Untitled

Grønlandsbanken A/S

CVR-nr. 80050410

Meddelelse til Nasdaq OMX Copenhagen

2/2024

Årsrapport

202

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning 2

Årsrapporten i overblik 2

Det grønlandske samfund og økonomien 5

Kort om GrønlandsBANKEN 20

Hoved- og nøgletal i sammendrag 21

Ledelsesberetning for året 2023 22

Ledelsespåtegning 34

Revisionspåtegning 35

Resultatopgørelse 40

Totalindkomstopgørelse 41

Balance 42

Egenkapitalopgørelse 42

Pengestrømsopgørelse 44

Noteoversigt 46

Noter til årsrapporten, herunder anvendt regnskabspraksis 47

Bestyrelse og direktion 81

Oplysninger om GrønlandsBANKEN 85

Finanskalender og fondsbørsmeddelelser 86

Indhold

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Årsrapporten i overblik

Vækst i forretningsomfanget og rekord resultat

2023 har været et år præget af stigende renter og stigende in-

flation, men den grønlandske økonomi har vist sig robust med

en forventeligt ganske pæn vækst i 2023. Både udviklingen i de

finansielle markeder og Grønlands robusthed afspejler sig i ban-

kens årsrapport for 2023. Vækst i flere af bankens væsentlige

forretningsområder, et højere renteniveau, lave nedskrivninger

og positive kursreguleringer har givet banken indtjeningsrekord i

2023.

GrønlandsBANKEN opnåede i 2023 et resultat før skat på kr.

244,6 mio. mod kr. 109,1 mio. i 2022. Resultatet er på niveau

med den reviderede guidance i januar 2024 om et resultat i ni-

veauet kr. 244 mio., men væsentligt over forventningen ved

årets start om et resultat på kr. 130-170 mio.

Basisdrift på forbedret niveau

Bankens basisdrift er forbedret væsentligt fra kr. 153,0 mio. i

2022 til kr. 218,7 mio. i 2023.

Efter rekordhøjt udlån i 2022 er udlånet vokset yderligere i

2023. Udlånet er vokset med kr. 459 mio. og udgør kr. 4.813

mio. ved udgangen af 2023, hvilket er det højeste niveau i ban-

kens historie. Stigningen i udlånet er en følge af bankens gode

markedsposition og en fortsat gunstig udvikling i den grønland-

ske økonomi, hvor erhvervslivet i 2023 har udvist stor

investeringslyst. På to år er udlånet dermed øget med over kr. 1

mia. Det vidner om at der har været god aktivitet i særligt det

grønlandske erhvervsliv, men også om, at GrønlandsBANKEN i

betydelig grad understøtter samfundsudviklingen og ikke mindst

at vi står konkurrencemæssigt stærkt.

Nettorenteindtægterne er i 2023 steget med kr. 86,5 mio. eller

36% til kr. 329,7 mio. Stigningen er markant og dækker bl.a.

over at udlånet i hele 2023 har været højt. Samtidig har rente-

stigningerne forøget både obligations- og udlånsrenteindtæg-

terne. Obligations- og pengemarkedsrenterne har derudover

forbedret forrentningen af bankens overskudslikviditet.

Høj konverteringsaktivitet ultimo 2022 og lidt lavere aktivitet på

det private boligmarked i 2023 er medvirkende til, at garanti-

omfanget er faldet i 2023. Garantierne udgør ved udgangen af

2023 kr. 1.774 mio. mod kr. 1.934 mio. kr. i 2022.

Indlånsrenterne er også steget markant i 2023, hvor banken i

lighed med de fleste pengeinstitutter har tilbudt nye indlånspro-

dukter med bedre forrentning for bankens kunder.

Gebyr- og provisionsindtægter er faldet i 2023 sammenlignet

med året før. Det er bl.a. det faldende garantiomfang og forsik-

ringsområdet, som er de væsentligste årsager til dette fald.

Ledelsesberetning

DKK million

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

100

150

200

250

300

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

DKK million

Resultat før skat Primo egenkapitalforrentning før skat og efter udbytte

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Omkostningerne er også forøget i 2023. Personaleudgifterne er

forøget og det samlede antal helårsansatte er forøget med 6

ansatte ligesom overenskomststigning også har øget posten. Ad-

ministrationsomkostninger er også forøget i 2023. Årsagen er

bl.a. en stigning i BEC-omkostningerne, kortområdet og om-

kostninger til uddannelse af bankens medarbejdere.

Begrænsede tab og nedskrivninger

Nedskrivninger og hensættelser udgør beskedne kr. 14,2 mio. i

2023 mod kr. 4,5 mio. i 2022. Selv om der er tale om en stig-

ning er det samlede nedskrivningsniveau fortsat lavt, og dækker

over en betydelig management-reservation på nu ca. kr. 45,6

mio. inkl. beløb til afledt konjunktureffekt fra stigende inflation

og stigende renter. Med det lave nedskrivningsniveau har sam-

fundet og kunderne endnu engang vist en betydelig økonomisk

robusthed.

Betydelig kursgevinst

Bankens likviditet er placeret på pengemarkedet, i obligationer

og i et vist omfang i sektoraktier. Rentemiljøet har medført

større kursgevinster på bankens obligationer. Bankens sektorak-

tier og valutaområdet bidrager også positivt. Kursreguleringerne

udviser i 2023 en gevinst på kr. 40,1 mio. mod et tab på kr.

39,4 mio. i 2022.

Vækst i banken

Banken har igen oplevet en markant vækst i 2023. Udlånet er

øget med 10,6 % og har nået det højeste niveau i bankens hi-

storie, men også pensionsområdet vækster. Med basis i fort-

satte igangværende private og offentlige investeringer forventer

banken fortsat vækst i 2024, men på et lavere niveau end i

2023.

Balance, kapital og udbytte

GrønlandsBANKENs kapitalbelastende del af forretningen, sær-

ligt udlån og garantier er vokset i 2023, og det kræver fortsat

fokus på bankens kapital.

Som SIFI-udpeget pengeinstitut siden 2017 har dette betydet, at

bankens ledelse løbende vurderer kapitalstrukturen. Her er

hensynet til myndighedernes forventninger til, hvordan et pen-

geinstitut skal være kapitaliseret nu og i fremtiden væsentligt.

Derudover er der behovet for at have kapitalmæssige muskler

til at kunne deltage i kreditgivningen i Grønland.

Henset til den fortsatte indfasning af kravet til bankens NEP-

kapital har banken derfor i 2023 fortsat udstedelserne af både

Tier 2 og Tier 3 kapital.

Kapitalgrundlaget vurderes fortsat robust. Med ovenstående i

betragtning indstilles et udbytte på kr. 55 pr. aktie mod kr. 20

året før. Udlodningen udgør 51% af årets resultat, og banken

har herefter en solvensprocent på 26,0 mod 23,6 i 2022. Sol-

vensbehovet udgør uændret 11,1%.

Udviklingen i 2024

Grønland er ramt af stigende inflation, men ikke på samme ni-

veau som i andre lande, og på trods af, at der forventes en vis

stigning i inflationen i 2024, så forventer vi fortsat en gunstig ud-

vikling i bankforretningen.

Usikkerhed på kapitalmarkederne vil påvirke bankens kursregu-

leringer. Tab og nedskrivninger forventer vi dog fortsat på et

lavt niveau og afledte risici forbundet med inflation, stigende

renter og konjunkturusikkerhed for 2024 vurderes at være

adresseret med det nuværende nedskrivningsniveau.

Bankens forventning til årets resultat før skat i 2024 er herefter

kr. 180-230 mio. Forventningen svarer til udmeldingen i fonds-

børsmeddelelse af 14. december 2023.

Nuuk, den 27. februar 2024

Martin Birkmose Kviesgaard, Bankdirektør

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Det grønlandske samfund og økonomien

Det grønlandske samfund har igennem flere år med globale

usikkerheder lykkedes med at bibeholde en væsentlig økono-

misk vækst. Det skyldes primært høje fangstmængder afsat til

høje priser i fiskerisektoren, samt et fortsat højt investeringsni-

veau i byggeri- og anlægssektoren. Samlet har det skabt pres på

arbejdsmarkedet, som reelt er fuldt udnyttet. Samtidig er der et

betragteligt offentligt vedligeholdelsesefterslæb og væsentlige

vækstmuligheder i udvidelsen og etableringen af vandkraftanlæg

og infrastruktur.

Selvom Grønland fortsat befinder sig i en situation med høj ak-

tivitet og lav arbejdsløshed, er den nuværende finanspolitik

uholdbar. Det skyldes blandt andet en voksende forsørgerbrøk,

en stigende efterspørgsel efter bedre offentlige ydelser og

manglende kvalificeret arbejdskraft.

Med ”holdbarhed og vækstplanen II”, som blev offentliggjort i

november, tages der skridt mod samfundsøkonomisk holdbar-

hed. Konkret skal forøgelse af uddannelses- og kompetenceni-

veauet, diversificering af økonomien, budgetrestriktioner på de

offentlige udgifter og reformer af skatte-, afgifts- og pensionssy-

stemet sikre, at de langsigtede udgifter ikke overstiger indtæg-

terne. Vedtagelse og implementering kan dog i praksis vise sig

vanskelig.

I dette års årsrapport berører vi disse emner i fire overordnede

temaer. Det første tema omhandler den overordnede økono-

miske udvikling, andet tema berører de erhvervsmæssige ten-

denser og potentialer, det tredje tema behandler de strukturelle

udfordringer, som Grønland står over for, mens det fjerde og

sidste tema berører, om det grønlandske samfund er mod-

standsdygtig over for de fremtidige udfordringer.

Den overordnede økonomiske udvikling

Økonomisk vækst

På trods af de seneste års globale kriser har den grønlandske

økonomi endnu en gang vist sin styrke det seneste år. Forelø-

bige tal indikerer, at bruttonationalproduktet steg med 2,1 % i

2022 og forventes at stige med 2 % i 2023, se

Figur 1. Den

stadigt voksende økonomiske aktivitet er særligt drevet af

bygge- og anlægsaktiviteter, hvor selvstyrets fortsatte bruttoin-

vesteringer i særlig lufthavnsbyggerierne i Nuuk, Ilulissat og Qa-

qortoq dominerer.

Det vil være naturligt at forvente udsving i BNP i de kommende

år og måske fald, som følge af de seneste års store bygge- og

anlægsaktiviteter – bl.a. lufthavnsbyggerierne – som er på vej ind

i en afsluttende fase. Dertil vil de generelle rentestigninger virke

hæmmende for investeringer herunder i boligsektoren, hvilket i

de kommende år kan afdæmpe den økonomiske vækst.

Omvendt har der i 2023 fortsat været aktivitet i boligsektoren,

og der er fortsat et stort behov for investeringer i boliger,

havne, infrastruktur og forsyning. GrønlandsBANKEN vurderer

at væksten i 2024 må forventes på et noget lavere niveau end

de senere år og måske kortvarigt kan stagnere helt.

Figur 1

Den økonomiske udvikling

Realvækst i bruttonationalprodukt (BNP)

Note: Tallene for 2017-2019 er endelige tal, mens 2020-2021 er foreløbige tal. 2022-

2024* er foreløbige prognoser. Figuren viser realvækst i bruttonationalproduktet

(BNP) opgj ort i 2010-priser.

Kilde: Grønlands Statistik og Grønlands Økonomiske Råd.

Væksten i 2023 er fortsat bl.a. drevet af fiskerieksporten. Dette

skyldes både, at fangsten har været høj og prisudvikling har i en

del af året og i flere segmenter været gunstig. Væksten på mel-

lemlangt sigt vil i høj grad afhænge af udviklingen i fiskeriet, samt

hvorvidt aktiviteten i anlægs- og byggesektoren vil fortsætte. In-

vesteringerne i lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq afslut-

tes indenfor de kommende par år, mens store investeringer i

vandkraft må forventes derefter. Derudover forventes det, at

færdiggørelsen af lufthavne vil kunne fremme den turismegene-

rerede vækst.

På længere sigt vil Grønlands fortsatte økonomiske fremgang i

høj grad afhænge af de generelle strukturelle forhold. I denne

forbindelse vil investeringerne i lufthavnene skabe muligheder

for øget diversificering af økonomien.

En mere diversificeret økonomi er dog ikke nok til at sikre en

holdbar vækst på længere sigt. Grønland står overfor en række

udfordringer, der lægger pres på de offentlige finanser. Den

grønlandske befolkning bliver ældre, arbejdsstyrken er tæt på at

være fuld udnyttet og samtidig er der udfordringer på særlig

børne- og ungeområdet. Uden reformer vil dette medføre, at

statens udgifter på sigt overstiger dens indtægter. Dette mind-

sker det finanspolitiske råderum og hæmmer muligheden for at

udjævne konjunktursvingning og for at kunne finansiere rentable

samfundsinvesteringer, der kan sikre den fremtidige vækst.

0,1%

0,6%

2,8%

0,2%

1,3%

2,1%

2,0%

0,6%

2017 2018 2019 2020 2021 2022* 2023* 2024*

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Gældsopbygning

Selvstyret havde en nettoformue på 1,1 mia. kr. i 2022. Brutto-

gælden i selvstyret, kommunerne og de selvstyrrede selskaber

var derimod samlet på 7,3 mia. kr. Dette svarer til 35,5 % af

BNP, hvilket er en stigning på 8,1 %-point i forhold til 2021.

Denne gæld er steget de seneste år, som resultat af investerin-

gerne i bl.a. lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. I et inter-

nationalt perspektiv er det stadig et lavt niveau. Bruttogælden i

EU var i 2022 for eksempel 84 % af BNP, se

Figur 2. Bortset

fra i år 2023, hvor Naalakkersuisut forventer, at gældsniveauet

vil reduceres med 373 mio. kr., er det forventeligt, at niveauet

vil stige i de kommende år. Dette skyldes i høj grad den forven-

tede lånoptagning til vandkraftværkprojekterne, der forventes

påbegyndt i 2025. Indregnes disse, vil gældsniveauet fra 2024

stige og ende på 9,2 mia. kr. i 2026. Grønland øger således sin

risikoeksponering betragteligt i løbet af ganske få år gennem

denne øgede gældsætning. Derudover skal det fremhæves, at

den planlagte gældsopbygning ikke modsvarer det reelle investe-

ringsbehov, idet der er et vedligeholdelsesefterslæb i offentlig-

ejede boliger og infrastruktur. Det vil kræve investeringer af

samme størrelsesorden, som de nuværende investeringer i in-

frastrukturen at indhente dette efterslæb.

Det nuværende

gældsniveau, kan derfor ikke sammenlignes en-til-en med andre

lande, hvis disse løbende har vedligeholdt deres anlægsaktiver.

Generelt eksponerer en øget gældsætning Grønland for større

risici. Det er derfor afgørende, at lånoptagningen alene sker, når

det finansierer samfundsøkonomisk rentable investeringer. Sam-

tidig skal der være balance i de offentlige finanser. For at sikre

dette har Budgetloven siden 2021 bl.a. fastlagt, at Selvstyrets

DA-saldo som minimum skal balancere og at de samlede bevil-

linger til drift, tilskud og anlæg ikke må overstige en realvækst på

1 % over ét år og 2 % over fire. I praksis fungerer dette som et

Analyse nr. 13, Grønlandsk Økonomi, Nationalbanken; Redegørelse om landsplanlæg-

ning 2023 – det nødvendige vedligehold

reelt udgiftsloft, der kontrollerer udgiftsvæksten i den offentlige

sektor. Som det fremgår af Tabel 1 viser Finansloven et samlet

overskud på DA-saldoen på betydelige 1.270,3 mio. kr. for peri-

oden 2024-2027.

