterede værdipapirer. Der forventes

ligeså kursgevinster fra valutaområdet og sektoraktier.

På baggrund af disse forhold forventes et resultat før skat i

2025 i niveauet kr. 150-185 mio. mod kr. 245,7 mio. i 2024.

Resultatet er i overensstemmelse med fondsbørsmeddelelse af

11. december 2024.

Kunder

GrønlandsBANKEN har stor fokus på kundernes tilfredshed,

som hvert år måles i en kundetilfredshedsundersøgelse. På den

baggrund iværksættes tiltag hvor kunderne mener, at banken

kan gøre det bedre.

GrønlandsBANKEN stræber efter at levere Grønlands bedste

kundeoplevelse, hvilket er en central del af bankens strategi. Gen-

nem løbende feedback fra vores kunder umiddelbart efter

hvert kundemøde arbejder vi konstant på at forbedre kundeop-

levelsen. Vi værdsætter kundernes konstruktive feedback højt,

og vi ved, at de sætter pris på at blive hørt. Til disse undersøgel-

ser anvender banken NPS (Net Promoter Score).

Som Hele Grønlands Bank er det positivt, at bankens tilstedevæ-

relse på kysten bliver oplevet som værdiskabende for det en-

kelte lokalområde. Samarbejdet med bankens kunder bygger på

tætte relationer mellem erhvervsrådgivere, specialister og virk-

somheder, hvilket giver dyb indsigt i virksomhedens forretnings-

model og behov. Denne indsigt, kombineret med lokalkendskab

og forståelse for samfundsforhold, muliggør værdiskabende er-

hvervsrådgivning.

Erhvervsafdelingen samarbejder med andre finansielle partnere

for at sikre, at bankens kunder får adgang til de bedste løsninger

og muligheder, indenfor fx forsikring og realkredit. Bankens mål

er at fungere som et kraftcenter, der skaber vækst i hele Grøn-

land.

Bankens rolle som katalysator er særlig tydelig i disse år med

store investeringer i infrastruktur. For at maksimere udbyttet

for Grønland har vi, sammen med Grønlands Erhverv, Grøn-

landsBANKENs Erhvervsfond og andre gode samarbejdspart-

nere, de seneste to år faciliteret en række kundearrangementer

og events. Disse har inkluderet temaer som ”Kvinder i erhvervs-

livet”, ”Future Greenland 2024”, ”Global Greenland” – lokal er-

hvervsudvikling, fyraftensmøder om bl.a. turismeudvikling, inve-

steringsarrangementer, og forskellige netværksarrangementer.

Privatkunderne tilbydes et enkelt og fleksibelt produktsortiment,

og rådgiverne er i 2024 blandt andet uddannet til at kunne tage

en bæredygtig kundedialog. Disse produkter anvendes til at yde

den enkelte kunde en individuel løsning på kundens behov. En

løbende kontakt med kunden er altafgørende for et godt kun-

deforhold, og banken tilstræber, at være tilgængelig både fysisk

og via de digitale platforme, som kunden efterspørger. I 2024

har banken haft en meget stor opgave i at opdatere vores kun-

ders forretnings- og formålsomfang med banken. Dette for at

beskytte kunder, banken samt vores samfund mod økonomisk

kriminalitet.

Banken og samfundet

De daglige forretninger med bankens kunder har i årets løb til-

ført indtægter på i alt kr. 485 mio. mod kr. 467 mio. i 2023.

Indtægterne er opgjort som summen af nettorente- og gebyr-

indtægter, andre driftsindtægter, kursregulering og med fradrag

af nedskrivninger på udlån.

Grønlands Selvstyre og kommunerne modtager selskabsskat,

udbytteskat og skat af personalelønninger. Medarbejderne har

modtaget løn og pensionstillæg m.v. med fradrag af A-skat. De

indkøb banken foretager hos danske leverandører er overve-

jende it-serviceydelser hos BEC og Nets.

GrønlandsBANKEN yder et ikke uvæsentligt samfundsbidrag

ved i de seneste 3 år at have bidraget med skattebetalinger på

gennemsnitligt ca. kr. 116 mio. pr. år.

Årsrapport 2024

Ledelsesberetning

Mio. kr.

Medarbejdere

Medarbejderne er bankens DNA og vigtigste ressource, og det

er medarbejderne, der i hverdagen skaber og fastholder et til-

lidsfuldt forhold til bankens kunder.

GrønlandsBANKEN har et stort fokus på kompetenceudvikling

via elevuddannelse, trainee forløb, efteruddannelser, lederudvik-

ling (HD, MBA og øvrige lederkurser) og ved ”on the job

training”.

I 2024 har banken startet et nyt kompetenceafklaringsprojekt

kaldet kompetenceSPIND, som er blevet integreret som en del

af den årlige strategiske medarbejderudviklingssamtale (SUS).

Kompetenceafklaringen har medvirket til at forventningsaf-

stemme mellem medarbejder og nærmeste leder, hvor der er

behov for udvikling i forhold til bankens forventede niveau. Må-

lingen følges op af individuelle indsatser, og for nogle medarbej-

dergrupper, yderligere kompetencemålinger, som medvirker til

at sikre at udviklingsindsatserne lægges der, hvor der er det

største behov.

GrønlandsBANKEN finder det vigtigt at sikre rekruttering af fi-

nansfaglig arbejdskraft og i 2024 har fem finanselever færdig-

gjort deres uddannelse.

Udover elevuddannelsen har banken stor succes med praktik-

ophold og oprettelse af trainee stillinger til unge med en bag-

grund som akademiøkonom indenfor erhvervsøkonomi, admini-

stration eller finans. Samtidig følger seks

rådgivere/finansassistenter den finansielle videreuddannelse –

akademiuddannelsen – og forventes færdige medio 2025.

I 2024 har banken arbejdet med betydelige medarbejderforløb i

samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter, herunder

et læringskulturforløb for alle i banken. Formålet er at udvikle

bankens læringskultur, således medarbejderne i banken fremmer

en åben, nysgerrig, tryg og løsningsorienteret adfærd, hvor man

oplever en psykologisk tryghed på sin arbejdsplads og banken

lærer og udvikler sig i takt med medarbejderne.

I 2024 er det lykkedes at holde 98,77 % af stillingerne i banken

besat.

Ved udgangen af 2024 var det samlede medarbejderantal 152.

Gennemsnitsalderen er 44,9 år og gennemsnitsancienniteten 8

år og 5 mdr. Der er 103 kvinder og 49 mænd ansat.

Samarbejdspartnere

GrønlandsBANKEN er en full-service bank i Grønland. Gennem

samarbejdsaftaler med de bedste aktører indenfor finansielle IT-

systemer, realkredit, forsikring, betalingsformidling, pension og

investering ønsker banken til stadighed at tilbyde et bredt, fleksi-

belt og konkurrencedygtigt produktudbud.

GrønlandsBANKEN deltager i den danske og internationale be-

talingsinfrastruktur. I henhold til en servicekontrakt med Grøn-

lands Selvstyre medvirker banken til at sikre, at det af Selvstyret

ønskede serviceniveau for betalingsformidling er etableret de

steder i Grønland, hvor der ikke er kommerciel baggrund for

etablering af bankfilialer.

Politik for samfundsansvar og ESG

”Gennem bankens forretningsmæssige aktiviteter og CSR indsatser

vil vi understøtte en bæredygtig udvikling i Grønland og bl.a. bidrage

til, at Grønland når Verdensmålene, til gavn for samfundet og for

GrønlandsBANKEN.

Et væsentligt element heri er at leve op til vores grundlæggende

samfundsansvar, som Grønlands største bank og Hele Grønlands

Bank, ved at sikre en balance mellem udvikling, vækst og stabilitet i

det grønlandske samfund. Banken har derfor i visionen formuleret

ønsket om at være ”til gavn for Grønland”.

Fokusområde: Finansiel forståelse

Med udgangspunkt i vores interessenters krav og forventninger og

bankens strategiske mål har vi udvalgt et overordnet fokusområde

for vores CSR indsats, nemlig at skabe finansiel forståelse.

At skabe finansiel forståelse hos den enkelte kunde, virksomhed eller

borger åbner muligheder og giver indsigt til at træffe de bedste valg.

100

120

140

160

180

2022 2023 2024

Årsrapport 2024

Ledelsesberetning

Fokusområde: Socialt og frivilligt engagement

I banken har vi mere end 300 hjælpende hænder, som kan udføre

frivilligt arbejde - herunder også i arbejdstiden.

Fokusområde: Miljø

I banken har vi forpligtet os til at tænke miljøhensyn ind i vores akti-

viteter på en forretningsmæssig og samfundsmæssig meningsfuld

måde. Derfor er der en række lånemuligheder, der kan bruges til fx,

energirenovering eller køb af el-bil. Desuden arbejder vi med strate-

gisk miljøledelse, hvor vi har fokus på at reducere ressourceforbrug

og CO2-udledning.

Inddragelse af medarbejdere

I alle indsatser har vi et ønske om at inddrage vores medarbejdere

bredt i indsatserne og som støtte til andre CSR-relaterede projekter,

ved at muliggøre, at medarbejderne kan arbejde på CSR projekter i

arbejdstiden indenfor nærmere definerede rammer.

Vores nuværende forpligtelser

GrønlandsBANKEN har som underskriver af FN Global Compact til-

trådt ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift med fokus på men-

neskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og kampen mod kor-

ruption. Vi vil aktivt håndtere vores forpligtigelse om at respektere

de ti principper, herunder vores forpligtigelse om at håndtere men-

neskerettigheder efter FNs Retningslinjer for erhvervsliv og menne-

skerettigheder, navnlig i forhold til vores kunder, ansatte og det

grønlandske samfund. Derudover vil banken arbejde efter de krav og

forventninger, som er fremkommet af Bæredygtig Finans anbefalin-

ger.

Ovenstående er uddrag af GrønlandsBANKENs politik for samfunds-

ansvar og ESG. Herudover kommer der i 2025 yderligere krav til

banken omkring ESG rapportering (jf. Corporate Sustainability Re-

porting Directive – CSRD-direktivet) som følge af forretningsomfang,

at banken er børsnoteret i EU og har under 750 medarbejdere.

CSR og bæredygtighed (ESG) i det daglige

Det overordnede ansvar for bankens CSR-indsats er forankret hos

Administrationsdirektøren, mens ansvar for bæredygtighed (ESG) og

herunder forberedelser til fremtidig CSRD rapportering forankret hos

bankens Forretningsudviklingsdirektør

ESG

ESG og bæredygtighed vil i de kommende år fylde mere og

mere for pengeinstitutter i EU, herunder også GrønlandsBAN-

KEN, som følge af CSRD-direktivet , som forpligter finansielle

institutter til at udarbejde en Dobbeltvæsentlighedsanalyse

(Double Materiality Analysis - DMA), som viser :

1. Påvirkningsvæsentlighed (Impact materiality) – hvordan

banken bidrager til at påvirke klima, miljø og

mennesker igennem sine aktiviteter

2. Finansiel væsentlighed (Financial materiality) – en vur-

dering af, hvad der har væsentlig betydning for virk-

somhedens udvikling, indtjening, resultat og penge-

strømme.

På baggrund af DMA’en udarbejdes årlig CSRD-rapportering in-

denfor op til 10 overordnede emner (ESRS’er) og afledt heraf

et antal underpunkter (datapunkter).

GrønlandsBANKEN skal i 2026 med data fra 2025, rapportere

ESG-punkter i årsrapporten iht. EU's Corporate Sustainability

Reporting Directive (CSRD). Allerede i 2025 vil banken frivilligt

med data fra 2024 udarbejde en overgangsrapport bestående

af fokus på enkelte områder af de 10 ESRS’ere (bla. standar-

derne E1, S1 og G1). GrønlandsBANKEN ønsker at fortsætte

den hidtidige strategiske indsats for at være ”purpose-driven” i

sine ESG/bæredygtighedsindsatser for at sikre den fortsatte bæ-

redygtige vækst og udvikling i Grønland, samt at forberede sig til

kommende rapporteringskrav.

GrønlandsBANKENs lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber m.fl. § 135, findes på bankens hjem-

meside http://www.banken.gl/samfundsansvar/

Corporate governance – og lovpligtig redegørelse

for virksomhedsledelse

Det er GrønlandsBANKENs mål, til enhver tid og i videst muligt

omfang, at følge anbefalingerne. Corporate Governance rede-

gørelsen kan findes på bankens hjemmeside

http://www.ban-

ken.gl/godselskabsledelse/

Dataetik

GrønlandsBANKEN har vedtaget en politik for dataetik. Denne

politik indeholder rammen for GrønlandsBANKENs dataetiske

principper og dataetiske adfærd.

Redegørelse for politik for dataetik kan findes på bankens hjem-

meside https://banken.gl/dataetik

Politik og måltal for det underrepræsenterede køn

GrønlandsBANKENs ”Politik og måltal for det underrepræsen-

terede køn” tilpasses løbende. Den kønsmæssige fordeling

blandt bankens generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

udgør ultimo 2024 henholdsvis 20 % kvinder og 80 % mænd.

Dette er under bankens målsætning og skyldes en førtidig ud-

træden af bestyrelsen af et kvindeligt medlem i efteråret 2024.

Årsrapport 2024

Ledelsesberetning

Det er bestyrelsens mål, at andelen af det underrepræsente-

rede køn skal ligge på minimum 33 %. Måltallet for det underre-

præsenterede køn er således ikke opfyldt, men forventes op-

fyldt efter førstkommende generalforsamling.

På øvrige ledelsesniveauer er det bankens overordnede mål at

tilvejebringe og vedligeholde en passende lige fordeling af mænd

og kvinder i ledelsen. Bankens medarbejdere skal uanset køn

opleve, at de har samme muligheder, for karriere og lederstillin-

ger. Andelen af ledere med reference til direktøren er ultimo

2024 fordelt med 14 % kvinder og 86 % mænd. I det øvrige le-

delseslag er fordelingen ultimo 2024 63 % kvinder og 37 %

mænd (inkl. souschefer). Det er bankens mål at fordelingen af

mandlige og kvindelige ledere til enhver tid skal fastholdes på

mellem 40 og 60 %.

Bestyrelse og direktion

I henhold til Lov om finansiel virksomhed § 80, stk. 8, skal ban-

ken mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv,

som bestyrelsen har godkendt for personer, der ifølge lov eller

vedtægter er ansat af bestyrelsen, jfr. Lovens § 80, stk. 1. Der

bliver oplyst om disse forhold på www.banken.gl

I henhold til Regnskabsbekendtgørelsens § 132 a, skal årsrap-

porten indeholde oplysninger om de ledelseshverv, som børs-

noterede pengeinstitutters bestyrelses- og direktionsmedlem-

mer beklæder i erhvervsdrivende virksomheder. Der henvises til

side 82-83.

