Untitled

Grønlandsbanken A/S

CVR-nr. 80050410

Meddelelse til Nasdaq OMX Copenhagen

2/2025

Årsrapport

202

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning 2

Årsrapporten i overblik 2

Det grønlandske samfund og økonomien 5

Kort om GrønlandsBANKEN 20

Hoved- og nøgletal i sammendrag 21

Ledelsesberetning for året 2024 22

Ledelsespåtegning 33

Revisionspåtegning 34

Resultatopgørelse 39

Totalindkomstopgørelse 40

Balance 41

Egenkapitalopgørelse 42

Pengestrømsopgørelse 43

Noteoversigt 45

Noter til årsrapporten, herunder anvendt regnskabspraksis 46

Bestyrelse og direktion 81

Oplysninger om GrønlandsBANKEN 84

Finanskalender og fondsbørsmeddelelser 85

Indhold

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Årsrapporten i overblik

Udlånsvækst og flot resultat

2024 startede med et relativt højt renteniveau og rentefald

kom senere i 2024 end ventet. Det højere renteniveau har ta-

get toppen af investeringslysten i det grønlandske samfund, men

den grønlandske økonomi viser fortsat økonomisk robusthed.

Både udviklingen i de finansielle markeder og Grønlands ro-

busthed afspejler sig i bankens årsrapport for 2024.

GrønlandsBANKEN opnåede i 2024 et resultat før skat på kr.

245,7 mio. mod kr. 244,6 mio. i 2023. Resultatet er på niveau

med den reviderede guidance i oktober 2024 om et resultat i

niveauet kr. 225-250 mio., men over forventningen ved årets

start om et resultat på kr. 180-230 mio.

Basisdrift på forbedret niveau

Bankens basisdrift er forbedret fra kr. 218,7 mio. i 2023 til kr.

236,0 mio. i 2024.

Udlånet er vokset med kr. 218 mio. og udgør kr. 5.031 mio.

ved udgangen af 2024, hvilket er det højeste niveau i bankens

historie. Stigningen i udlånet er en følge af bankens gode mar-

kedsposition og konkurrencedygtighed, samt en fortsat gunstig

udvikling i den grønlandske økonomi.

Nettorenteindtægterne er i 2024 steget med kr. 35,2 mio. eller

8% til kr. 470,3 mio. Stigningen dækker bl.a. over at bankens ud-

lån i hele 2024 har været højt. Samtidig har renteniveauet

forøget både obligations- og udlånsrenteindtægterne. Obligati-

ons- og pengemarkedsrenterne har derudover forbedret for-

rentningen af bankens overskudslikviditet, der som følge af den

kraftige stigning i indlånet har været voksende.

Garantiomfanget er faldet i 2024. Garantierne udgør ved ud-

gangen af 2024 kr. 1.423 mio. mod kr. 1.774 mio. kr. i 2023.

Faldet skyldes primært en ændret garantiordning med DLR Kre-

dit i 2024.

Indlånsrenterne er med det højere renteniveau også steget i

2024. Samtidig er indlånet vokset med over kr. 700 mio. i 2024

til 7,1 mia.

Gebyr- og provisionsindtægter er faldet i 2024 sammenlignet

med året før. Det er garantiprovision og betalingsformidling,

som er de væsentligste årsager til dette fald mens værdipapir-

området viser stigning.

Omkostningerne er som forventet også forøget i 2024. Perso-

naleudgifterne er forøget og det samlede antal helårsansatte er

forøget med 10 ligesom overenskomststigning har øget posten.

Administrationsomkostninger er også forøget i 2024. Årsagen

er bl.a. en stigning i BEC-omkostningerne, øvrige IT-

omkostninger og marketingomkostninger.

Ledelsesberetning

DKK million

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

100

200

300

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

DKK million

Resultat før skat Primo egenkapitalforrentning før skat og efter udbytte

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Begrænsede tab og nedskrivninger

Nedskrivninger og hensættelser udgør beskedne kr. 18,9 mio. i

2024 mod kr. 14,2 mio. i 2023. Selv om der er tale om en stig-

ning er det samlede nedskrivningsniveau fortsat lavt, og dækker

over en betydelig management-reservation på kr. 42,3 mio. inkl.

beløb til afledt konjunktureffekt. Med det lave nedskrivningsni-

veau har samfundet og kunderne endnu engang vist en betyde-

lig økonomisk robusthed.

Betydelig kursgevinst

Bankens likviditet er placeret på pengemarkedet, i obligationer

og i et vist omfang i sektoraktier. Rentemiljøet har medført lidt

lavere kursgevinster på bankens obligationer. Bankens sektorak-

tier og valutaområdet bidrager også positivt. Kursreguleringerne

udviser i 2024 i alt en indtægt på kr. 28,6 mio. mod en indtægt

på kr. 40,1 mio. i 2023.

Vækst i banken

Banken har igen oplevet en pæn vækst i 2024. Udlånet er øget

med 4,5 % og har nået det højeste niveau i bankens historie,

men også indlån og pensionsområdet vækster. Balancesummen

runder derfor også en ny milepæl med kr. 10.023 mio.

Balance, kapital og udbytte

Som SIFI-udpeget pengeinstitut siden 2017 har dette betydet, at

bankens ledelse løbende vurderer kapitalstrukturen. Her er

hensynet til myndighedernes forventninger til, hvordan et pen-

geinstitut skal være kapitaliseret nu og i fremtiden væsentligt.

Derudover er der behovet for at have kapitalmæssige muskler

til at kunne deltage i kreditgivningen i Grønland.

Henset til den fortsatte indfasning af kravet til bankens NEP-

kapital har banken derfor i 2024 fortsat udstedelserne af både

Tier 2 og Tier 3 kapital.

Kapitalgrundlaget vurderes fortsat robust. Med ovenstående i

betragtning indstilles et udbytte på kr. 100 pr. aktie mod kr. 55

året før. Udlodningen udgør 86% af årets resultat, og banken

har herefter en solvensprocent på 26,9 mod 26,0 i 2023. Sol-

vensbehovet udgør uændret 11,1%.

Bankens kernekapital udgør 25,1% og på trods at det betydelige

udbytte er det over bankens langsigtede target på 24%. Banken

vurderer at kommende implementering af CRR3 vil betyde en

stigning i bankens risikovægtede aktiver og dermed et fald i kapi-

talprocenten, hvilket er baggrunden for den forhøjede kapital-

procent.

Udviklingen i 2025

Det er forventningen, at de korte renter vil falde i 2025 efter-

hånden som inflationen kommer under kontrol i Europa. Det

er forventningen, at det igen vil reducere omkostningerne og

øge investeringslysten for bankens kunder. De lavere renter vil

dog have en væsentlig negativ effekt på basisindtjeningen.

Usikkerhed på kapitalmarkederne vil påvirke bankens kursregu-

leringer. Tab og nedskrivninger forventer vi dog fortsat på et

lavt niveau og afledte risici forbundet med inflation og konjunk-

turusikkerhed for 2025 vurderes at være adresseret med det

nuværende nedskrivningsniveau.

Den massive opmærksomhed omkring Grønland, som er eska-

leret primo 2025, kan på både kort og længere sigt påvirke den

økonomiske udvikling og rammebetingelserne i Grønland.

GrønlandsBANKEN har dog ikke grundlag for at vurdere, at det

på kort sigt i 2025 vil have en væsentlig betydning, hvorfor det

er de i denne rapport beskrevne forhold - makroøkonomiske

og lokale forhold - der i al væsentlighed forventes at påvirke

bankens virke.

Bankens forventning til årets resultat før skat i 2025 er herefter

kr. 150-185 mio. Dermed er der ikke ændret i forventningen til

årets resultat, der svarer til udmeldingen i fondsbørsmeddelelse

af 11. december 2024.

Nuuk, den 3. marts 2025

Martin Birkmose Kviesgaard, Bankdirektør

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Det grønlandske samfund og økonomien

Gennem flere år præget af global usikkerhed, internationale

spændinger og økonomiske kriser har den grønlandske øko-

nomi formået at stå relativt stærkt. Sammenlignet med de sene-

ste års tilbageslag i den internationale økonomi – herunder høj

inflation, stigende renter og faldende købekraft – har Grønland

vist en bemærkelsesværdig robusthed, selvom det også har på-

virket negativt. Strukturelle udfordringer skaber en vis usikker-

hed for de kommende år, hvor både internationale og lokale

forhold vil spille en afgørende rolle.

En væsentlig årsag til den økonomiske vækst i Grønland kan bl.a.

findes i de store anlægsinvesteringer, som er forventet at toppe

i 2024. Disse bygge- og anlægsaktiviteter har stor betydning for

den samlede økonomiske aktivitet, da de primært trækker på

grønlandsk produktion og kun i mindre grad kræver import.

Det er dog væsentligt at bemærke, at den nødvendige arbejds-

kraft til disse projekter altovervejende er importeret til netop

disse opgaver. De enorme investeringer i moderniseringen af

infrastrukturen, herunder nye lufthavne, forbrændingsanlæg og

energiforsyning har derfor stor indflydelse på den økonomiske

vækst. Det er imidlertid afgørende, at denne økonomiske aktivi-

tet ledsages af et skarpt fokus på at sikre en god balance med

andre samfundsøkonomiske forhold. En finanspolitik, der bl.a.

ved disse store investeringer, kan betegnes som ekspansiv, kan

føre til et stigende pres på arbejdsmarkedet, højere lønninger

og dermed forringet konkurrenceevne. Når den økonomiske

vækst samtidig finansieres gennem øget gældsætning, øges sår-

barhed over for uventede økonomiske opbremsninger.

For selvom de nationaløkonomiske indikatorer generelt har væ-

ret positive og den grønlandske aktivitet generelt er høj, er der

betydelige udfordringer forude. Udfordringer, som truer den

langsigtede økonomiske stabilitet. Befolkningen er aldrende og

forventningerne til de offentlige ydelser er voksende. Beskæfti-

gelsen er tæt på fuldt udnyttet – særligt blandt personer med

erhvervsfaglige kompetencer – hvilket fremhæver manglen på

uddannet arbejdskraft inden for flere efterspurgte områder.

Hvis den strukturelle økonomiske holdbarhed skal sikres, kræver

det fortsat reformer og målrettede initiativer, herunder en styr-

kelse af uddannelsesniveauet, der tilpasses samfundets behov.

Med Holdbarhed og Vækstplan II som et strukturelt økonomisk

guidende princip forsøger Finansloven både at skabe retning for

en langsigtet økonomisk holdbarhed, mindske den erhvervs-

mæssige sårbarhed, og samtidig bane vejen for bæredygtig og

social balanceret vækst. Dette skal bl.a. ske gennem en forøgelse

af uddannelses- og kompetenceniveauet, en diversificering af

økonomien og en reformering af skatte-, afgifts- og pensionssy-

stemet.

