
 
 1. halvår 2024 
 
 
fastsatte kriterier at vurdere, om der eksisterer et veludviklet og 
veletableret marked for beboelses- og erhvervsejendomme på 
Færøerne og i Grønland. Vurderingen har betydning for kapital-
belastningen af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom. 
Derfor har Finanstilsynet efterfølgende sendt notatet i høring 
og rettet henvendelse til de nordatlantiske pengeinstitutter, her-
under GrønlandsBANKEN tillige med realkreditinstitutter med 
nordatlantiske ejendomseksponeringer for en yderligere belys-
ning af ejendomsmarkedet i Grønland.  
GrønlandsBANKEN har på den baggrund leveret et supple-
rende erfaringsgrundlag til Finanstilsynet baseret på lokalkend-
skab til det grønlandske ejendomsmarked for at understøtte en 
vurdering af, at der eksisterer et veludviklet og veletableret mar-
ked for ejendomme i Grønland. 
Afklaringen af ejendomsmarkedets status i Grønland forventes 
at foreligge i 3. kvartal af 2024. 
Finansielle risici 
GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige finan-
sielle risici, som styres på forskellige niveauer i organisationen. 
Bankens finansielle risici udgøres af: 
Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at debitorer eller mod-
parter misligholder indgåede betalingsforpligtelser. 
Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien af fi-
nansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter fluktu-
erer ved ændringer i markedspriser. GrønlandsBANKEN hen-
regner tre typer risici til markedsrisikoområdet: renterisiko, va-
lutarisiko og aktierisiko. 
Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsom-
kostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at ban-
ken forhindres i at opretholde den vedtagne forretningsmodel, 
som følge af manglende finansiering/funding eller ultimativt risi-
koen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsfor-
pligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering/fun-
ding. 
Operationel risiko: Risiko for at banken helt eller delvist må tage 
økonomiske tab som følge af utilstrækkelig eller uhensigtsmæs-
sige interne procedurer, menneskelige fejl, IT-systemer mm. 
Kapitalforhold 
GrønlandsBANKEN skal i henhold til lovgivningen have et kapi-
talgrundlag, der understøtter risikoprofilen. Banken opgør kre-
dit- og markedsrisikoen efter standardmetoden og operationel 
risiko efter basisindikatormetoden. 
NEP-krav 
Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal ses som et led i gen-
opretning af pengeinstitutter. Dette indebærer, at institutter 
omfattet af kravet, skal opretholde en andel af kapitalinstrumen-
ter og gældsforpligtelser, som i en afviklingssituation skal ned-
skrives eller konverteres før simple krav.  
GrønlandsBANKEN fik d. 30. november 2023 fastsat et revide-
ret NEP-krav på 30,2 % af bankens risikovægtede aktiver pr. ul-
timo 2022. NEP-kravet indfases i perioden 2022 til 2027. Den 
lineære indfasning bevirker, at banken i 2024 skal opfylde et 
NEP-krav på 7,55 %. Dette betyder, at banken henover de 
kommende år skal dække det indfasede krav ved udstedelse af 
kapitalinstrumenter og konsolidering af egenkapitalen.  
Banken har i forlængelse af det fastsatte NEP-krav foretaget ud-
stedelser i både 2021, 2022 og 2023. Der er samlet udstedt kr. 
175 mio. i Senior Non-Preferred og kr. 65 mio. i efterstillede 
kapitalindskud.  
Banken forventer også i 2024 at foretage udstedelser.  
 
Kapitalkrav 
1. halvår 
2024  År 2023 
Søjle I  8,00%  8,00% 
Solvensbehov  11,00%  11,06% 
SIFI bufferkrav  1,50%  1,50% 
Kapitalbevaringsbufferkrav  2,50%  2,50% 
NEP-krav (lineær indfasning fra 1/1-22)  7,55%  4,90% 
Samlet kapitalkrav  22,55%  19,96% 
    
 
Kapitalgrundlag jf. note 18  1.450.360  1.450.158 
SNP udstedelse  174.133  173.969 
NEP kapitalgrundlag  1.624.493  1.624.127 
    
 
Kapitaloverdækning  6,45%  9,14% 
  
Solid kapitalbase 
I henhold til lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen og di-
rektionen sikre, at GrønlandsBANKEN har et tilstrækkeligt kapi-
talgrundlag. Det tilstrækkelige kapitalgrundlag er den kapital, der 
efter ledelsens vurdering som minimum skal til for at dække alle 
risici. 
GrønlandsBANKEN blev udpeget som SIFI-institut i april 2017.