Bestyrelsesevaluering

GrønlandsBANKENs bestyrelse foretager hvert år en bestyrel-

sesevaluering. Hvert 3. år med ekstern hjælp fra Finanssektorens

uddannelsescenter eller andre eksterne udbydere af denne ser-

vice. Bestyrelsesevalueringen danner baggrund for en bedøm-

melse af flere forhold i bestyrelsen; bestyrelsesmedlemmernes

kompetencer, arbejdsformen, samarbejdet internt og med di-

rektionen, formandens mødetilrettelæggelse, samt kvaliteten af

bestyrelsesmaterialet. Den seneste evaluering er udarbejdet af

banken i oktober 2024. Bestyrelsesevalueringen var på et højt

niveau, og det blev konkluderet, at der er en god samlet kom-

petencesammensætning i bestyrelsen i forhold til bankens for-

retningsmodel. Der er tilrettelagt uddannelse på nye områder

for bestyrelsen i 2025 for at holde bestyrelsen opdateret.

Bestyrelsens beføjelser vedr. handel med

egne aktier

Bestyrelsen er i henhold til generalforsamlingsbeslutning af 20.

marts 2024 bemyndiget til indtil 1. marts 2029 at lade banken

erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af

aktiekapitalen, til den på erhvervelsestidspunktet gældende børs-

kurs med en afvigelse på 10 % i op- og nedadgående retning.

Revisionsudvalg

Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det

er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur,

som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for-

mand for revisionsudvalget.

Revisionsudvalgets opgaver består i at:

• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen

• overvåge om bankens interne kontrolsystem, interne revi-

sion og risikosystemer fungerer effektivt

• overvåge den lovpligtige revision af årsrapport

• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder

særligt leveringen af yderlige tjenesteydelser til banken.

I den forbindelse er bankens kontrolmiljø for opgørelse af de

væsentlige regnskabsmæssige skøn gennemgået og vurderet.

Udvalget mødes umiddelbart før bestyrelsesmøderne.

Kommissoriet for revisionsudvalget findes her

http://www.ban-

ken.gl/revisionsudvalg/

Risikoudvalg

Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det er

fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur,

som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for-

mand for risikoudvalget.

Risikoudvalgets opgaver består i at:

• rådgive om bankens overordnede og fremtidige risikoprofil

og strategi

• bistå med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implemente-

res korrekt i organisationen

• vurdere om bankens udbud af finansielle produkter og ydel-

ser er i overensstemmelse med forretningsmodellen og risi-

koprofilen

• vurdere om incitamenterne ved aflønningsstrukturen tager

højde for bankens risici, kapital og likviditet

• vurdere bankens forsikringsmæssige afdækning af risici

Kommissoriet for risikoudvalget findes her

http://www.ban-

ken.gl/risikoudvalg/

Vederlagsudvalg

Vederlagsudvalget består af bestyrelsens formand, næstformand

og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Vederlagsudvalget fastlægger bl.a. vederlagspolitikken som god-

kendes af generalforsamlingen.

Årsrapport 2024

Ledelsesberetning

Vederlagsudvalget har i 2024 blandt andet beskæftiget sig med

flg. opgaver:

• kontrol af udbetalt bonus iht. Vederlagspolitikken

• fastlæggelse af vederlagspolitik

• udarbejdelse af vederlagsrapport

• vurdering af vederlaget til bestyrelse og direktion samt krite-

rier herfor

• generel vurdering af vederlag samt kriterier herfor, herun-

der vederlag som konkurrenceparameter

GrønlandsBANKEN har udarbejdet en vederlagsrapport. Rap-

porten kan findes på bankens hjemmeside

http://www.ban-

ken.gl/vederlagsudvalg/

Kommissorium for vederlagsudvalg og vederlagspolitik findes

her http://www.banken.gl/vederlagsudvalg/

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalg består af bestyrelsens formand og næstfor-

mand.

Nomineringsudvalget har i 2024 blandt andet beskæftiget sig

med flg. opgaver:

• beskrivelse af kompetencekrav vedr. direktion og bestyrelse

• indstilling af kandidater til valg til bestyrelsen

• bestyrelsesevaluering og bestyrelsessammensætning ud fra

kompetencekrav

• fastlæggelse af mangfoldighedspolitik

• fastlæggelse af politik for underrepræsenteret køn samt mål-

tal herfor.

Det er udvalgets vurdering, at bestyrelsens sammensætning af-

spejler mangfoldighedspolitikkens målsætning.

Kommissorium for nomineringsudvalget findes her

http://www.banken.gl/nomineringsudvalg/

Antal møder i 2024 og mødedeltagelse for bestyrelse og alle

fire udvalg kan ses her

https://www.banken.gl/da/om-os/besty-

relsen/

Generalforsamling

Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de ændringer og tilfø-

jelser til vedtægterne, som forlanges af offentlige myndigheder i

medfør af den til enhver tid gældende lovgivning. Derudover

kan GrønlandsBANKENs vedtægter ændres ved en generalfor-

samlingsbeslutning, såfremt forslaget vedtages med mindst 2/3

såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Bestyrelsens medlemmer vælges af generalforsamlingen, bortset

fra de medlemmer der vælges i henhold til lovgivningens regler

om repræsentation af medarbejdere i bestyrelsen. Den general-

forsamlingsvalgte del af bestyrelsen består af mindst fem og

højst 10 medlemmer. Hvert år afgår tre af de generalforsam-

lingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har fungeret længst, reg-

net fra de pågældendes sidste valg. Mellem flere medlemmer,

der har fungeret lige længe, bestemmes afgangen ved lodtræk-

ning. De fratrædende medlemmer kan genvælges.

Væsentlige aftaler, der ændres eller udløber hvis

kontrollen med selskabet ændres

GrønlandsBANKEN havde pr. ultimo 2024 følgende aftaler, der

vurderes som væsentlige og ændres eller udløber, hvis kontrol-

len med banken ændres i forbindelse med eksempelvis en fu-

sion.

• Databehandlingsaftale med BEC Financial Technologies

(BEC)

• Samarbejdsaftale med DLR Kredit A/S

BEC

Det fremgår af BEC’s vedtægter, at medlemskabet af BEC kan

opsiges med 3 års varsel til udløb af et regnskabsår af både BEC

og GrønlandsBANKEN. Hvis medlemskabet ophører på anden

vis relateret til GrønlandsBANKEN, skal banken betale en ud-

trædelsesgodtgørelse til BEC, der er nærmere defineret i ved-

tægterne. Hvis et pengeinstitut fusionerer og ophører med at

være et selvstændigt pengeinstitut, ophører medlemskabet af

BEC uden varsel, men dog med mulighed for en overgangsord-

ning.

DLR Kredit

GrønlandsBANKEN har som aktionær i DLR Kredit og i kraft af

bankens medlemskab af Lokale Pengeinstitutter tiltrådt en

samarbejdsaftale med DLR om formidling af realkreditlån til

bankens kunder. Samarbejdsaftalen er uopsigelig, så længe

GrønlandsBANKEN er aktionær i DLR Kredit. Hvis Grønlands-

BANKEN afhænder eller deponerer sin aktiepost, anses banken

automatisk som værende udtrådt af samarbejdsaftalen med

virkning fra udgangen af det kalenderår, hvori aktieposten er

solgt/deponeret. Samarbejdsaftalen kan opsiges af DLR Kredit,

hvis DLR’s bestyrelse træffer beslutning herom, ved udgangen af

et kalenderår med tre måneders varsel.

Årsrapport 2024

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt års-

rapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024 for

GrønlandsBANKEN, aktieselskab.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens

krav, herunder lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse

om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber m.fl. samt oplysningskrav for børsnoterede selskaber i

Danmark.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende bil-

lede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. de-

cember 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter og penge-

strømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvi-

sende redegørelse for udviklingen i bankens aktiviteter og øko-

nomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og

usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for GrønlandsBAN-

KEN A/S for regnskabsåret 1. januar 2024 – 31. december

2024 med filnavn ”80050410-2024-12-31-da” i alle væsentlige

henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-

forordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Ledelsespåtegning

Nuuk

, den 3. marts 2025

Direktion

Martin Birkmose Kviesgaard

Bestyrelse

Gunnar í Liða

Kristian Frederik Lennert

Maliina Bitsch Abelsen

ormand

æstformand

Pilunnguaq F. Johansen Kristiansen

Tulliaq Angutimmarik Olsen

Niels

Peter Fleischer Rex

Peter Angutinguaq Wistoft

Årsrapport 2024

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i GrønlandsBANKEN A/S

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for GrønlandsBANKEN A/S for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024, der omfatter re-

sultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalop-

gørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt pen-

gestrømsopgørelse. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om fi-

nansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for

børsnoterede finansielle virksomheder.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende

billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2024 samt af resultatet af bankens aktiviteter for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstem-

melse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske

oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat

til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internati-

onale standarder om revision og de yderligere krav, der er gæl-

dende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav

er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors

ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af ban-

ken i overensstemmelse med International Ethics Standards

Board for Accountants’ internationale retningslinjer for reviso-

rers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav,

der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige

etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det

er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrække-

ligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte

ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forord-

ning (EU) nr. 537/2014.

Vi blev første gang valgt som revisor for GrønlandsBANKEN

A/S den 1. juli 1967 for regnskabsåret 1967. Vi er genvalgt år-

ligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhæn-

gende opgaveperiode på 58 år frem til

og med regnskabs-

året 2024.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores

faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af års-

regnskabet for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024.

Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af års-

regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion

herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse

forhold.

Revisionspåtegning

Årsrapport 2024

Revisionspåtegning

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesbe-

retningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sik-

kerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores an-

svar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje,

om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregn-

skabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen

indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel

virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledel-

sesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er

udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel

virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledel-

sesberetningen.

Nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på

garantier mv.

Forholdet er behandlet således i revisionen

Udlån udgør 5.031 mio.kr. og garantier udgør 1.423 mio.kr.

pr. 31. december 2024 (udlån udgjorde 4.813 mio.kr. og ga-

rantier udgjorde 1.774 mio.kr. pr. 31. december 2023).

Fastlæggelsen af forventede nedskrivninger på udlån og hen-

sættelser til tab på garantier mv. er forbundet med betydelig

usikkerhed og i et vist omfang baseret på ledelsesmæssige

skøn. Som følge af væsentligheden af disse skøn og størrel-

sen af udlån og garantier mv. i banken er revisionen af ned-

skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv.

et centralt forhold ved revisionen.

Principperne for opgørelse af nedskrivninger på udlån og

hensættelser til tab på garantier mv. er nærmere beskrevet i

anvendt regnskabspraksis og ledelsen har beskrevet håndte-

ringen af kreditrisici samt vurdering af nedskrivningsbehovet

på udlån og behovet for hensættelse til tab på garantier mv.

i note 2 og 11 i årsregnskabet.

De forhold vedrørende udlån og garantier mv., som indehol-

der størst skøn, og som derfor kræver øget opmærksomhed

ved revisionen er:

• Identifikation af eksponeringer, som er kreditforringet

• Parametre og ledelsesmæssige skøn i den anvendte be-

regningsmodel for fastlæggelsen af de forventede tab i

stadie 1 og 2, herunder klassifikationen heraf.

• Vurdering af konsekvenserne af begivenheder, som der

ikke i forvejen tages højde for, både i form af ledelses-

mæssige skøn indarbejdet i modellerne og ledelsesmæs-

sige tillæg til modellerne.

Baseret på vores risikovurdering har revisionen omfattet en

gennemgang af bankens relevante forretningsgange for ned-

skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv.,

test af relevante kontroller og stikprøvevis efterprøvning af

eksponeringer.

Vores revisionshandlinger har omfattet test af relevante kon-

troller vedrørende:

• Løbende vurdering af kreditrisikoen

• Vurdering og validering af input og forudsætninger an-

vendt i beregning af nedskrivninger på udlån samt hen-

sættelser til tab på garantier i stadie 1 og 2.

• Fastsættelse af ledelsesmæssige skøn i tillæg til de model-

baserede nedskrivninger.

Vores revisionshandlinger har desuden omfattet:

• Stikprøvevis gennemgang af eksponeringer for at efter-

prøve, om der sker rettidig identifikation af kreditforrin-

gelse af udlån samt garantier mv.

• Indhentet og evalueret revisorerklæring fra bankens data-

central, der omfatter en vurdering af bankens anvendte

beregningsmodel for nedskrivninger på udlån og hensæt-

telse til tab på garantier mv.

• Udfordring af de væsentlige parametre i den anvendte

beregningsmodel med særligt fokus på objektivitet og det

anvendte datagrundlag

• Udfordring af ledelsesmæssige skøn med særligt fokus på

konsistens samt objektivitet hos ledelsen

• Udfordring af ledelsesmæssige skøn indarbejdet i model-

lerne og ledelsesmæssige tillæg i relation til konsekven-

serne af begivenheder, som der ikke i forvejen tages

højde for.

Årsrapport 2024

Revisionspåtegning

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der

giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om fi-

nansiel virksomhed og yderligere oplysningskrav for børsnote-

rede finansielle selskaber i Danmark. Ledelsen har endvidere an-

svaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødven-

dig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinforma-

tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at

vurdere bankens evne til at fortsætte driften, at oplyse om for-

hold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at

udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om

fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvi-

dere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alter-

nativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnska-

bet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspå-

tegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt ni-

veau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der

udføres i overensstemmelse med internationale standarder om

revision og de yderligere krav , der er gældende i Danmark, altid

vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinfor-

mationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan be-

tragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes,

at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske

beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af års-

regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med in-

ternationale standarder om revision og yderligere krav, der er

gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opret-

holder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor-

mation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser

eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reak-

tion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstræk-

keligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Ri-

sikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsa-

get af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensvær-

gelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller

tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for

revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er

passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne

udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne

kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt

af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige

skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbej-

det, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er pas-

sende, samt om der på grundlag af det opnåede revisions-

bevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne

til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væ-

sentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre op-

mærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis

sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores

konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisions-

bevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspå-

tegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog med-

føre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og

indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt

om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner

og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvi-

sende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det plan-

lagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt

betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle

betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under

revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har

opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og op-

lyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelig-

hed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette

er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger

foretaget for at eliminere trusler.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den

øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige

ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og

dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse

forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig re-

gulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst

sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommuni-

keres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser

heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end

de fordele den offentlige interesse har af sådan kommunikation.

Årsrapport 2024

Revisionspåtegning

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revision af årsregnskabet for GrønlandsBANKEN

A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en kon-

klusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar

2024 – 31. december 2024, med filnavnet ”80050410-2024-

12-31-da”, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-

Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles

elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som in-

deholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-

format.

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som

overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af en

årsrapport i XHTML-format.

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad

af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender

er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og

at udtrykke en konklusion. Handlingerne omfatter kontrol af,

om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 01.

januar 2024 – 31. december 2024, med filnavnet ”80050410-

2024-12-31-da”, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i

overensstemmelse med ESEF-forordningen.

København

, den 3. marts 2025

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR

-nr. 33 96 35 56

Anders O. Gjelstrup

statsautoriseret revisor

MNE

-nr. mne10777

Årsrapport 2024

Resultatopgørelse

Årsrapport 2024

Resultatopgørelse

1.000 kr.

Noter

2024 2023

Renteindtægter

476.909

417.162

Renteudgifter

116.956 87.468

Netto renteindtægter

359.953 329.694

Udbytte af aktier m.v.