Figur 2

Offentlig rentebærende bruttogæld i Grønland,

Danmark og EU i 2022

Procent af BNP

Note: Grønland I måler bruttogælden i Selvstyret som andel af BNP. Grønland II måler brut-

togælden i Selvstyret, kommunerne og de offentligt ejede selskaber som

andel af BNP.

Kilde: Forslag til Finanslov 2023, Grønlands Statistik og Eurostat

Af tabellen fremgår det ligeledes, at landskassen afsluttede 2022

med et overskud på 113 mio. kr. Dette er betydeligt større end

det beskedne overskud, der blev budgetteret med i Finansloven

2022. Den markante afvigelse skyldes primært, at indtægterne

fra indkomstskatterne og afgifter blev bedre end forventet efter

COVID-19 pandemien. Efter to år med underskud havde

Landskassen således et overskud grundet højere indtægter end

forventet i 2022. På baggrund af den økonomiske aktivitet i

84,0%

30,1%

35,5%

0,3%

EU Danmark Grønland II Grønland I

Tabel

Selvstyrets DA

-saldo

2019

2020

2021

2022 2023

2024

2025

2026 2027

2019-

2022

2024-

2027

Budgetteret

-saldo FFL 2024

+91,4

+172,6

+233,0 +211,2

+708,2

Budgetteret

-saldo FL +7,2

+49,6

-76,2

+7,6 +6,1

+284,4

+317,1

+349,1 +319,7

-11,8

+1.270,3

Faktisk

-resultat +136,1

-134,8

-150,0

+113,2

114,5

Forskel

+128,9

-184,4

-73,8

+105,4

123,4

Note:

Et minus angiver et underskud. 2019-2022 er realiserede tal, mens 2023-2024 er vedtaget for året. 2025-2027 er budgetoverslag. Summen for 2019-2022 er beregnet under

antagelse, at det faktiske resultat for 2022 er lig det vedtagne.

Kilde:

Finansloven 2019, 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024 samt Forslag til Finanslov 2024

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

2023 er det realistisk at forvente et endnu bedre landskasse-

regnskab i 2023. Afvigelsen i 2023 vurderes igen at skyldes øget

skatte- og afgiftsindtægter, herunder en højere regulering af

bloktilskuddet som følge af den høje løn- og prisudvikling i Dan-

mark.

Det kan være fristende at udnytte det budgetterede betydelige

overskud over den næste 4-årige periode til at øge det offent-

lige forbrug. Grønlands aktuelle økonomiske og strukturelle ud-

fordringer taler imidlertid imod visse typer af investeringer. Det

nuværende økonomiske opsving lægger for eksempel allerede

pres på arbejdsmarkedet. Ved at udnytte det økonomiske råde-

rum til at føre en mere lempelig finanspolitik risikerer økono-

mien at overophede. Dette bør undgås, da finanspolitikken som

udgangspunkt er et værktøj, der skal anvendes til at stabilisere

makroøkonomien ved at udjævne effekterne fra konjunktur-

svingninger frem for det modsatte. Samtidig har den grønland-

ske økonomi strukturelt set et indtil videre uløst holdbarheds-

problem. Ud fra disse ræsonnementer bør det tilstræbes, at det

nye økonomiske råderum kun anvendes til at fortage nye sam-

fundsmæssigt rentable offentlige investeringer, der kan afhjælpe

strukturelle problemer og/eller mindske negative effekter af

økonomiske tilbageslag, og at disse investeringer sker gradvis

over en årrække.

Prisudvikling

Med det seneste års rentestigninger på globalt plan er den bety-

delige inflation verden har oplevet de seneste år begyndt at

komme under kontrol. Efter at ECB og Danmarks Nationalbank

har hævet renten er Danmark gået fra at have en inflation på

knap 9 % i 2022 til at have forbrugerpriser i 3. kvartal af 2023,

der kun er 1,3 % højere end sidste år. Dette er en generel ten-

dens på tværs af landegrænser. Som det fremgår af

Figur 3, har

Grønland i første omgang kun i mindre omfang været direkte

eksponeret for den inflationskrise, der i andre lande primært

var drevet af prisstigninger på gas- og olieprodukter. Dette skyl-

des, at Grønland dels har kunnet udnytte dets energiforsyning

fra vandkraft og dels KNI’s fastprisaftale på olie, hvilket har

skærmet forbrugerne for store prisstigninger på energi.

Fremtidsudsigterne for inflationen og væksten vurderes dog

med usikkerhed bl.a. fordi den eksisterende prissikringsaftale

med KNI på olie- og dieselprodukter udløber ved udgangen af

2023. I hvor høj grad den forventede energiprisstigning vil mani-

festere sig i inflationen for 2024 vil dog afhænge af det konkrete

indhold af en ny fastprisaftale. Derudover vil den generelle in-

ternationale inflationsudvikling ligeledes være afgørende for

Det Økonomiske Råds rapport, 2. halvår 2023

prisudviklingen i Grønland. Dette skyldes, at en relativ stor andel

af det grønlandske privatforbrug er importeret.

Figur 3

Udvikling i inflation

Indeks (2015=100)

Note: Udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2015 til 2023 med 2015 som indeks 100. Fi-

guren er opgjort med halvårlige intervaller. K3 er tredje kvartal.

Kilde: Grønlands Statistik, Danmark Statistik og Hagstova Færoya (Færøernes Statistik)

På baggrund af olieprisfald og faldende international inflation

skønner det Økonomiske Råd i deres rapport for 1. halvår af

2024, at inflationen for perioden 2023-2024 vil ramme ca. 7 %.

Den nuværende mangel på arbejdskraft både i Grønland og de

lande, hvor arbejdskraft importeres fra, må forventes sammen

med inflation at skabe et vist lønpres i Grønland. Der er derfor

usikkerhed forbundet med, hvordan reallønnen vil udvikle sig de

kommende år.

Udover den direkte påvirkning på forbrugerpriserne vil højere

oliepriser ligeledes mere indirekte hæve prisniveauet gennem

stigende omkostninger herunder i detailhandlen. På nuværende

tidspunkt vurderer GrønlandsBANKEN, at risikoen for at der

kommer et sådant skred i inflationsforventningerne, som væ-

rende begrænset. Dette hviler bl.a. på, at ECB’s stramme penge-

politik må forventes at kunne forankre inflationsforventnin-

gerne.

Boligmarkedet

På boligmarkedet i Nuuk har der over en længere periode væ-

ret en stabil vækst i kvadratmeterpriser, se

Figur 4. Over syv år,

frem til juni 2023, er priserne således vokset med 36 %, opgjort

i løbende priser. Dette er til trods for stigende renter, som bl.a.

i Danmark har sat en dæmper på boligmarkedet, se figur 4. Det

er GrønlandsBANKENs vurdering at et nedadgående prispres

må forventes, som følge af rentestigning og forventet energi-

prisstigning. Omvendt påvirker det positivt, at der fortsat er

økonomisk vækst og mange der flytter til Nuuk.

100

110

120

130

2015,

2016,

2017,

2018,

2019,

2020,

2021,

2022,

2023,

Grønland Danmark Færøerne

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Figur 4

Udvikling i boligpriser

Boligpriser i Nuuk, Danmark, København og Tórshavn,

indeks (2016=100)

Note: 2016=100. Prisudvikling er for Nuuk (Grønland), Danmark og København er opgjort

på baggrund af kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder, mens

prisudvik lingen for Tórshavn (Færøerne) er opgjort på baggrund af salgspriser. Pri-

serne er ikke korrigeret med forbrugerprisindekset og afspejler derfor den nominelle

boligprisudvikling. Data for Færøerne går kun til 2022 pga. manglende data. Data for

Nuuk i 2023 inkluderer kun det første halve år.

Kilde: FinansDanmark, GrønlandsBANKEN, og Hagstova Færoya (Færøernes Statistik)

Den store boligefterspørgsel i Nuuk er også tydelig, når den

gennemsnitlige liggetid betragtes. Fra 2018 til 2022 har liggeti-

derne i Grønland været betragteligt lavere i Nuuk end i Dan-

mark, se

Figur 5. Fra 2022 til 2023 er den gennemsnitlige ligge-

tid dog vokset fra 75 til 180 dage. Liggetiden skal dog tages med

et forbehold da mange boliger handles uden om ejendoms-

mægler, men det indikerer dog et vist nedadgående pres på bo-

ligpriser.

Boligmarkedet i Nuuk og de største byer i Grønland er efter

GrønlandsBANKENs vurdering påvirket positivt af urbanisering

og økonomisk vækst i disse byer. Udenfor de kommunale ho-

vedbyer er det vanskeligt at betragte et boligmarked på bag-

grund af begrænset antal private handler. Boligejerne i de grøn-

landske byer er samtidig gunstigt stillet ved at realkreditfinansie-

ring kun sker med fast rente og afdrag, hvorfor renteændringer

ikke umiddelbart påvirker ejerne.

Figur 5

Udvikling i gennemsnitlige liggetider

Gennemsnitlige liggetider i Nuuk og Danmark, dage

Note: Liggetider viser det gennemsnitlige antal dage et parcel-, rækkehus eller ejerlejligheder

har været til salg før det fjernes fra markedet. For Grønland medtages udelukkende

solgte boliger, mens de danske tal også medtager boliger, som ikke sælges. Liggetider

er beregnet ud fra salgs-/nedtagningsdato.

Kilde: GrønlandsBANKEN og FinansDanmark

Erhvervsforhold

En stor del af den grønlandske økonomi har i årtier været bun-

det op på fiskeri. I den private sektor er det dét erhverv, der

beskæftiger flest. Derudover er 98 % af den samlede vareek-

sport fisk og fiskeprodukter. Dette er uproblematisk, så længe

fiskeriet er godt. Omvendt er det skrøbeligt, da det påvirker

hele den grønlandske økonomi og bytteforhold jf. ovenfor. Det

er derfor fordelagtigt at diversificere økonomien til flere er-

hverv – herunder turisme og råstofudvinding.

Fiskeri

Efter en tilbagegang i eksportværdien af fisk og skaldyr under

Coronapandemien i 2020 og 2021, kom erhvervet for alvor til-

bage på et vækstspor i 2022. Eksportværdien steg med knap 22

% i forhold til 2021 til 5,8 mia. kr., se

Figur 6. Dette var det hø-

jeste niveau nogensinde og kan både tilskrives historisk høje ek-

sportpriser og store fangstmængder. Den gennemsnitlige kilo-

pris på rejer og hellefisk steg for eksempel med henholdsvis 10

og 15 % i løbet af 2022. I forlængelse heraf er det ikke forven-

teligt, at 2023 vil opleve en tilsvarende værdivækst indenfor fi-

skeri, da post-Corona effekten har udspillet sig. Ud fra forelø-

bige data estimerer GrønlandsBANKEN, at eksportværdien op-

retholder sit høje niveau i 2023, mens den vil falde med 236

mio. kr. i 2024 pba. faldende kvoter, se

Figur 6. Eftersom det

endnu er uvist præcis, hvordan de forventede olieprisstigninger

vil påvirke det indenskærs fiskeri, er det usikkert om oliemer-

omkostninger vil kunne opvejes af højere eksportpriser på fiske-

produkter. En yderligere risiko for 2024 er usikkerheden på

markedet for torsk, hvor priserne i 2023 på verdensmarkedet

har været faldende.

100

120

140

160

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Nuuk, kvadratmeterpris

Danmark, kvadratmeterpris

København, kvadratmeterpris

Tórshavn, salgspris

100

150

200

250

2018 2019 2020 2021 2022 2023

Nuuk Danmark

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

For at kunne opretholde en høj eksportværdi på længere sigt

kræver det, at fiskeriet både er effektivt og bæredygtigt. Jf. bl.a.

Fiskerikommissionens betænkning fra 2021 er dette imidlertid

ikke tilfældet i dele af fiskeriet. Fiskekvoterne for det kystnære fi-

skeri efter hellefisk og torsk ligger over de anbefalede bæredyg-

tige mængder. Årsagen til dette kan afspejle, at der tages hensyn

til andre socioøkonomiske faktorer. På længere sigt er dette

dog ikke en gangbar strategi, da et for højt fisketryk mindsker fi-

skebestanden og dermed det fremtidige fangstpotentiale. Det er

således nødvendigt at følge de biologiske anbefalinger. Naalak-

kersuisut har taget de første skridt med forslaget til en ny fiske-

rilov, der i skrivende stund er i høring. Med lovforslaget præsen-

terer Naalakkersuisut rammer for, hvordan fiskeriet i højere

grad kan blive biologisk bæredygtigt, uden at det sker på bekost-

ning af den økonomiske og sociale bæredygtighed. Naalakkersui-

sut påpeger, at særligt det sociale hensyn medfører, at det ikke

er muligt at følge alle Fiskerikommissionens anbefalinger til

fulde.

Hovedudfordringen er, at der er for mange, beskæftigede inden

for erhvervet ift. at kunne opretholde et økonomisk bæredyg-

tigt fiskeri. Med en begrænsning på fiskemængder og den aktu-

elle mangel på arbejdskraft i de øvrige erhverv, er det væsentligt

at afsøge mulighederne for at flytte dele af arbejdsstyrken til an-

dre erhverv, hvor værdiskabelsen er højere. En sådan omstilling

kan både afhjælpe manglen på arbejdskraft i de øvrige erhverv

og øge produktiviteten i fiskerisektoren.

En faktor der får betydning for fiskeriet i 2024 og 2025, er re-

duktionen i rejekvoten. Grønlands Naturinstitut har for 2024

anbefalet at fangsten af rejer ud for Vestgrønland sænkes med

15.000 tons sammenlignet med 2023, hvilket svarer til knap 15

%. I den politiske videre behandling og i overensstemmelse med

MSC-certificeringen er reduktionen fastlagt til 7.500 tons. Dette

får samfundsøkonomiske betydning i form af lavere BNP og

færre indtægter til Landskassen.

Departementet for Finanser og Skatter estimerer at reduktio-

nen vil koste landskassen 19,6 mio. kr.

Eftersom der er en del

uudnyttede rejekvoter fra 2023, der kan overflyttes til 2024, er

det dog forventningen, at fiskeriet vil ligge på næsten samme ni-

veau som i 2023, hvorfor de umildbart negative effekter på

samfundsøkonomien udskydes.

Kilde: https://naalakkersuisut.gl/Hoeringer/2023/11/2911_fiskeri?sc_lang=da

https://sermitsiaq.ag/node/247980

Figur 6

Eksportværdien af fisk og skaldyr

I mio. kr.

Rejer

Hellefisk

Torsk

Makrel

Lodde

Andre

fiskearter

Note: 2023* er skøn, hvor rejer, hellefisk og torsk er fremskrevet baseret på data for de før-

ste 10 måneder i 2023, mens makrel, lodde og andre fiskearter er fremskrevet ud

fra de første tre kvartalers eksport på grund af datatilgængelighed. Fremsk rivnin-

gerne beregnes på baggrund af sæsonmæssige tendenser fra de foregående års

fangst på fisketypeniveau. 2024** er fremskrivninger, hvor priser gennemsnitligt an-

tages at være ens med 2023, mens mængder antages at ændre sig tilsvarende kvote-

ændringer. Priserne er ikke korrigeret i forhold til forbrugerprisindekset og er derfor i

nominelle/løbende priser.

Kilde: Grønlands Statistik, Naalakkersuisut og egne skøn.