I årsrapporten behandles disse emner gennem fire overordnede

temaer. Det første tema omhandler den generelle økonomiske

udvikling, mens det andet fokuserer på erhvervslivets dynamik-

ker og vækstpotentialerne. Det tredje tema går i dybden med

de strukturelle udfordringer, som Grønland aktuelt står over

for. Det fjerde og afsluttende tema fokuserer på vigtigheden af,

at Grønland forholder sig åbent overfor udefrakommende inve-

steringer og kapital, da det vil være væsentligt for landets fort-

satte udvikling.

Den internationale opmærksomhed om Grønland, som er eska-

leret og foreløbigt kulmineret i starten af 2025 påvirker medier,

borgere, politikere og oplevelsen af dagligdagen i Grønland. Den

politiske og økonomiske påvirkning er, jf. retorikken fra de invol-

verede parter, potentielt med et meget stort og usikkert ud-

faldsrum. For nærværende er der dog ikke forhold, som reelt

påvirker den grønlandske økonomi, husholdninger og virksom-

heder i et omfang, hvor det er muligt at vurdere en realøkono-

misk effekt eller effekt på særlige segmenter i samfundet. Nær-

værende analyse af de samfundsmæssige forhold tager derfor

ikke højde for dette udfaldsrum, da det i skrivende stund vurde-

res at være for spekulativt og teoretisk.

Den overordnede økonomiske udvikling

Økonomisk vækst

På trods af globale udfordringer og kriser, har den grønlandske

økonomi de forgangene år vist sig stærk. Som det fremgår af Fi-

gur 1, viser foreløbige data, at bruttonationalproduktet væk-

stede med 1,8% i 2023. Den økonomiske vækst forventes dog

at være lidt mere afdæmpet i 2024, hvor prognosen lyder på

en stigning på 0,9% og 1,1% i 2025.

Den økonomiske aktivitet i Grønland er primært drevet af

store anlægsinvesteringer, især de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilu-

lissat og Qaqortoq. Den internationale lufthavn i Nuuk åbnede i

november 2024, og har udgjort en væsentlig del af de seneste

års anlægsinvesteringer. Lufthavnene i Ilulissat og Qaqortoq fær-

diggøres i de følgende år – hvorefter det planlægges at påbe-

gynde udvidelsen af Buksefjord Vandkraftværket. Selvom bygge-

og anlægsaktiviteterne har nået et midlertidigt højdepunkt, er

der dog en udbredt oplevelse i den lokalt baserede del af byg-

gebranchen af, at ordrebøgerne bliver kortere. Hvis sektoren

skulle opleve en kritisk aktivitetsnedgang, kunne en mulighed

være at intensivere udbedringen af den eksisterende bygnings-

masse. Ved at reducere vedligeholdelsesefterslæbet på lejeboli-

ger, havne og energianlæg kan man ikke alene understøtte akti-

viteten lokalt i sektoren, men også nedbringe den implicitte

gæld. En sådan indsats bør dog planlægges med hensyntagen til

risikoen for økonomisk overophedning og dens betydning for

den samlede gældsætning.

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Samtidig er det væsentligt, at de offentlige anlægsopgaver vurde-

res ud fra, at de hver for sig styrker samfundsøkonomien.

Selvom der kan være andre politiske rationaler ved at gennem-

føre et anlægsprojekt end de samfundsøkonomiske, så svækker

det Grønlands økonomiske robusthed, hver gang et samfunds-

økonomisk svagt projekt besluttes eller et godt projekt udvan-

des. Dette ses tydeligst når beslutninger træffes uden samfunds-

økonomiske beregninger eller når et økonomisk godt projekt

sammenkædes med dårlige for at opnå politisk accept.

Ledigheden er fortsat ekstremt lav og nærmest ikke-eksiste-

rende blandt personer med erhvervsfaglige eller videregående

uddannelser, mens beskæftigelsen samlet set har nået et histo-

risk højt niveau. Denne udvikling, der i høj grad er drevet af

udenlandsk arbejdskraft, betyder, at arbejdsstyrken reelt er fuldt

udnyttet, og yderligere økonomisk vækst ikke kan drives gen-

nem lavere ledighed alene. For at skabe ny vækst bliver det der-

for nødvendigt at øge produktiviteten gennem investeringer i

innovation og effektivisering, samtidig med at kompetenceni-

veauet i den eksisterende arbejdsstyrke opkvalificeres. Derud-

over kræves en strategisk indsats for at forny og udvide er-

hvervsstrukturen, så flere sektorer kan bidrage til økonomien.

Figur 1

Den økonomiske udvikling

Realvækst i bruttonationalprodukt (BNP)

Note: Tallene for 2018-2019 er endelige tal, mens 2020-2021 er foreløbige tal. 2022-

2025* er foreløbige prognoser. Figuren viser realvækst i bruttonationalproduktet (BNP) op-

gjort i 2010-priser.

Kilde: Grønla nds Statistik og Grønl a nds Økonomiske Rå d.

Som en lille åben økonomi vil den fremtidige økonomiske udvik-

ling også afhænge af internationale konjunkturer. På globalt plan

vurderer IMF og OECD, at væksten i Europa vil stige fra 2024

til 2025. Samtidig forventes de korte renter at falde i takt med,

at inflationen nærmer sig den europæiske centralbanks mål.

Forslag til Finanslov 2025,

Se OECD-FAO Agricultural Outlook 2024-2033, juli 2024

Disse internationale tendenser kan i nogen grad bidrage positivt

til Grønlands økonomiske udvikling. Lavere renter og en lavere

stigning i importpriserne kan reducere omkostninger for både

husholdninger og virksomheder. Det er værd at bemærke, at in-

flationen i Grønland har været lavere end i mange andre lande,

hvilket kan styrke landets konkurrenceevne og skabe fordele på

eksportmarkederne.

En anden central drivkraft for den økonomiske vækst er fiskeri-

eksporten, da fisk og fiskeprodukter udgør 98% af Grønlands

samlede vareeksport. Ifølge den årlige rapport om fødevarepro-

duktion og - priser fra FAO og OECD forventes priserne på fi-

skeprodukter imidlertid at falde både nominelt og reelt frem

mod 2025-2027, inden de igen ventes at stige langsomt.

Dette

prisfald skyldes blandt andet øget konkurrence fra alternative

proteinkilder, heraf særligt fjerkræ. FAO og OECD forudser, at

de reelle priser på fisk vil falde med 15% frem mod 2033. Be-

regninger fra Økonomisk Råd viser, at et fald på 25 pct. på fisk

og skaldyr vil reducere de offentlige finanser med over 369 mio.

kr., pga. lavere indtægter fra ressourceafgifter, A-skat og sel-

skabsskatter. Den store afhængighed af fiskerieksporten gør dog

utvetydigt den grønlandske økonomi særligt sårbar over for ud-

sving i priserne på fiskeprodukter. Dette understreger behovet

for at reducere risikoeksponeringen gennem en mere diversifi-

ceret økonomi, hvor potentialer inden for f.eks. turisme, råstof-

udvinding og nye bæredygtige erhvervsområder udnyttes til

fulde. En bredere økonomisk base vil skabe et stabilt fundament

for fremtidig vækst.

Grønlands Økonomiske Råd vurderede i september 2024, at

væksten i BNP i 2025 ville være 1,1%. Siden da er det Grøn-

landsBANKENs vurdering, at forventningerne til fiskeriets øko-

nomiske bidrag i 2025 kan nedjusteres på grund af nye be-

kendtgørelser under høring og lavere kvoter. Samtidig afsluttes

en række anlægsaktiviteter, hvilket gør en BNP-vækst tættere på

nul mulig.

På sigt står Grønlands økonomi fortsat over for flere uløste

strukturelle udfordringer. Økonomisk Råd har i tidligere rappor-

ter påpeget, at finanspolitikken ikke er bæredygtig, idet udgif-

terne forventes at vokse betydeligt hurtigere end indtægterne.

Denne ubalance forværres af en aldrende befolkning, en næsten

fuldt udnyttet arbejdsstyrke og vedvarende udfordringer på

børne- og ungeområdet. Dette gør omfattende reformer nød-

vendige for at sikre strukturel holdbarhed.

Se Økonomisk Råds rapport fra efteråret 2023

0,6%

2,8%

0,2%

1,3%

2,1%

1,8%

0,9%

1,1%

2018 2019 2020 2021 2022* 2023* 2024* 2025*

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Gældsopbygning

Ved udgangen af 2023 havde Selvstyret, kommunerne og de of-

fentligt ejede selskabet en nettogæld på lige over 1 mia. kr.,

mens den samlede bruttogæld for Selvstyret, kommunerne og

de offentligt ejede selskaber samlet udgjorde knap 8 mia. kr.,

svarende til omkring 35% af bruttonationalproduktet. Gælden

er primært koncentreret i de selvstyreejede selskaber, hvor

bruttogælden udgør knap 7 mia. kr. Over de seneste mange år

har Naalakkersuisut ført en forsigtig gældspolitik, hvilket har re-

sulteret i, at Grønlands offentlige gæld længe har udgjort en re-

lativ lav andel af BNP. I Figur 2 sammenlignes det grønlandske

gældsniveau med internationale niveauer, hvor EU’s gennem-

snitlige bruttogæld i 2023 var 80,8%. Naalakkersuisut forventer,

at det samlede gældsniveau vil stige i de kommende år som

følge af planlagt lånoptagning til udvidelse og etablering af vand-

kraftværker.

Ifølge Forslag til Finanslov 2025 vil den samlede

gæld stige til 9,2 mia. kr. i 2026 og 9,9 mia. kr. i 2027, svarende

til en bruttogæld på henholdsvis 37 % og 39 % af BNP. Dette

forringer selvsagt det finanspolitiske råderum og gør økonomien

mere sårbar over for uventede økonomiske opbremsninger.

Dertil kommer et betragteligt vedligeholdelsesefterslæb på

havne, energianlæg og lejeboligerne, som bør betragtes som en

implicit gæld. Denne implicitte gæld er vigtig at tage i betragt-

ning, da dens håndtering enten vil kræve øget gældsætning eller

medføre højere priser for forbrugerne. Prisforhøjelser kan føre

til inflation og skjule den reelle pris for gældsætningen, hvilket

kan give et kunstigt lavt billede af den samlede økonomiske be-

lastning.

Gældsniveauer er på nuværende tidspunkt fortsat forholdsvist

lavt i et europæisk perspektiv, hvilket er positivt, da det bidrager

til en smidig samfundsøkonomi. Samtidig kan investeringer

hjælpe med at afhjælpe strukturelle udfordringer, blandt andet

Forslag til Finanslov 2025

ved at diversificere økonomien. Det er dog vigtigt, at den gun-

stige gældssituation ikke undermineres af urentable investerin-

ger, blot fordi gældsætning aktuelt ser fornuftig ud. Gælden er

på vej mod det højeste niveau i 30 år og balancen mellem inve-

steringer og gældsætning bliver særlig vigtig i de kommende år,

hvor fokus skal være på at identificere projekter, der både bi-

drager til at løse de strukturelle udfordringer og samtidig har

mindst mulig omkostning for den grønlandske økonomi. .