8.859 2.155

Gebyrer og provisionsindtægter

102.129 103.932

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

677 769

Netto rente

- og gebyrindtægter 470.264 435.012

Kursreguleringer

28.578 40.058

Andre driftsindtægter

5.400 5.803

7, 8

Udgifter til personale og administration

226.362 211.166

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver

9.017

8.158

Andre driftsudgifter

4.255 2.815

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

18.909 14.160

Resultat før skat

245.699 244.574

Skat

36.689 52.179

Årets resultat

209.010

192.395

FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING

Årets resultat

209.010

192.395

I alt til disposition

209.010

192.395

Foreslået udbytte

180.000 99.000

Henlagt til egenkapitalen

29.010

93.395

I alt anvendt

209.010

192.395

Årsrapport 2024

Totalindkomstopgørelse

1.000 kr.

2024

2023

Årets resultat

209.010

192.395

Anden totalindkomst:

Værdiregulering af ejendomme

6.084

5.643

Værdiregulering af ydelsesbaseret fratrædelses-/pensionsordning

-74

-96

Skat af værdiregulering af ejendomme

-1.521

-1.411

Anden totalindkomst efter skat

4.489

4.136

Årets totalindkomst

213.499

196.531

Årsrapport 2024

Balance

(ultimo året)

1.000 kr.

Noter

2024

2023

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

2.080.989

1.552.747

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

155.989

120.150

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

5.030.995

4.812.975

Obligationer til dagsværdi

1.498.540

1.303.120

Aktier m.v.

150.963

135.614

Aktiver tilknyttet puljeordninger

675.765

513.822

Grunde og bygninger i alt

310.860

298.142

- Domicilejendomme

310.860

298.142

Øvrige materielle aktiver

7.627

6.781

Aktuelle skatteaktiver

658

Andre aktiver

104.342

93.202

Periodeafgrænsningsposter

4.815

4.428

Aktiver i alt

10.021.543

8.840.981

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

15.698

22.105

Indlån og anden gæld

7.152.807

6.413.469

Indlån i puljeordninger

675.765

513.822

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

273.569

173.969

Aktuelle skatteforpligtelser

Andre passiver

73.807

63.274

Periodeafgrænsningsposter

4.395

5.451

Gæld i alt

8.196.041

7.192.101

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

2.902

2.506

Hensættelser til udskudt skat

106.393

84.762

Hensættelser til tab på garantier

11.241

9.733

Andre hensatte forpligtelser

7.322

8.427

Hensatte forpligtelser i alt

127.858

105.428

Efterstillede kapitalindskud

104.022

64.329

Efterstillede kapitalindskud i alt

104.022

64.329

Egenkapital

Aktiekapital

180.000

Opskrivningshenlæggelser 70.446

65.883

Overført overskud

1.163.176

1.134.240

Foreslået udbytte

180.000

99.000

Egenkapital i alt

1.593.622

1.479.123

Passiver i alt

10.021.543

8.840.981

Anvendt regnskabspraksis

Finansielle risici og politikker

-33

Øvrige noter

Årsrapport 2024

Egenkapitalopgørelse

1.000 kr.

Aktiekapital

Opskrivnings-

henlæggelser

Overført

overskud

Foreslået ud-

bytte netto

Egenkapital i

alt

Egenkapital 01. januar 2023

180.000

61.651 1.040.941

36.000

1.318.592

Udbetalt udbytte

-36.000

Anden totalindkomst

4.232

-96

4.136

Periodens resultat

0 93.395

99.000

192.395

Egenkapital 31. december 2023

180.000

65.883

1.134.240

99.000

1.479.123

Egenkapital 01. januar 2024

180.000

65.883 1.134.240

99.000

1.479.123

Udbetalt udbytte

0 0

-99.000

Anden

totalindkomst 0

4.563 -74

4.489

Årets resultat

0 29.010

180.000

209.010

Egenkapital 31. december 2024

180.000

70.446 1.163.176

180.000

1.593.622

Årsrapport 2024

Pengestrømsopgørelse

1.000 kr.

2024

2023

Årets resultat

209.010

192.395

Nedskrivninger på udlån

18.909

14.160

- og nedskrivninger på materielle aktiver 9.017

8.158

Regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af materielle aktiver

-360

Periodeafgrænsningsposter, netto

-1.444

-2.533

Årets resultat reguleret for ikke

kontante driftsposter 235.492

211.820

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

-6.407

-493

Indlån

901.281

590.236

Udstedte obligationer

329

141

Efterstillede kapitalindskud

163

Udlån

-236.929

-473.550

Anden driftskapital

-189.090

-112.854

Andre passivposter

31.357

2.692

Ændring i driftskapital

500.704

6.235

PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET

736.196

218.055

Salg af materielle anlægsaktiver

904

Køb mv. af materielle anlægsaktiver

-16.496

-17.606

PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET

-16.496

-16.702

Betalt udbytte

-99.000

-36.000

Obligationsudstedelse inkl. amortiseringseffekt

99.271

99.265

Udstedelse efterstillede kapitalindskud inkl. amortiseringseffekt

39.530

39.558

PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET

39.801

102.823

ÆNDRING I LIKVIDER

759.501

304.176

Likvider primo

2.926.017

2.621.841

Likvider ultimo

3.685.518

2.926.017

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

2.080.989

1.552.747

Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter jf. note 10

155.989

120.150

Ubelånte værdipapirer

1.448.540

1.253.120

Likvider ultimo

3.685.518

2.926.017

Årsrapport 2024

Pengestrømsopgørelse

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

1. Anvendt regnskabspraksis 46

2. Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici 51

3. Renteindtægter 62

4. Renteudgifter 62

5. Gebyrer og provisionsindtægter 62

6. Kursreguleringer 62

7. Udgifter til personale og administration 63

8. Revisionshonorar 63

9. Skat af årets resultat 63

10. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 64

11. Udlån 64

12. Obligationer til dagsværdi 66

13. Aktier m.v. 66

14. Domicilejendomme 67

15. Øvrige materielle aktiver 67

16. Aktiver tilknyttet puljeordninger 67

17. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 67

18. Indlån og anden gæld 68

19. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 68

20. Hensættelser til udskudt skat 69

21. Efterstillede kapitalindskud 69

22. Aktiekapital 70

23. Kapitalopgørelse 70

24. Eventualforpligtelser 71

25. Retssager 71

26. Valutaeksponering 71

27. Renterisiko 71

28. Nærtstående parter 72

29. Afledte finansielle instrumenter 73

30. Dagsværdi af finansielle instrumenter 75

31. Følsomhedsoplysninger 77

32. 5 års hoved- og nøgletal 78

33. Nøgletalsdefinitioner 79

Noteoversigt

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lov om

finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle

rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.,

Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse

med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-

noterede finansielle selskaber.

Årsrapporten præsenteres i danske kroner og afrundet til nær-

meste 1.000 kr.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrap-

porten for 2023.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere

begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil

tilfalde banken og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en

tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det

er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå ban-

ken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dags-

værdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første

indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som

beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og

tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-

eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de ind-

tjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrø-

rer regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger på domicil-

ejendomme, der ikke modsvarer tidligere værdifald, direkte i to-

talindkomstopgørelsen.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsda-

gen, og indregning ophører, når retten til at modtage/afgive

pengestrømme fra det finansielle aktiv eller passiv er udløbet, el-

ler hvis det er overdraget, og banken i al væsentlighed har over-

ført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Grønlands-

BANKEN anvender ikke reglen om omklassificering af visse fi-

nansielle aktiver fra dagsværdi til amortiseret kostpris.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger

og usikkerheder

Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger,

der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn fore-

tages af bankens ledelse i overensstemmelse med regnskabs-

praksis og på baggrund af historiske erfaringer, samt forudsæt-

ninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske.

Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uventede fremti-

dige begivenheder eller omstændigheder kan opstå, ligesom an-

dre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som in-

debærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller

områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet

er angivet nedenfor.

Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en række

regnskabsmæssige vurderinger der danner grundlag for præsen-

tation, indregning og måling af instituttets aktiver og forpligtel-

ser. Årsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern

ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reg-

lerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som le-

delsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse

aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikker-

hed forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2024, er:

• Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og

kredittilsagn er foretaget i overensstemmelse med regn-

skabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Så-

fremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggel-

sen blive påvirket, og påvirkningen kan være væsentlig.

• Noterede finansielle instrumenter, der kan være prissat på

markeder med lav omsætning, hvorved der kan være en vis

usikkerhed ved anvendelse af børskurserne ved måling af

dagsværdi.

Noter til årsrapporten,

herunder anvendt

regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

• Unoterede finansielle instrumenter, hvor der er væsentlige

skøn forbundet med måling af dagsværdierne. Se note 13 og

29.

• For hensatte forpligtelser er der væsentlige skøn forbundet

med fastlæggelse af fremtidig medarbejderomsætningsha-

stighed, samt fastsættelse af renteforpligtelse på skattebe-

gunstigede opsparingskonti.

• Måling af domicilejendommenes dagsværdi er ligeledes for-

bundet med væsentlige skøn og vurderinger, herunder for-

ventninger til ejendommenes fremtidige afkast og de fast-

satte afkastprocenter. Bankens væsentligste ejendom er do-

micilejendommen i Nuuk. En ændring i afkastprocent på eks.

0,5 % vil betyde en ændring i værdiansættelsen på kr. 9 mio.

for denne ejendom. I forbindelse med værdiansættelsen af

bankens domicilejendom i Nuuk er der anvendt forskellige

kvadratmeterpriser i forhold til markedsleje og anvendelses-

muligheder.

Banken har i 2022, til understøttelse af vurderingen af værdian-

sættelsen, indhentet eksterne mæglervurderinger på et bredt

udsnit af bankens ejendomme. I 2024 er indhentet vurdering af

bankens domicilejendom i Nuuk.

Fastlæggelse af dagsværdi

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller

en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale om-

stændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uaf-

hængige parter.

Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et aktivt

marked for, fastsættes til lukkekurs på balancedagen eller, hvis

en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må

antages bedst at svare hertil.

For finansielle instrumenter, hvor der ikke findes et aktivt mar-

ked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt anerkendte

værdiansættelsesteknikker, der baserer sig på observerbare ak-

tuelle markedsdata.

Regnskabsmæssig sikring

Banken anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring

for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle

aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til

amortiseret kostpris, medens afledte finansielle derivater (sik-

ringsinstrumenterne) måles til dagsværdi.

Når kriterierne for anvendelse af reglerne om regnskabsmæssig

sikring er opfyldt, reguleres den regnskabsmæssige værdi af de

sikrede aktiver og forpligtelser over resultatopgørelsen for

dagsværdiændringer vedrørende de sikrede risici (dagsværdisik-

ring). I banken er sikringsforholdet etableret for fastforrentede

udlån.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som ud-

gangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det om-

fang, der er tale om ikke noterede instrumenter, opgøres dags-

værdien efter almindelige anerkendte principper. Afledte finan-

sielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis

andre passiver.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der

er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dags-

værdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, ind-

regnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien

af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Øvrige ændrin-

ger indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning

til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser

og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afreg-

net på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for

valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktions-

dagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balance-

dagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursregulerin-

ger.

Modregning

Banken modregner tilgodehavender og forpligtelser, når banken

har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og sam-

tidig har til hensigt at nettomodregne eller realisere aktivet og

indfri forpligtelsen samtidig.

Aftale med Erhvervsministeriet i Danmark

GrønlandsBANKEN har indgået en aftale med Erhvervsministe-

riet i Danmark om bidrag til understøttelse af den finansielle

stabilitet i Grønland. Bidraget er opdelt i et direkte henførbart

kompensationsbidrag for bankens NEP-udstedelses-

omkostninger samt et grundbeløb.

Der er modtaget kompensation for bankens NEP-

udstedelsesomkostninger for den del af bankens udstedelser

der overstiger det aftalte gennemsnitsniveau, som et mindre

pengeinstitut i Foreningen af Lokale Pengeinstitutter vil være

omfattet af.

Kompensationen præsenteres som en modregning i tilskudsbe-

rettigede renteposter henholdsvis negative renteindtægter og

renteudgifter.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Modtaget grundbeløb er ikke direkte henførbart til én omkost-

ning og indregnes derfor under andre driftsindtægter. Kompen-

sationen indregnes i resultatopgørelsen i den periode, den ved-

rører.

Banken har ingen uopfyldte forpligtelser på balancetidspunktet

eller andre eventualposter, som er tilknyttet den offentlige

kompensation.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i

den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en in-

tegreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en

del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af

det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodi-

seres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgø-

relsen på transaktionsdagen.

Renter på udlån, der klassificeres som stadie 3, beregnes på

baggrund af nettobeløbet efter nedskrivninger. På øvrige udlån

beregnes renten baseret på det kontraktmæssigt udestående

beløb. Dette indebærer, at renteindtægter fra udlån, som enten

er helt eller delvist nedskrevne, føres under posten ” Nedskriv-

ninger på udlån og tilgodehavender m.v.” hvad angår renterne af

den nedskrevne del af udlånene.

Udbytte af aktier

Udbytte af aktier indregnes i resultatopgørelsen, når banken har

ret til at modtage udbytter. Det vil normalt være, når udbyttet

er vedtaget på selskabets generalforsamling.

Kursreguleringer

Kursreguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursregu-

leringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi. I kurs-

reguleringen indgår også valutakursreguleringer samt effekten af

værdireguleringer af regnskabsmæssig sikring.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale om-

kostninger, pensioner, personaleboliger m.v. til bankens perso-

nale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder

jubilæumsgratialer indregnes i takt med de ansattes præstation

af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og

goder. Omkostninger til incitamentsprogrammer indregnes i re-

sultatopgørelsen i det regnskabsår omkostningen kan henføres

til.

Administrationsudgifter omfatter IT-udgifter, marketing, forsik-

ring mv.

Pensionsordninger

Banken har indgået en ydelsesbaseret fratrædelses-/pensions-

ordning for bankens direktør.

Banken har desuden indgået bidragsbaserede pensionsordninger

med alle medarbejdere. I de bidragsbaserede ordninger indbeta-

les faste bidrag til et uafhængigt pensionsinstitut eller til bankens

eget pensionsprodukt ”Qimatut”. Bankens eget pensionspro-

dukt forvaltes ikke af banken selv, men af medarbejderen selv

eller i puljeordninger forvaltet af et uafhængigt investeringssel-

skab.

Andre driftsindtægter og driftsudgifter

Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær karak-

ter i forhold til bankens aktiviteter, herunder eksterne lejeind-

tægter, fortjeneste og tab ved salg af bankens ejendomme.

Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær karakter i

forhold til bankens aktiviteter, herunder drift og vedligehold af

bankens domicilejendomme samt bidrag til sektorløsninger.

Skat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af ud-

skudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, som kan

henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst eller direkte

på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer

henholdsvis i anden totalindkomst og direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort som

beregnet skat af årets skattepligtige indkomst.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der i

Grønland fradragsret for udbytte.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem

regnskabsmæssige værdier og skattemæssige værdier af aktiver

og forpligtelser.

Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

hos centralbanker

Omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i cen-

tralbanker og måles ved første indregning til dagsværdi og måles

efterfølgende til amortiseret kostpris.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Tilgodehavender hos og gæld til kreditinstitutter og

centralbanker

Omfatter tilgodehavender hos kreditinstitutter samt tidsindskud

i centralbanker. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker om-

fatter gæld til andre kreditinstitutter og centralbanker. Tilgode-

havender måles til dagsværdi. Gæld måles til amortiseret kost-

pris.

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret

kostpris

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes

løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind-

regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost-

ninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udste-

delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne

gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den

effektive rente.

Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til

nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv. og nedskriv-

ninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede

tab.

Der henvises i øvrigt til beskrivelserne i note 2.

Obligationer til dagsværdi

Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dags-

værdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågæl-

dende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til

nutidsværdien.

Hvis markedet for en eller flere obligationer er illikvidt, eller hvis

der ikke findes en offentlig anerkendt pris, fastsætter banken

dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker.

Disse teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige trans-

aktioner mellem uafhængige parter, og analyser af tilbagediskon-

terede pengestrømme samt andre modeller baseret på obser-

verbare markedsdata.

Aktier mv.

Aktier måles til dagsværdi. Dagsværdien for aktier der handles

på aktive markeder opgøres efter lukkekursen på balancedagen.

Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager udgangs-

punkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende, eller al-

ternativt kapitalværdiberegninger. Illikvide og unoterede kapital-

andele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig

dagsværdi, måles til kostpris.

Aktiver og indlån i puljeordninger

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes til dagsværdi i sepa-

rate balanceposter. Puljeordninger forvaltes af ekstern samar-

bejdspartner. Bankens eget afkast af puljeaktiviteter føres under

posten gebyrer og provisionsindtægter.

Domicilejendomme

Alle bankens ejendomme er defineret som domicilejendomme,

herunder personaleboliger. Personaleboliger vurderes at være

nødvendige for at sikre rekruttering af medarbejdere.

Ejendommene måles efter første indregning til omvurderet

værdi. Første indregning sker til kostpris. Omvurderingen fore-

tages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til

dagsværdien.

Hvert andet år (senest 2024) indhentes en uafhængig vurdering

af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk. Hvert

tredje år (senest 2022) indhentes en uafhængig vurdering af

markedsværdien på en større del af bankens personaleboliger.

Øvrige domicilejendommes dagsværdi revurderes årligt på bag-

grund af beregnede kapitalværdier for de forventede fremtidige

pengestrømme.

Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes i

opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Fald i værdien

indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om til-

bageførsler af tidligere års opskrivninger.

Der foretages lineær afskrivning over 25 år på bankbygninger

og over 50 år på personaleboliger.

På domicilejendommen samt nyere bankbygninger og persona-

leboliger afskrives ned til en scrapværdi.

Øvrige materielle aktiver

Maskiner og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumu-

lerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktiver-

nes forventede levetid, dog maksimalt fem år.

Andre aktiver

Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til under

andre aktivposter. Posten omfatter bankens kapitalindskud i

BEC, positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og

indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets

afslutning, herunder tilgodehavende renter. Bortset fra afledte

finansielle instrumenter, der har en positiv værdi på balanceda-

gen og som måles til dagsværdi, måles regnskabsposten ved før-

ste indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kost-

pris.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter af-

holdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår.

Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Indlån og anden gæld

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes

løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind-

regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost-

ninger, som er direkte forbundet med erhvervelse eller udste-

delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne

gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den

effektive rente.

Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der ikke

er kreditinstitutter eller centralbanker. Indlån og anden gæld

måles ved første indregning til dagsværdi, og efterfølgende til

amortiseret kostpris.

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris.

Andre passiver

Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til un-

der andre passivposter. Posten omfatter negativ markedsværdi

af afledte finansielle instrumenter og udgifter, som først forfal-

der til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige

renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en

negativ værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, må-

les regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efter-

følgende til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter

indtægter, der er modtaget før balancetidspunktet, men som

vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud mod-

tagne renter og provision. Periodeafgrænsningsposter måles til

kostpris.

Efterstillede kapitalindskud

Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris.

Hensatte forpligtelser

Forpligtelser og garantier, der er uvisse med hensyn til størrelse

eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser,

når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på

bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles påli-

deligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostnin-

ger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Der foretages

diskontering af forpligtelser vedrørende personale, der forfalder

mere end 36 måneder efter den periode, hvor de er optjent.

Eventualforpligtelser

Posten omfatter afgivne garantier og indeståelser, uigenkaldelige

tilsagn om at yde kredit og lignende forpligtelser, der ikke ind-

regnes i balancen. Garantier måles til pålydende værdi med fra-

drag af hensættelser til tab. Hensættelser til tab indregnes under

”Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.” i resultatop-

gørelsen samt under ”Hensættelser til tab på garantier” i balan-

cen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for

vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for

regnskabsåret vises som en særskilt post i tilknytning til egenka-

pitalen.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte me-

tode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og

finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slut-

ning.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som drifts-

resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i

driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrø-

rende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse

med køb og salg af virksomheder, aktiviteter samt køb, udvikling,

forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle anlægsakti-

ver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter

ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktieka-

pital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet

hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.

Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehaven-

der hos centralbanker og tilgodehavender hos kreditinstitutter

med oprindelig løbetid op til 3 måneder samt ubelånte værdi-

papirer som kan omsættes øjeblikkeligt til likvide beholdninger.

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med Finans-

tilsynets definitioner og vejledninger.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Generelt

GrønlandsBANKEN skal jf. § 16 i bekendtgørelse om ledelse og

styring af pengeinstitutter – m.fl. udpege en risikoansvarlig, der

skal være ansvarlig for risikostyringen i GrønlandsBANKEN.

Risikostyringsfunktionen er forankret i Direktionen. På baggrund

af bankens udvikling er der i 2023 ansat en risikodirektør, som

på sigt forventes at blive udpeget som risikoansvarlig.

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige typer af

risici. Formålet med bankens politikker for risikostyring er at mi-

nimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig ud-

vikling på de finansielle markeder. Banken arbejder med en afba-

lanceret risikoprofil, både kreditmæssigt og på de finansielle

markeder. Banken anvender alene afledte finansielle instrumen-

ter (derivater) til at afdække risici på kundeforretninger, eller til

reduktion af bankens renterisiko.

GrønlandsBANKEN udvikler løbende sine værktøjer til identifi-

kation og styring af de risici, som til dagligt påvirker banken. Be-

styrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for

risiko- og kapitalstyring, og modtager løbende rapportering om

udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den

daglige styring af risici foretages af Kreditafdelingen, mens der

foretages uafhængig kontrol heraf i Økonomiafdelingen.

Kreditrisici

De væsentligste risici i GrønlandsBANKEN vedrører kreditrisici.

Bankens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med hen-

blik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter

til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer

og forventede sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker,

der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut,

som banken har forretninger med.

Kreditgivning

Bankens bestyrelse har fastlagt rammer for at sikre, at bankens

udlånsvirksomhed sker til kunder, der via soliditet, indtjening og

likviditet er i stand til at overholde forpligtelserne overfor ban-

ken. Kreditkvaliteten tilstræbes holdt på et højt niveau for at

sikre et stabilt grundlag for den fremtidige udvikling og det til-

stræbes, at der er et afbalanceret forhold mellem påtagne risici

og det af banken opnåede afkast.

Kreditgivning bygger på forsvarlig risikotagning og risikospred-

ning, hvor risikovilligheden er afstemt med låntagers forhold.

Blandt andet gælder:

• at der som hovedregel alene ydes udlån mv. til kunder, med

helkundeforhold i banken.

• at udlån mv. til erhvervskunder som hovedregel kun ydes til

kunder med erhvervsaktivitet i Grønland.

Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici

1.000 kr.

2024

2023

Maksimal krediteksponering

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

2.080.989

1.552.747

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

155.989

120.150

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

5.030.995

4.812.975

Obligationer til dagsværdi

1.498.540

1.303.120

Aktier mv.

150.963

135.614

Andre

aktiver, herunder afledte finansielle instrumenter 104.342

93.202

Ikke balanceførte poster:

Garantier

1.422.643

1.774.426

Utrukne faciliteter

1.743.587

1.983.304

Eksponeringsspecifikation

Udlån jf. note 11

5.030.995

4.812.975

Garantier jf. note 24

1.422.643

1.774.426

Nedskrivninger og hensættelser garantier jf. note 11

223.936

205.599

Øvrige reguleringer

-21.087

-20.398

Bruttoeksponering

6.656.487

6.772.602

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

• at udlån mv. til privatkunder som hovedregel kun ydes til

kunder med bopæl i Grønland eller til kunder, der tidligere

har haft bopæl i Grønland.

• at udlån mv. til såvel privatkunder, som erhvervskunder

alene sker til kunder med tilfredsstillende bonitet. Kreditgiv-

ning til kunder med OIK eller væsentlige svaghedstegn, vil

kun ske undtagelsesvist. GrønlandsBANKEN er dog bevidst

om sin størrelse i og betydning for lokalområdet og medvir-

ker i mindre omfang til nyetablering af mindre erhvervsvirk-

somheder med en noget højere risikoprofil, samt støtter op

om nuværende kunder, hvor det vurderes, at de økonomi-

ske vanskeligheder er af midlertidig karakter.

• en række finansieringer, herunder finansiering af udenland-

ske aktiviteter, projektfinansiering og finansiering af investe-

ringsprodukter sker med skærpet overvågning og kan alene

bevilges af bankens direktør eller vicedirektør.

Risikospredning

GrønlandsBANKEN ønsker at sprede sin kreditrisiko mellem

udlån til private og udlån til erhverv. Eksponering til erhverv må

således maksimalt udgøre 60 % af de samlede eksponeringer.

Samtidig ønskes en risikospredning til erhverv ved fornuftig

spredning på brancher. Der ønskes således ikke udlån til enkelte

brancher på mere end 15 %, dog undtaget ”Fast ejendom” og

”gennemførelse af byggeprojekter”, hvor eksponeringen samlet

må udgøre op til 25 %.

Standardvilkår

Erhvervskunder: Typisk kan eksponeringen opsiges uden varsel

fra bankens side. Der stilles normalt krav om, at kunden lø-

bende afleverer økonomiske oplysninger til banken.

Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra bankens side

på to måneder. Der stilles normalt krav om økonomiske oplys-

ninger ved ny udlån samt ændringer.

Figur 1

Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer

Den geografiske spredning af bankens udlån og garantier er for-

delt på de fem kommunale hovedbyer (primær), mindre byer

(sekundær), bygder og småbyer (tertiær) og udland (øvrige) jf.

figur 3. Iflg. bankens forretningsmodel er udlån og garantier

udenfor Grønland maksimeret til 10 % af de samlede udlån og

garantier.

1. Offentlige myndigheder (13%)

2. Erhverv i alt (56%)

3. Private (31%)

Figur

Udlån og garantidebitorer fordelt på brancher under erhverv

0,3%

0,0%

1,1%

0,4%

2,4%

4,7%

7,8%

9,5%

9,7%

19,8%

2.3 Energiforsyning

2.7 Information og kommunikation

2.2 Industri og råstofindvinding

2.8 Finansiering og forsikring

2.1 Landbrug, jagt og skovbrug og fiskeri

2.10 Øvrige erhverv

2.4 Bygge og anlæg

2.6 Transport, hoteller og restauranter

2.5 Handel

2.9 Fast ejendom

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Figur 3

Geografisk spredning af udlån og garantier

Bevillingsprocedurer

Kreditter, lån og garantier bevilges på forskellige niveauer i ban-

ken afhængig af eksponeringernes størrelse, risiko og type. Ved

finansiering til en række særskilte aktiviteter og bevilling til kun-

der, hvorpå der er foretaget værdiregulering er bevillingsproce-

duren skærpet og bevillinger – uanset størrelse kan alene ske i

bankens centrale kreditafdeling og i nogle tilfælde alene foreta-

ges af bankens direktør eller vicedirektør. Større eksponeringer

bevilges af bankens bestyrelse.

Overvågning

Styring og overvågning af kreditgivning og overholdelse af ban-

kens kreditpolitik sker centralt i bankens kreditafdeling.

Overholdelse af bankens kreditpolitik sker ved gennemgang af

de bevillinger, der sker på kreditafdelings-niveau og derover,

samt ved stikprøvekontroller i de enkelte afdelinger.

Sikkerheder

GrønlandsBANKEN ønsker ved kreditgivning en passende sik-

kerhedsmæssig afdækning.

Ved finansiering består sikkerhederne primært af

• pant i private beboelsesejendomme, primært i Grønland

• pant i erhvervsejendomme til eget brug

• pant i udlejningsejendomme (beboelse og erhverv)

• pant i løsøre, biler, både, snescootere, driftsmateriel mv.

• pant i fiskefartøjer

• pant i fiskerettigheder

• pant i let realisable værdipapirer

• kautioner

• transporter

• pant i anparter/aktier i de selskaber, hvortil der er ydet

kredit

Værdiansættelsen af sikkerhederne sker som udgangspunkt ud

fra dagsværdi opgjort med en sikkerhedsmargin på 10 - 50 %.

De foretagne ”haircut” på de enkelte sikkerheder vurderes at

kunne dække omkostninger ved overtagelse og realisation af de

enkelte sikkerheder.

Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland og

de vurderede værdiansættelser sker derfor ud fra bankens lø-

bende erfaringer med handelsværdier ved gennemførte handler.

GrønlandsBANKEN deltager ved 70 - 80 % af alle ejendoms-

handler i Grønland og har derfor et stort erfaringsgrundlag for

denne vurdering.

Banken vurderer løbende, om der har været ændringer i kvali-

teten af sikkerheder og andre forhold, som et resultat af forrin-

gelse eller ændringer i praksis vedrørende sikkerhedsstillelser.

Der har for året ikke været ændringer i forhold til praksis for

værdiansættelse af sikkerhed eller praksis for håndtering af sik-

kerheder.

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender

og hensættelser på garantier og lånetilsagn.

Opgørelsen af det forventede kredittab afhænger af, om der er

indtruffet en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden første ind-

regning. Opgørelsen af nedskrivninger følger en model med tre

stadier:

• Stadie 1 omfatter aktiver, hvor der ikke er sket en betydelig

stigning i kreditrisiko. I dette stadie beregnes nedskrivnin-

gerne svarende til det forventede kredittab i 12 måneder.

• Stadie 2 omfatter aktiver, hvor der er sket en betydelig stig-

ning i kreditrisikoen. I dette stadie beregnes nedskrivnin-

gerne svarende til det forventede kredittab i aktivets levetid.

• Stadie 3 omfatter kreditforringede aktiver. I dette stadie be-

regnes nedskrivningerne baseret på en individuel vurdering

af kredittabet i aktivets levetid.