Turisme og luftfart

Fiskeri var ikke den eneste branche, der var hårdt ramt af Co-

rona-pandemien. Det samme gjorde sig gældende for turisme-

branchen. Allerede i 2022 var turismen dog tilbage på rette

spor. Antallet af udenlandske overnatninger endte med at være

hele 32 % højere end før Corona (se

Figur 7), mens antallet af

udenlandske flypassagerer steg med 8 % (se

Figur 8). På tilsva-

rende vis kom antallet af krydstogtturister tilbage til sit tidligere

niveau. Denne generelle turismeopblomstring i 2022 var ikke

unik for Grønland. Flere lande oplevede derfor en lignende

fremgang. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er dette na-

turligvis attraktivt. Internationale studier viser f.eks., at den inter-

nationale adventure-turisme, forventes at vokse med 50 % frem

mod 2027.

Det er særligt denne type af turister, der besøger

Grønland. Baseret på data frem til tredje kvartal 2023, tyder det

på, at udviklingen fortsætter. Usikkerheden genereret af de se-

neste års globale kriser synes således endnu ikke at have hæm-

met rejselysten til Grønland. I de kommende år bliver det afgø-

rende, at både flykapacitet og aftageapparat udbygges for, at

https://www.technavio.com/report/adventure-tourism-market-industry-size-analysis

4.833

4.774

5.819

5.832

5.596

2020 2021 2022 2023* 2024**

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Grønland kan få andel i f.eks. det potentiale der ligger i væksten

i adventure-turisme.

Figur 7

Udvikling i udenlandske hotelovernatninger

Antal udenlandske hotelovernatninger, akkumuleret årligt

Note: Figuren viser antallet af udenlandske hotelovernatninger for 2019 til 2023. Uden-

landsk henviser til alle lande som ikke er Grønland, dvs. Danmark inklusive. Antallet

af hotelovernatninger er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræ-

senterer det samlede årlige antal. For 2023 medtages de første 9 måneder grundet

datatilgængelighed.

Kilde: Grønlands Statistik

I 2024 er den helt store begivenhed, at lufthavnen i Nuuk for-

ventes at stå færdig til november, mens lufthavnen i Ilulissat for-

ventes at stå færdig i løbet af 2025. Dette muliggør, at internati-

onale fly vil kunne lande med direkte flyvninger. Kalaallit Air-

ports (KAIR) forventer at antallet af flypassagerer årligt vil stige

med 9 % i perioden frem til 2029, og understreger at denne

vækst i høj grad kan tilskrives den nye lufthavsstruktur, hvor

passagerer kan flyve direkte til Nuuk og Ilulissat.

Potentialet vil

dog kun kunne blive indfriet hvis de øvrige dele af turismesekto-

ren følger med. Hotelkapaciteten og udbuddet af oplevelsestil-

bud skal derfor over en årrække udbygges. Jf. Grønlands Er-

hvervs markedsanalyse er hotel, restauration og turisme sam-

men med byggebranchen imidlertid blandt de brancher, der har

haft størst udfordringer med at rekruttere arbejdskraft.

Det er

nødvendigt, at disse udfordringer løses for at sikre turismens

fortsatte vækst og en mere diversificeret erhvervssektor.

Turismen kan sammen med udvikling af andre erhverv være

med til at gøre den Grønlandske økonomi mere bæredygtig.

Det er dog væsentligt, at også turismen udvikles bæredygtig fra

et miljømæssigt, socialt og kulturelt perspektiv.

Fra et socialt perspektiv, må turismen for eksempel ikke udvikles

på bekostning af lokalbefolkningen. Dette vil bl.a. kræve, at

Redegørelse om erhvervsøkonomiske strategier med særlig fokus på bæredygtigt fi-

skeri, turisme, energi og grøn omstilling, øget selvforsyning samt mineralområde

turisterne fordeles rundt i landet og ikke udelukkende bliver

centreret omkring de nye lufthavne.

Andre internationale turistattraktioner har oplevet, hvordan for

høje koncentrationer af turister på et lille geografisk område i

sig selv kan være nedbrydende.

Figur 8

Udvikling i antal flypassagerer

Antal flypassagerer, akkumuleret årligt

Note: Figuren viser antallet af udenlandske frarejsende flypassagerer for 2019 til 2023.

Udenlandsk henviser til alle lande som ikke er Grønland. Antallet af frarejsende fly-

passagerer er akkumuleret for hvert år. Dvs. at den sidste måned repræsenterer det

samlede årlige antal. For 2023 er data ikke opgjort for nationalitet fra maj måned

og frem. Antallet af passagerer fra maj til og med oktober er derfor estimere på bag-

grund af, hvor stor andel af passagerne der i gennemsnit var hhv. udenlandske og

grønlandske i 2019 og 2022.

Kilde: Grønlands Statistik

Risikoen for dette mindskes, når turisterne fordeles mere jævnt

geografisk, da væksten spredes ud i flere geografiske områder.

Dette kan øge den lokale turismeopbakning, men for at lykkes

med denne spredning, kræver det, at der også investeres i turis-

men andre steder end ved de største destinationer.

Fra et miljø- og klimamæssigt perspektiv må turismen ikke ned-

bryde naturen. Heri er der dog et paradoks, idet rejsen til

Grønland, hvad end det er med fly eller krydstogtskib, vejer

tungt i klimaregnskabet. Selvom dette ikke kan løses fra den ene

dag til den anden, er der forskellige metoder, der kan anvendes

for at mindske de negative effekter. Flere lande og byer er be-

gyndt at opkræve en klimaafgift på flyrejser, så billetprisen i hø-

jere grad afspejler de reelle omkostninger rejsen har på klimaet.

En lignende afgift kunne i princippet implementeres i Grønland.

Afgiftsprovenuet kunne da anvendes til projekter, der har til

hensigt at beskytte klimaet. Da rejser til Grønland allerede er

dyre, er der imidlertid en risiko for, at færre turister vil besøge

Grønland. Alternativt kan klimakompensationen ske i form af en

turismeskat. Rationalet vil da være, at turisterne er mindre

Grønlands Erhverv, Markedsanalyse – December 2022, ”Mangel på Arbejdskraft”

50.000

100.000

150.000

200.000

2019 2020 2021 2022 2023

20.000

40.000

60.000

80.000

2019 2020 2021 2022 2023

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

prisfølsomme, når de først er i landet, hvorfor mængden af turi-

ster ikke i lige så høj grad vil mindskes. Hvordan redskaberne

kan anvendes i Grønland, vil naturligvis kræve en mere dybdegå-

ende analyse. Det er dog væsentligt, at politikerne forholder sig

til, hvilken rolle turismen spiller i forhold til klimaet og reducerer

dets klimaaftryk, da dette med de seneste års massive internati-

onale fokus på klimakrisen, i høj grad påvirker forbrugernes rej-

seadfærd. På denne måde vil turismesektoren både tage et soci-

alt og klimamæssigt ansvar. I GrønlandsBANKENs perspektiv er

det væsentligt, at udviklingen af turismen sker med aktiv brug af

regulering ift. bæredygtighed. I en fremtid, hvor det forventes, at

hoteller, oplevelser og destinationer tager bæredygtighedshen-

syn, er der både et udviklingspotentiale for Grønland og om-

vendt en trussel, hvis disse forhold ikke adresseres. Et nyt hotel,

der skal eksistere i flere årtier, vil med stor sandsynlighed blive

mindre attraktivt, hvis det f.eks. ikke bygges og drives efter en

miljømæssig standard som fremtidens kunder og investorer for-

venter. Der er dermed et betydeligt økonomisk incitament for

branchen og landet i at favne bæredygtighedsdagsordenen.

Selvom turisme er en logisk mulighed for udvikling af grønlands-

økonomi, er det imidlertid stadig til en vis grad et sæsonerhverv.

Bevægelsen henimod en mere flerstrenget økonomi kan derfor

lettes yderligere ved at indfri potentialet for andre sektorer.

Råstofudvinding og minedrift

Aktiviteten inden for minedrift er fortsat lav og beskæftiger ak-

tuelt mindre end 100 personer. Der er dog flere projekter, der

enten er i processen inden en udnyttelsestilladelse, eller den ef-

terfølgende proces, hvor de har en tilladelse, men mangler den

endelige finansiering.

For projekterne, der har fået en udnyttelsestilladelse, er den

største barriere fortsat, at det er svært at tiltrække investorer til

Grønland. For selvom de årlige investeringer i mineralefterforsk-

ning efter Corona har været opadgående, så skal projekterne

være profitable. Råstofudvinding afhænger i høj grad af råvare-

priserne, samt det skønnede behov for ressourcen på længere

sigt. I denne forbindelse er det bl.a. udvindingen af sjældne jord-

artsmetaller fra den grønlandske undergrund, der har potenti-

ale. Disse metaller anvendes til at producere kraftige magneter,

der anvendes som komponenter i bl.a. vindmøller og elbiler.

Udvindingen er imidlertid dyr og besværlig og kræver de rette

kompetencer og kapacitet. Så selvom de sjældne jordartsmetal-

ler utvivlsomt er vigtige i flere industrier, så kan de omkostnin-

ger, der er forbundet med at udvinde dem være for store til, at

investorer investerer i udvindingen af dem i Grønland. Der er

en vigtig opgave i at gøre Grønland så attraktiv som mulig ved

at skabe de bedst mulige rammevilkår for minedriften. Derud-

over bliver det vigtigt at ændre investorernes opfattelse af, at

det ikke er profitabelt at investere i Grønlands undergrund. En

afgørende betingelse er i den forbindelse stabilitet, attraktivitet

og forudsigelighed bl.a. omkring lovgivningen og den administra-

tive praksis, der påvirker området.

Naalakkersuisut er bevidste om denne mulighed, og forsøgte al-

lerede med Mineralstrategien fra 2020 at forbedre vilkårene for

investorer. Med den nye råstoflov, der blev vedtaget i foråret

2023, har Naalakkersuisut forsøgt at tage endnu et skridt i

denne retning. Til forskel fra den hidtidige lov, opdeles regule-

ringen af råstofområdet nu i flere separate love, der specifikt

regulerer de enkelte områder. Dette skal gerne gøre rammerne

mere transparente og forudsigelige ved at lette ansøgningen af

licenser samt sagsbehandlingen af disse. Arbejdet henimod at

blive en konkurrencedygtig råstoføkonomi vil kræve flere tiltag i

de kommende år. I den sammenhæng er det væsentligt, at der

ikke tages andre skridt, der modarbejder, at sektoren er inter-

nationalt konkurrencedygtig, forudsigelig og transparent og der-

med risikerer at udfordre tilliden til Grønland som investerings-

land.

Vandkraft

Energien fra vandkraftværker er klart den største vedvarende

energikilde i Grønland, og udviklingen i brugen af vandkraft har

været omfattende. Dog udgør fossile brændsler fortsat over

80% af landets samlede energiforbrug. Det skyldes primært fos-

sile brændsler i transportsektoren, men ligeledes en manglende

incitamentsstruktur og mulighed for at skifte energikilde. Grøn-

landsBANKENs årsrapport fra 2022 tydeliggjorde, at Grønland i

markant mindre grad end de øvrige nordiske lande gør brug af

grønne afgifter. Grønne tiltag er væsentlige, hvis Grønland skal

lykkes med at reducere sin klimabelastning og ressourceforbrug.

En udvidelse af den grønlandske vandkraftskapacitet vil kunne

erstatte dele af det fossile energiforbrug. Det er positivt, at Buk-

sefjorden efter planen skal tilsluttes en overføringstunnel og

endnu en sø, som kan øge den årlige energiproduktion fra nu-

værende maksimale 255 GWh til potentielt hele 660 GWh.

Omvendt er det væsentligt, at de enkelte projekter er sam-

fundsøkonomisk rentable. Det svækker Grønlands økonomiske

robusthed, hvis dele af udbygningen ikke er økonomisk rentabel.

Et forhold der forekommer særligt udfordrende i takt med

Grønlands generelt øgede offentlige gældsætning og efter den

markante rentestigning i 2022 og 2023.

Der er i 2023 igangsat prækvalifikation for at finde investorer til

etableringen af vandkraftværker ved Tasersiaq og Tarsartuup

Tasersua, som skal i udbud i foråret 2024. Vandkraftværkerne

vil efter beregninger have en kapacitet på 800 MW. Dette vil

kræve store udenlandske investeringer, da det anslås, at projek-

terne vil koste mere end 20 milliarder kr. og derved være det

Årsrapport

2023

Ledelses

beretning

største anlægsprojekt i Grønland nogensinde.

En investering af

denne størrelsesorden kræver konkurrencedygtige og langsig-

tede rammer. Med begge vandkraftværker etableret vil Grøn-

land blive eksportør af vedvarende energi. Dette eksportpoten-

tiale er dog ikke uden forhindringer. For at eksportere energi

kræver det, at den kan fragtes. Modsat fossile brændsler er

dette en kompleks og relativ ny proces. En måde er ved at an-

vende energien fra vandkraftværkerne til at producere brint,

som sidenhen kan anvendes til produktion af bl.a. ammoniak el-

ler metanol. Denne teknologi kaldes power-to-x, og har den

fordel, at energien kan lagres og fragtes uden et for stort ener-

gispild. Denne teknologi forventes at blive en vigtig brik frem

mod CO2-neutralitet i 2050.

Strukturelle udfordringer

Grønland står stadig overfor store strukturelle udfordringer. Et

stadig faldende antal borgere i den erhvervsdygtige alder skal fi-

nansiere kernevelfærden i et samfund, der ikke alene har et

vedligeholdelsesefterslæb på bolig og infrastrukturområderne,

men også er karakteriseret ved at have et arbejdsmarked, der

mangler uddannet arbejdskraft. Dette i en enstrenget økonomi,

der foruden bloktilskuddet er dybt afhængig af, hvordan fiskeri-

sektoren klarer sig. Reformbehovet er således fortsat stort.

Naalakkersuisut har med præsentationen af Holdbarheds- og

vækstplan II i efteråret 2023 sat fokus på de strukturelle udfor-

dringer. Planen har til hensigt at mindske de offentlige udgifter,

samt diversificere den erhvervsmæssige struktur, så den er min-

dre sårbar overfor udefrakommende faktorer. Dette gøres gen-

nem en række reformspor knyttet til forøgelse af uddannelses-

og kompetenceniveauet, bæredygtig vækst og omstilling til en

flerstrenget økonomi, fremtidssikring af den offentlige sektor og

endelig reformer af skattesystemet, velfærdsydelser, samt bolig-

og ældreområdet. Reformdagsordnen er således omfattende.

Vedligeholdelsesefterslæb

En af de strukturelle udfordringer er at der gennem en længere

årrække er opbygget et betragteligt vedligeholdelsesefterslæb på

bl.a. boliger, havne, anlæg, energiforsyning, uddannelsesinstitutio-

ner og sundhedsvæsenet. Ved finansloven i 2022 blev der sat

fokus på dette efterslæb, der bliver estimeret til at være på

knap 8 mia. kr.

Parterne blev bl.a. enige om at afsætte flere

midler til renovering og løbende vedligeholdelse af de offentlig

ejede aktiver, samt per 1. februar 2023 at hæve huslejen for

kommunale lejeboliger, så de i højere grad afspejler de reelle

udgifter, der er forbundet til renoveringen, samt vedligeholdelse

af disse.