Figur 2

Offentlig rentebærende bruttogæld i Grønland,

Danmark og EU i 2023

Procent af BNP

Note: Grønland I måler den rentebærende gæld som andel af BNP. Grønland II måler den

nettorentebærende gæld af BNP. Både Grønland I og II inkluderer både Selvstyret,

Kommuner og offentlige ejede selskaber. EU og Danmark dækker over bruttogæl-

den. *Angiver fremskrevne værdier for Grønland I og II.

Kilde: Forslag til Finanslov 2019, 2020, 2022, 2023, 2024 og 2025, Grønlands Statistik

og Eurosta t

20%

40%

60%

80%

100%

Grønland I Grønland II EU Danmark

Tabel

Selvstyrets DA

-saldo

2020

2021

2022

2023 2024

2025

2026

2027 2028

2020-

2023

2025-

2028

Budgetteret

-saldo FFL 2025

+103,3

+181,7

+126,7

+187,1

+598,8

Budgetteret

-saldo FL

+49,6 -76,2

+7,6

+6,1 +284,4 -130,1

+57,2

+31,3

+143,6

+102,0

Faktisk

-resultat -134,8 -150,0

+113,2

+424,0

+253,0

Forskel

-184,4 -73,8

+105,4

+417,9

Note:

Alle priser angivet i mio. kr. Et minus angiver et underskud. 2019-2023 er realiserede tal, mens 2024-2025 er vedtaget for året. 2026-2028 er budgetoverslag.

Kilde:

Finansloven 2020, 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025 samt Forslag til Finanslov 2025

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Det samlede provenu fra direkte og indirekte skatter i 2023

oversteg markant forventningerne i Finansloven 2024. Samtidig

var de offentlige udgifter lidt lavere end forventet, hvilket resul-

terede i en budgetforbedring på over 400 mio. kr. i Selvstyrets

DA-saldo (se Tabel 1). Ifølge Forslag til Finanslov 2025 forven-

tes skatte- og afgiftsprovenuet at vokse hurtigere end den gene-

relle økonomiske vækst, og Landskassens DA-saldo forventes at

være positiv i alle årene 2025 til 2028. Forventningerne til sal-

doen blev dog betydelig nedjusteret i forhold til Finansloven

2024, hvor overskuddet herefter kun udgør 30-50% af de tidli-

gere prognoser. Denne nedjustering skyldes bl.a. øgede forvent-

ninger til driftsudgifterne, særligt inden for sundhedsområdet,

som er steget markant, samt voksende administrationsudgifter.

Selvom provenuet fra skatter, afgifter og overførsler også er

steget, modsvarer disse indtægter kun delvist stigningen i de

samlede udgifter, hvilket samlet set resulterer i en lavere forven-

tet saldo. I Finansloven 2025 blev dette sænket betragteligt, og

der budgetteres nu med et underskud i 2025 efterfulgt af tre år

med overskud, som samlet giver et fireårigt overskud på 102

mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt en vedtagelse af Skattere-

formen, Lad os alle gøre Grønland til et bedre sted, som øger be-

skæftigelsesfradraget og forhøjer det kommunale bloktilskud.

Reformen er kun delvist finansieret og svækker dermed den of-

fentlige økonomi og reducerer den økonomiske holdbarhed.

Samlet set er Grønlands offentlige finanser på nuværende tids-

punkt og på helt kort sigt i en fornuftig position. Dog er det vig-

tigt at påpege, at den planlagte gældsopbygning ikke inkluderer

den implicitte gæld, der udgøres af det betydelige vedligeholdel-

sesefterslæb på offentligt ejede boliger og infrastruktur.

Hvis gældsætningen frem mod 2027 øges, vil handlerummet

formindskes, og den økonomiske sårbarhed vil øges. Derfor

sætter Budgetloven netop også krav om, at gældsudviklingen

kontrolleres. Loven sikrer, at lånoptagningen udelukkende an-

vendes til samfundsøkonomisk rentable investeringer, samtidig

med at der opretholdes balance i de offentlige finanser. Budget-

loven fastlægger, at Selvstyrets DA-saldo som minimum skal

være i balance, og at de samlede bevillinger til drift, tilskud og

anlæg ikke må overstige en realvækst på 1 % over ét år og 2 %

over fire. I praksis fungerer loven som et udgiftsloft, der regule-

rer væksten i den offentlige sektor. Det fremgik således af Fi-

nansloven 2025, at kravene om balance overholdes.

Budgettet

levede dog kun lige netop op til Budgetlovens krav, idet forskel-

len mellem de maksimale udgifter og de planlagte udgifter for

perioden 2025-2028 kun udgjorde 6,5 mio. kr., når man medta-

ger den anbefalede reserve til kommende Finanslove. En sådan

fuld udnyttelse af Budgetlovens 4-årige ramme vil i betydelig

grad begrænse mulighederne for at håndtere eventuelle

Finansloven 2025, s. 137

fremtidige udsving, hvilket kan gøre Grønlands økonomi mere

sårbar overfor konjunkturændringer.

Den nuværende konjunktursituation i Grønland, kendetegnet

ved lav ledighed, højt aktivitetsniveau og pres på arbejdsmarke-

det, taler imod en politik med fuld udnyttelse af rammerne. Un-

der disse forhold kan en for lempelig finanspolitik forværre

presset på økonomien og skabe yderligere ubalance. I stedet

bør de finanspolitiske værktøjer anvendes til at stabilisere øko-

nomien ved at udjævne konjunkturudsving.

Samtidig står den grønlandske økonomi over for et uløst struk-

turelt holdbarhedsproblem, som kræver langsigtede løsninger

for at sikre økonomiens bæredygtighed. Der bør dermed plan-

lægges en udvikling, hvor der skabes større afstand til udgiftslof-

tet, så det økonomiske råderum i højere grad kan målrettes nye

samfundsmæssigt rentable investeringer, som kan hjælpe med at

løse de strukturelle udfordringer og/eller reducere de negative

konsekvenser af økonomiske tilbageslag, så Grønlands fremti-

dige økonomi i højere grad bliver holdbar.

Prisudvikling

Efter en periode, hvor højere renter har været anvendt som

redskab til at håndtere den betydelige inflation, er renteniveauet

begyndt at falde. Danmarks Nationalbank fulgte ECB’s rente-

nedsættelser og sænkede renten i alt med 1% procentpoint fra

juni til december. Inflationen forventes at falde yderligere, hvil-

ket giver begrundet forventning om yderligere et markant ren-

tefald i 2025.

Som det fremgår af Figur 3 har Grønland hidtil været relativt

beskyttet mod de markante prisstigninger, som mange andre

lande har oplevet under den globale inflationskrise. Dette skyld-

tes især, at KNI sikrede faste priser på olie- og dieselprodukter,

samt at Grønland kunne udnytte sin energiforsyning fra vand-

kraft. Aftalen om fastpris på olie udløb dog ved udgangen af

2023, hvilket skabte usikkerhed omkring prisudviklingen i 2024.

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Figur 3

Udvikling i inflation

Indeks (2017=100)

Note: Udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2017 til 2024 med 2017 som indeks 100.

Figuren er opgjort med halvårlige intervaller. K3 er første kvartal, og K3 er tredje

kvartal.

Kilde: Grønlands Statistik, Danmark Statistik og Færøernes Statistik

I begyndelsen af 2024 hævede KNI priserne på olie og diesel,

men stigningen var mindre end forventet i forhold til verdens-

markedsudviklingen, og brændstofpriserne er i internationalt

perspektiv fortsat lave. Priserne var i juli 2024 2,9 % højere end

samme tidspunkt i 2023, hvor de væsentligste bidrag til inflatio-

nen kommer fra stigende brændstofpriser og stigende boligud-

gifter. Inflationen har derfor været lavere end forventet det for-

gangene år, men en vis usikkerhed er der stadig på grund af de

internationale energimarkeder og Grønlands afhængighed af im-

portvarer. Priserne i Grønland på fossile brændstoffer er der-

med ikke tilpasset et nyt naturligt niveau, og det må forventes,

at der også i 2025 vil komme stigninger.

Dertil har Nukissiorfiit annonceret takststigninger for el og vand

på 3,5% i både 2024 og 2025, og Naalakkersuisut renovering af

offentlige boliger kan medføre prisstigninger.

Desuden god-

kendte Naalakkersuisut sidste år, at Royal Arctic Line hæver

fragtraterne med 12 % over en treårig periode, ligesom der fra

2025 indføres en løbende ratestigning på 2,5% per år. Derud-

over vil den nuværende arbejdskraftmangel i Grønland og i de

lande, hvorfra der importeres arbejdskraft, forventes at skabe

lønpres sammen med inflationen. Disse faktorer vil til sammen

være med til at presse inflationen op de kommende år. Det er

derfor vigtigt at overvåge prisudviklingen løbende, så man ikke

kommer til at føre finanspolitik, som øger inflationen.

Boligmarkedet

Efter flere år med meget korte liggetider og salgs- og kvadrat-

meterpriser i vækst, viser tal for 2023 og de første ni måneder

Det Grønlandske Økonomiske Råds rapport fra efteråret 2024

af 2024, at der har været en opbremsning af boligmarkedet i

Nuuk. I 2022 var den gennemsnitlige liggetid 75 dage. Dette var

mere end fordoblet i 2023, hvor liggetiden var vokset til 181

dage, og denne tendens er indtil videre forsat ind i 2024, hvor

den gennemsnitlige liggetid i tredje kvartal voksede til 240 dage,

se figur 4. For boliger som ikke er projektsalg er liggetiden væ-

sentlig kortere (140 dage), men mønstret er her også væsentligt

længere liggetider end i de foregående år.

Figur 4

Udvikling i gennemsnitlige liggetider

Gennemsnitlige liggetider i Nuuk og Danmark, dage

Note: Liggetider viser det gennemsnitlige antal dage et parcel-, rækkehus eller ejerlejlighe-

der har været til salg før det fjernes fra markedet. For Grønland medtages udeluk-

kende solgte boliger, mens de danske tal også medtager boliger, som ikke sælges.

Liggetider er beregnet ud fra salgs-/nedtagningsdato.

Kilde: GrønlandsBANKEN og FinansDanmark

Samtidig er den gennemsnitlige kvadratmeterpris faldet med 6%

fra 31.688 kr. i 2023 til 29.878 kr. i 2024, se figur 5. Prisudviklin-

gen er dog ikke mere markant end, at boligpriserne i nominelle

priser i 2024 er på niveau med 2021. Udviklingen spejler ikke

den danske udvikling, som har oplevet prisstigninger i 2024 (lø-

bende priser). Det stigende renteniveau er derfor ikke nødven-

digvis den eneste forklaring på denne opbremsning på boligmar-

kedet.

Med til billedet hører, at der i 2023 og 2024 har været et stort

antal projekt-salgs-ejendomme, der er færdiggjort til salg, hvilket

har øget den udbudte mængde af boliger. Samtidig er der ikke

stor forskel på antallet af boliger, der er overtaget af en køber,

hvilket forklarer, at den stigende liggetid primært er påvirket af

større udbud (projekt-salg) og i mindre grad af efterspørgslen.