Der har i regnskabsperioden ikke været ændringer i væsentlige

antagelser og vurderingsmetoder.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en kor-

rektivkonto, som modregnes under udlån, og hensættelser på

garantier og uudnyttede kredittilsagn indregnes som en forplig-

telse. I resultatopgørelsen indregnes nedskrivninger og

88%

Primær Sekundær Tertiær Udland

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

hensættelser på garantier og kredittilsagn under fællesbetegnel-

sen, nedskrivninger på udlån.

Stadieinddeling

Stadieinddelingen er baseret på GrønlandsBANKENs rating-mo-

deller i form af PD-modeller udviklet af BEC og den interne

kreditstyring. Følgende principper ligger til grund for inddelingen

i stadie 2 og 3.

Betydelig stigning i kreditrisiko (Stadie 2)

Udlån og andre tilgodehavender er inddelt efter om sandsynlig-

hed for misligholdelse (PD), inden for 12 måneder ved første

indregning er enten under 1,0 pct. eller 1,0 pct. og derover.

Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der

er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til

tidspunktet for førstegangsindregning når:

Under 1 pct.

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger

med 100%, og 12-måneders PD stiger med 0,5 procentpoint

når PD ved første indregning var under 1%.

1 pct. og derover

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger

med 100%, eller 12-måneders PD stiger med 2,0 når PD ved

første indregning var større end 1%. Herudover vurderes kre-

ditrisikoen at være steget betydeligt, hvis låntager har været i re-

stance i mere end 30 dage, uden at særlige forhold gør, at man

kan se bort herfra.

Overstiger den aktuelle 12 måneders PD 5% flytter eksponerin-

gen til stadie 2.

Finansielle aktiver, hvor der er indtruffet en betydelig stigning i

kreditrisikoen, placeres dog i den svage del af stadie 2 i følgende

situationer:

En stigning i PD for den forventede restløbetid på 100 % eller

en stigning i 12 måneders PD på 0,5 procentpoint, når 12 må-

neders PD ved første indregning var under 1 %, og den aktuelle

12 måneders PD er 5 % eller derover. En stigning i PD for den

forventede restløbetid på 100 % eller en stigning i 12 måneders

PD på 2,0 procentpoint, når 12 måneders PD ved første ind-

regning var større end 1 % og den aktuelle 12 måneders PD er

5 % eller derover.

Det finansielle aktiv har været i overtræk i mere end 30 dage,

og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover.

Kreditforringede aktiver (Stadie 3)

Udlån og andre tilgodehavender, der måles til amortiseret kost-

pris, samt garantier og kredittilsagn kan være kreditforringet,

hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:

• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.

• Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende

overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.

• Når Banken eller andre långivere yder låntager lempelser i

vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke låntager var i

økonomiske vanskeligheder.

• Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive om-

fattet af anden økonomisk rekonstruktion.

• Bortfald af et aktiv.

Herudover vurderes udlånet senest at være kreditforringet, hvis

låntager har været i restance i mere end 90 dage.

Signifikante udlån vurderes individuelt for indikation på kredit-

forringelse ved hver regnskabsafslutning. Banken foretager indi-

viduel tabsrisikoopgørelse på eksponeringer i stadie 3, hvor risi-

komitigerende sikkerhedsværdi udgør mere end kr. 100.000,

mens øvrige eksponeringer bliver modelberegnet. I opgørelse af

stadie 3 nedskrivninger anvender banken ikke betalingsrækker,

hvorfor nedskrivninger vurderes forsigtigt opgjort.

Definitionen af misligholdelse

Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sine forplig-

telser er afgørende for opgørelsen af det forventede kredittab.

Banken anser en låntager for at have misligholdt sine forpligtel-

ser såfremt

• Låntager er mere end 90 dage i restance på væsentlige dele

af deres forpligtelser

• Det er usandsynligt, at låntager kan tilbagebetale sine forplig-

telser fuldt.

Vurderingen af, om en låntager er i restance, gælder både over-

træk over de fastsatte rammer og manglende betaling af enten

afdrag eller renter. Vurderingen af, hvorvidt det er usandsynligt,

at en låntager kan tilbagebetale sine forpligtelser, tager udgangs-

punkt i både kvalitative og kvantitative indikatorer. En kvalitativ

indikator for erhvervsudlån kan for eksempel være, om der er

brud på covenants. Kvantitative indikatorer kunne for eksempel

være en vurdering af, hvorvidt en låntager kan opfylde sine for-

pligtelser på andre lån eller er i restance på andre lån.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Af- og nedskrivninger

Nedskrivninger i stadie 1 og 2:

Opgørelsen af det forventede kredittab i stadie 1 og 2 foreta-

ges baseret på en nedskrivningsmodel. Nedskrivningsmodellen

tager udgangspunkt i sandsynligheden for misligholdelse (PD),

forventet krediteksponering ved misligholdelsen (EAD) og for-

ventet tabsandel ved misligholdelse (LGD). Modellen inkorpore-

rer historiske observationer for de enkelt inputs og ligeledes

fremadskuende information, herunder makroøkonomiske for-

hold.

Fastlæggelse af input til nedskrivningsmodellen

Input til nedskrivningsmodellen er baseret på historiske informa-

tioner, som er udviklet af Bankens datacentral ved brug af stati-

stiske modeller.

Fastlæggelsen af sandsynligheden for misligholdelse (PD) tager

udgangspunkt i observerede misligholdelser igennem en peri-

ode, som dækker over en økonomisk cyklus, og herefter kon-

verteres de observerede misligholdelser til en estimeret sand-

synlighed, der gælder for et bestemt tidspunkt (12 måneders

PD). Livstids PD opgøres med udgangspunkt i 12 måneders PD

på baggrund af matematiske modeller og fremskrivninger af 12

måneders PD. Dette er baseret på forventninger til fremtiden

og lånenes udvikling.

Fastlæggelsen af krediteksponering ved misligholdelse (EAD) ta-

ger udgangspunkt i den forventede ændring til eksponeringen

efter balancedagen, inklusive tilbagebetaling af renter og afdrag,

samt yderligere træk på kredittilsagn. Bankens EDB Centrals

fastlæggelse af EAD tager udgangspunkt i historisk information

om forventede ændringer i eksponeringer over lånenes levetid

inden for det enkelte låns rammer. Der tages derved højde for

afdragsprofil, førtidsindfrielser og ændringer i brugen af kredit-

ter.

Forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD) er estimeret på

baggrund af forskellen mellem de kontraktuelle pengestrømme

og de pengestrømme, som Banken forventer at modtage efter

misligholdelse inklusive pengestrømme ved realisering af sikker-

heder. Fastlæggelsen af LGD tager udgangspunkt i de forven-

tede sikkerhedsværdier fratrukket omkostninger ved salg samt

pengestrømme, som en låntager kan betale i øvrigt ud over sik-

kerheder. Der tages ligeledes højde for eventuel reduktion i

pris, såfremt sikkerheden skal realiseres inden for en kortere

periode. De forventede pengestrømme tilbagediskonteres til

nutidsværdi. Nutidsværdien beregnes for fastforrentede udlån

og tilgodehavender baseret på den oprindeligt fastsatte effektive

rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender

anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgo-

dehavendet.

Fremadskuende makroøkonomiske scenarier

Fremadskuende information indgår i beregningen af forventet

tab i form af makroøkonomiske prognoser og fremskrivninger.

Banken bruger en model, der udvikles og vedligeholdes af LOPI

– Foreningen af Lokale Pengeinstitutter.

Modellen er opbygget omkring fastlæggelsen af historiske sam-

menhænge mellem nedskrivninger inden for en række sektorer

og brancher og en række forklarende makroøkonomiske vari-

able. Disse sammenhænge tilføres herefter estimater for de

makroøkonomiske variabler, baseret på prognoser fra konsi-

stente kilder som Det økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl.

hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og

omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i

BNP, rente etc. Prognoserne bygger på danske tal. Indtil videre

opfattes de danske prognoser, at kunne anvendes på grønland-

ske forhold, hvilket dog er forbundet med en vis usikkerhed –

se også punktet ledelsesmæssige tillæg.

Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år

frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens der

for løbetider udover 2 år foretages en lineær interpolation mel-

lem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskrivningsprocenten

i år 10., hvor der i modelmæssig henseende antages at indtræffe

en ”langtidsligevægt” opgjort som et strukturelt niveau fra prog-

noserne. Løbetider udover 10 år tildeles i modelmæssig hen-

seende samme nedskrivningsprocent som langtidsligevægten i år

10. Endelig transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter

til justeringsfaktorer, der korrigerer datacentralens estimater i

de enkelte sektorer og brancher. Instituttet foretager tilpasnin-

ger til disse, baseret på egne forventninger til fremtiden, og med

udgangspunkt i lånesammensætningen.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Ledelsesmæssige tillæg

Det fremgår både af IFRS 9 og regnskabsbekendtgørelsen, at

forventninger til fremtiden skal inkluderes i beregningen af de

samlede nedskrivninger. Banken foretager i forlængelse heraf på

hver balancedag en vurdering af, om der er behov for korrekti-

oner til de forventede kredittab, som er beregnet på basis af de

anvendte modeller i stadie 1 og 2. Dette foretages på baggrund

af de beregnede nedskrivninger, og er et udtryk for ledelsens

vurdering af en potentiel større risiko på bankens engagemen-

ter end de historiske nedskrivninger giver belæg for.

I både 2023 og 2024 baserer det ledelsesmæssige tillæg sig pri-

mært på usikkerheder om modelberegninger, risikovurdering på

brancheniveau og makroøkonomiske påvirkninger.

Som følge af inflation og konjunkturusikkerhed har Grønlands-

BANKEN foretaget risikovurdering på brancheniveau, hvor der

estimeres generel ændring i bonitet på porteføljeniveau og

deraf afledte øgede nedskrivninger. Banken har på den bag-

grund afsat et ledelsesmæssigt tillæg på kr. 42,3 mio. mod et til-

læg på kr. 45,6 mio. i 2023. Heri indgår tillige et metoderisikotil-

læg.

Ledelsesmæssige tillæg fordelt på stadier

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2 og

2SVAG

t.kr.

Ledelsesmæssige

tillæg i alt t.kr.

Erhverv

25.240

Private

17.022

I alt

42.262

Nedskrivninger i stadie 3:

Nedskrivning på kreditforringede udlån opgøres som det for-

ventede tab på baggrund af en række mulige udfald for lånta-

gers økonomiske situation og Bankens kredithåndtering. Det

forventede tab beregnes ved at sammenveje det opgjorte tab

forbundet med hvert scenarie baseret på sandsynligheden for,

at scenariet indtræffer. For hvert scenarie opgøres nedskrivnin-

gen baseret på forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi

før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremti-

dige betalinger på udlånet.

Til beregningen af nutidsværdien anvendes for fastforrentede

udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive ren-

tesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anven-

des den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodeha-

vendet.

Hovedreglen er, at nedskrivningen udgøres af eksponeringen

med fradrag af en beregnet sikkerhed.

Afskrivninger

Finansielle aktiver afskrives helt eller delvist, såfremt der ikke

længere er en rimelig forventning om betaling af det udestå-

ende beløb. Ved afskrivning ophører aktivet med at være ind-

regnet i balancen helt eller delvist.

Hvornår der ikke længere vurderes at være en rimelig forvent-

ning om indbetaling af udestående beløb, baserer sig på kon-

krete forhold hos den enkelte låntager. Dette kunne være

manglende indtjening, egenkapital mv.

Inden der foretages afskrivning, har låntager været omfattet af

en inddrivelsesproces, hvor der søges indgået frivillige betalings-

ordninger, realisering af aktiver mv.

Efter afskrivningen er sket, fortsætter gældsinddrivelsesproces-

sen. Ved selskaber typisk indtil låntager har afsluttet en konkurs-

behandling, akkordering el.lign. For privatpersoner søges fortsat

indgået frivillige betalingsordninger og evt. retslig inkasso.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Eksponering og nedskrivninger fordelt på brancher

Brutto-

eksponering

Andel af

samlede

brutto-

eksponeringer

Samlede

nedskrivninger

Andel af

samlede

nedskrivninger

1.000 kr. %

1.000 kr.

2024

Offentlig

849.300 13

672

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

159.723 2

6.272

Industri og

råstofudvinding 73.127 1

2.099

Energiforsyning

20.528 0

Bygge

- og anlægsvirksomhed 519.760 8

37.032

Handel

645.469 10

22.157

Transport, restauration og hotel

629.783 9

11.542

Information og kommunikation

2.458 0

Finansierings

-og forsikringsvirksomhed 29.127 0

194

Fast ejendom

1.317.057 20

60.044

Øvrige erhverv

312.961 5

18.650

Erhverv i alt

3.709.993 56

158.083

Private

2.097.194 32

65.181

I alt

6.656.487

100

223.936

100

Brutto-

eksponering

Andel af

samlede

brutto-

eksponeringer

Samlede

nedskrivninger

Andel af

samlede

nedskrivninger

1.000 kr. %

1.000 kr.

2023

Offentlig

689.217 10

695

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

171.614 3

6.172

Industri og råstofudvinding

31.217 0

1.544

Energiforsyning

1.658 0

319

Bygge

- og anlægsvirksomhed 579.503 9

34.693

Handel

635.101 9

17.376

Transport, restauration og hotel

633.847 9

14.975

Information og kommunikation

4.760 0

162

Finansierings

-og forsikringsvirksomhed 37.447 1

668

Fast ejendom

1.470.912 22

40.979

Øvrige erhverv

278.304 4

19.183

Erhverv i alt

3.844.363 57

136.071

Private

2.239.021

71.541

I alt

6.772.601 100

208.307

100

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Krediteksponeringer fordelt på klassifikation, bonitet og stadier

Klassifikation

GrønlandsBANKEN

Klassifikation

Finanstilsynet

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2

t.kr.

Stadie 2SVAG

t.kr.

Stadie 3

t.kr.

I alt

t.kr.

Rating 1

– 3

3/2A

3.561.013

77.627 0

3.638.680

Rating 4

– 8

1.692.482

471.767 306.709

734

2.471.692

Rating 9

– 10

0 261.803

3.840

265.643

Rating 11

1.072 7.403

271.997

280.472

I alt

5.253.495

550.466 575.915

276.611

6.656.487

Klassifikation GrønlandsBANKEN

• Rating 1 – 3 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 3/2A - Kunder med utvivlsom god bonitet og kunder med normal bonitet

• Rating 4 – 8 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 2B – Kunder der ikke opfylder kriterierne i 1 – 3, men som på den anden

side ikke har væsentlige svaghedstegn. Gældsserviceringsevnen er god, dog kan de finansielle nøgletal være svage.

• Rating 9 – 10 Kunder med væsentlige svaghedstegn, dog uden der er indtrådt OIK. Kundens gældserviceringsevne er mindre

tilfredsstillende og kunden er økonomisk sårbar/har svage nøgletal.

• Rating 11 Kunder med OIK. Kunder med og uden tabsrisikoopgørelse (nedskrivning). Gældserviceringsevnen er ringe eller ikke

til stede og der er forhøjet risiko for tab.

Krediteksponeringer på brancher fordelt på stadier

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2

t.kr.

Stadie

2SVAG t.kr.

Stadie 3

t.kr.