Sermitsiaq, https://sermitsiaq.ag/node/237184

Redegørelse om landsplanlægning 2023 – det nødvendige vedligehold

Det Økonomiske Råd vurderer, at disse tiltag alle har været

nødvendige, om end de langt fra dækker det reelle behov. For

at sikre en bæredygtig offentlig økonomi vil det være afgørende,

at der kontinuerligt gennemføres reformer. Alternativet er, at

efterslæbet bliver uoverskueligt stort og umuligt at indhente for

kommende generationer. En sådan indhentning medfører yder-

ligere gældsætning, samt forværring af den offentlige saldo. Gæl-

den og den offentlig saldo vil som konsekvens i langt højere

grad komme til at give et retvisende billede af landets økonomi

Arbejdsmarkedet

De seneste års højkonjunktur afspejler sig ligeledes på arbejds-

markedet. Ledigheden befinder sig fortsat på et historisk lavt ni-

veau. I september var der for eksempel kun 948 registrerede

arbejdssøgende, se

Figur 9. Dette antal har aldrig været lavere,

og økonomien er tæt på fuld beskæftigelse. Dette er godt for

de offentlige finanser, idet indtægterne fra indkomstskatter er

høje, samtidig med at udgifterne til personer på offentlig forsør-

gelse er lave. Udfordringen er imidlertid, at det er svært at ud-

vikle økonomien yderligere, når ledigheden er så lav, da efter-

spørgslen efter arbejdskraft overstiger udbuddet. Dette er ikke

en uvant problematik – tværtimod. Grønland har i flere årtier

haft strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet. Normalt er

dette blevet afhjulpet ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft. I

løbet af de sidste 5 år, er der for eksempel cirka 1000 personer

i den erhvervsdygtige alder, der er flyttet til Grønland, hvilket

har øget arbejdsstyrken med 3,5 %. I 2023 er der set en æn-

dring i indvandringens karakter, idet andelen af arbejdskraft, der

rekrutteres, nu i langt højere grad er ufaglært og kommer fra

Asien. Dette afspejler, at de lande, der normalt rekrutteres fra,

herunder Danmark, ligeledes befinder sig i en situation med høj

beskæftigelse.

Der er således stor konkurrence om at skaffe

den nødvendige arbejdskraft. En yderligere udfordring og po-

tentiale i det grønlandske arbejdsmarked er den store gruppe af

særligt unge, som helt er udenfor ledighedsstatistikkerne og som

ikke er kommet i arbejde eller uddannelse.

FFL 2024

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Figur 9

Udvikling i antallet af arbejdssøgende

Antal registrerede arbejdssøgende

Note: Månedlige tal for antallet af registrerede arbejdssøgende. Antallet er udregnet på bag-

grund af hele befolkningen.

Kilde: Grønlands Statistik

For at undgå at økonomiens vækstmuligheder er begrænset af

manglende arbejdskraft, er det afgørende, at Grønland får løst

nogle af de underliggende strukturelle problemer. Som det

fremgår af

Figur 10 har den grønlandske arbejdsstyrkes andel

af befolkningen forholdsvist konstant været på lige under 80 %

de seneste år. Dette er marginalt højere end i fx Danmark, men

med en kortere gennemsnitlig levealder og færre pensionerede

år bør den grønlandske andel også være højere. Fx var 92 % af

den færøske befolkning i 2022 i den erhvervsdygtige alder en

del af arbejdsstyrken. Hvis Grønland teoretisk kan hæve sine 78

% fra 2022 til samme procentuelle andel som Færøerne, vil

dette alene øge arbejdsudbuddet i Grønland med godt 4.500

personer svarende til en stigning på 16 %. Der bør derfor sta-

dig arbejdes på at højne andelen, der indgår i arbejdsstyrken.

Det er derfor positivt, at Holdbarheds- og vækstplan II sætter

fokus på at skabe et mere sammenhængende arbejdsmarked.

Målet er både at øge udbuddet, fagligheden og mobiliteten af

arbejdskraften, hvilket skal kunne flytte 10 pct. fra hhv. offentlig

forsørgelse og førtidspension til beskæftigelse.

Figur 10

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen

Arbejdsstyrken i procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder

Note: Figuren viser, hvor stor andel arbejdsstyrken (summen af ledige og beskæftigede) ud-

gør af befolkningen på hhv. Grønland, Danmark og Færøerne. På grund af databe-

grænsninger opgøres andelene for marginalt forskellige befolkningsgrupper for de tre

lande (befolkningerne: 16-64-årige Danmark, 15-64-årige Færøerne og 18-pensions-

alderen-årige Grønland). Sammenlignelighed skal derfor tages med et vis forbehold.

Kilde: Danmarks Statistik, Grønlands Statistik og Hagstova Færoya (Færøernes Statistik).

Det er imidlertid ikke nok at øge udbuddet af arbejdskraft. Et

velfungerende arbejdsmarked kræver, at arbejdstagernes kom-

petencer matcher dem, virksomheden efterspørger. Allerede på

nuværende tidspunkt er dette et problem. Virksomhederne har

store problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, særligt

blandt dem, der søger uddannet arbejdskraft. Dette fremgår li-

geledes af ledighedstallene, når de opgøres på baggrund af ar-

bejdssøgernes uddannelsesmæssig baggrund. Som det fremgår

Figur 11 er ledigheden blandt dem, der kun har en folkesko-

leuddannelse fortsat konsekvent højere end dem, der har et

højere uddannelsesniveau.

Den nuværende konjunktursituation afslører på den måde for

alvor, hvordan de underliggende mismatch- og incitamentspro-

blematikker, der har kendetegnet det grønlandske arbejdsmar-

ked i årtier, kan virke som en hæmsko for den økonomiske

vækst. Konsekvenserne er ganske vidtrækkende. Et eksempel

herpå er de udfordringer manglen på arbejdskraft skaber på

sundhedsområdet. I Sundhedskommissionens betænkning fra

foråret blev det understreget, at sundhedsvæsnet er historisk

presset. Et pres, der kun er blevet større med det aktuelle ar-

bejdsmarked, der har gjort det endnu sværere at rekruttere og

fastholde sundhedsfagligt personale. Hvis dette ikke løses, bliver

det svært fremadrettet at opretholde et sundhedsvæsen, der er

i stand til at yde den nødvendige sundhedsfaglige behandling af

landets borgere og dermed leve op til borgernes forventninger.

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

Jan

Maj

Sep

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Grønland Danmark Færøerne

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Figur 11

Ledighed fordelt på uddannelsesniveau

Ledighedsprocent opgjort for hver af de fire uddannelsesniveauer

Grundskolen

Gymnasium

Erhvervs

uddannelse

Videregående

uddannelse

Note: Søjlerne viser ledighedsgraden for hver af de fire uddannelsesniveauer i

Grønland i 2016 til 2022.

Kilde: Grønlands Statistik

Det er derfor positivt, at Holdbarheds- og vækstplan II lægger

op til en ny uddannelsesstrategi, som skal løfte folkeskolen,

fjerne flaskehalse i uddannelsessystemet og reducere andelen af

unge, som ikke påbegynder en ungdomsuddannelse. Der er i

midlertidigt behov for et stort skifte i uddannelsestendensen.

Det er tidligere forsøgt uden stort held og tiltagene må derfor

være gennemgribende og radikale og det er derfor vigtigt, at

der afsættes tilstrækkelige ressourcer og fokuseres på at løfte

denne opgave.

Uddannelse

På trods af den lave ledighed, er der i Grønland en klar sam-

menhæng mellem ledighed og uddannelsesniveau. Denne sam-

menhæng er dog ikke unik for Grønland, da samme relation ses

i både Danmark og de øvrige OECD-lande.

Dette underbyg-

ger, at såfremt beskæftigelsen skal øges fremadrettet, vil det

være afgørende, at Grønland hæver sit generelle uddannelsesni-

veau. Så længe en stor del af befolkningen kun har en grundsko-

leuddannelse, vil den gennemsnitlige ledighed forblive højere.

Dette fremgår ligeledes af

Figur 11, hvorfra det fremgår, at le-

digheden er markant højere blandt dem, der har en grundskole-

uddannelse som højest fuldførte uddannelse.

Figur 12 viser, at

59 % af befolkningen, har grundskole, som højest fuldførte ud-

dannelse i 2022. Dette er en klar forbedring sammenlignet med

andelene i 2002 og 2012, der lå på hhv. 72 % og 65 %.

OECD-statistik

Det Økonomiske Råd, 2018

Fremskrivninger viser, at andelen vil være reduceret til knap 42

% i 2040.

Der er således fremgang at spore, men udviklingen

sker ikke hurtigt nok til, at det reelt kan understøtte en robust

økonomi i fremtiden.

Figur 12

Udvikling i uddannelsesniveau

Uddannelsesfordeling

Grundskolen

Ungdomsuddannelse

Videregående

uddannelse

Note: Søjlerne viser uddannelsesfordeling for befolkningerne mellem 25 og 64 år i Grønland,

EU og Danmark for 2002, 2012 og 2022.

Kilde: Grønlands Statistik, Eurostat og Danmarks Statistik

Sammenlignes uddannelsesniveauet med uddannelsesniveauerne

i Danmark og EU er det særligt bekymrende, at statistikkerne

ikke tyder på, at Grønland er ved at indhente dette efterslæb.

Dette vil kræve, at den nye unge generation er bedre uddannet

end de foregående. Dette er ikke tilfældet. Uddannelsesniveauet

for den nye unge generation har stort set været konstant de

sidste 20 år. Borgere mellem 25-29 år har samme uddannelses-

niveau som i 2002, og uddannelsesniveauet for dem på mellem

30-34 år er kun marginalt forbedret siden 2012.

Såfremt ef-

terslæbet skal indhentes, kræver dette at denne stagnation stop-

per og udviklingen vendes.

Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det imidlertid ikke

alene nok, at en større andel af befolkningen opnår et højere

uddannelsesniveau. For at kunne bidrage til Grønlands økonomi

skal personernes kompetencer matche de kompetencer som

samfundet efterspørger. Uddannelsesudbuddet af særligt vide-

regående uddannelser er naturligvis begrænset i Grønland,

Det Økonomiske Råd, 2018

Grønlands Statistik

8,1%

7,1%

7,5%

6,2%

5,4%

1,9%

1,4% 1,4%

0,9%

2,4%

2,1%

2,3%

1,8%

1,5%

0,4%

0,3%

0,4%

5,0%

4,3%

4,5%

3,7%

3,2%

2018 2019 2020 2021 2022

Gennemsnitlige ledighed

72%

65%

59%

14%

19%

17%

24%

19%

15%

20%

24%

28%

54%

40%

34%

53%

47%

43%

11%

13%

32%

40%

49%

23%

34%

42%

2002 2012 2022 2002 2012 2022 2002 2012 2022

Grønland Danmark EU

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

hvorfor unge i praksis søger til udlandet, hvis de ønsker at få en

lang videregående uddannelse. Dette er ikke i sig selv problema-

tisk, så længe de færdiguddannede vender tilbage til Grønland.

Fra

Figur 13 fremgår det imidlertid, at dette ikke er tilfældet for

en betragtelig andel med lange videregående uddannelser. Ud af

de 247 grønlændere, der færdiggjorde en lang videregående ud-

dannelse i 2020, bor 81 i udlandet i 2023 – svarende til hver

tredje. Ud af disse 81 har 42 % læst i udlandet. Samtidigt er det

kun er 20 % af dem, som færdiggør deres uddannelse i udlan-

det, der er vendt hjem til Grønland efter 3 år med ny viden og

tillærte kompetencer. Dette ”brain drain” er ikke noget nyt fæ-

nomen. Det Økonomiske Råd påpegede for eksempel allerede

tilbage i 2013, at andelen, der var immigreret tilbage til Grøn-

land efter 10 år i Danmark, kun var 40 %. Til sammenligning

gjaldt det 80 % af islændinge og 60 % af færingerne. Hvis Grøn-

land kommer op på tilsvarende niveauer, vil det årlige skatteplig-

tige indkomstgrundlag fra personskatter for eksempel alene

øges med godt 13,5 mio. kr.

Dertil kommer den værdi perso-

nerne vil kunne bidrage med gennem deres arbejde. I det lys,

kan der derfor med fordel arbejdes på at øge incitamentet for

de unge, der rejser til udlandet for at få en lang videregående

uddannelse, til at vende retur så de kan bidrage positivt til lan-

dets videre udvikling. Væsentlige faktorer bliver i den sammen-

hæng evnen til at sikre ex. velfungerende vuggestuer og børne-

haver, gode folkeskoler og et velfungerende sundhedsvæsen.

Som tidligere påpeget mangler arbejdsmarkedet ligeledes er-

hvervsfaglært arbejdskraft. Af

Figur 14 fremgår det, at inden for

de typer af erhvervsuddannelser, der er færrest, der har gen-

nemført i de sidste 5 år såsom landbrug, fiskeri og kunst, ligele-

des er de områder, der relativt har de højeste ledighedsprocen-

ter i 2023.

Beregninger er baseret på den gennemsnitlige årlige skattepligtige indkomst for per-

soner med en lang videregående uddannelse.

Figur 13

Bopæl 3 år efter endt lang videregående uddannelse

Note: Søjlerne viser bopælslandet for grønlændere i 2023, der færdiggjorde en lang videregå-

ende uddannelse i Grønland (blå) eller udlandet (rød) for 3 år siden. Ved udlandet

henvises til alle lande uden for Grønland.

Kilde: Grønlands statistik

Ses der bort fra den højeste ledighedsprocent på 4 % for land-

brug og fiskeri, svinger ledighedsprocenten imidlertid kun mel-

lem 1 og 2 % for de øvrige erhvervsuddannelser. Dette under-

bygger, at økonomien under den aktuelle konjunktursituation er

tæt på fuld beskæftigelse, hvor der i praksis stort set er jobga-

ranti uafhængig af uddannelsestype.

Demografiske problematikker

Andelen af den grønlandske befolkning, der er over 60 år, har

gennem de sidste årtier været stødt stigende og udgør nu lige

over 15 % af befolkningen (se

Figur 15). Selvom dette på den

ene side er en positiv udvikling, idet det afspejler en stigende le-

vealder, følger der på den anden side en række udfordringer

med udviklingen. Alene det stigende antal af ældre vil øge de of-

fentlige udgifter til pension, sundhedsvæsen og ældrepleje. Her-

udover kommer, at befolkningen - herunder de ældre - generelt

vil forvente kvalitetsforbedring af velfærdsydelserne i takt med

øget velstand. Det vil øge de offentlige udgifter yderligere.

Presset på de offentlige finanser bliver kun større af, at der bli-

ver født færre børn. Siden 1990 er den grønlandske fertilitets-

rate faldet med knap 26 %.

Den såkaldte forsørgerbrøk er

som følge heraf steget, hvilket betyder, at færre i den

Grønlands Statistik

95%

58%

42%

Grønlandsk bopæl Udlandsk bopæl

Færdiggjort uddannelse i udlandet Færdiggjort uddannelse i Grønland

166

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

arbejdsdygtige alder skal finansiere velfærden for et relativt

større antal ældre.

Figur 14

Fordeling af erhvervsuddannelser sammenholdt med den

gennemsnitlige ledighedsprocent

Antal personer, der har færdiggjort en erhvervsuddannelse i perio-

den 2018-2022 samt ledighedsprocent opgjort for de forskellige ty-

per af erhvervsuddannelser

Note: Søjlerne viser antallet af personer, der har færdiggjort en erhvervsuddannelse inden for

hver af de 6 forskellige kategorier i perioden 2018-2022. Den blå graf viser den gen-

nemsnitlige månedlige ledighedsprocent for hver af kategorierne.

Kilde: Grønlands Statistik

Det er på denne måde ikke kun de offentlige udgifter, der vil

blive øget af denne demografiske transaktion, de offentlige ind-

tægter forventes ligeledes at falde, idet skatteindtægterne vil

falde. Igen er det ikke en strukturel udfordring, som Grønland

står alene med. Mange vestlige lande står overfor den samme

udfordring. For Grønlands vedkommende forstærkes udfordrin-

gen ved, at Landskassens indtægter foruden indkomstskatter

hovedsageligt kommer fra bloktilskuddet. Eftersom bloktilskud-

det reguleres efter den danske løn- og prisudvikling, vil der være

en tendens til, at bloktilskuddet udgør en mindre andel af BNP.