Når dertil lægges, at mange sælgere har indfriet offentlige lån

med rabat eller konverteret realkreditlån de senere år, vil dette

kunne forklare en del af prisfaldet uden at sælgerne er kommet

i klemme. Finansieringsstrukturen med fast rente og afdrag på

realkreditgælden viser samtidig sin styrke og understøtter

100

110

120

130

2017,

2018,

2019,

2020,

2021,

2022,

2023,

2024,

Grønland Danmark Færøerne

100

150

200

250

300

2019 2020 2021 2022 2023 2024

Nuuk Nuuk, ekskl. projektsalg Danmark

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

boligejernes robusthed, der også viser sig ved et yderst lavt

nedskrivningsbehov på bankens eksponeringer mod boligejere.

GrønlandsBANKEN mærker, at boligsalget har været med lidt

lavere aktivitet i en periode i 2023 og 2024, men på baggrund

af det større udbud og den høje rente må det dog vurderes

som en normal markedsreaktion. Til gengæld vurderer Grøn-

landsBANKEN, at tilførslen af projektsalgsejendomme til marke-

det stort set stopper i løbet af 2025, hvilket bør stabilisere for-

holdet mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig vil den allerede

lavere rente understøtte aktiviteten på boligmarkedet.

Figur 5

Udvikling i boligpriser

Boligpriser i Nuuk, Danmark, København og Tórshavn,

indeks (2017=100)

Note: 2017=100. Prisudvikling er for Nuuk (Grønland), Danmark og København er opgjort

på baggrund af kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder,

mens prisudviklingen for Tórshavn (Færøerne) er opgjort på baggrund af salgspriser.

Priserne er ikke korrigeret med forbrugerprisindekset og afspejler derfor den nomi-

nelle boligprisudvikling. Data for Færøerne går kun til 2023 pga. manglende data.

Data for Nuuk i 2024 inkluderer kun data frem til og med Q3.

Kilde: FinansDanmark, GrønlandsBANKEN, og Færøernes Statistik.

Erhvervsforhold

Grønlands erhvervsliv er i høj grad præget af en snæver sektor-

struktur, hvor fiskeriet spiller en dominerende rolle og udgør en

afgørende kilde til både beskæftigelse og eksportindtægter. Med

98% af landets samlede vareeksport bestående af fisk og fiske-

produkter, er økonomien stærkt bundet op på stabile fangst- og

prisforhold. Denne afhængighed gør økonomien udsat for ud-

sving, hvilket understreger et behov for en bredere erhvervs-

struktur. Satsninger inden for turisme, råstofudvinding og andre

nye bæredygtige erhvervsområder kan være nøgleområder til at

reducere sårbarheden og skabe et mere robust økonomisk fun-

dament.

Fiskeri

Fiskeriet er fortsat en central del af Grønlands økonomi, men

sektoren står over for både biologiske, markedsmæssige og

strukturelle udfordringer. Vedtagelsen af den nye fiskerilov i maj

2024 markerer et skridt mod en mere bæredygtig forvaltning af

fiskeressourcerne. Loven, der træder i kraft i begyndelsen af

2025, er resultatet af en lang og kompleks proces, hvor forskel-

lige interessenter – fra små jollefiskere til store rederier – har

haft divergerende behov og udfordringer. Loven har som mål at

skabe bedre rammer for værdiforøgelse af fangster, modernise-

ring af udstyr og fastholdelse af arbejdspladser, særligt i de små

samfund, hvor fiskeri udgør det økonomiske fundament. Loven

har samtidig til formål at gøre dele af fiskeriet mere effektivt og

bevare fiskebestandene på et niveau, hvor de kan give et maksi-

malt langsigtet, bæredygtigt udbytte.

Fiskeriloven adresserer således nogle af sektorens udfordringer

og forsøger at skabe bedre rammevilkår, blandt andet gennem

tildeling af individuelle kvoter (IOK) til jollefiskere, hvilket giver fi-

skerne større fleksibilitet. Nogle småfiskere vil benytte mulighe-

den for at sælge deres kvoter for en engangsindtægt. Det vil

gøre det muligt at styrke investeringerne i dette fiskeri og gøre

det rentabelt, mens usikkerheden bl.a. drejer sig om, hvorvidt

det kan underminere bygdeøkonomien og føre til centralisering

og bygdelukninger.

Ændringerne der påvirker rejefiskeriet har dog mødt bekymring

i dele af branchen. Kritikken går bl.a. på risikoen for, at kvoterne

vil blive spredt over for mange små aktører, hvilket kan presse

profitabiliteten yderligere og gøre fiskeriet mindre økonomisk

bæredygtigt.

GrønlandsBANKEN vurderer, at der med loven er taget flere

væsentlige positive skridt ift. at sikre et langsigtet økonomisk

bæredygtigt fiskeri i det indenskærs hellefiskeri. Ejerskabsbe-

grænsninger i fiskeriloven adresserer derimod andre politiske

prioriteringer og ikke langsigtet økonomisk maksimering af fiske-

riets afkast. Hertil er dele af lovændringerne udtryk for et ind-

greb i dele af fiskeriet, hvilket kan medføre usikkerhed ved

fremtidige investeringer i erhvervet, da rammerne ændres væ-

sentligt ud over hvad f.eks. fiskerikommissionen har foreslået.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at de positive aspekter af at

indføre IOK i det kystnære hellefiskeri er betydelige. Det kan

både give økonomisk tryghed hos ældre fiskere på vej på pen-

sion og sikre udviklingsmuligheder for andre og samtidig øge ef-

fektiviteten i fiskeriet. Afgørende bliver dog, hvordan loven ud-

møntes ved bekendtgørelser.

De biologiske rammer sætter en naturlig grænse for vækst i

sektoren. Kvoterne på de vigtigste arter er allerede på vej ned,

særligt markant for rejer, men også hellefisk er under pres. På

trods af disse advarsler er der fortsat en tendens til, at de biolo-

giske anbefalinger ikke altid følges. På længere sigt er denne stra-

tegi dog uholdbar, da overfiskeri reducerer bestandene og

100

120

140

160

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Q3

2024

Nuuk, kvadratmeterpris

Danmark, kvadratmeterpris

København, kvadratmeterpris

Tórshavn, salgspris

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

dermed fremtidens fangstmuligheder. Det er derfor fortsat af-

gørende at følge de biologiske anbefalinger og med fiskeriloven

tages der skridt til at sikre dette.

Fiskeribranchen har oplevet betydelig volatilitet på de internati-

onale markeder i de seneste år. Samtidig er konkurrencen fra

lande som Norge øget, hvilket presser priserne.

Figur 6

Eksportværdien af fisk og skaldyr

I mio. kr.

Rejer

Hellefisk

Torsk

Makrel

Lodde

Andre

fiskearter

Note: 2024* er skøn, hvor makrel, lodde og øvrige fiskearter er fremskrevet baseret på

data for de første tre kvartaler af 2024 på grund af datatilgængelighed. Fremskriv-

ningerne beregnes på baggrund af sæsonmæssige tendenser fra de foregående års

fangst på fisketypeniveau. 2025** er fremskrivninger, hvor priser gennemsnitligt an-

tages at være ens med 2023, mens mængder antages at ændre sig tilsvarende kvo-

teændringer. Priserne er ikke korrigeret i forhold til forbrugerprisindekset og er der-

for i nominelle/løbende priser.

Kilde: Grønlands Statistik, Naalakkersuisut og egne skøn.

Ser man tilbage over de seneste år, har eksportværdien af fisk

og skaldyr været stigende, og i 2023 var eksportværdien 28

mio. kr. højere end i 2022 svarende til en stigning på 0,5% fra et

allerede højt niveau, se Figur 6. Men efter flere stærke år viser

fiskeriet nu tegn på opbremsning, og i 2024 tyder eksportvær-

dien på at falde med omkring 13% til 5,1 mia. kr. Faldet kan bl.a.

tilskrives faldende kilopriser for fisk og skaldyr i første kvartal af

2024, som var 3-4 % lavere end i samme periode året forinden.

I andet kvartal ses ikke et tilsvarende fald. Fiskeprodukter for-

ventes dog generelt at falde i pris i både nominelle og reelle ter-

mer frem mod 2025-2027, inden de igen langsomt forventes at

stige.

Se OECD-FAO Agricultural Outlook 2024-2033, juli 2024

Derudover opleves det som en udfordring, at der er begrænset

havnekapacitet, hvilket i værste fald kan betyde tab af værdifulde

arbejdsdage, hvilket har økonomiske konsekvenser for sektoren.

Selvom kvotefleksibilitet giver mulighed for at overføre ubrugte

kvoter til 2025 og dermed midlertidigt afbøde nogle af de øko-

nomiske konsekvenser, er det kun en kortsigtet løsning. Dette

kan medføre lavere fangstmængder, hvilket både vil ramme fi-

skernes indtægter, virksomhedernes omsætning og landskassens

skatteindtægter. For mange områder, hvor fiskeri er det økono-

miske fundament, kan faldende aktivitet have mærkbare konse-

kvenser og øge fraflytning og centralisering. Samtidig understre-

ger situationen behovet for en strammere forvaltning og en

mere bæredygtig balance for at sikre fiskeriets langsigtede udvik-

ling.

Turisme og luftfart

Turisme er en af de hurtigst voksende industrier globalt. Sekto-

rens betydning forventes kun at stige i de kommende år, og

ifølge prognoser vil turisme og rejser udgøre 11,4% af det sam-

lede globale BNP om 10 år.

For Grønland repræsenterer

denne udvikling en oplagt mulighed for at skabe økonomisk

vækst og lokal udvikling. Ved udgangen af 2024 står Grønlands

turismesektor på tærsklen til en ny og spændende periode,

hvor åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk og en

række kommende direkte sommerruter varsler betydelige

vækstpotentialer for sektoren.

Over de seneste år har fremgangen i Grønlands turisme været

tydelig. I september 2024 var det akkumulerede antal af uden-

landske overnattende gæster omkring 5% højere end i samme

periode i 2023 (se Figur 7), mens foreløbige tal peger på en

vækst på over 20% i antallet af udenlandske flypassageren fra

2023 til 2024 (se Figur 8). Denne udvikling understreger, at den

udenlandske turisme allerede spiller en større rolle i Grønlands

økonomi. Modsat viser statistikkerne at både hotelovernatnin-

ger og udenrigsflyvninger er falder blandt grønlænderne i 2024.

Det indikerer, at en større og større andel af turismeøkono-

mien stammer fra udenlandske turister.