I alt

t.kr.

Offentlig

849.261

849.300

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

110.660

27.365

14.390

7.307

159.722

Industri og råstofudvinding

69.075

981

1.373

1.698

73.127

Energiforsyning

19.796

569

163

20.528

Bygge- og anlægsvirksomhed

390.754

44.704

54.840

29.462

519.760

Handel

548.579

31.582

59.770

5.539

645.470

Transport, restauration og hotel

545.429

44.210

33.205

6.940

629.784

Information og kommunikation

2.270

160

2.458

Finansierings

- og forsikringsvirk-

somhed

29.110

29.127

Fast ejendom

899.675

69.441

224.691

123.249

1.317.056

Øvrige erhverv

232.556

24.307

22.672

33.426

312.961

Erhverv i alt

2.847.904

243.336

411.132

207.621

3.709.993

Private

1.556.331

307.091

164.783

68.989

2.097.194

I alt

5.253.496

550.466

575.915

276.610

6.656.487

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Årsag til værdiregulering på eksponeringer i stadie 3

Kreditekspone-

ring før nedskriv-

ninger

Nedskrivninger

og hensættelser

Regnskabsmæssig

værdi

Sikkerheder

Maksimal kredit-

risiko

2024

Konkurs

13.015

10.125

2.890

2.768

122

Inkasso

3.241

1.673

1.567

Økonomiske vanskeligheder

260.354

108.012

152.343

69.199

83.143

I alt

276.610

119.810

156.800

71.967

84.832

2023

Konkurs

8.316

6.817

1.499

Inkasso

14.721

11.309

3.412

Økonomiske vanskeligheder

182.253

78.378

103.875

65.812

38.064

I alt

205.290

96.504

108.786

70.723

38.064

Kreditkvalitet på eksponeringer generelt

Restance- eller overtræk > kr. 1.000

I 1.000 kr.

2024

2023

– 30 dage 1.018

1.433

– 60 dage 378

1.086

– 90 dage 107

511

> 90 dage

8.343

444

I alt

9.846

3.474

GrønlandsBANKEN anvender en rating model, der opdeler låntager i 11 kategorier. Inddelingen sker efter kriterier, som låntagers

indtjening, formueforhold, kontoadfærd mv. De 11 kategorier henføres herefter til Finanstilsynets bonitetskarakterer.

Krediteksponeringer før nedskrivni

nger opdelt efter bonitet

Bonitet fordelt efter Finanstilsynets kategorier fra 3 til 1, hvor kategorien 3 er indeholdt i 2a.

1.000 kr.

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

Eksponeringer OIK

indregnet i balancen

(FT-1)

Eksponeringer med

væsentlige svaghedstegn

(FT-2c)

Eksponeringer med lidt

forringet bonitet (FT-2b)

Eksponeringer med

normal bonitet (FT-2a)

2024

2023

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN har ingen ”ikke værdiforringede udlån eller

garantier”, hvor der er foretaget lempelser i lånevilkårene, som

følge af at låntager er i økonomiske vanskeligheder.

Markedsrisiko

GrønlandsBANKENs markedsrisiko styres ved fastsatte limits

for en lang række af risikomål. Overvågning af markedsrisiko og

af overholdelse af de fastsatte rammer sker på daglig basis af

bankens Markets afdeling. Direktionen modtager daglig rappor-

tering, såfremt risici er tæt på limits. Bestyrelsen modtager rap-

portering om udvikling i markedsrisici på månedsbasis. Rappor-

teringen indeholder månedens ultimo værdi og udarbejdes af

bankens Økonomiafdeling. Økonomiafdelingen udarbejder

ligeledes en rapportering på en tilfældig dag i måneden, der rap-

porteres til direktion.

Renterisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et

maksimum for den renterisiko banken må påtage sig. Det er

bankens målsætning at holde en renterisiko på under 3%.

Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets

vejledning.

Banken har fastsat en mindre ramme på kr. 50 mio. til udæk-

kede fast forrentede udlån. Herudover er alle bankens fastfor-

rentede udlån afdækket.

GrønlandsBANKEN har outsourcet porteføljestyringen af ban-

kens beholdning af obligationer til en ekstern forvalter. Forvalte-

ren er underlagt ovenstående risikoramme og arbejder ud fra

en varighed på 0,75 – 1,75 år. Der henvises til note 27 og 29.

Aktierisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et

maksimum på en aktiebeholdning (ekskl. sektoraktier) for den

risiko banken må påtage sig. Banken har i øjeblikket ikke børsno-

terede aktier. Der henvises til note 15.

Valutarisiko

GrønlandsBANKEN har vedtaget retningslinjer for, hvilke valu-

taer det er tilladt at have en eksponering i, samt den maksimale

eksponering for hver enkelt valuta. Alle betydende valutaekspo-

neringer afdækkes. Banken har ingen betydende valutaekspone-

ringer ultimo 2024. Der henvises til note 26 for yderligere op-

lysninger om valutarisici.

Likviditetsrisiko

GrønlandsBANKENs likvide beredskab bliver styret ved at op-

retholde tilstrækkelige likvider, ultra likvide værdipapirer (level 1

og 2), samt evnen til at lukke markedspositioner. Det likvide

beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et stabilt

likvidt beredskab. Banken tilstræber at have en konstant

LCR-brøk i niveauet 175-225. LCR er for GrønlandsBANKEN

beregnet til 266,2 % pr. ultimo 2024. Der henvises herudover

til nøgletal for Liquidity Coverage Ratio samt nøgletal for udlån i

forhold til indlån i note 32.

Operationel risiko

Banken har, med henblik på at mindske tab som følge af opera-

tionelle risici, udarbejdet politikker og skriftlige arbejdsgange.

Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadighed be-

grænses og nedenstående er eksempler herpå. Bankens forret-

ningsgange bliver gennemgået og revurderet mindst en gang

hvert andet år, med mindre der sker ændringer i en forret-

ningsgang som følge af f.eks. lovændring, procedureændring, in-

terne regler mv. Operationelle hændelser, der har eller kunne

have resulteret i et tab af en vis størrelse, registreres og mindst

én gang årligt modtager bestyrelsen en afrapportering om ope-

rationelle hændelser. Herudover afrapporteres om væsentlige

enkelthændelser.

Ved at sikre en klar organisatorisk ansvarsfordeling med nød-

vendige og tilstrækkelige funktionsadskillelser, begrænses de

operationelle risici.

Afhængigheden af nøglemedarbejdere betragtes af Grønlands-

BANKEN som et fokusområde. Der er udarbejdet skriftlige ar-

bejdsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkelt-

personer. Der bliver løbende arbejdet på at mindske afhængig-

heden af enkeltpersoner på vigtige poster i banken, og banken

vurderer løbende outsourcing af driftsområder, der ikke har be-

tydning for bankens konkurrencekraft. Banken har tillige stor fo-

kus på til stadighed at forbedre rekrutteringsgrundlaget internt

og eksternt. GrønlandsBANKEN ønsker et stærkt kontrolmiljø

og har derfor også udarbejdet en række standarder for, hvorle-

des kontrol skal foregå.

GrønlandsBANKEN har udarbejdet politik og beredskabsplan

for fysiske katastrofer og IT-nedbrud. IT-nedbrud kan medføre

et stop af driften. Hvis der er tale om et geografisk begrænset

nedbrud i filialnettet, vil forretningen kunne drives videre af de

øvrige filialer. Ved et nedbrud i hovedkontoret er der udarbej-

det nødplaner og beredskab og midlertidig drift vil kunne etab-

leres indenfor kort tid fra et backupcenter (Center II) der er

etableret i eksterne lokaler. En kundevendt midlertidig drift kan

etableres inden for en dag.

Bankens IT-drift sker på BEC Financial Technologies (BEC). Ban-

ken følger nøje de anvisninger og anbefalinger, der modtages

herfra, ligesom banken ikke foretager selvstændig udvikling af IT-

systemer.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN har indgået samarbejde om Intern revision

med Arbejdernes Landsbank A/S og derudover har banken en

juridisk medarbejder som compliance-ansvarlig. Dette skal med-

virke til at sikre, at banken til enhver tid lever op til eksterne så-

vel som interne krav.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

3. Renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

60.423

49.448

Udlån og andre tilgodehavender

376.161

336.767

Obligationer

39.359

29.770

Valuta

-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter 966

1.177

I alt renteindtægter

476.909

417.162

4. Renteudgifter

Kreditinstitutter og centralbanker

106

151

Indlån og anden gæld

115.112

87.256

Udstedte

obligationer 1.118

Efterstillede kapitalindskud

620

I alt renteudgifter

116.956

87.468

5. Gebyrer og provisionsindtægter

Værdipapirer og depoter

9.413

7.780

Betalingsformidling

36.464

37.456

Lånesagsgebyrer

3.752

4.968

Garantiprovision

30.181

31.134

Øvrige gebyrer og provisioner

22.319

22.594

I alt gebyrer og provisionsindtægter

102.129

103.932

6. Kursreguleringer

Udlån til amortiseret kostpris med dagsværdisikring

1.090

1.982

Obligationer

15.989

23.654

Aktier

6.351

10.178

Valuta

6.235

6.253

Valuta

-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter -1.087

-2.009

Aktiver tilknyttet puljeordninger

59.703

42.371

Indlån i puljeordninger

-59.703

-42.371

I alt kursreguleringer

28.578

40.058

Note 3-6

Banken har ikke fordelt nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer på aktivitetsområder og geografiske markeder. Det vur-

deres, at der ikke er væsentlige afvigelser mellem bankens aktiviteter og geografiske områder og der afgives derfor ikke segmentop-

lysninger.

1.000 kr.

2024

2023

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

2024

2023

7. Udgifter til personale og administration

Personaleudgifter

Lønninger 103.989

93.862

Øvrige personaleudgifter 2.832

3.068

Pensioner 12.826

11.613

Udgifter til social sikring 277

569

I alt

119.924

109.112

Øvrige administrationsudgifter

106.438

102.054

Det gns. antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede

153,8

143,5

Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion i alt

6.444

6.345

(1 medlem i direktionen og 9 medlemmer i bestyrelsen)

5 øvrige ansatte (2023: 6 ansatte), hvis aktivitet har væsentlig indflydelse på bankens

risikoprofil:

Kontraktligt vederlag, inkl. fri bil og andre goder

6.332

6.571

Pension

769

802

8. Revisionshonorar

Lovpligtig revision af årsregnskabet

1.033

990

Andre erklæringer med sikkerhed

136

Andre ydelser

155

382

Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfø-

rer den lovpligtige revision

1.324

1.420

Ikke

-revisionsydelser er leveret af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og består af

honorar for afgivelse af erklæring vedrørende aftalte arbejdshandlinger samt generel rådgivning.

9. Skat af årets resultat

Skat af årets

resultat fremkommer således:

Aktuel skat

16.579

35.954

Udskudt skat

20.110

16.225

I alt

36.689

52.179

Skat af årets resultat kan forklares således:

Beregnet 25 % skat af resultatet før skat

61.425

61.144

Andre

reguleringer 14

Skatteværdi af udbyttefradrag

-24.750

-9.000

I alt

36.689

52.179

Effektiv skatteprocent

14,9%

21,3%

Betalte selskabsskatter i 2024 udgør t.kr. 15.630

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

2024

2023

10. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

Anfordring 64.989

72.150

Til og med 3 måneder 91.000

15.000

Over 3 måneder og til og med 1 år

33.000

I alt

155.989

120.150

Tilgodehavender hos kreditinstitutter 155.989

120.150

I alt

155.989

120.150

11. Udlån

Nedskrivninger på udlån, garantier og uudnyttede faciliteter

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

12.926

16.292

Tilbageførsel af

nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter -21.195

-16.688

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

27.237

14.998

Tab uden forudgående nedskrivninger

249

158

Indgået på tidligere afskrevne fordringer

-308

-600

Indregnet i resultatopgørelsen

18.909

14.160

Udlån til amortiseret kostpris

5.030.995

4.812.975

Samlet udlån fordelt efter restløbetid:

Anfordring

1.786.792

1.296.564

Til og med 3 måneder

114.910

239.232

Over 3 måneder og til

og med 1 år 403.718

678.677

Over 1 år og til og med 5 år

1.436.262

1.355.977

Over 5 år

1.289.313

1.242.525

I alt

5.030.995

4.812.975

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

11 Udlån

- fortsat

Nedskrivninger på udlån

31.12.2024

Primo perioden

27.301

78.003

90.562 195.866

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

2.575

5.729

3.898 12.202

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-2.859

-7.903

-7.801 -18.563

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

7.852

-5.596

-2.256 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-1.091

7.193

-6.102 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-11

-4.128

4.139 0

Nedskrivninger netto i året som følge af

ændringer i kreditrisikoen -19.988

14.984

29.789 24.785

Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt

-6.449 -6.449

Renter af nedskrevne faciliteter

4.854 4.854

Nedskrivninger i alt

13.779

88.282

110.634

212.695

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

Nedskrivninger på garantier

31.12.2024

Primo perioden

1.096

2.695

5.942 9.733

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

183

234

79 496

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-2

-3

-16 -21

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

434

-249

-185 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-180

3.243

-3.063 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til

stadie 3 0

-193

193 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-917

-4.276

6.226 1.033

Nedskrivninger i alt

614

1.451

9.176

11.241

Nedskrivninger på uudnyttede trækningsretter

31.12.2024

Primo perioden

345

517

1.847 2.709

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

139

0 228

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-279

-488

-1.844 -2.611

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

249

-122

-127 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-9

-72 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

0 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-40

725

734 1.419

Nedskrivninger i alt

405

802

538

1.745

Nedskrivninger på udlån

31.12.2023

Primo perioden

28.826

64.706

86.477 180.009

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

5.007

9.510

1.016 15.533

Tilbageførte nedskrivninger vedr.

indfriede faciliteter -3.019

-2.942

-7.625 -13.586

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

6.524

-5.889

-635 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-1.354

7.445

-6.091 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-136

-1.229

1.365 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-8.547

6.402

15.215 13.070

Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt

-3.593 -3.593

Renter af nedskrevne faciliteter

4.433 4.433

Nedskrivninger i alt

27.301

78.003

90.562

195.866

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

Nedskrivninger på garantier

31.12.2023

Primo perioden

1.239

1.025

5.772 8.036

Nye

nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året 201

414

16 631

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-2

-3

-68 -73

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

2.070

-154

-1.916 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-117

179

-62 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-7

-48

55 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i

kreditrisikoen -2.288

1.282

2.145 1.139

Nedskrivninger i alt

1.096

2.695

5.942

9.733

Nedskrivninger på uudnyttede trækningsrettigheder

31.12.2023

Primo perioden

498

547

3.776 4.821

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

107

0 128

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-159

-34

-2.836 -3.029

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

-3

-25

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-6

497

-491

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-1

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-37

-596

1.422 789

Nedskrivninger i alt

345

517

1.847

2.709

1.000 kr.