Dette mindsker landskassens indtægter og presser de offentlige

finanser yderligere.

Konsekvensen af de faldende indtægter og øgede udgifter er, at

den offentlige saldo på sigt ikke vil balancere. Dette vil kræve at

nutidsværdien af landskassens indtægter og formue er større

end nutidsværdien af udgifterne. Dette er ikke tilfældet, hvorfor

den nuværende finanspolitik ikke er holdbar. Det estimeres, at

der på sigt mangler finansiering for 1,3 mia. kr. årligt. Opgøres

dette i forhold til BNP udgør holdbarhedsproblemet -6,6 % af

Det Grønlandske Økonomiske Råd

BNP.

Alene størrelsen understreger nødvendigheden af refor-

mer.

Figur 15

Udvikling i andel af befolkning over 60 år

Andel af befolkning over 60 år

Note: Andel af befolkningen, som har en alder på over 60 år for 1990 til 2023.

Kilde: Grønlands Statistik

Inatsisartut har allerede hævet pensionsalderen af to omgange.

Først fra 65 til 66 år og derefter til de nuværende 67 år. Så-

fremt politikerne ønsker at fastholde det nuværende pensions-

system, der kun i minimalt omfang er baseret på private pensi-

onsopsparinger er det nødvendigt at hæve pensionsalderen

yderligere for at skabe en selvbærerende økonomi. Naalak-

kersuisuts ældrestrategi fra 2021 lægger op til, at pensionsalde-

ren skal følge udviklingen i levealder. I denne sammenhæng bør

det dog nævnes, at den forventede pensionsperiode i Grønland

er relativt kort. Det skyldes, at den forventede levetid er godt

10 år kortere end ex. den danske, mens pensionsalderen er den

samme. Beregninger viser ikke desto mindre, at en tilbagetræk-

ningsreform, hvor antallet af år på pension fastholdes på det

nuværende niveau, alene vil kunne mindske holdbarhedsproble-

met med knap 1,8 % af BNP.

Dermed er der tale om et me-

get vigtigt initiativ. Herudover vil en sådan reform kunne lette

presset på arbejdsmarkedet, idet flere ældre vil forblive en del

af arbejdsstyrken i længere tid.

En anden måde at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet er at

øge incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet selvom de har

nået den officielle pensionsalder. Det grønlandske Økonomiske

Råds seneste rapport dokumenterer, at der her er et potenti-

ale, idet beskæftigelsen blandt ældre, der lige har nået pensions-

alderen, er lavere i Grønland sammenlignet med andre lande.

Det vurderes, at ophævelsen af den gensidige forsørgerpligt for

pensionister vil kunne afhjælpe dette. Indtil nu har pensionen

for visse indkomstintervaller afhængt af ægtefældens indkomst.

Redegørelse om rigsfællesskabet 2023

100

200

300

400

500

600

700

Gennemsnitlige ledighedsprocent

15,27%

10%

15%

20%

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

2023

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Dette har i praksis betydet, at marginalskatten har været særlig

høj for denne målgruppe. Det er dog klart, at en sådan reform

ikke alene vil kunne løse holdbarhedsproblemet. Reformbeho-

vet for at fremtidssikre den nødvendige holdbarhed og vækst på

langt sigt er langt mere omfattende.

Ulighed

Grønland har fortsat store udfordringer med social ulighed.

Dette er problematisk, da det er velkendt, at den sociale sam-

menhængskraft kan blive udfordret, hvis den sociale ulighed bli-

ver for stor.

Som det fremgår af

Figur 16, var der i 2022 cirka 12 % af den

Grønlandske befolkning, der levede i relativ fattigdom. En per-

son befinder sig i relativ fattigdom, hvis personen har mindre

end halvdelen af medianindkomst i landet under hensyntagen til

den familiære sammensætning. Ydermere har andelen i Grøn-

land været svagt voksende over de sidste år. Der er således en

voksende andel af den grønlandske befolkning, der økonomisk

falder relativt bagud.

Figur 16

Ulighed i Grønland sammenlignet med Danmark og Færø-

erne

Andel af befolkningen i relativ fattigdom

Note: Andelen af befolkningerne over 14 år, hvis indkomst er under 50% af medianen af

den ækvivalerede disponible indkomst. Den ækvivalerede disponible indkomst er et

indkomstmål, som korrigerer indkomsten på baggrund af familiesammensætning,

dvs. de stordriftsfordele, som kan opstå af at være flere voksne, og de udgifter, som

er forbundet med at have børn.

Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik

Undersøges uligheden i en bredere international kontekst, er

det ofte den såkaldte GINI-koefficient, der anvendes som indi-

kator. Hvis denne er 0, har alle i landet det samme indkomst-

grundlag. Modsat er den 100 i et land, hvor der er én person,

der tjener det hele. I Grønland har koefficienten været for-

holdsvist stabilt omkring 34 (Se

Figur 17).

Selvom det lave uddannelsesniveau er en væsentlig forklaring, så

er det nuværende skattesystem i noget omfang med til at øge

denne - i et nordisk perspektiv - relative skæve indkomstforde-

ling. I øjeblikket udgør det skattefri bundfradrag for eksempel et

fast beløb, der ikke reguleres med prisudviklingen. I praksis vil

fradraget derfor udhules over tid, hvilket særligt vil ramme de

lavere indkomster. Dertil kommer, at arbejdsindkomster har en

relativ høj beskatning, mens der er en mere lempelig beskatning

af kapitalindkomster.

Figur 17

Gini-koefficienter i udvalgte lande

Gini-indeks for relevante sammenligningslande

Note: 2022-tal: Grønland, Danmark, Tyskland, Frankrig, Sverige, Norge og Færøerne, 2020-

tal: England, 2018-tal: Island

Kilde: Grønlands Statistik, Danmarks Statistik, Eurostat og OECD Data.

Naalakkersuisut er opmærksomme på de potentielle negative

effekter af skattesystemets indvirkning på uligheden. Der er der-

for i Holdbarheds- og vækstplan II lagt op til, at der skal gen-

nemføres skatte- og afgiftsreformer med henblik på at gøre sy-

stemet mere progressivt. Samtidigt er der også et fokus på ikke

at mindske lysten til at arbejde. Bl.a. lægger reformen op til at

nedsætte skatten på arbejde og øge rådighedsforpligtelsen i for-

bindelse med udbetaling af offentlig hjælp og arbejdsmarkeds-

ydelse. Dermed bliver der både taget hensyn til at opretholde

incitamentet til at arbejde uden samtidig at øge uligheden i sam-

fundet. I denne sammenhæng er højnelse af uddannelsesni-

veauet og større deltagelse på arbejdsmarkedet afgørende. Væ-

sentligt må dog være at beskatning af højværdijobs ikke medfø-

rer udflytning af disse jobs, hvilket vil udhule beskatningsgrundla-

get og den finanspolitiske holdbarhed, selvom den relative ulig-

hed umiddelbart vil mindskes.

Sundhed

Grønlands sundhedsvæsen står over for presserende udfordrin-

ger i en tid med demografiske skift og stigende samfundsmæs-

sige forventninger. Ser man på en række sundhedsmæssige nøg-

letal, er middellevetiden i Grønland markant lavere end i Dan-

mark, spædbørnsdødeligheden er højere, mens de samlede

12%

10%

12%

14%

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Grønland Danmark Færøerne

37,5

35,5

34,5

29,8

28,8

27,7

27,6

27,5

23,2

21,1

USA

England

Grønland

Frankrig

Tyskland

Danmark

Sverige

Norge

Island

Færøerne

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

sundhedsudgifter målt i forhold til BNP er lavere (8,8% af BNP i

Grønland og 10,8% af BNP i Danmark)

I foråret 2023 offentliggjorde Sundhedskommissionen sin be-

tænkning. Betænkningen afslører en 'brændende platform' med

akutte problemer som personalemangel, høj andel af korttids-

ansatte og en aldrende befolkning, der øger efterspørgslen efter

sundhedsydelser. Med øvrige investerings- og reformbehov, er

disse problemer særligt påtrængende. Grønland står over for et

paradoks: et voksende behov for specialiseret sundhedspleje og

samtidig en kritisk mangel på ressourcer til at imødekomme

disse behov.

Over 100 anbefalinger i betænkningen peger på nødvendighe-

den af både kort- og langsigtede tiltag. Disse anbefalinger er ikke

luksuriøse tilføjelser, men snarere essentielle skridt for at for-

bedre et presset sundhedssystem. Denne situation er ikke kun

en sundhedsmæssig udfordring, men også en vigtig økonomisk

og samfundsmæssig faktor, der kræver ressourcer for at opnå

en bæredygtig udvikling i det grønlandske samfund, hvor ulighe-

den i sundhed mindskes og ikke øges.

Parat til fremtiden?

Vi befinder os i en kompleks verden i forandring. Det har bl.a.

sat miljø og klima centralt på den geopolitisk dagsorden med

ambitiøse målsætninger om emissionsreduktion som resultat. I

Grønland kommer vi i stigende grad til at skulle manøvre i en

mere og mere globaliseret verden, hvor klima, krig og geopolitik

har direkte indflydelse på vores samfund og økonomi. Samtidig

har digitale trusler og trusler mod den kritiske infrastruktur væ-

ret nogle af de tendenser, som også Grønland har skullet hånd-

tere i de senere år. Samtidig er der stigende forventninger til

hvad samfundet skal kunne levere. Alt dette sætter et opadgå-

ende pres på de offentlige udgifter, mens der findes få oplagte

muligheder for at øge de offentlige indtægter. Med et struktu-

relt lavt uddannelsesniveau, mangel på kvalificeret arbejdskraft

og med en enstrenget og sårbar økonomi kan man derfor stille

sig selv spørgsmålet; hvad skal der til for, at Grønland bliver ru-

stet til en fremtid, der i stigende grad kan virke usikker?

Et bæredygtigt samfund kræver, fundamental set, at alle borgere

har lige økonomiske muligheder og lige adgang til politisk delta-

gelse. Dette betyder blandt andet, at alle borgere skal have ad-

gang til uddannelse, sundhedsvæsen og arbejde. I Grønland ska-

ber den geografiske spredning særligt svære vilkår for netop

dette, da der kan være langt til sundhedsvæsen og videre ud-

dannelse for de bosatte i landets mindre byer og bygder. Lige-

som i andre lande, betyder det, at flere og flere flytter til de

https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/faa-overblikket-fem-noegletal-om-om-sund-

hedsvaesenet-i-groenland-og-danmark

større byer, men det er vigtigt ikke at glemme de borgere, som

vælger at blive.

Lige præcis uddannelse og sundhed er derfor to kerneområder,

som er helt centrale at løfte i de kommende år. En større hu-

man- og sundhedskapital øger ikke kun trivsel, men det øger

også den værdiskabelse, som befolkningen kan bidrage med,

samtidig med, at det reducerer presset på de offentlige budget-

ter. Derfor er det helt essentielt for den finanspolitiske holdbar-

hed, at flere uddannes og færre ender i ungemålgruppen. Et så-

dan skift har potentiale for både at øge arbejdsudbuddet af kva-

lificeret arbejdskraft, øge skattegrundlaget, mindske ulighed og

forskel mellem by og bygd. Det kræver dedikeret og langvarig

investering i uddannelsessektoren, og en forståelse for, at afka-

stet fra en sådan investering først kan realiseres flere år ude i

fremtiden. Et forbedret sundhedsvæsen er også helt afgørende

– både fordi det kræver et sundt samfund at vækste, men også

fordi det kræver lige adgang til en god offentlig service for at

sikre fortsat opbakning til velfærdsstaten. Uden tilfredsstillende

offentlige service vil opbakningen langsomt dale. Dette kan bl.a.

komme til udtryk i form af fraflytning af veluddannede, hvilket i

yderste konsekvens kan medføre en manglende evne til at le-

vere kernevelfærd med en større ulighed til følge.

En næsten lige så fundamental del for en bæredygtig og robust

samfundsmodel er modstandsdygtighed og omstillingsparathed

overfor uforudsigelige udefrakommende påvirkninger. Forsim-

plet kan man anskue dette som et spørgsmål om diversificering

af økonomien – kan dele af økonomien løfte andre dele i til-

fælde af uforudsete udfordringer. I Grønland er økonomien for-

holdsvis enstrenget. Hvis fiskeriet går dårligt – enten i form af

lave fangstmængder eller lave priser - er samfundsøkonomien

tilsvarende dårlig. Dette gør det grønlandske samfund aldeles

sårbart. For at gøre det grønlandske samfund mere robust kræ-

ver det derfor en diversificering af de grønlandske erhverv. Til-

tag, som kan fremme en bæredygtig erhvervsudvikling, bør der-

for både imødekommes og prioriteres.

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Årsrapport

2023

Ledelsesberetnin

Kort om GrønlandsBANKEN

GrønlandsBANKEN blev stiftet i 1967 af en kreds af danske

banker. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 26. maj

1967 i Danske Bankers Fællesrepræsentations lokaler i Køben-

havn. Hermed var den første bank i Grønland en realitet. Åb-

ningsdagen blev 1. juli 1967.

Ni måneder før havde Bikuben (i 1985 omdannet til Nuna

Bank) oprettet en filial i Nuuk. I 1997 fusionerede Grønlands-

BANKEN og Nuna Bank.

GrønlandsBANKENs mission

”GrønlandsBANKEN skaber værdi gennem rådgivning og ydel-

ser på det finansielle område til alle borgere i Grønland. Vi løf-

ter samfundet ved at fremme finansiel forståelse, samarbejde

med uddannelsessteder og erhvervslivet samt understøtte bæ-

redygtige lokale initiativer og udvikling.” Bankens mission skal

dermed ses i et bredere perspektiv, hvor GrønlandsBANKEN

kan opfattes som Hele Grønlands Bank. Det medfører et udvi-

det ansvar for at deltage positivt og aktivt i samfundsudviklingen

og bidrage til at skabe muligheder i det grønlandske samfund og

samtidig sikre en solid finansiel virksomhed. Denne væsentlige

rolle er GrønlandsBANKEN yderst bevidst om.

GrønlandsBANKENs værdier

GrønlandsBANKENs værdier er fast forankret i banken og hos

medarbejderne. Værdierne er

Engagerede, Ordentlige, Kunde-

orienterede og Udviklingsorienterede. Værdierne virker som

rettesnor for, hvorledes vi agerer og ønsker at blive opfattet i

og udenfor banken.

GrønlandsBANKENs strategi, vision og målstyring

”Strategi 2024” skal understøtte visionen og målet om at være

”Grønlands bedste virksomhed – til gavn for Grønland”. Strate-

gien fastsætter bankens væsentligste udviklingsområder for de

kommende år, ligesom der udstikkes en overordnet handlings-

plan. Banken søger at inddrage alle medarbejdere i at løfte ban-

ken mod det formulerede mål om at være ”Grønlands bedste

virksomhed – til gavn for Grønland”.

GrønlandsBANKEN ønsker hermed at sikre en fortsat god ud-

vikling af banken gennem et afbalanceret fokus på de fire ho-

vedområder:

Grønlands bedste kundeoplevelse, bedst til medar-

bejderudvikling, bedst til forretningsudvikling, samt

vi skaber vækst i Grønland. Hovedområderne indgår år-

ligt i en målstyring som løbende tilpasses den langsigtede stra-

tegi og vision 2024. GrønlandsBANKEN vil derved sikre, at vi

fortsat giver værdi til samfundet og er den foretrukne bank for

kunder, aktionærer, medarbejdere og dermed leve op til

visionen om at være ”Grønlands bedste virksomhed – til gavn

for Grønland”.