Statista, https://www.statista.com/statistics/1099933/travel-and-tourism-share-of-gdp/,

4.783

5.840

5.868

5.101

4.679

2021 2022 2023 2024* 2025**

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Figur 7

Udvikling i udenlandske hotelovernatninger

Antal udenlandske hotelovernatninger, akkumuleret årligt

Note: Figuren viser antallet af udenlandske hotelovernatninger for 2019 til 2023. Uden-

landsk henviser til alle lande som ikke er Grønland, dvs. Danmark inklusive. Antallet

af hotelovernatninger er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræ-

senterer det samlede årlige antal. For 2023 medtages de første 9 måneder grundet

datatilgængelighed.

Kilde: Grønlands Statistik

Det er Naalakkersuisuts ambition, at turisme skal udgøre 40%

af landets eksportværdi i 2035, og antallet af turister skal for-

dobles. For at realisere dette mål er det afgørende, at turisme-

sektoren udvikles i takt med den stigende efterspørgsel.

Figur 8

Udvikling i antal flypassagerer

Antal flypassagerer, akkumuleret

årligt

Note: Figuren viser antallet af udenlandske frarejsende flypassagerer for 2019 til 2023.

Udenlandsk henviser til alle lande som ikke er Grønland. Antallet af frarejsende fly-

passagerer er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræsenterer det

samlede årlige antal. For 2023 er data ikke opgjort for nationalitet fra maj måned

og frem. Antallet af passagerer fra maj til og med oktober er derfor estimere på

baggrund af, hvor stor andel af passagerne der i gennemsnit var hhv. udenlandske

og grønlandske i 2019 og 2022.

Kilde:

Grønlands Statistik

Med åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk i no-

vember 2024 forventes turismetilstrømningen først at materiali-

sere sig med åbningen af de nye ruter i højsæsonen hen over

sommeren 2025 og de efterfølgende år. Men kapacitetsanalyser

https://traveltrade.visitgreenland.com/da/seneste-nyt/visit-greenland-udgiver-kapacitetsana-

lyse-for-nuuk/

fra Visit Greenland

viser imidlertid, at der allerede nu er udfor-

dringer med at imødekomme behovet for overnatninger, be-

spisning og oplevelser. Med en gennemsnitlig årlig vækst på 5%

viser analysen, at Nuuk står over for akut mangel på hotelkapa-

citet i 2027, hvis der ikke investeres i nye hoteller og udvidelser

af eksisterende faciliteter. Samtidig oplever byens spisesteder al-

lerede i dag stor belastning, og sektoren kæmper med at skaffe

både arbejdskraft og egnede arealer. I Ilulissat er udfordringen

endnu mere markant, og kapacitetsanalysen viser, at med den

forventet stigning i efterspørgslen vil der allerede være betydelig

mangel på værelser fra 2026, særligt i højsæsonen i juli og au-

gust måned.

For at sikre en langsigtet og bæredygtig vækst er det ikke til-

strækkeligt at fokusere på kvantitativ vækst alene. Det er afgø-

rende, at udviklingen af turismen sker med hensyntagen til bæ-

redygtighed på miljømæssig, sociale og kulturelle områder. Tu-

rismens vækst skal balanceres så den både styrker samfunds-

økonomien, bidrager til lokal værdiskabelse og beskæftigelse og

uden at det sker på bekostning af Grønlands unikke natur og

kultur. Dette betyder dog ikke, at udefrakommende investerin-

ger skal udelukkes – tværtimod. Den nødvendige vækst kræver

kapital, erfaring og viden fra udenlandske aktører, der i tæt sam-

arbejde med lokale virksomheder kan sikre en ansvarlig og vær-

diskabende udvikling.

Grønland har således muligheder for at balancere en stærk tu-

rismeudvikling med bæredygtighed, hvor det fulde potentiale

udnyttes til gavn for både lokalsamfund, inden- og udenlandske

investorer og den Grønlandske økonomi som helhed.

For at understøtte denne udvikling og sikre en ansvarlig vækst

vedtog Naalakkersuisut i november en ny turismelov, der træ-

der i kraft fra 1. januar 2025. Formålet med loven er at skabe

en mere bæredygtig og reguleret turismesektor med fokus på

sikkerhed, kvalitet og lokal forankring. Blandt de centrale tiltag er

et krav om licens til at drive turistvirksomhed, hvor mindst 2/3

af ejerskabet skal være på grønlandske hænder for at opnå li-

cens. Loven møder dog en blandet modtagelse i branchen. På

den ene side vurderes det positivt, at lokale aktører sikres

bedre vilkår og synlighed, men der udtrykkes også bekymring

for, at strenge krav kan afholde udenlandske investorer fra at

engagere sig i sektoren, hvor udefra kommende kapital og viden

er afgørende for at realisere turismens fulde potentiale.

Udover den nye turismelov diskuteres der fortsat nye mulige

afgifter, der også vil påvirke sektoren, herunder overnatningsaf-

gifter. Mens sådanne afgifter potentielt kan styrke kommuner-

nes økonomi og deres muligheder for at vedligeholde

50.000

100.000

150.000

200.000

2020 2021 2022 2023 2024

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

2020 2021 2022 2023 2024

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

turistinfrastrukturen, er det afgørende, at de indføres med for-

udsigelighed og tilstrækkeligt varsel. Uforudsete ændringer, som

eksempelvis passagerafgiften på krydstogsanløb, har tidligere

skabt udfordringer for operatører, der ikke har haft mulighed

for at tilpasse deres prissætning rettidigt.

Den nye turismelov og de foreslåede afgifter kan være et vigtigt

skridt mod en mere struktureret og bæredygtig turismesektor,

men de kræver en fin balance, så de ikke uforvarende hæmmer

væksten og investeringerne i sektoren. GrønlandsBANKEN har

udtalt skepsis overfor den vedtagne ejerskabsbegrænsning og

talt for nødvendigheden af udenlandske investeringer og part-

nerskaber mellem lokale og udenlandske aktører. Det bliver

derfor også særligt væsentligt at følge, om begrænsningen i

udenlandsk ejerskab hindrer investeringerne og udviklingen så

meget, at det ikke kan opvejes af de øgede lokale investeringer. I

det tilfælde vil grundlaget for turismeinvesteringerne i infrastruk-

tur, hotelkapacitet m.m. risikere ikke at hænge sammen økono-

misk.

Råstof- og mineindustrien

Grønlands geologi har i mange år været anerkendt som strate-

gisk vigtig på verdensplan, og de seneste år har både EU og

USA øget deres interesse for Grønland, især i forhold til kritiske

råstoffer. Ved indgangen til 2024 indgik Naalakkersuisut og EU

et strategisk partnerskab om råstoffer. Dette samarbejde afspej-

ler EU's behov for adgang til sjældne jordarter og andre kritiske

råstoffer, samt ønsket om at mindske afhængigheden af Kina,

som i dag leverer størstedelen af EU’s forbrug af sjældne jord-

arter. Grønland har dermed en unik mulighed for at spille en

nøglerolle i den globale forsyningskæde. For Grønland rummer

denne situation en mulighed for økonomisk vækst og udvikling,

men realiseringen af potentialet kræver en målrettet indsats for

at styrke og udvikle landets råstofsektor.

På trods af den stigende internationale interesse for Grønlands

råstoffer forbliver aktiviteten i sektoren begrænset. Ved udgan-

gen af 2024 er der kun ét aktivt mineralprojekt, Lumina Sustai-

nable Materials' anorthositmine, mens der er forventninger om,

at guldminen nord for Nanortalik genåbner i løbet af 2025.

Grønland står således over for en udfordring med at få råstof-

sektoren til at blive en økonomisk bærende faktor i økonomien.

Det vil uundgåeligt kræve tiltrækning af større udenlandske inve-

steringer. Manglende data fremhæves som en af de væsentligste

barrierer for udviklingen. Det drejer sig især om geologiske data

fra råstofefterforskning, der kan dokumentere forekomsterne af

kritiske mineraler og give et bedre overblik over deres kvalitet

og mængde.

En anden central barriere er manglen på proof of concept, der

kan demonstrere, at mineprojekter i Grønland kan være ren-

table. Et succesfuldt eksempel på et større projekt vil kunne til-

trække yderligere investeringer og styrke tilliden til sektoren.

Samtidig er der politisk fokus på at sikre, at Grønland opnår

størst mulig fordel af sine råstoffer. Initiativer som småskala-lo-

ven og krav om lokal ledelse er politiske værktøjer, der skal

sikre værdiskabelse for den lokale befolkning og understøtte at

råstofsektoren udvikles med forståelse for den lokale kontekst.

Dog har usikkerhed omkring politiske ændringer, såsom indfø-

relsen af uranloven, tidligere skabt bekymringer blandt investo-

rer og kan fortsat påvirke Grønlands attraktivitet som investe-

ringsland.

Råstof- og minesektoren er karakteriseret ved langsigtede inve-

steringer og høj kapitalbinding. For Grønland indebærer det, at

der skal skabes et attraktivt og stabilt investeringsmiljø, hvor po-

litisk lydhørhed og klare rammer går hånd i hånd med et sam-

fund, der anerkender legitimiteten af økonomisk afkast. For at

sektoren kan realisere sit potentiale og blive en central drivkraft

for Grønlands økonomi og bidrage til den globale grønne om-

stilling, er det afgørende, at der opbygges tillid mellem alle aktø-

rer. Grønland skal kunne tilbyde en kombination af stabile ram-

mevilkår, effektiv administration og en tydelig politisk strategi,

der signalerer både forudsigelighed, konkurrenceevne og ambiti-

oner. Forudsigelighed i den administrative praksis er afgørende,

men vanskelig at lovgive sig ud af. Om et strategisk partnerskab

med EU kan adressere dette og styrke den administrative struk-

tur kan GrønlandsBANKEN ikke vurdere, men tiltrækning af in-

vesteringer skal styrkes og flere nye indsatser er helt åbenbart

nødvendige og med baggrund i et bredt funderet politisk man-

dat.

Andre erhvervsmuligheder og potentialer

Udover de etablerede sektorer som fiskeri og turisme rummer

Grønland et betydeligt potentiale for udvikling af nye og bære-

dygtige erhvervsområder. De kommende vandkraftværker for-

ventes at producere langt mere energi, end den grønlandske ef-

terspørgsel kræver, hvilket åbner muligheder for innovation in-

den for energitunge industrier som Power-to-X-teknologier el-

ler datacentre.

Andre spændende perspektiver findes i anvendelsen af gletcher-

mel, både som gødning og som middel til at binde CO₂, samt

lagring af flydende CO₂ (Carbon Capture and Storage) i Grøn-

lands basaltundergrund, som flere steder vurderes at være vel-

egnet.

Disse nye sektorer kan måske med tiden bidrage til lokal er-

hvervsudvikling og skabe grønlandske arbejdspladser, samtidig

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

med at de styrker Grønlands rolle i den globale grønne omstil-

ling. Alle områder er dog meget langsigtede og med stor teknisk

og kommerciel risiko og det må derfor hovedsageligt være

udenlandsk kapital med kommerciel indsigt, der skal tage risi-

koen og også have mulighed for at skabe et afkast.