2024

2023

12. Obligationer til dagsværdi

Realkreditobligationer

1.498.540

1.303.120

I alt

1.498.540

1.303.120

Heraf deponeret nom. t.kr. 50.000 til sikkerhed for gæld i Nationalbanken

13. Aktier m.v.

Unoterede aktier optaget til dagsværdi

150.963

135.614

Omvurderet værdi ultimo

150.963

135.614

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

14. Domicilejendomme

Omvurderet værdi primo

298.142

284.370

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer

12.843

14.442

Afgang i årets løb

-544

Afskrivninger

-6.611

-6.169

Værdiændringer indregnet i anden totalindkomst

6.085

5.642

Værdiændringer indregnet i resultatopgørelsen

401

Omvurderet værdi ultimo

310.860

298.142

Der foretages ikke offentlig

ejendomsvurdering i Grønland.

Der er i 2024, til understøttelse af vurderingen af værdiansættelsen, indhentet uafhængig ek-

spertvurdering af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk. Vurderingen har ikke gi-

vet anledning til ændring af værdien på domi

cilejendommen. Der er ikke anvendt ekspertvurde-

ring i forbindelse med måling af bankens øvrige domicilejendomme.

15. Øvrige materielle aktiver

Kostpris primo

33.812

31.401

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer

3.653

3.164

Afgang i årets

løb 0

-753

Kostpris ultimo

37.465

33.812

- og nedskrivninger primo 27.032

25.394

Årets afskrivninger

2.806

2.390

Tilbageførte afskrivninger vedrørende afgang

-753

Af- og nedskrivninger, ultimo

29.838

27.031

Regnskabsmæssig værdi ultimo

7.627

6.781

16. Aktiver tilknyttet puljeordninger

Investeringsforeninger

675.642

513.734

Ikke placerede midler

123

I alt

675.765

513.822

17. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Anfordring

15.698

22.105

I alt

15.698

22.105

Gæld til centralbanker

12.565

18.975

Gæld til kreditinstitutter

3.133

3.130

I alt

15.698

22.105

1.000 kr.

2024

2023

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

18. Indlån og anden gæld

Anfordring

5.874.580

5.265.508

Til og

med 3 måneder 103.085

20.450

Over 3 måneder og til og med 1 år

702.639

688.767

Over 5 år

472.503

438.744

I alt

7.152.807

6.413.469

Anfordring

5.874.580

5.265.508

Med opsigelsesvarsel

976.847

858.360

Særlige

indlånsformer 301.380

289.601

I alt

7.152.807

6.413.469

19. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Obligationsudstedelse

273.569

173.969

I alt

273.569

173.969

Fordeling på restløbetider:

Over 3 måneder og til og med 1 år

49.923

Over 1 år til og med 5 år

223.646

173.969

I alt

273.569

173.969

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 50.000

50.000

Lånet er optaget 27. oktober 2021 og forfalder til fuld indfrielse 27. oktober 2026. Banken har

mulighed for førtidsindfrielse fra 27. oktober 2025.

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 25.000

25.000

Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2027. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2026.

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 100.000

100.000

Lånet er optaget 1. december 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. december 2030. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 1. december 2027.

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 100.000

Lånet er optaget 20. november 2024 og forfalder til fuld indfrielse 20. november 2031. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 20. november 2028.

1.000 kr.

2024

2023

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

20. Hensættelser til udskudt skat

Årets bevægelser i udskudt skat sammensætter sig således:

Udskudt skat primo

84.762

67.126

Årets udskudte skat indregnet i årets resultatopgørelse

20.110

16.225

Regulering af udskudt skat vedrørende egenkapitalposteringer

1.521

1.411

I alt

106.393

84.762

Udskudt skat

vedrører:

Domicilejendomme

60.796

59.406

Driftsmidler

597

606

Foreslået udbytte for regnskabsåret

45.000

24.750

I alt

106.393

84.762

21. Efterstillede kapitalindskud

Kapitalbeviser jf. nedenfor

104.022

64.329

I alt

104.022

64.329

Medregnes ved opgørelsen af kapitalgrundlaget efter reglerne i CRR

104.022

64.329

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

25.000

Rentesats, fast rente

6,197%

Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2032. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2027.

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

40.000

Rentesats, variabel rente

(CIBOR 6 med tillæg af 400bp.) 8,113%

8,113%

Lånet er optaget 1. juni 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. juni 2033. Banken har mulighed

for førtidsindfrielse fra 1. juni 2028.

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

40.000

Rentesats, variabel rente (CIBOR 6 med tillæg af 325bp.)

6,633%

0,000%

Lånet er optaget 12. september 2024 og forfalder til fuld indfrielse 12. september 2034. Ban-

ken har mulighed for førtidsindfrielse fra 12. september 2029.

1.000 kr.

2024

2023

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

22. Aktiekapital

Bankens aktiekapital består af 1.800.000 aktier á kr. 100. Aktierne er fuldt indbetalt. Aktierne er ikke opdelt i klasser, og

der er ikke knyttet særlige rettigheder til aktierne. Der har ikke været ændringer i aktiekapitalen de seneste år.

Egne aktier

Antal egne aktier i styk

Følgende ejer mere end 5 % af bankens aktiekapital:

NALIK Ventures A/S

Nuuk

15,26%

NunaFonden

Nuuk

13,98%

AP Pension Livsforsikringsaktieselskab

København

12,87%

BETRI P/F

Thorshavn

9,88%

LB Forsikring

København

6,33%

Kim B.

Pedersen

Snevre

5,00%

23. Kapitalopgørelse

Kreditrisiko

4.652.973 4.607.677

CVA risiko

7.519 10.267

Markedsrisiko

235.372

233.494

Operationel risiko

814.497 721.601

Samlet risikoeksponering

5.710.361 5.573.039

Egenkapital

1.593.622

1.479.123

Foreslået udbytte, regnskabsmæssig påvirkning

-135.000 -74.250

Ramme for andel af egne aktier

-5.985 -11.250

Fradrag for kapitalandele i den finansielle sektor

-5.519 0

Fradrag for forsigtig

værdiansættelse -1.652 -1.443

Fradrag for Non

-Perfoming Exposures -13.647 -6.351

Egentlig kernekapital

1.431.819 1.385.829

Supplerende kapital

104.022 64.329

Kapitalgrundlag

1.535.841

1.450.158

Egentlig

kernekapitalprocent 25,1 24,9

Kapitalprocent

26,9

26,0

Lovkrav til egentlig kernekapitalprocent (ekskl. kapitalbevaringsbuffer)

4,5 4,5

Lovkrav til kapitalprocenten

8,0 8,0

1.000 kr.

2024

2023

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

24. Eventualforpligtelser

Tabsgarantier for

realkreditudlån 831.355

1.042.320

Tinglysnings

- og konverteringsgarantier 118.506

182.870

Øvrige garantier

472.782

549.236

I alt

1.422.643

1.774.426

Banken er medlem af BEC (BEC Financial Technologies a.m.b.a.). Banken er ved en eventuel udtrædelse forpligtet til at

betale en udtrædelsesgodtgørelse til BEC på størrelse med de foregående 3 års IT-omkostninger svarende til t.kr.

152.609 (2023: 150.999 t.kr.).

Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Afviklings- og

Garantiformuen.

25. Retssager

Banken er løbende part i retssager og udfaldet af disse vil ikke kunne forrykke bankens økonomiske stilling.

26. Valutaeksponering

Aktiver i fremmed valuta i alt

50.245

57.495

Passiver i fremmed valuta i alt

43.574

52.188

Valutakursindikator 1

6.671

5.306

Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital

0,4

Valutakursindikator 2

119

124

27. Renterisiko

Banken har udelukkende fast forrentede aktiver i danske kroner.

Renterisikoen på gældsinstrumenter m.v.

8.910

10.043

1.000 kr.

2024

2023

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

28. Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter bankens bestyrelse og direktion samt

deres nærtstående. Der er

ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse. Størrelsen af lån til samt pant, kaution

eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelser, stiftet for medlemmer af bankens direktion

og bestyrelse.

Direktion

100

Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte

5.228

5.427

Sikkerhedsstillelser:

Direktion

Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte

3.262

Væsentlige vilkår:

Eksponeringer med medlemmer af bankens

bestyrelse indgås på normale forretningsmæssige

vilkår. Eksponeringer med personalerepræsentanter i bestyrelsen indgås på personalevilkår. For

bestyrelsesmedlemmer valgt på bankens generalforsamling er der ikke engagementer med fast-

lagt rente.

Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier i GrønlandsBANKEN A/S opgjort i henhold til

insiderreglerne (stk.).

Bestyrelse

- Kristian Frederik Lennert 10

Bestyrelse

- Peter Angutinnguaq Wistoft 264

264

Direktion

- Martin Birkmose Kviesgaard 1.455

1.455

1.000 kr.

2024

2023

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

29. Afledte finansielle instrumenter

Fast forrentede udlån afdækket med renteswap

GrønlandsBANKEN anvender derivater til sikring af renterisikoen på fast forrentede aktiver og

forpligtelser, som måles til amortiseret kostpris. Når visse kriterier er opfyldt, behandles sikrin-

gen regnskabsmæssigt som sikring af dagsværdi. Renterisikoen på de sikrede aktiver og forplig-

telser indregnes til dagsværdi som en værdiregulering af de sikr

ede poster. Såfremt kriterierne

for sikring ikke længere er opfyldt, amortiseres den akkumulerede værdiregulering af den sik-

rede post over den resterende løbetid.

Udlån

Amortiseret/nominel værdi

44.356

55.480

Regnskabsmæssig værdi

45.716

56.602

Afdækket med rente swap

Syntetisk hovedstol/nominel værdi

32.636

44.806

Regnskabsmæssig værdi

2.830

3.920

Fast forrentede udlån uden afdækning

Amortiseret/nominel værdi

14.690

18.186

Regnskabsmæssig værdi

15.374

18.555

Nominel værdi

Positiv

markedsværdi

Negativ

markedsværdi

Netto

markedsværdi

2024

Rentekontrakter

Swaps

32.636 2.896

2.932

Terminer/futures køb

-2.787 0

-5

Terminer/futures salg

2.787 8

I alt

32.636 2.904

2.935

Aktiekontrakter

Spot, køb

1.003 1

-5

-4

Spot, salg

1.003 5

-1

I alt

2.006 6

-6

I alt

34.642

2.910

2.935

2023

Rentekontrakter

Swaps

44.805 4.030

4.080

Terminer/futures køb

-4.969 23

-6

Terminer/futures salg

4.969 9

-21

-12

I alt

44.805 4.062

4.085

Aktiekontrakter

Spot, køb

126 7

-8

-1

Spot, salg

126 8

-7

I alt

252 15

-15

I alt

45.057 4.077

4.085

1.000 kr.

2024

2023

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Afledte finansielle instrumenter - fortsat

Løbetidsfordeling efter restløbetid

Til og med 3 måneder

Over 3 måneder

til og med 1 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

2024

Rentekontrakter

Rentekontrakter, Swaps

1.274

3.538

Terminer/futures køb

-2.787

-5

Terminer/futures salg

2.787

I alt

1.274

3.538

Aktiekontrakter

Spot, køb

1.003 -4

Spot, salg

1.003 4

I alt

2.006 0

I alt

3.280 10

3.538

Over 1 år

til og med 5 år Over 5 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Rentekontrakter, Swaps

9.508 244

18.317

2.658

I alt

9.508

244

18.317

2.658

Til og med 3 måneder

Over 3 måneder

til og med 1 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

2023

Rentekontrakter

Rentekontrakter, Swaps

0 0

127

Terminer/futures køb

-4.969 17

Terminer/futures salg

4.969 -12

I alt

0 5

127

Aktiekontrakter

Spot, køb

126

-1

Spot, salg

126

I alt

8 0

I alt

8 5

127

Over 1 år

til og med 5 år

Over 5 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Rentekontrakter, Swaps

25.255 831

19.423

3.248

I alt

25.255 831

19.423

3.248

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan handles til, el-

ler det beløb en forpligtelse kan overdrages til, mellem kvalifice-

rede, villige og uafhængige parter. Dagsværdien kan være indre

værdi, såfremt indre værdi er beregnet på baggrund af underlig-

gende aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi.

Ved opgørelsen af dagsværdi anvendes værdiansættelseskatego-

rier bestående af tre niveauer.

Niveau 1: Noterede priser i et aktivt marked for samme type

instrument, dvs. uden ændring i form eller sammen-

sætning.

Niveau 2: Noterede priser i et aktivt marked for lignende akti-

ver eller forpligtelser eller andre værdiansættelses-

metoder, hvor alle væsentlige input er baseret på

observerbare markedsdata.

Niveau 3: Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsent-

lige input ikke er baseret på observerbare markeds-

data.

Der foretages overførsel mellem kategorierne, hvis et instru-

ment på balancedagen er klassificeret anderledes end ved be-

gyndelsen af regnskabsåret. Ændringer i perioden er dog ikke et

udtryk for ændringer i kreditrisikoen.

For noterede aktier og obligationer i niveau 1 og 2, fastsættes

dagsværdien til noterede kurser og markedsdata på balanceda-

gen.

Aktier i niveau 3 omfatter sektoraktier i selskaber, der samar-

bejdes med omkring produkter, betalingsformidling og

administration og måles til skønnede dagsværdier. Den skøn-

nede dagsværdi er primært baseret på de priser, som kapitalan-

delene i henhold til aktionæroverenskomster ville kunne handles

til, hvis de blev afhændet på balancedagen. Fastsættelse af dags-

værdien af disse er behæftet med usikkerhed. For øvrige unote-

rede aktier hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgæn-

gelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår

oplysninger fra selskabernes regnskaber.

For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kre-

ditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være mod-

tagne gebyrer og provisioner, som først forfalder til betaling ef-

ter regnskabsårets afslutning samt for fastforrentede udlån tillige

den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at

sammenholde den aktuelle markedsrente, med udlånenes påly-

dende rente.

Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og cen-

tralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet

banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodeha-

vender hos kreditinstitutter og centralbanker.

For variabelt forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån

og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er for-

skellen til dagsværdier skyldige renter, som først forfalder til be-

taling efter regnskabsårets afslutning.

For fast forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og

gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er forskel-

len til dagsværdi skyldige renter, som først forfalder til betaling

efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveauafhængige

kursregulering.

30.

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Noterede

priser

niveau 1

Observerbare

priser

niveau 2

Ikke-obser-

verbare priser

niveau 3

I alt

2024

FINANSIELLE AKTIVER:

Obligationer

1.498.540 0

1.498.540

Aktier

0 0

150.963

Positiv markedsværdi af afledte

finansielle instrumenter 0 2.910

2.910

I alt

1.498.540 2.910

150.963

1.652.413

FINANSIELLE FORPLIGTELSER:

Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

0 47

I alt

0 47

1.000 kr.

Noterede

priser

niveau 1

Observerbare

priser

niveau 2

Ikke-obser-

verbare priser

niveau 3

I alt

2023

FINANSIELLE AKTIVER:

Obligationer

1.303.120 0

1.303.120

Aktier

135.614

Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

4.077

I alt

1.303.120

4.077

135.614

1.442.811

FINANSIELLE FORPLIGTELSER:

Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

0 91

I alt

0 91

1.000 kr.

2024 2024

2023

Finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris:

Amort. kost. Dagsværdi

Amort. kost.