Bankens vision 2024

Grønlands bedste virksomhed – til gavn for Grønland

Figur 18

Bankens vision 2024 - Grønlands bedste virksomhed - til gavn

for Grønland

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal i sammendrag

2023

2022

2021

2020

2019

UDVALGTE DRIFTSPOSTER:

Netto rente

- og gebyrindtægter 435.012 351.485

338.933

326.513

323.507

Kursreguleringer

40.058 -39.356

11.219

136

9.585

Andre driftsindtægter

5.803 6.588

6.185

5.369

5.722

Udgifter til personale og administration

211.166 195.056

186.385

178.734

170.895

- og nedskrivninger på materielle aktiver 8.158 7.320

7.014

6.948

6.672

Andre driftsudgifter

2.815 2.706

2.497

2.610

2.788

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

14.160 4.523

1.537

12.828

7.959

Resultat før skat

244.574

109.112

158.904

130.898

150.500

Skat

52.179 10.361

26.072

34.671

20.582

Årets resultat

192.395

98.751

132.832

96.227

129.918

UDVALGTE BALANCEPOSTER:

Udlån

4.812.975 4.353.585

3.783.681

4.006.248

3.758.736

Indlån

6.413.469 5.942.479

5.363.871

5.847.772

5.687.451

Egenkapital

1.479.123 1.318.592

1.267.911

1.176.917

1.077.676

Aktiver i alt

8.840.981 7.949.566

7.226.988

7.438.325

7.089.915

Eventualforpligtelser

1.774.426 1.934.125

1.781.465

1.621.831

1.479.537

NØGLETAL FOR

BANKEN (I PROCENT)

Primo egenkapitalforrentning før skat og udbytte

18,9 9,0

13,9

12,1

15,6

Primo egenkapitalforrentning efter skat og udbytte

14,9 8,1

11,6

8,9

13,5

Kapitalprocent

26,0 23,6

24,4

23,5

23,4

Individuelt solvensbehov

11,1 11,1

10,7

11,2

11,9

NØGLETAL PR. AKTIE I KRONER

Årets resultat pr. aktie før skat

135,9 60,6

88,2

72,7

83,6

Årets resultat pr. aktie efter skat

106,9 54,9

73,8

53,5

72,2

Indre værdi pr. aktie

822 733

704

654

599

Udbytte pr. aktie

55 20

Ultimo kurs

625 590

598

590

545

Definition af egne nøgletal

Primo egenkapitalforretning før skat og efter udbytte

Resultat før skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Primo

egenkapitalforretning efter skat og efter udbytte

Resultat efter skat i procent af egenkapital primo fratrukket skattemæssig værdi af udbytte

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Ledelsesberetning for året 2023

Hovedaktivitet

GrønlandsBANKENs hovedaktivitet er at tilbyde finansielle ydel-

ser til private kunder, erhvervskunder og offentlige institutioner

i Grønland. Banken ønsker at tilbyde et bredt produktsortiment

tilpasset det grønlandske samfund og kundernes behov kombi-

neret med professionel rådgivning.

Resultatopgørelsen

Nettorenteindtægterne udviser en stigning på t.kr. 86.470 i for-

hold til 2022. En fortsat gunstig samfundsudvikling har skabt

grobund for et i gennem hele 2023 voksende udlån, hvilket

sammen med et kraftigt stigende rentemiljø har påvirket udlåns-

renterne positivt. Stigning i markedsrenterne i 2023 har også

positivt påvirket afkastet af bankens overskudslikviditet både ved

de direkte placeringer i Nationalbanken og obligationsrenter.

Udbytte af bankens aktiebeholdning udgør t.kr. 2.155 mod t.kr.

1.822 sidste år.

Gebyr- og provisionsindtægter viser et fald på t.kr. 2.864 fra

2022 til 2023. Det igennem året faldende garantiomfang og la-

vere forsikringsprovision påvirker særligt posten negativt. Øvrige

gebyrer og provisioner viser en positiv udvikling i 2023. I alt er

netto rente- og gebyrindtægter steget med t.kr. 83.527 til t.kr.

435.012.

Andre driftsindtægter, der primært består af eksterne lejeind-

tægter fra bankens boliger, udgør t.kr. 5.803 mod t.kr. 6.588 i

2022. Banken har i 2023 inddraget en etage på bankens hoved-

kontor til egen drift, hvilket gør, at de eksterne lejeindtægter fal-

der.

Udgifter til personale og administration er steget med t.kr.

16.110 til t.kr. 211.166. Personaleudgifterne er øget som følge

af overenskomstmæssig lønstigning og flere opnormeringer. Det

gennemsnitlige antal helårsansatte er forøget med ca. 6 perso-

ner i 2023. Administrationsomkostningerne udgør et højere ni-

veau på t.kr. 102.054, mod t.kr. 89.837 i 2022. Det højere ni-

veau dækker både over en stigning i BEC-omkostningerne, kort-

omkostninger og et aktivt valg om efteruddannelse af bankens

medarbejdere.

Afskrivninger på ejendomme og inventar er forøget til t.kr.

8.158 mod t.kr. 7.320 i 2022. Opskrivninger på bankens ejen-

domme i 2022 har forøget afskrivningerne i 2023.

Andre driftsudgifter er steget med t.kr. 109 til t.kr. 2.815. Andre

driftsudgifter omfatter primært drift og vedligeholdelse af bank-

bygninger, samt bidrag til garanti- og afviklingsformue.

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger er dermed

markant højere end i 2022, og udgør t.kr. 218.677 mod t.kr.

152.991 i 2022.

Udvalgte Hoved- og nøgletal pr. kvartal (tal ikke revideret)

1.000 kr.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

4.kvt.

3.kvt.

2.kvt.

1.kvt.

2023

2022

Nettorente

- og gebyrindtægter 119.981

111.043

99.933

104.056 96.307 87.370 82.061

85.747

Omkostninger og afskrivninger

61.918

51.492

51.814

56.914

59.254

48.059

48.572

49.197

Andre driftsindtægter

1.346

1.451

1.613

1.392

2.025

1.514

1.414

1.635

Resultat før kursreguleringer og

nedskrivninger 59.409

61.002

49.732

48.534 39.078 40.825 34.903

38.185

Kursreguleringer

20.248

8.817

3.085

7.907

6.316

-20.477

-14.528

-10.667

Nedskrivning på udlån mv.

5.907

1.974

-713

6.992

1.483

928

1.394

718

Resultat før skat

73.750

67.845

53.530

49.449 43.911 19.420 18.981

26.800

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Ses der isoleret på fjerde kvartal 2023 udgør nettorente- og ge-

byrindtægterne 119.981 t.kr. mod t.kr. 96.307 i samme periode

i 2022. Udviklingen i 4. kvartal følger i høj grad af både stigende

udlånsmængder, men også af det stigende renteniveau. De sam-

lede omkostninger er på et højere niveau end samme periode

året før og udgør t.kr. 61.918 mod t.kr. 59.254 i fjerde kvartal

2022. Stigningen dækker særligt over førnævnte opnormering

på personaleområdet. Samtidig er der afholdt flere personale-

omkostninger af engangskarakter i 4. kvartal af 2023, som ikke

var tilfældet i 2022. Nedskrivninger og hensættelser er med

t.kr. 5.907 højere end samme periode sidste år, men fortsat på

et lavt niveau. Resultat før skat udgør i fjerde kvartal dermed

t.kr. 73.750 mod t.kr. 43.911 i samme kvartal i 2022.

For året som helhed udgør kursregulering på værdipapirer og

valuta en gevinst på t.kr. 40.058 mod et tab på t.kr. 39.356 i

2022. Bankens beholdning af sektoraktier og valutaområdet har

udviklet sig positivt. Samtidig har den gunstige markedsudvikling

givet en kursgevinst på bankens obligationsbeholdning på kr.

23,7 mio. i 2023 mod et tab på kr. 49,5 mio. i 2022.

Nedskrivninger på udlån m.v. udgør i 2023 t.kr. 14.160, hvilket

er t.kr. 9.637 højere i forhold til 2022. Der er fortsat tale om et

beskedent samlet niveau. De samlede nedskrivninger udgør

0,3% af bankens udlån og garantier. Banken ser fortsat en gene-

rel stærk kreditkvalitet i udlånsporteføljen.

I tillæg til bankens individuelle nedskrivningsmodeller afsættes et

managementtillæg, som ved udgangen af 2023 er oppe på

samlet kr. 45,6 mio. Tillægget adresserer branche- og bonitetsri-

siko, men i særdeleshed også risici forbundet med stigende infla-

tion og renter samt konjunkturusikkerheder.

Resultat før skat udgør t.kr. 244.574 mod t.kr. 109.112 i 2022.

Årets resultat ligger dermed på niveau med det i januar 2024

udmeldte niveau på kr. 244 mio. Resultatet før skat forrenter

egenkapitalen med 17,5 %.

Skat er beregnet med 25 % af resultatet før skat reguleret for

ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede udgifter.

Grønlandsk lovgivning har indført muligheden for betaling af

acontoskat i 2023, hvilket banken har gjort brug af. Resultatet

efter skat udgør herefter t.kr. 192.395 i 2023 og forrenter

egenkapitalen med 13,8 %.

Balance og egenkapital

GrønlandsBANKENs balance udgør ultimo 2023 t.kr. 8.840.981,

hvilket er en stigning på t.kr. 891.415 i forhold til 2022. Indlån

er steget i 4. kvartal 2023 og udgør ultimo 2023 t.kr. 6.413.469.

I forhold til 2022 er det en stigning på t.kr. 470.990. Det er pri-

mært i det offentlige kundesegment og blandt erhvervskunder,

at indlånet er steget i 2023. Den altovervejende del af bankens

indlån er anfordringsmidler. Banken har dog i 2023 i større om-

fang indført opsparingsprodukter med binding.

Udlån er i 2023 vokset med 10,6% eller t.kr. 459.390 til t.kr.

4.812.975. Ved indgangen til 2023 var det bankens forventning,

at udlånet ville vokse i 2023, men væksten er højere end først

antaget. Samtidig er bankens garantier faldet med t.kr. 159.699

til t.kr. 1.774.426. Det er særligt tinglysnings- og konverterings-

garantier der er faldet i 2023 mens tabsgarantier overfor real-

kredit ligger på niveau med sidste år.

De samlede udlån og garantier er dermed forøget med i alt t.kr.

299.691 til t.kr. 6.587.401.

Udvikling i forretningsomfang.

t.kr.

Bankens obligationsbeholdning er vokset med t.kr. 146.299 til

1.303.130. Banken har forøget beholdningen i 2023 mens kurs-

reguleringer også har forøget beholdningen.

Grunde og bygninger er steget med t.kr. 13.772 til t.kr. 298.142

t.kr. i 2023. Et stigende medarbejderantal har gjort, at banken i

2023 har anskaffet flere personaleboliger.

Pensionsområdet udtrykt ved aktiver i puljeordninger er inklu-

sive afkast vokset med 30,2% i 2023 til t.kr. 513.822.

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

4.500.000

5.000.000

5.500.000

6.000.000

6.500.000

2019 2020 2021 2022 2023

Indlån Udlån Garantier

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Banken foretog i overensstemmelse med kapitalplanen yderli-

gere en Senior-Non-Preferred obligationsudstedelse i 2023 på

t.kr. 100.000.

Banken har derudover udstedt supplerende kapital på t.kr.

40.000 i 2023.

Egenkapitalen er opgjort til 1.479.123 t.kr. mod t.kr. 1.318.592

ved udgangen af 2022. Aktiekapitalen udgør t.kr. 180.000. Ban-

ken har ikke hybrid lånekapital. Kapitalprocenten udgør 26,0

mod 23,6 i 2022.

Usikkerhed ved indregning og måling

De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter

sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på garantier, værdi-

ansættelse af finansielle instrumenter samt ejendomme. Ledel-

sen vurderer, at usikkerheden ved regnskabsaflæggelsen for

2023 er på et niveau der er forsvarligt og uændret i forhold til

sidste år.

Finanstilsynet offentliggjorde den 29. november 2023 notatet

”Tabsniveauer på eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom”,

hvori tilsynet vurderer, hvorvidt der eksisterer et veludviklet og

veletableret marked for ejendomme i Danmark, på Færøerne

og i Grønland.

Særligt vedrørende Færøerne og Grønland har det ifølge nota-

tet ikke været muligt for Finanstilsynet på baggrund af de fast-

satte kriterier at vurdere, om der eksisterer et veludviklet og

veletableret marked for beboelses- og erhvervsejendomme på

Færøerne og i Grønland. Vurderingen har betydning for kapital-

belastningen af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom.

Derfor har Finanstilsynet efterfølgende sendt notatet i høring

og rettet henvendelse til de nordatlantiske pengeinstitutter, her-

under GrønlandsBANKEN tillige med realkreditinstitutter med

nordatlantiske ejendomseksponeringer for en yderligere belys-

ning af ejendomsmarkedet i Grønland.

GrønlandsBANKEN har på den baggrund leveret et supple-

rende erfaringsgrundlag til Finanstilsynet baseret på lokalkend-

skab til det grønlandske ejendomsmarked for at understøtte en

vurdering af, at der eksisterer et veludviklet og veletableret mar-

ked for ejendomme i Grønland.

Afklaringen af ejendomsmarkedets status i Grønland forventes

først at foreligge i løbet af 1. halvår 2024.

Compliance og Hvidvask

Banken havde ordinært inspektionsbesøg af Finanstilsynet i maj

2023 med en afsluttende afrapportering 28. september 2023.

De modtagne påbud fra besøget er beskrevet på bankens

hjemmeside på følgende link:

redegørelse-grønlandsbanken_2023.pdf

Generelt betragter banken inspektionsforløbet som konstruktivt

og tilfredsstillende, og påbud er givet på områder, hvor banken

er opmærksomme og nu i gang med at få rettet op.

Banken har etableret en særskilt afdeling til håndtering af hvid-

vask og terrorfinansiering. Afdelingen varetager bl.a. kontrol af

kundeoprettelser, alarmbehandling og foretager indberetning til

Hvidvasksekretariatet på vegne af banken. Derudover varetager

afdelingen den årlige rapportering til bestyrelsen vedrørende

bankens hvidvaskrisici. Til bankens efterlevelse af den lovpligtige

handlepligt ved hvidvaskmistanker, har banken i løbet af 2023

implementeret et nyt transaktionsovervågningssystem, som gi-

ver banken en mere nuanceret overvågning.

Der er ligeledes en særskilt compliancefunktion. Compliance-

funktionen varetager uafhængig rapportering til direktion og be-

styrelse. Compliancefunktionen er ansvarlig for at vurdere og

kontrollere overholdelse af gældende lovgivning, branchestan-

darder og interne regelsæt. Derudover rådgiver den om, hvor-

dan compliancerisici kan reduceres.

Finansielle risici

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige finan-

sielle risici, som styres på forskellige niveauer i organisationen.

Bankens finansielle risici udgøres af:

Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at debitorer eller mod-

parter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.

Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien af

finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter

fluktuerer som følge af ændringer i markedspriser.

GrønlandsBANKEN henregner tre typer risici til

markedsrisikoområdet: renterisiko, valutarisiko og aktierisiko.

Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsom-

kostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at ban-

ken forhindres i at opretholde den vedtagne forretningsmodel

som følge af manglende finansiering/funding eller ultimativt risi-

koen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsfor-

pligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering/fun-

ding.