Grønlands rolle i en geopolitisk sammenhæng kan også med-

føre reelle investeringer med erhvervsudviklingspotentiale. Med

EU-partnerskab og flere bilaterale og geopolitiske interesser i

Grønland kan det åbne op for investeringer ikke kun i grøn

energi, råstoffer, men også med potentialer i infrastruktur, ud-

dannelse m.m. til gavn for Grønlands langsigtede økonomiske

udvikling.

Strukturelle udfordringer

Det grønlandske samfund har flere strukturelle udfordringer,

som i den kommende årrække kun vil blive mere prominente,

hvis ikke de prioriteres nu. Manglen på arbejdskraft, et lavt kom-

petenceniveau, en aldrende befolkning og en markant ulighed

presser både økonomien og samfundets sammenhængskraft.

Arbejdsmarkedet

Det grønlandske arbejdsmarked afspejler, at landet i de seneste

år har befundet sig i en højkonjunktur. I marts 2024 var der,

målt på de seneste 12 måneders gennemsnit, det laveste antal

arbejdssøgende i mere end 10 år med blot omkring 1.000 regi-

strerede arbejdssøgende i september 2024, se Figur 9.

Der-

ved er arbejdsstyrken tæt på fuldt udnyttet.

Fuld beskæftigelse er positivt for de offentlige finanser, da hø-

jere indtægter fra indkomstskatter kombineret med lavere ud-

gifter til offentlige forsørgelse styrker budgetterne. Der opstår

dog en udfordring, når efterspørgsel efter arbejdskraft oversti-

ger udbuddet, og ledigheden er lav, samtidig med at man ønsker

at vækste økonomien. Den strukturelle udfordring på arbejds-

markedet har eksisteret i flere år, men problematikken er del-

vist blevet afhjulpet af en støt stigning i antallet af udenlandske

statsborgere. Over de seneste tre år er mere end 1.000 perso-

ner i den arbejdsdygtige alder flyttet til Grønland, hvilket har

øget arbejdsstyrken med cirka 3,5%.

I de senere år er der sket

en ændring i karakteren af indvandringen til Grønland. Tilflyt-

terne har i stigende grad været asiater og personer med en

ufaglært baggrund.

Det bemærkes dog, at der i månederne fra april til september i 2024 har været omkring

15% flere arbejdssøgende end samme måneder i 2023. Denne stigning skal dog bl.a. ses i

lyset af den nye jobsøgningsydelse fra 2024, der har øget det økonomiske incitament til

at lade sige registrere som arbejdssøgende.

Figur 9

Udvikling i antallet af arbejdssøgende

Antal registrerede arbejdssøgende

Note: Månedlige tal for antallet af registrerede arbejdssøgende. Antallet er udregnet på

baggrund af hele befolkningen.

Kilde: Grønlands Statistik

Arbejdsstyrken i Grønland udgør lige under 80 % af befolknin-

gen, se Figur 10. Selvom denne andel er marginalt højere end i

Danmark, kunne den potentielt være højere i Grønland, givet

den lavere levealder og færre pensionister. Til sammenligning

ligger andelen på Færøerne over 90 %. Hvis Grønland kunne

lykkes med at hæve sin arbejdsstyrke til det færøske niveau, ville

det tilføje godt 4.400 personer til arbejdsstyrken.

Mens ledigheden i Grønland var omkring 2,7% i 2023 og for-

ventes tæt på uændret i 2024, er arbejdsløsheden dog markant

forskellig på tværs af landet. Forskellen ses særligt i sammenlig-

ningen af mindre bosteder med større byer. I Tasiilaq er ledig-

heden på 12,6 %, hvilket er i kontrast til Ilulissat, hvor den ligger

på 1,1 %. Givet det høje behov for arbejdskraft er det vigtigt at

undersøge mulighederne for regionale tiltag, der kan optimere

udnyttelsen af arbejdskraften. Men selv med fuld udnyttelse af

arbejdsstyrken er produktivitetsvækst og mere udenlandsk ar-

bejdskraft sandsynligvis nødvendigt. En nødvendighed der un-

derstreges af befolkningsfremskrivninger, der trods usikkerhed,

peger på et fald i befolkningen.

I et forsøg på at hæve arbejdsudbuddet og samtidig øge graden

af selvforsørgelse er der indgået en politisk aftale om at refor-

mere person- og skattesystemet. Reformen indebærer en for-

højelse af både bundfradraget og beskæftigelsesfradraget, med

det formål at øge incitamentet til at arbejde og forbedre levevil-

kårene for lavindkomstgrupper.

Grønlands statistik

1.000

2.000

3.000

4.000

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

Jan

Apr

Jul

Okt

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

At øge arbejdsudbuddet er dog alene ikke nok. For et velfunge-

rende arbejdsmarked er det også nødvendigt at sikre, at ar-

bejdstagernes kompetencer matcher virksomhedernes behov.

Der mangler særligt uddannet og kvalificeret arbejdskraft og le-

digheden er markant højere blandt dem, der har et lavere ud-

dannelsesniveau. På den måde skal arbejdsmarkedspolitik ses i

direkte kobling til uddannelsespolitik, da det ikke alene vil øge

arbejdsudbuddet, men også gavne produktiviteten.

Figur 10

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen

Arbejdsstyrken i procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder

Note: Figuren viser, hvor stor andel arbejdsstyrken (summen af ledige og beskæftigede)

udgør af befolkningen på hhv. Grønland, Danmark og Færøerne. På grund af databe-

grænsninger opgøres andelene for marginalt forskellige befolkningsgrupper for de tre

lande (befolkningerne: 16-64-årige Danmark, 15-64-årige Færøerne og 18-pensions-

alderen-årige Grønland). Sammenlignelighed skal derfor tages med et vis forbehold.

Kilde: Danmarks Statistik, Grønlands Statistik og Færøernes Statistik

Økonomisk Råd, januar 2024

Uddannelse

Selvom ledigheden i Grønland er lav, er der en tydelig sammen-

hæng mellem arbejdsløshed og uddannelsesniveau. Denne ten-

dens er ikke unik for Grønland, men genfindes også i OECD-

lande. Det understreger behovet for højere uddannelsesniveau

for at øge beskæftigelsen i fremtiden. Så længe en stor del af

befolkningen kun har en grundskoleuddannelse, vil ledigheden i

gennemsnit forblive høj. Som det også fremgår af Figur 11, er

arbejdsløsheden markant højere blandt personer, der kun har

grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Figur 12 viser, at

57% af Grønlands befolkning i 2023 havde grundskole som hø-

jeste gennemførte uddannelse – en forbedring fra 71% i 2003

og 65% i 2013, men stadig en udfordring for arbejdsmarkedet

og den økonomiske udvikling. Samtidig viser analyser fra Øko-

nomisk Råd, at produktivitetsgevinsten af videreuddannelse er

mellem 40 og 90 %.

Derfor godkendte Naalakkersuisut også i juni 2024 den nye ud-

dannelsesstrategi for 2024-2030, som forsøger at få flere igen-

nem en ungdomsuddannelse. Det er dog vigtigt, at området til-

føres tilstrækkelige midler, da det vil kræve en væsentlig indsats

at overkomme landets spredte geografi og befolkningsstørrelse.

Unge, der ønsker en lang videregående uddannelse, er fortsat i

væsentligt omfang nødt til at søge til udlandet. Dette skaber en

udfordring, da en betydelig andel af de færdiguddannede ikke

vender tilbage til Grønland. En vigtig forudsætning for succes er,

at de unge også opnår de nødvendige sprogkompetencer, som

60%

70%

80%

90%

100%

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Grønland Danmark Færøerne

Figur

Ledighed fordelt på uddannelsesniveau

Ledighedsprocent opgjort for hver af de fire

uddannelsesniveauer

Grundskolen

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Note:

Søjlerne viser ledighedsgraden for hver af de fire uddannelsesniveauer i

Grønland fra 2018 til 2022.

Kilde:

Grønlands Statistik

8,1%

7,1%

7,5%

6,2%

5,5%

5,0%

1,9%

1,4%

0,9%

1,1%

2,4%

2,1%

2,3%

1,8%

1,5%

1,4%

0,4%

0,3%

0,4%

5,0%

4,3%

4,5%

3,7%

3,2%

2,9%

2018 2019 2020 2021 2022 2023

Gennemsnitlige ledighed

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

er afgørende for at klare sig på et stadig mere globalt arbejds-

marked.

Det er derfor positivt, at Holdbarheds- og Vækstplan II fokuse-

rer på uddannelsesområdet. Særligt tiltag som forbedret vejled-

ning og brobygning kan bidrage til et bedre match mellem kom-

petencer og arbejdsmarkedets behov. Dette gælder blandt an-

det fiskerisektoren, hvor der er stor efterspørgsel efter kvalifice-

ret arbejdskraft.

Det er dog tvivlsomt, om disse tiltag alene kan løfte uddannel-

sesniveauet i den grad og hastighed, som formentlig bliver en

samfundsøkonomisk nødvendighed. Der er behov for en bre-

dere og mere målrettet indsats for at sikre, at flere unge opnår

de rette kompetencer. Behovet for nytænkning er akut og også

her må der appelleres til samarbejde med andre lande, instituti-

oner og alle der kan gøre det realistisk muligt at højne uddan-

nelsesniveauet, startende i folkeskolen og videre til erhvervsfag-

lige og gymnasiale uddannelser. GrønlandsBANKEN kan ikke

vurdere om partnerskaber med EU som på råstofområdet kan

være en vej at gå, men behovet for nye tiltag der kan omsættes

til konkret udvikling, er yderst presserende.

Figur 12

Udvikling i uddannelsesniveau

Uddannelsesfordeling

Grundskolen

Ungdomsuddannelse

Videregående

uddannelse

Note: Søjlerne viser uddannelsesfordeling for befolkningerne mellem 25 og 64 år i Grøn-

land, EU og Danmark for 2002, 2012 og 2022.

Kilde: Grønlands Statistik, Eurostat og Danmarks Statistik

Demografiske udfordringer

De seneste årtier er andelen af ældre i den grønlandske befolk-

ning steget stødt, og denne udvikling ser ud til at fortsætte. I

2024 udgør personer over 60 år knap 16 % af befolkningen,

mens andelen over 70 og 80 år udgør henholdsvis knap 5 % og

Økonomisk Råds rapport fra efteråret 2023

1 % (se Figur 13). Sammenlignet med år 2000 er andelen af æl-

dre i alle tre aldersgrupper omtrent fordoblet. Denne udvikling

afspejler en positiv tendens med stigende levealder, men med-

fører samtidig betydelige udfordringer. Den stigende andel æl-

dre vil resultere i højere offentlige udgifter til ældrepleje, sund-

hedsvæsen og pension. Samtidig skaber øget velstand en for-

ventning om højere kvalitet i velfærdsydelserne, hvilket yderli-

gere øger presset på de offentlige finanser. Derfor udmun-

dende sundhedsforliget fra november 2023 også i, at der blev

afsat 35 mio. kr. til Sundhedsvæsenet. Derudover har den dan-

ske regering, på Naalakkersuisuts anmodning, ifm. den danske fi-

nanslov forslået at afsætte en sundhedspulje for 2025 til 2028

på 140 mio. kr., som skal dække grønlandske patienter, som visi-

teres til behandling i Danmark.