Dagsværdi

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

155.989 155.992

120.150

120.156

Udlån og andre

tilgodehavender 5.030.995 5.060.901

4.812.975

4.844.707

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

15.698 15.698

22.105

Indlån og anden gæld

7.152.801 7.152.114

6.413.469

6.412.878

Afledte finansielle instrumenter:

Renteswap (netto)

0 2.932

4.080

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og op-

gørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række

følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisiko-

variabler:

Renterisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager

udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finans-

tilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter

fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100

basispunkter. Beregningen viser at hvis den gennemsnitlige rente

31. december 2024 havde været 100 basispunkter højere ville

årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 8.910 lavere

(2023 t.kr. 10.043 lavere) primært som følge af en negativ dags-

værdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligati-

oner.

Valutarisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager

udgangspunkt i valutaindikator 1-nøgletallet, der indberettes til

Finanstilsynet. Valutaindikator 1 udtrykker et forenklet mål for

omfanget af bankens positioner i fremmed valuta. Og beregnes

som den største af summen af alle de korte valutapositioner og

summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31.

december 2024 havde oplevet et tab på valutapositionerne på

2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat før skat alt andet

lige være t.kr. 167 lavere (2023: t.kr. 133 lavere) primært som

følge af valutakursregulering på bankens beholdning af valuta.

Aktierisiko:

Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december

2024 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat før skat alt

andet lige være t.kr. 15.096 lavere (2023 t.kr. 13.561 lavere)

som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen.

Ejendomsrisiko:

Hvis værdien af bankens ejendomme den 31. december 2024

havde været 10 pct. lavere, ville den negative værdiregulering af

ejendomme alt andet lige udgøre t.kr. 31.086 før skat (2023

t.kr. 29.814 lavere).

31.

Følsomhedsoplysninger

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

32. 5 års hoved- og nøgletal

2024

2023

2022

2021

2020

Netto rente

- og gebyrindtægter 470.264

435.012

351.485

338.933 326.513

Kursreguleringer

28.578

40.058

-39.356

11.219 136

Andre driftsindtægter

5.400

5.803

6.588

6.185 5.369

Udgifter til personale og administration

226.362

211.166

195.056

186.385 178.734

- og nedskrivninger på materielle aktiver 9.017

8.158

7.320

7.014 6.948

Andre driftsudgifter

4.255

2.815

2.706

2.497 2.610

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

18.909

14.160

4.523

1.537 12.828

Resultat før skat

245.699

244.574

109.112

158.904

130.898

Skat

36.689

52.179

10.361

26.072 34.671

Årets resultat

209.010

192.395

98.751

132.832

96.227

UDVALGTE BALANCEPOSTER

Udlån

5.030.995

4.812.975

4.353.585

3.783.681 4.006.248

Indlån

7.152.807

6.413.469

5.942.479

5.363.871 5.847.772

Egenkapital

1.593.622

1.479.123

1.318.592

1.267.911 1.176.917

Aktiver i alt

10.021.543

8.840.981

7.949.566

7.226.988 7.438.325

Eventualforpligtelser

1.422.643

1.774.426

1.934.125

1.781.465 1.621.831

OFFICIELLE NØGLETAL

Solvensprocent

26,9

26,0

23,6

24,4 23,5

Kernekapitalprocent

25,1

24,9

23,2

24,4 23,5

Egenkapitalforrentning før skat

16,0

17,5

8,4

13,0 11,6

Egenkapitalforrentning efter skat

13,6

13,8

7,6

10,9 8,5

Afkastningsgrad

2,1

2,2

1,2

1,8 1,3

Indtjening pr. omkostningskrone

2,0

1,5

1,8 1,7

Renterisiko

0,6

0,7

1,2

1,2 1,1

Valutaposition

0,5

0,4

0,5

0,8 0,6

Udlån plus nedskrivninger i forhold til indlån

67,0

72,3

71,5

69,1 68,8

Udlån i forhold til egenkapital

3,2

3,3

3,0 3,4

Årets udlånsvækst

4,5

10,6

15,1

-5,6 6,6

Liquidity Coverage Ratio

266,2

259,0

220,5

238,6 241,0

NSFR (Net Stable Funding Ratio)

137,5

134,0

133,8

- -

Summen af store eksponeringer

136,0

150,0

167,3

156,7 162,6

Andel af tilgodehavender med nedsat rente

0,8

0,9

0,4

0,5 0,8

Årets

nedskrivningsprocent 0,3

0,2

0,1

0,0 0,2

Akkumuleret nedskrivningsprocent

3,4

3,1

3,0

3,2 3,2

Årets resultat pr. aktie

116,1

106,9

54,9

73,8 53,5

Indre værdi pr. aktie

885,3

821,7

732,6

704,0 653,8

Udbytte pr. aktie

100,0

55,0

20,0

40,0 25,0

Børskurs/årets resultat pr. aktie (PE)

6,0

5,8

10,8

8,1 11,0

Børskurs/indre værdi pr. aktie

0,8

0,8 0,9

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Solvensprocent

Kapitalgrundlag i procent af risikoeksponeringerne.

Kernekapitalprocent

Kernekapital efter fradrag i procent af risikoeksponeringerne.

Egenkapitalforrentning før skat

Resultat før skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen-

nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af

primo og ultimo.

Egenkapitalforrentning efter skat

Resultat efter skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen-

nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af

primo og ultimo.

Afkastningsgrad

Årets resultat i forhold til aktiver i alt.

Indtjening pr. omkostningskrone

Netto rente- og gebyrindtægter, kursreguleringer og andre

driftsindtægter i forhold til udgifter til personale og administra-

tion, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver,

andre driftsudgifter og nedskrivninger på udlån og tilgodehaven-

der.

Renterisiko

Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag.

Valutaposition (valutaindikator 1)

Valutaindikator 1 er defineret af Finanstilsynet, udtrykker risi-

koen for tab på positioner i fremmed valuta, når valutakurserne

ændrer sig. Risikoen beregnes overordnet som den største sum

af henholdsvis positioner i valutaer hvor banken har et netto til-

godehavende, og sum af positioner hvor banken har en netto

gæld.

Udlån i forhold til indlån

Udlån + nedskrivninger i procent af indlån.

Udlån i forhold til egenkapital

Udlån/egenkapital.

Årets udlånsvækst

Udlånsvækst fra primo året til ultimo året i procent.

Liquidity Coverage Ratio

Likviditetsbuffer/betalingsforpligtelser indenfor 30 dage

NSFR, Net Stable Funding Ratio

Tilgængelig stabil funding/Krævet stabil funding

Summen af store eksponeringer

Summen af store eksponeringer i procent af kapitalgrundlaget.

Andel af tilgodehavender med nedsat rente

Tilgodehavender med nedsat rente i procent af udlån + garan-

tier + nedskrivninger.

Årets nedskrivningsprocent

Årets nedskrivninger i procent af udlån + garantier + nedskriv-

ninger.

Akkumuleret nedskrivningsprocent

Samlede nedskrivninger i procent af udlån + garantier + ned-

skrivninger.

Årets resultat pr. aktie

Årets resultat efter skat/gennemsnitligt antal aktier. Gennem-

snitligt antal aktier beregnes som vægtet gennemsnit af primo

og ultimo.

Indre værdi pr. aktie

Egenkapital/antal aktier, ekskl. egne aktier.

Udbytte pr. aktie

Foreslået udbytte/antal aktier.

Børskurs i forhold til årets resultat pr. aktie

Børskurs/årets resultat pr. aktie.

Børskurs i forhold til indre værdi

Børskurs/indre værdi pr. aktie.

33.

Nøgletalsdefinitioner

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða

født den 13. april 1960 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 6. april 2005. Senest genvalgt i 2023.

Aktuel valgperiode udløber i 2025.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af

uafhængighed.

Formand for revisionsudvalget, formand for risikoudvalget, for-

mand for nomineringsudvalget og formand for vederlagsudval-

get

Bestyrelsesmedlem i:

• Gist og Vist P/F (formand)

• SMJ Rådgivende Ingeniører A/S

Formand for nomineringsudvalget i:

• Bakkafrost P/F

Gunnar í Liða er cand.polit., suppleret med ledelsesmæssig ud-

dannelse fra Wharton Business School og har fra 1988 til 2010

været ansat i den finansielle sektor på Færøerne – indtil udgan-

gen af 2010 som direktør i Færøernes største forsikringsselskab,

hvor han fratrådte stillingen. Gunnar í Liða har derudover stor

erfaring fra bestyrelsesarbejde i færøske selskaber, herunder fi-

nansiel virksomhed og en særlig indsigt i nordatlantisk økonomi

og finansiering.

Vicedirektør Kristian Frederik Lennert

INUPLAN A/S

født den 30. november 1956 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 8. april 2003. Senest genvalgt i 2024.

Aktuel valgperiode udløber i 2026.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af

uafhængighed.

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget, medlem

af nomineringsudvalget og medlem af vederlagsudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• INUPLAN A/S (formand)

Direktør i:

• Ejendomsselskabet Issortarfik ApS

• Attavik-Udlejning

Kristian Frederik Lennert er civilingeniør indenfor byggeri og har

siden 1984 været ansat i INUPLAN A/S og i perioden 2002-

2019 som direktør i firmaet. Kristian Frederik Lennert har der-

udover erfaring fra bestyrelsesarbejde i grønlandske selskaber

og har gennem sine ansættelser opnået indsigt i Grønlands øko-

nomiske sammenhænge og samfundsforhold, herunder særligt

bygge- og anlægsområdet.

Bestyrelse og direktion

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Indehaver Maliina Bitsch Abelsen

Pikiala A/S

født den 7. februar 1976 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 20. marts 2018. Senest genvalgt i

2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026.

Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Ejer af:

• Pikiala

Medejer af:

• Yogarta I/S

Bestyrelsesmedlem i:

• Royal Greenland A/S (forperson)

Maliina Abelsen er uddannet cand.scient.soc. og har en master-

grad i Policy and Applied Social Research. Hun er i dag medejer

af konsulentfirmaet Pikiala ApS. Maliina Abelsen var fra 2014 til

2016 direktør for Arctic Winter Games 2016. Fra 2015 til

2017 var Maliina Abelsen næstformand i bestyrelsen for TELE

Greenland A/S. Hun har i perioden 2016-2019 været

CCO/kommerciel direktør i Air Greenland med ansvar for

blandt andet kommerciel udvikling, salg og marketing. Maliina

Abelsen var medlem af Inatsisartut fra 2009 til 2014 og har i

perioden haft poster i Naalakkersuisut, senest som Naalak-

kersuisoq for Finanser fra 2011 til 2013. Maliina Abelsen har

tidligere været ansat i FN’s menneskerettighedskommissariat i

Genève og udenrigsdirektoratet i Nuuk.

Kreditkonsulent

Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen

GrønlandsBANKEN A/S

født den 24. oktober 1988 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 28. marts 2023. Aktuel valgperiode

udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen

GrønlandsBANKEN A/S

født den 25. februar 1992 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 1. juni 2023. Aktuel valgperiode udlø-

ber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Kommunikations- og Marketingchef

Niels Peter Fleischer Rex

GrønlandsBANKEN A/S

født den 02. oktober 1981 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Aktuel valgperiode

udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget og med-

lem af vederlagsudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• Elite Sport Greenland

Økonomidirektør

Peter Angutinguaq Wistoft

født den 8. april 1964 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Senest genvalgt i

2024. Aktuel valgperiode udløber i 2026.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Peter Wistoft har, som statsautoriseret revisor og med mange

års erfaring i revisionsbranchen, stor erfaring med regnskabsaf-

læggelse og revision, ligesom han er tidligere indehaver i revisi-

ons- og rådgivningsfirmaet Deloitte.

Peter Wistoft er økonomidirektør i KNI A/S, og er tidligere

adm. direktør i Kalaallit Airports Holding A/S. Han har tidligere

fungeret som revisor og rådgiver for større selskaber indenfor

detailhandel, energiforsyning, tele- og postvirksomhed, byggeri

og boligadministration, offentlig administration – herunder

Grønlands Selvstyre.

Peter Wistoft har stor erfaring med krisestyring, omstrukture-

ringer, fusioner, spaltninger, prospekter, børsnotering mv. og

har dyb indsigt indenfor regnskab og grønlandsk særlovgivning.

Han har desuden undervist bestyrelser primært indenfor god

selskabsledelse og er uddannet i strategisk ledelse fra INSEAD..

Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard

GrønlandsBANKEN A/S

født den 23. maj 1966 (Mand)

Indtrådt i direktionen den 1. marts 2006

Bestyrelsesmedlem i:

• BEC Financial Technologies a.m.b.a.

• Fugleværnsfonden

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN

Imaneq 33

Postboks 1033

3900 Nuuk

Grønland

AS-reg.nr. 39.070

CVR-nr. 80050410

Hjemstedskommune: Sermersooq

Telefon: +299 70 12 34

www.banken.gl

banken@banken.gl

Bestyrelse

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða, formand

Vicedirektør Kristian Frederik Lennert, næstformand

Indehaver Maliina Bitsch Abelsen

Kreditkonsulent Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen *)

Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen *)

Kommunikations- og Marketingchef Niels Peter Fleischer Rex *)

Økonomidirektør Peter Angutinguaq Wistoft

*) Medarbejdervalgte

Direktion

Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard

Revisionsudvalg

Består af hele bestyrelsen

Risikoudvalg

Består af hele bestyrelsen

Vederlagsudvalg

Består af bestyrelsens formand, næstformand og et medarbej-

dervalgt bestyrelsesmedlem

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalget består af bestyrelsens formand og næst-

formand.

Revision

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Weidekampsgade 6, 2300 København

Oplysninger om

GrønlandsBANKEN

Årsrapport 2024

Noter til årsrapporten

Finanskalender for 2025

Årsrapport 202

03. marts

Generalforsamling i Nuuk

6. marts

Delårsrapport for 1. kvartal 202

. maj

Delårsrapport for 1. halvår 202

. august

Delårsrapport for 1.

– 3. kvartal 2025

. november

Fondsbørsmeddelelser i 2024

18. januar

Opjustering af forventningerne til 2023

. februar

Årsrapport 202

27. februar

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

. marts

Flagning af

generalforsamlingsfuldmagter til bestyrelsen

0. marts

Referat af generalforsamling 202

. maj

Kvartalsr

apport for 1. kvartal 2024

24. juli

Opjustering af forventningerne til 2024

. august

Kvartalsrapport for 2. kvartal 2024

. august

Finanskalender

for 2025

. september

Vurdering af risikovægtede aktiver

05. september

GrønlandsBANKEN undersøger muligheden for at udstede supplerende kapital

06. september

GrønlandsBANKEN udsteder DKK 40 millioner i Tier 2 kapital

22. oktober

Opjustering af forventningerne til 2024

30. oktober

Ændring i bestyrelsen

. november

Kvartalsr

apport for 3. kvartal 2024

18. november

GrønlandsBANKEN udsteder DKK 100 millioner i Senior Non

-Preferred

11. december

Forventninger til 2025

Finanskalender

fondsbørsmeddelelser