Operationel risiko: Risiko for at banken helt eller delvist må tage

økonomiske tab som følge af utilstrækkelige eller uhensigtsmæs-

sige interne procedurer, menneskelige fejl, IT- systemer mm.

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Kapitalforhold

GrønlandsBANKEN skal i henhold til lovgivningen have et kapi-

talgrundlag, der understøtter risikoprofilen. GrønlandsBANKEN

opgør kredit- og markedsrisikoen efter standardmetoden og

operationel risiko efter basisindikatormetoden. Det er bankens

vurdering, at der ikke er behov for at anvende mere avance-

rede metoder. Hvad angår risikostyring henvises til note 2.

NEP-krav

Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal ses som et led i gen-

opretning af pengeinstitutter. Dette indebærer, at institutter

omfattet af kravet, skal opretholde en andel af kapitalinstrumen-

ter og gældsforpligtelser, som i en afviklingssituation skal ned-

skrives eller konverteres før simple krav.

GrønlandsBANKEN fik d. 6. december 2022 fastsat et revideret

NEP-krav på 29,4% af bankens risikovægtede aktiver pr. ultimo

2021. NEP-kravet indfases i perioden frem til 2027. Dette bety-

der, at banken henover de kommende år skal dække kravet ved

udstedelse af kapitalinstrumenter og konsolidering af egenkapi-

talen.

Banken foretog i forlængelse af det fastsatte NEP-krav yderli-

gere 2 udstedelser i 2023 med henblik på målrettet dækning af

NEP-kravet. Der er lavet en udstedelse på kr. 100 mio. Senior

Non-Preferred og kr. 40 mio. efterstillede kapitalindskud.

Kapitalkrav

2023

2022

Søjle I

8,00%

Søjle II

3,10%

Solvensbehov

11,1%

SIFI bufferkrav

1,50%

Kapitalbevaringsbufferkrav

2,50%

Kapitalkrav

15,1%

NEP

-krav (lineær indfasning fra

1/1

-22) 4,90%

2,53%

Samlet kapitalkrav

20,0%

17,6%

Kapitalgrundlag jf. note 25

1.450.158

1.300.270

SNP udstedelser jf. note 21

173.969

74.563

NEP kapitalgrundlag

1.624.127

1.374.833

NEP kapitalprocent

29,10%

25,00%

Kapitaloverdækning

9,1%

7,4%

NEP-kravet indfases fra 1. januar 2022 lineært over 6 år. Dette

indebærer, at banken skal opfylde et NEP-krav på 4,9% i 2023.

Fra 1. januar 2024 skal banken opfylde et NEP-krav på 7,55%

på baggrund af et revideret NEP-krav på 30,2% oplyst d. 30.

november 2023.

Solide kapitalforhold

I henhold til lov om finansiel virksomhed skal bestyrelsen og di-

rektionen sikre, at banken har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.

Det tilstrækkelige kapitalbehov er den kapital, der efter ledel-

sens vurdering som minimum skal til for at dække alle risici.

GrønlandsBANKEN blev udpeget som SIFI-institut i april 2017.

Med de i 2021 fastsatte krav for nedskrivningsegnede passiver

forventer bestyrelsen, at det samlede kapitalberedskab skal øges

over de kommende år. Bestyrelsen har som mål, at der skal

være kapitalmæssig kapacitet til vækst i bankens forretning lige

som der skal være tilstrækkelig kapital til at dække løbende ud-

sving i de risici banken påtager sig.

Bankens risikovægtede aktiver er ikke vokset i samme takt som

udlån og garantier i 2023, hvilket skyldes 2 forhold. Pr. 1. juli

2023 er CRR II indført i grønlandsk lovgivning, hvilket betyder

forøget SMV reduktion og samtidig er en del af væksten i udlån

i 2023 med lavere risikovægt.

Bankens bestyrelse har vedtaget en kapitalmålsætning med et

target for CET1 på 24%. GrønlandsBANKENs kernekapitalpro-

cent er ved udgangen af 2023 opgjort til 24,9 og kapitalprocen-

ten er opgjort til 26,0. Henset til usikkerhederne beskrevet

ovenfor vedr. eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, så

finder banken det væsentligt, at kernekapitalprocenten realiseres

på et niveau, som kan imødese dette.

I forlængelse af ovenstående indstiller bankens bestyrelse til ge-

neralforsamlingen et udbytte på 55 kr. pr. aktie for 2023 sva-

rende til 51% af resultatet efter skat.

Bankens individuelle solvensbehov er pr. 31. december 2023

opgjort til 11,1 %. GrønlandsBANKEN har dermed en kapital-

overdækning før bufferkrav på 14,9 %. Efter fradrag for kapital-

bevaringsbufferkrav på 2,5 % og SIFI bufferkrav på 1,5 % er

overdækningen på 10,9 %.

Opgørelsen af det individuelle solvensbehov er baseret på be-

kendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrund-

lag og solvensbehov og på Finanstilsynets vejledning herom.

Banken har på baggrund af det beregnede kapitalkrav opgjort

en overdækning på t.kr. 833.948, som udgør forskellen mellem

kapitalkravet (solvensbehov) og den faktiske kapital (kapitalpro-

cent). Det er ledelsens vurdering, at kapitalen er tilstrækkelig til

at dække den risiko, der er forbundet med bankens aktiviteter.

GrønlandsBANKENs kapitalplan lever fuldt op til kravene, hvor-

for årsregnskabet aflægges som going-concern.

Årsrapport

2023

Ledelsesberetning

Der henvises til GrønlandsBANKENs hjemmeside for en beskri-

velse og uddybning af opgørelsesmetoden af det opgjorte kapi-

tal- og solvensbehov for 2023. Der henvises endvidere til ban-

kens redegørelse om risikostyring 2023 på

https://www.banken.gl/da/om-os/investor/oplysningsforpligtelser/

Redegørelsen er ikke revideret.

GrønlandsBANKENs opgjorte kapital- og solvensbehov efter 8+ model

2023 2022

Kapitalbehov

Solvensbehov

Kapitalbehov

Solvensbehov

Søjle I-kravet

445.843

8,0%

440.087

8,0%

Kreditrisiko

120.061 2,2%

119.785

2,2%

Markedsrisiko

22.404

0,4%

21.077

0,4%

Operationel risiko

15.646

0,3%

16.302

0,3%

Øvrig risiko

12.256 0,2%

15.323

0,2%

Kapital- og solvensbehov

616.210

11,1%

612.574

11,1%

Likviditet

GrønlandsBANKEN har et komfortabelt indlånsoverskud, og

bankens funding baseres på indlån og kapitaludstedelser.

Det officielle måltal for likviditet er Liquidity Coverage Ratio

(LCR), som er et minimumskrav i forholdet mellem kortfristede

aktiver og passiver, der skal sikre en tilfredsstillende likviditets-

grad. LCR-nøgletallet skal udgøre mindst 100 %.

Banken havde ved udgangen af 2023 et LCR-nøgletal på

259,0%, hvilket til fulde opfylder LCR kravet.

1.000 kr.

2023

2022

Likviditetsbuffer LCR

2.735.104

2.450.912

Outflow, netto

1.055.997

1.111.490

LCR

259,0%

220,5%

Tilsynsdiamanten

GrønlandsBANKEN har forholdt sig til pejlemærkerne i Finans-

tilsynets tilsynsdiamant. Diamanten angiver fire pejlemærker for

pengeinstitutvirksomhed og det er bankens mål at leve op til

disse. Ved udgangen af 2023 ligger GrønlandsBANKEN inden-

for samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten.

Summen af bankens 20 største eksponeringer kan i henhold til

nedenstående oversigt opgøres til 150,0 %, hvilket er tilfredsstil-

lende under Finanstilsynets grænseværdi på 175 %. Det skal be-

mærkes at ca. 37 %-point udgøres af eksponeringer med of-

fentligt ejede selskaber.

Ejendomseksponeringen udgør i henhold til nedenstående over-

sigt 22,1%. Denne eksponering er med betydelig efterstående

offentlig finansiering. Derudover er en del af eksponeringerne

baseret på lejekontrakter med stat, selvstyre eller kommuner.

Begge forhold vurderer banken er stabiliserende for den sam-

lede brancheeksponering. Banken forventer at ejendomsekspo-

neringen reduceres i 2024.

Investor Relations

GrønlandsBANKEN tilstræber åbenhed omkring banken, og at

der er en god kommunikation og dialog med bankens aktionæ-

rer og øvrige interessenter. Dette sker bl.a. ved, at information

Sum af store eksponeringer

(max 175 % af egentlig kernekapital)

GrønlandsBANKEN 150,0 %

Udlånsvækst

(mindre end 20 % om året)

GrønlandsBANKEN 10,6 %

Likviditetspejle-mærke

(større end 100 %)

GrønlandsBANKEN 259,0 %

Ejendomseksponering

(mindre end 25 % af de samlede udlån og garantier)

GrønlandsBANKEN 22,1 %

Årsrapport 2023

Ledelsesberetning

tilgår Nasdaq OMX Copenhagen, hvor banken er noteret. For-

målet med at offentliggøre information er:

• At overholde gældende oplysningsforpligtelser og gældende

børsetiske regler

• At sikre åbenhed omkring banken

• At sikre en god og positiv dialog med bankens interessenter

• At øge kendskabet til GrønlandsBANKEN i investorkredse i

både Grønland og udlandet.

• At give investorerne en struktureret, løbende og planlagt in-

formation, der tilgodeser investorernes informationsbehov

ved investeringsbeslutninger

• At øge likviditeten i GrønlandsBANKENs aktie.

Målsætningen skal resultere i hurtige og retvisende informatio-

ner om både kursrelevante og øvrige forhold i banken. Grøn-

landsBANKEN har i 2023 indgået et samarbejde med HC An-

dersen Capital, som bl.a. indebærer kvartalsvise online investor-

præsentationer.

GrønlandsBANKEN offentliggør information, som kan være

kursrelevant, som selskabsmeddelelser via Notified - Nasdaq

OMX og på bankens hjemmeside under ”investor” https://ban-

ken.gl/da/om-os/investor/ . Meddelelsernes indhold er bl.a. kvar-

tals-, halvårs- og årsrapporter herunder ledelsesberetninger, ge-

neralforsamlinger samt øvrige nyheder. Alle selskabsmeddelelser

udformes på dansk og engelsk ved offentliggørelse, og derud-

over stilles information til rådighed på dansk, grønlandsk og en-

gelsk på bankens hjemmeside https://banken.gl/da/om-os/inve-

stor/.

Ved afholdelse af investorpræsentationer, bliver materialet ef-

terfølgende lagt på GrønlandsBANKENs hjemmeside, så det er

tilgængeligt for alle.

Direktionen er ansvarlig for at informere investorer samt øvrige

interessenter efter aftale med bestyrelsen. Direktionen kan i

særlige tilfælde bemyndige ledende medarbejdere til at infor-

mere investorer samt øvrige interessenter.

Kursen på GrønlandsBANKENs aktier er steget til kurs 625 ved

udgangen af 2023 i forhold til ultimo 2022, hvor kursen var

590. GrønlandsBANKEN indstiller til generalforsamlingen, at ud-

byttebetalingen for 2023 bliver på kr. 55 pr. aktie eller i alt kr.

99 mio. Det skal bemærkes, at der i Grønland gives skattemæs-

sigt fradrag for udbytte for det udbyttebetalende selskab.

Aktionærer

GrønlandsBANKENs overordnede finansielle mål er at realisere

et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne.

GrønlandsBANKEN havde pr. 31. december 2023 2.539 nav-

nenoterede aktionærer, hvilket er lidt færre end 31. december

2022, hvor andelen af navnenoterede aktionærer var 2.723. De

navnenoterede aktionærer udgør ca. 93 % af aktiekapitalen.

Seks aktionærer har meddelt aktiebesiddelser over 5 % i hen-

hold til aktieselskabslovens § 28a jf. note 24.

Udbyttepolitik

GrønlandsBANKEN har en målsætning om løbende at udlodde

udbytte til sine aktionærer afpasset bankens forventede drift- og

balanceudvikling, skattemæssig optimering og regulatoriske krav

til kapital. For 2023 indstilles til generalforsamlingen at udbytte-

betalingen udgør kr. 55 pr. aktie, hvilket skal ses i sammenhæng

med det under kapitalforhold beskrevne. Kapitalprocenten ud-

gør 26,0 og kernekapitalprocenten 24,9.

Historisk pay-out ratio

Note: Iht. grønlandsk skattelovgivning er udlodning af udbytte fuldt fradragsberettiget

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold,

som forrykker vurderingen af årsrapporten.

Forventet udvikling 2024

Det er forventningen, at Grønland havde en positiv økonomisk

vækst i både 2022 og 2023. GrønlandsBANKEN forventer på

trods af inflation og stigende renter også moderat økonomisk

vækst i Grønland i 2024, hvilket er beskrevet i samfundsafsnittet

i denne rapport.

På denne baggrund forventes udlånet at udvikle sig positivt frem

mod udgangen af året, men med en væsentligt lavere vækst end

i 2022 og 2023. Indlånet forventes på niveau med ultimo 2023.

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Pay-out ratio (før skat)

Pay-out ratio (efter skat)

Årsrapport 2023

Ledelsesberetning

Banken vil være påvirket negativt, hvis inflation og konjunkturer

forværres eller forstærkes i betydeligt omfang.

De samlede basisindtægter forventes at stige svagt i 2024, hvor

særligt den forøgede udlånsmængde og udvikling i rentemiljøet

er de primære årsager.

De samlede omkostninger inkl. afskrivninger forventes højere

end i 2023. Der forventes enkelte opnormeringer på persona-

leområdet og fuldt effekt af opnormeringer i 2023. På admini-

strationsomkostninger forventes også en stigning primært på IT-

området og efteruddannelse af medarbejdere.

Det er bankens vurdering, at boniteten i låneporteføljen er til-

fredsstillende. Nedskrivninger på udlån forventes derfor fortsat

på et lavt men normaliseret niveau.

På baggrund af det nuværende renteniveau må der forventes

gevinst på bankens børsnoterede værdipapirer. Der forventes

ligeså kursgevinster fra valutaområdet og sektoraktier.

På baggrund af disse forhold forventes et resultat før skat i

2024 i niveauet kr. 180-230 mio. mod kr. 244,6 mio. i 2023.

Resultatet er i overensstemmelse med fondsbørsmeddelelse af

14. december 2023.

Kunder

GrønlandsBANKEN har stor fokus på kundernes tilfredshed,

som hvert år måles i en kundetilfredshedsundersøgelse. På den

baggrund iværksættes tiltag hvor kunderne mener, at banken

kan gøre det bedre.

Grønlands bedste kundeoplevelse er et centralt element i bankens

strategi, og i gennem en løbende feedback fra kunderne umid-

delbart efter hvert kundemøde sikrer vi, at vi hele tiden kan ar-

bejde på at forbedre kundernes oplevelse af banken. Kundernes

konstruktive feedback er vigtig for os og vi sætter stor pris på

det. Vi ved, at kunderne ligeledes er glade for at blive hørt. Til

brug for disse undersøgelser anvender banken NPS (Net Pro-

moter Score).

GrønlandsBANKEN ønsker at blive betragtet, som Hele Grøn-

lands Bank, og det er derfor særdeles positivt, at kunderne i vid

udstrækning vurderer, at vores tilstedeværelse på kysten gør en

positiv forskel for det enkelte lokalområde.