Presset forstærkes kun af et faldende i fødselstal. Fertiliteten i

Grønland er faldet med knap 26% fra 1990 til 2022, hvilket be-

tyder, at færre personer i den arbejdsdygtige alder i fremtiden

skal forsørge en voksende andel af ældre. Dette skaber en dob-

belt udfordring: De offentlige indtægter fra skatter forventes at

falde, mens udgifterne samtidig forventes at stige som følge af

den demografiske udvikling. Denne strukturelle udfordring er

ikke unik for Grønland, og kendetegner mange vestlige lander,

men ikke desto mindre er det en væsentlig strukturel problema-

tik.

Figur 13

Udvikling i andel af befolkning over 60, 70 og 80 år

Andel af befolkning over 60, 70 og 80 år

Note: Andel af befolkningen, som har en alder på over 60, 70 og 80 år for 2000 til 2024.

Kilde: Grønlands Statistik

At de offentlige udgifter i fremtiden vil stige mens indtægterne

vil falde medfører, at finanspolitikken ikke er holdbar, og der vil

ifølge Økonomisk Råd mangle en årlig finansiering på over 1

mia. kr.

Dette svarer til omkring 6% af BNP, og netop denne

størrelse underbygger nødvendigheden af reformer.

71%

65%

57%

14%

19%

18%

23%

18%

15%

21%

25%

30%

51%

40%

33%

52%

47%

42%

11%

14%

35%

41%

49%

25%

35%

43%

2003 2013 2023 2003 2013 2023 2003 2013 2023

Grønland Danmark EU

7,7%

15,9%

2,5%

4,9%

0,5%

1,0%

10%

15%

20%

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

Andel over 60 år

Andel over 70 år

Andel over 80 år

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Reformbehovet på baggrund af denne udfordring har været be-

handlet i økonomisk råd og i dette afsnit i GrønlandsBANKENs

årsrapport gennem en lang årrække, mens tiltagene for at rette

op i samme tidsrum har været begrænsede.

I 2023 besluttede Inatsisartut at afskaffe den gensidige forsør-

gerpligt ved beregning af pension for alders- og førtidspensioni-

ster. Denne ændring fjerner de økonomiske incitamenter, der

hidtil fik ældre til at forlade arbejdsmarkedet tidligere end nød-

vendigt. Ændringen er derfor et positivt skridt, da den kan bi-

drage til at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, hvilket vil have

en samfundsøkonomisk gevinst, samtidig med, at det vil øge ar-

bejdsudbuddet til et presset arbejdsmarked. Dog er det vigtigt

at bemærke, at dette initiativ alene ikke er tilstrækkeligt til at

løse Grønlands strukturelle holdbarhedsproblem.

Udover at øge incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet, har

Inatsisartut hævet pensionsalderen af flere omgange. Først fra

65 til 66 år og senere til de nuværende 67 år. Derudover for-

ventes konkrete forslag til en automatiseret tilpasning af pensi-

onsalderen med udgangspunkt i restlevetiden for at i imøde-

komme stigende udgifter ved stigende levealder. Særligt vigtigt,

idet det nuværende pensionssystem i minimal grad er baseret

på private pensionsopsparinger.

Tiltagene vil samtidig have en effekt ved at reducere ulighed i

samfundet der går på tværs af hele befolkningen. I Grønland var

andelen der levede i relativ fattigdom

12% i 2022. Dette er

mere end tre gange så stor som andelen i Danmark og Færø-

erne, der ligger på omkring 3-4%, Figur 14. Andelen som lever i

relativ fattigdom, er generelt voksende. I årene omkring Covid-

19-pandemien var andelen i særdeleshed høj, men ser man

bort fra disse år, er udviklingen generelt opadgående.

Relativ fattigdom angiver andelen af befolkningen, som lever for mindre end 50% af lan-

dets medianindkomsten korrigeret for den familiære sammensætning.

Figur 14

Ulighed i Grønland sammenlignet med Danmark og

Færøerne

Andel af befolkningen i relativ fattigdom

Note: Andelen af befolkningerne over 14 år, hvis indkomst er under 50% af medianen af

den ækvivalerede disponible indkomst. Den ækvivalerede disponible indkomst er et

indkomstmål, som korrigerer indkomsten på baggrund af familiesammensætning,

dvs. de stordriftsfordele, som kan opstå af at være flere voksne, og de udgifter, som

er forbundet med at have børn.

Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik

For at håndtere de strukturelle udfordringer i et tempo, der

forhindrer dem i at vokse sig uoverskueligt store, er det afgø-

rende at betragte dem som sammenhængende dele af en hel-

hed. At forbedre et område kan ofte have afledte positive ef-

fekter andre steder. For eksempel kan et løft i uddannelsesni-

veauet bidrage til højere arbejdsdeltagelse, øget produktivitet og

reduceret ulighed. Disse forbedringer kan samtidig skabe bedre

vilkår for social mobilitet, hvilket yderligere kan styrke uddannel-

sesniveauet. Ved at fokusere på de gensidige sammenhænge

mellem områderne kan man skabe en positiv spiral, der løfter

samfundet som helhed.

Udefrakommende investeringer som en af flere

drivkræfter for Grønlands fremtid

Reformer der primært påvirker de indenlandske forhold og den

samfundsøkonomiske holdbarhed kan og bør suppleres af gode

rammer for at tiltrække udenlandske investeringer. For at sikre

Grønlands økonomiske vækst og bæredygtige udvikling er det

afgørende ikke at lukke ned for mulighederne for udefrakom-

mende investeringer. Grønlands egen kapital og arbejdskraft er

allerede fuldt udnyttet, og fremtidig vækst kræver tilførsel af ka-

pital, erfaring og viden fra udenlandske aktører. Disse investerin-

ger kan spille en central rolle i at understøtte innovation, effekti-

visering og en strategisk udvidelse af erhvervsstrukturen.

Mens andre lande aktivt forsøger at gøre sig attraktive overfor

udenlandske investeringer er der i Grønland ofte en bekymring

12%

10%

15%

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Grønland Danmark Færøerne

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

for, at udenlandsk ejede virksomheder tager økonomisk afkast

og værdier ud af landet. Selvom det er helt afgørende at inve-

storer kan få et legitimt afkast, bør denne bekymring adresseres

og fremme ansvarlige investeringer. Udenlandske investeringer

skaber unikke muligheder. De kan sikre, at Grønland tiltrækker

og opbygger knowhow inden for grønne energiløsninger, tu-

risme og råstofsektoren – sektorer, der rummer stort vækstpo-

tentiale. For at dette kan lykkes, er det nødvendigt at etablere et

stabilt og attraktivt investeringsmiljø, hvor klare rammer og poli-

tisk lydhørhed sikrer, at samarbejdet mellem lokale og internati-

onale aktører er værdiskabende.

Impact-investeringer og blended finance kan være relevante

redskaber i denne sammenhæng. Impact-investeringer fokuserer

på at skabe både økonomisk afkast og positive sociale eller mil-

jømæssige effekter, såsom fremme af grønne energiløsninger el-

ler styrkelse af lokalsamfundet. Blended finance er en model,

hvor offentlig og privat kapital kombineres for at reducere risi-

koen for private investorer og samtidig sikre investeringer i pro-

jekter med stor samfundsmæssig betydning. Disse metoder kan

understøtte Grønland i at tiltrække investeringer, der ikke blot

gavner investorer, men også sikrer en bæredygtig udvikling til

gavn for samfundet som helhed.

I en grønlandsk kontekst er det afgørende, at den nødvendige

regulering og rammebetingelser ikke hæmmer dette samar-

bejde, men i stedet fremmer ansvarlige og bæredygtige investe-

ringer.

Det er afgørende, at Grønland ikke lukker sig om sig selv, men i

stedet balancerer internationale investeringer med lokale inte-

resser. Gennem tæt samarbejde og en anerkendelse af legitimi-

teten af økonomisk afkast af investeringer kan Grønland ud-

nytte sin unikke position og sikre en fremtid med en tilstrække-

lig og attraktiv samfundsudvikling.

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Kort om GrønlandsBANKEN

GrønlandsBANKEN blev stiftet i 1967 af en kreds af danske

banker. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 26. maj

1967 i Danske Bankers Fællesrepræsentations lokaler i Køben-

havn. Hermed var den første bank i Grønland en realitet. Åb-

ningsdagen blev 1. juli 1967.

Ni måneder før havde Bikuben (i 1985 omdannet til Nuna

Bank) oprettet en filial i Nuuk. I 1997 fusionerede Grønlands-

BANKEN og Nuna Bank.

GrønlandsBANKENs mission

”GrønlandsBANKEN skaber indtjening og værdi gennem rådgiv-

ning og ydelser på det finansielle område til alle borgere og virk-

somheder i Grønland. Vi løfter samfundet ved at fremme finan-

siel forståelse, samarbejde med uddannelsessteder og erhvervs-

livet samt understøtte bæredygtige lokale initiativer og udvik-

ling.”

Bankens mission skal dermed ses i et bredere perspektiv, hvor

GrønlandsBANKEN kan opfattes som Hele Grønlands Bank.

Det medfører et udvidet ansvar for at deltage positivt og aktivt

i samfundsudviklingen og bidrage til at skabe muligheder i det

grønlandske samfund og samtidig sikre en solid finansiel virk-

somhed. Denne væsentlige rolle er GrønlandsBANKEN yderst

bevidst om.

GrønlandsBANKENs værdier

GrønlandsBANKENs værdier er fast forankret i banken og hos

medarbejderne. Værdierne er

Engagerede, Ordentlige, Kunde-

orienterede og Udviklingsorienterede. Værdierne virker som

rettesnor for, hvorledes vi agerer og ønsker at blive opfattet i

og udenfor banken.

GrønlandsBANKENs strategi, vision og målstyring

GrønlandsBANKENs bestyrelse har i december 2024 godkendt

bankens strategi for de kommende år. ”Strategi 2028” skal un-

derstøtte visionen og målet om at være ” til gavn for Grønland”.

Strategien fastsætter bankens væsentligste udviklingsområder

for de kommende år, ligesom der udstikkes en overordnet

handlingsplan. Banken søger at inddrage alle medarbejdere i at

løfte banken mod det formulerede mål om at være ” til gavn

for Grønland”.

GrønlandsBANKEN ønsker hermed at sikre en fortsat god ud-

vikling af banken gennem et afbalanceret fokus på de tre hoved-

områder:

Forretningsudvikling, medarbejderudvikling og

kundeoplevelse

Hovedområderne indgår årligt i en målstyring, som løbende til-

passes den langsigtede strategi og vision 2028. GrønlandsBAN-

KEN vil derved sikre, at vi fortsat giver værdi til samfundet og er

den foretrukne bank for kunder, aktionærer, medarbejdere og

dermed leve op til visionen om at være ” til gavn for Grønland”.

Figur 15

Bankens vision 2028 - til gavn for Grønland

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal i sammendrag

1.000 kr.

2024

2023

2022

2021

2020

UDVALGTE DRIFTSPOSTER:

Netto rente- og gebyrindtægter

470.264

435.012

351.485

338.933

326.513

Kursreguleringer

28.578

40.058

-39.356

11.219

136

Andre driftsindtægter

5.400

5.803

6.588

6.185

5.369

Udgifter til personale og administration

226.362

211.166

195.056

186.385

178.734

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver

9.017

8.158

7.320

7.014

6.948

Andre driftsudgifter

4.255 2.815

2.706

2.497

2.610

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

18.909

14.160

4.523

1.537

12.828

Resultat før skat

245.699

244.574

109.112

158.904

130.898

Skat

36.689 52.179

10.361

26.072

34.671

Årets resultat

209.010

192.395

98.751

132.832

96.227

UDVALGTE BALANCEPOSTER:

Udlån

5.030.995 4.812.975

4.353.585

3.783.681

4.006.248

Indlån

7.152.807 6.413.469

5.942.479

5.363.871

5.847.772

Egenkapital

1.593.622 1.479.123

1.318.592

1.267.911

1.176.917

Aktiver i alt

10.021.543 8.840.981

7.949.566

7.226.988

7.438.325

Eventualforpligtelser

1.422.643 1.774.426

1.934.125

1.781.465

1.621.831

NØGLETAL FOR BANKEN (I PROCENT)

Primo

egenkapitalforrentning før skat og udbytte 17,5 18,9

9,0

13,9

12,1

Primo egenkapitalforrentning efter skat og udbytte

14,9 14,9

8,1

11,6

8,9

Kapitalprocent

26,9 26,0

23,6

24,4

23,5

Individuelt solvensbehov

11,1 11,1

11,1

10,7

11,2

NØGLETAL PR. AKTIE I KRONER

Årets resultat pr. aktie før skat

136,5 135,9

60,6

88,2

72,7

Årets resultat pr. aktie efter skat

116,1 106,9

54,9

73,8

53,5

Indre værdi pr. aktie

885 822

733

704

654

Udbytte pr. aktie

100 55

Ultimo kurs

700 625

590

598

590

Definition af egne nøgletal

Primo egenkapitalforretning før skat og efter udbytte

Resultat før skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Primo egenkapitalforretning efter skat og

efter udbytte

Resultat efter skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Ledelsesberetning for året 2024

Hovedaktivitet

GrønlandsBANKENs hovedaktivitet er at tilbyde finansielle ydel-

ser til private kunder, erhvervskunder og offentlige institutioner

i Grønland. Banken ønsker at tilbyde et bredt produktsortiment

tilpasset det grønlandske samfund og kundernes behov kombi-

neret med professionel rådgivning.

Resultatopgørelsen

Nettorenteindtægterne udviser en stigning på t.kr. 30.259 i for-

hold til 2023. Et renteniveau højere end forventet, og udlåns-

væksten i 2024 har påvirket udlånsrenterne positivt. Markeds-

renterne i 2024 har også positivt påvirket afkastet af bankens

overskudslikviditet både ved de direkte placeringer i National-

banken og obligationsrenter.

Udbytte af bankens aktiebeholdning udgør t.kr. 8.859 mod t.kr.

2.155 sidste år. Udviklingen skyldes, at DLR Kredit har udbetalt

udbytte for første gang.

Gebyr- og provisionsindtægter viser et fald på t.kr. 1.803 fra

2023 til 2024. Det igennem året faldende garantiomfang og be-

talingsformidlingsgebyrer driver faldet. I alt er netto rente- og

gebyrindtægter steget med t.kr. 35.252 til t.kr. 470.264.

Andre driftsindtægter, der primært består af eksterne lejeind-

tægter fra bankens boliger, udgør t.kr. 5.400 mod t.kr. 5.803 i

2023.

Udgifter til personale og administration er steget med t.kr.

15.196 til t.kr. 226.362. Personaleudgifterne er øget som følge

af overenskomstmæssig lønstigning og flere opnormeringer. Det

gennemsnitlige antal helårsansatte er forøget med ca. 10 perso-

ner i 2024. Administrationsomkostningerne udgør et højere ni-

veau på t.kr. 106.438, mod t.kr. 102.054 i 2023. Det højere ni-

veau dækker både over en stigning i BEC- og øvrigt IT-

omkostninger samt marketingomkostninger.

Afskrivninger på ejendomme og inventar er forøget til t.kr.

9.017 mod t.kr. 8.158 i 2023. Flere personaleboliger har forøget

afskrivningerne i 2024.

Andre driftsudgifter er steget med t.kr. 1.440 til t.kr. 4.255. An-

dre driftsudgifter omfatter primært drift og vedligeholdelse af

bankbygninger, samt bidrag til garanti- og afviklingsformue. Det

er primært vedligeholdelse af bankbygninger som udgør om-

kostningsstigningen.

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger er dermed

højere end i 2023, og udgør t.kr. 236.030 mod t.kr. 218.676 i

2023.

Udvalgte Hoved- og nøgletal pr. kvartal (tal ikke revideret)

1.000 kr.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

2024

2023

Nettorente

- og gebyrindtægter 114.392

113.509

122.734

119.629 119.981 111.043 99.933

104.056

Omkostninger og afskrivninger

65.959

56.190

58.299

59.186

61.918

51.492

51.814

56.914

Andre driftsindtægter

1.428

1.355

1.316

1.301

1.346

1.451

1.613

1.392

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger

49.861

58.674

65.751

61.744 59.409 61.002 49.732

48.534

Kursreguleringer

6.004

18.657

-1.450

5.367

20.248

8.817

3.085

7.907

Nedskrivning på udlån mv.

3.745

3.892

5.946

5.326

5.907

1.974

-713

6.992

Resultat før skat

52.120

73.439

58.355

61.785 73.750 67.845 53.530

49.449

Årsrapport

2024

Ledelsesberetning

Ses der isoleret på fjerde kvartal 2024 udgør nettorente- og ge-

byrindtægterne 114.392 t.kr. mod t.kr. 119.981 i samme peri-

ode i 2023. Udviklingen i 4. kvartal 2024 skyldes primært højere

gebyrindtægter i 4. kvartal end i 3. kvartal af 2024. Sammenlig-

nes kvartalerne i 2024 og sidste kvartal af 2023, så viser udvik-

lingen faldende renteindtjening. Dette på trods af et højere ud-

låns- og indlånsniveau og dermed er der tale om en negativ ef-

fekt fra det faldende renteniveau i sidste del af 2024

De samlede omkostninger er på et højere niveau end samme

periode året før og udgør t.kr. 65.959 mod t.kr. 61.918 i fjerde

kvartal 2023. Stigningen dækker særligt over førnævnte opnor-

mering på personaleområdet. Samtidig er der afholdt flere per-

sonaleomkostninger af engangskarakter i 4. kvartal af 2024, som

ikke var tilfældet i 2023. Kursreguleringer udgør kr. 6 mio. og er

dermed betydeligt lavere end i kvartalet før og i samme kvartal i

2023. Nedskrivninger og hensættelser er med t.kr. 3.745 lavere

end samme periode sidste år. Resultat før skat udgør i fjerde

kvartal dermed t.kr. 52.120 mod t.kr. 73.750 i samme kvartal i

2023.

For året som helhed udgør kursregulering på værdipapirer og

valuta en gevinst på t.kr. 28.578 mod en gevinst på t.kr. 40.058 i

2023. Bankens beholdning af sektoraktier viser en lavere gevinst

end sidste år, men det skal ses i sammenhæng med et forøget

aktieudbytte. Markedsudvikling har givet større udsving i kursre-

guleringen på bankens obligationsbeholdning, men fortsat en ge-

vinst for året på kr. 16,0 mio. i 2024 mod en gevinst på kr. 23,7

mio. i 2023.

Nedskrivninger på udlån m.v. udgør i 2024 t.kr. 18.909, hvilket

er t.kr. 4.749 højere i forhold til 2023. Der er fortsat tale om et

beskedent samlet niveau. De samlede nedskrivninger udgør

0,3% af bankens udlån og garantier. Banken ser fortsat en gene-

rel stærk kreditkvalitet i udlånsporteføljen.

I tillæg til bankens individuelle nedskrivningsmodeller afsættes et

managementtillæg, som ved udgangen af 2024 samlet udgør kr.

42,3 mio. Tillægget adresserer branche- og bonitetsrisiko, men i

særdeleshed også risici forbundet med stigende inflation og

konjunkturusikkerheder.

Resultat før skat udgør t.kr. 245.699 mod t.kr. 244.574 i 2023.

Årets resultat ligger dermed indenfor det interval, som blev

oplyst i oktober 2024 på kr. 225-250 mio. Resultatet før skat

forrenter egenkapitalen med 16,0 %.

Skat er beregnet med 25 % af resultatet før skat reguleret for

ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede udgifter.

Resultatet efter skat udgør herefter t.kr. 209.010 i 2024 og for-

renter egenkapitalen med 13,6 %.

Balance og egenkapital

GrønlandsBANKENs balance udgør ultimo 2024 et rekordhøjt

niveau på t.kr. 10.021.543, hvilket er en stigning på t.kr.

1.180.562 i forhold til 2023. Indlån har gennem hele 2024 vist

en stigende tendens og udgør ultimo 2024 t.kr. 7.152.807. I for-

hold til 2023 er det en stigning på t.kr. 739.338. Det er primært

i det offentlige kundesegment og blandt erhvervskunder, at ind-

lånet er steget i 2024. Den altovervejende del af bankens indlån

er anfordringsmidler.

Udlån er i 2024 vokset med 4,5% eller t.kr. 218.020 til t.kr.

5.030.995. Ved indgangen til 2024 var det bankens forventning,

at den økonomiske udvikling i Grønland ville medføre en stig-

ning i udlån i 2024, men generelt med lavere væksttakt end i

forrige år. Samtidig er bankens garantier faldet med t.kr.

351.783 til t.kr. 1.422.643. Banken har indgået en ny garantiaf-

tale med DLR Kredit, som indbefatter lavere garantistillelser end

hidtil, og det er den primære årsag til faldet.

De samlede udlån og garantier er dermed faldet med i alt t.kr.

133.763 til t.kr. 6.453.638.

Udvikling i forretningsomfang.

t.kr.

Bankens obligationsbeholdning er vokset med t.kr. 195.420 til

1.498.540.

Grunde og bygninger er steget med t.kr. 12.718 til t.kr. 310.860

i 2024. Et stigende medarbejderantal har medført, at banken i

2024 har anskaffet 5 nye personaleboliger.

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

4.500.000

5.000.000

5.500.000

6.000.000

6.500.000

7.000.000

7.500.000

2020 2021 2022 2023 2024

Indlån Udlån Garantier

Årsrapport

2024