Banken er en professionel og betroet samarbejdspartner for er-

hvervsvirksomheder i hele Grønland. Samarbejdet baseres i høj

grad på tætte relationer mellem erhvervsrådgivere, specialister

og virksomheden. Det medfører god indsigt i virksomhedens

forretningsmodel og behov, hvilket sammen med bankens

lokalkendskab samt indsigt i samfundsforhold giver mulighed for

relevant værdifuld erhvervsrådgivning. Erhvervsafdelingen samar-

bejder med andre finansielle partnere for at sikre kundernes ad-

gang til bedste løsninger og muligheder, som alene kan leveres

via et samarbejde, fx forsikring og realkredit. Banken ønsker

med sin rolle som kraftcenter at skabe vækst i hele Grønland.

Bankens rolle som kraftcenter er tydelig i disse år, hvor der fo-

retages store investeringer i infrastruktur. For at skabe størst

muligt udbytte for Grønland, har banken sammen med KAIR,

Grønlands Erhverv, Grønlandsbankens Erhvervsfond og en

række andre gode samarbejdspartnere faciliteret en række kun-

dearrangementer og events. Overskrifterne har bl.a. været

”Kvindeligt iværksætteri”, ”Business Angels i Grønland”, ”Lokal

erhvervsudvikling”, ”Fyraftensmøde med Nationalbankdirektø-

ren”, ”Bæredygtighed – en god business case?”, Investeringsar-

rangementer, ”Hackerangreb – Hvor er vi nu?” og en række

netværksarrangementer.

Privatkunderne tilbydes et enkelt og fleksibelt produktsortiment,

hvor flere grønne produkter er kommet til i 2023. Disse anven-

des til at yde den enkelte kunde en individuel løsning på kun-

dens behov. Qua bankens høje markedsandel har banken ofte

hele familier som helkunde, og derfor bestræber banken sig al-

tid på at yde 360 graders rådgivning til gavn for kunden og fami-

lien. En løbende kontakt med kunden er altafgørende for et

godt kundeforhold, og banken tilstræber, at være tilgængelig

både fysisk og via de digitale platforme, som kunden efterspør-

ger. I 2023 har banken haft en meget stor opgave i at bære og

sikre overgangen til NemKonto for bankens kunder. Langt stør-

stedelen af bankens kunder er tilmeldt NemKonto i løbet af

2023.

Banken og samfundet

De daglige forretninger med bankens kunder har i årets løb til-

ført indtægter på i alt kr. 467 mio. mod kr. 314 mio. i 2022.

Indtægterne er opgjort som summen af nettorente- og gebyr-

indtægter, andre driftsindtægter, kursregulering og med fradrag

af nedskrivninger på udlån.

Grønlands Selvstyre og kommunerne modtager selskabsskat,

udbytteskat og skat af personalelønninger. Medarbejderne har

modtaget løn og pensionstillæg m.v. med fradrag af A-skat. De

indkøb banken foretager hos danske leverandører er overve-

jende it-serviceydelser hos BEC og Nets.

GrønlandsBANKEN yder et ikke uvæsentligt samfundsbidrag

ved i de seneste 3 år at have bidraget med skattebetalinger på

gennemsnitligt ca. kr. 95 mio. pr. år.

Årsrapport 2023

Ledelsesberetning

Mio. kr.

Medarbejdere

Medarbejderne er bankens DNA og vigtigste ressource, og det

er medarbejderne, der i hverdagen skaber og fastholder et til-

lidsfuldt forhold til bankens kunder.

GrønlandsBANKEN har et stort fokus på kompetenceudvikling

via elevuddannelse, trainee forløb, efteruddannelser, lederudvik-

ling (HD, MBA og øvrige lederkurser) og ved ”on the job

training”. I 2023 er der ligeledes udarbejdet et ledelseskompas,

som skal understøtte og hjælpe bankens ledere med at navigere

i samme retning. Lederkompasset er bygget op omkring ban-

kens værdier.

GrønlandsBANKEN finder det vigtigt at sikre rekruttering af fi-

nansfaglig arbejdskraft og har i øjeblikket fem finanselever der

færdiggør deres uddannelse til august 2024. Fysisk er fire place-

ret på hovedkontoret og én i Aasiaat.

Udover elevuddannelsen har banken stor succes med praktik-

ophold og oprettelse af trainee stillinger til unge med en bag-

grund som akademiøkonom indenfor erhvervsøkonomi, admini-

stration eller finans. Samtidig følger seks rådgivere/finansassisten-

ter den finansielle akademiuddannelse og forventes færdige me-

dio 2025.

I 2023 har banken opstartet to nye og betydelige medarbejder-

forløb i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter.

Det første omhandler et læringskulturforløb for alle i banken.

Formålet er at udvikle bankens læringskultur, således

medarbejderne i banken fremmer en åben, nysgerrig, tryg og

løsningsorienteret adfærd, hvor man oplever en psykologisk

tryghed på sin arbejdsplads og banken lærer og udvikler sig i

takt med medarbejderne. Det sker bl.a. ved at arbejde med vi-

den om læring, feedbackkultur, prioritering og planlægning, samt

deling af viden.

Derudover er der i 2023 opstartet et 1-årigt uddannelsesforløb

for 16 af bankens privatrådgivere, hvor de bl.a. har fokus på

træning af kundesamtaler, kundetyper, personlig planlægning og

effektivitet. Dette afsluttes i 2024.

I 2023 er det lykkedes at holde 97,9 % af stillingerne i banken

besat.

Ved udgangen af 2023 var det samlede medarbejderantal 150.

Gennemsnitsalderen er 43,9 år og gennemsnitsancienniteten 8

år og 2 mdr. Der er 105 kvinder og 45 mænd ansat.

Samarbejdspartnere

GrønlandsBANKEN er en full-service bank i Grønland. Gennem

samarbejdsaftaler med de bedste aktører indenfor finansielle IT-

systemer, realkredit, forsikring, betalingsformidling, pension og

investering ønsker banken til stadighed at tilbyde et bredt, fleksi-

belt og konkurrencedygtigt produktudbud.

GrønlandsBANKEN deltager i den danske og internationale be-

talingsinfrastruktur. I henhold til en servicekontrakt med Grøn-

lands Selvstyre medvirker banken til at sikre, at det af Selvstyret

ønskede serviceniveau for betalingsformidling er etableret de

steder i Grønland, hvor der ikke er kommerciel baggrund for

etablering af bankfilialer.

Politik for samfundsansvar

”Udgangspunktet for GrønlandsBANKENs samfundsansvar (CSR

indsats) er at skabe fælles værdi for samfundet og virksomheden.

Gennem bankens forretningsmæssige aktiviteter og CSR indsatser vil

vi understøtte en bæredygtig udvikling i Grønland og bidrage til, at

Grønland når de nye globale udviklingsmål (Sustainable Develop-

ment Goals) til gavn for samfundet og for GrønlandsBANKEN.

Et væsentligt element heri er at leve op til vores grundlæggende

samfundsansvar, som Grønlands største bank og Hele Grønlands

Bank, ved at sikre en balance mellem udvikling, vækst og stabilitet i

det grønlandske samfund.

Fokusområde: Finansiel forståelse

Med udgangspunkt i vores interessenters krav og forventninger og

bankens strategiske mål har vi udvalgt et overordnet fokusområde

for vores CSR indsats, nemlig at skabe finansiel forståelse.

100

120

140

2021 2022 2023

Årsrapport 2023

Ledelsesberetning

At skabe finansiel forståelse hos den enkelte kunde, virksomhed eller

borger åbner muligheder og giver indsigt til at træffe de bedste valg.

Dette princip er grundlæggende i vores rådgivning. Hvor muligt og

relevant vil vi indgå partnerskaber med det offentlige, andre virk-

somheder, organisationer og foreninger med samme interesser.

Som understøttelse af vores indsats for at skabe finansiel forståelse

vil vi arbejde med at udvide tilgængeligheden af vores rådgivning og

lånefinansiering uden for vores primære markedsområde, herunder

at stille vores viden til rådighed for at skabe finansiel forståelse.

Inddragelse af medarbejdere

Vi ønsker at inddrage vores medarbejdere bredt i indsatsen for at

skabe finansiel forståelse og støtte op om andre CSR-relaterede pro-

jekter, ved at muliggøre at medarbejderne kan arbejde på CSR pro-

jekter i arbejdstiden indenfor nærmere definerede rammer.

Vores forpligtelser

GrønlandsBANKEN har som underskriver af UN Global Compact til-

trådt ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift med fokus på men-

neskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og kampen mod kor-

ruption. Vi vil aktivt håndtere vores forpligtigelse om at respektere

de ti principper, herunder vores forpligtigelse om at håndtere men-

neskerettigheder efter FNs Retningslinjer for erhvervsliv og menne-

skerettigheder, navnlig i forhold til vores kunder, ansatte og det

grønlandske samfund.

Vores forventninger til andre

Vi forventer at vores ansatte, samarbejdspartnere, leverandører og

øvrige forretningsrelationer overholder den til enhver tid gældende

lovgivning, samt respekterer de internationalt anerkendte principper

for UN Global Compact og tilstræber, at de i deres virke forventer

samme standard af andre. Såfremt disse principper ikke respekte-

res, vil vi gennem dialog forsøge at finde de nødvendige løsninger,

men forbeholder os muligheden for at afslutte samarbejdet.

Dialog og adgang

For at sikre at banken lever op til vores målsætninger, vil vi løbende

måle vores indsats og rapporterer om denne i vores årsrapport og

på vores hjemmeside, for at sikre, at vores interessenter har adgang

til information om bankens CSR indsats. Samtidig har vi en række

procedurer der sikrer, at vi løbende får input fra vores interessenter

som kan påvirke vores handlinger og indsatser.”

CSR i det daglige

Ovenstående er uddrag af GrønlandsBANKENs politik for sam-

fundsansvar. I tilknytning hertil er der udarbejdet en strategi og

handlingsplan for de kommende års aktiviteter. Det overord-

nede ansvar for bankens samfundsindsats er forankret hos ad-

ministrationsdirektøren.

ESG

GrønlandsBANKEN ser det som væsentligt at bakke op om den

grønne omstilling lokalt, nationalt og globalt. Banken har i gen-

nem flere år arbejdet med grønne tiltag og en mere bæredygtig

udnyttelse af ressourcerne. Bankens indsatser tager udgangs-

punkt i FN’s Verdensmål og banken arbejder aktivt med anbefa-

lingerne fra Forum for Bæredygtig Finans. Banken har fra den

årlige CSR-rapport for 2021 udvidet rapporteringen med ESG

nøgletal. ESG indeholder en række oplysninger om miljøforhold

(Environment), sociale forhold (Social) og selskabsledelse

(Governance).

GrønlandsBANKENs Lovpligtige redegørelse for samfundsan-

svar jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 135, findes på bankens

hjemmeside http://www.banken.gl/samfundsansvar/

GrønlandsBANKEN skal i 2026 med data fra 2025, rapportere

ESG-punkter i årsrapporten iht. EU's Corporate Sustainability

Reporting Directive (CSRD).

CSRD udvider omfanget af ikke-finansiel rapportering med nye

rapporteringskrav. Som en del af CSRD er det obligatorisk at

udarbejde en såkaldt dobbelt væsentlighedsanalyse. Dobbelt væ-

sentlighed som er defineret i det nye direktiv, CSRD omfatter

indvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed. Indvirknings-

væsentlighed refererer til virksomhedens indvirkning på miljø og

samfund. Finansiel væsentlighed referer til de risici og mulighe-

der, som virksomheden står over for i forhold til miljø og sam-

fund. Et bæredygtighedsemne anses for at være væsentlig for en

virksomhed såfremt det opfylder kravene for indvirknings-væ-

sentlighed, finansiel væsentlighed eller begge.

GrønlandsBANKEN har i efteråret udarbejdet den første dob-

belt væsentlighedsanalyse. Dette arbejde er sket med hjælp fra

hele bankens værdikæde inkl. medarbejdere. Dobbelt væsentlig-

hedsanalysen bliver en årlig tilbagevendende analyse som vil syn-

liggøre bankens væsentligste indvirkninger på ESG. ESG står for

Environment, Social og Governance og dækker over hhv. miljø-

og klimamæssige forhold, sociale forhold samt ledelsesmæssige

forhold.

I 2024 skal banken sikre sig at rapporteringsdata ift. ESG rap-

porteringen er tilgængelig og så valid som muligt, til når banken

skal oplyse ESG-punkterne for årsrapporten 2025.

Corporate governance – og lovpligtig redegørelse

for virksomhedsledelse

Det er GrønlandsBANKENs mål, til enhver tid og i videst muligt

omfang, at følge anbefalingerne. Corporate Governance

Årsrapport 2023

Ledelsesberetning

redegørelsen kan findes på bankens hjemmeside

http://www.banken.gl/godselskabsledelse/

Dataetik

GrønlandsBANKEN har vedtaget en politik for dataetik. Denne

politik indeholder rammen for GrønlandsBANKENs dataetiske

principper og dataetiske adfærd.

Redegørelse for politik for dataetik kan findes på bankens hjem-

meside https://banken.gl/dataetik

Politik og måltal for det underrepræsenterede køn

GrønlandsBANKENs ”Politik og måltal for det underrepræsen-

terede køn” tilpasses løbende. Den kønsmæssige fordeling

blandt bankens generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

udgør ultimo 2023 henholdsvis 33 % kvinder og 67 % mænd.

Det er bestyrelsens mål, at andelen af det underrepræsente-

rede køn skal ligge på minimum 33 %. Måltallet for det underre-

præsenterede køn er således opfyldt.

På øvrige ledelsesniveauer er det bankens overordnede mål at

tilvejebringe og vedligeholde en passende lige fordeling af mænd

og kvinder i ledelsen. Bankens medarbejdere skal uanset køn

opleve, at de har samme muligheder, for karriere og lederstillin-

ger. Andelen af ledere med reference til direktøren er ultimo

2023 fordelt med 14 % kvinder og 86 % mænd. I det øvrige le-

delseslag er fordelingen ultimo 2023 53 % kvinder og 47 %

mænd (inkl. souschefer). Det er bankens mål at fordelingen af

mandlige og kvindelige ledere til enhver tid skal fastholdes på

mellem 40 og 60 %.

Bestyrelse og direktion

I henhold til Lov om finansiel virksomhed § 80, stk. 8, skal ban-

ken mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv,

som bestyrelsen har godkendt for personer, der ifølge lov eller

vedtægter er ansat af bestyrelsen, jfr. Lovens § 80, stk. 1. Der

bliver oplyst om disse forhold på www.banken.gl

I henhold til Regnskabsbekendtgørelsens § 132 a, skal årsrap-

porten indeholde oplysninger om de ledelseshverv, som børs-

noterede pengeinstitutters bestyrelses- og direktionsmedlem-

mer beklæder i erhvervsdrivende virksomheder. Der henvises til

side 82-84.

Bestyrelsesevaluering

GrønlandsBANKENs bestyrelse foretager hvert år en bestyrel-

sesevaluering. Hvert 3. år med ekstern hjælp fra Finanssektorens

uddannelsescenter eller andre eksterne udbydere af denne ser-

vice. Bestyrelsesevalueringen danner baggrund for en bedøm-

melse af flere forhold i bestyrelsen; bestyrelsesmedlemmernes

kompetencer, arbejdsformen, samarbejdet internt og med

direktionen, formandens mødetilrettelæggelse, samt kvaliteten af

bestyrelsesmaterialet. Den seneste evaluering er udarbejdet af

Finanssektorens Uddannelsescenter i oktober 2023. Bestyrel-

sesevalueringen var på et højt niveau, og det blev konkluderet,

at der er en god samlet kompetencesammensætning i bestyrel-

sen i forhold til bankens forretningsmodel. Der er tilrettelagt

uddannelse på nye områder for bestyrelsen i 2024 for at holde

bestyrelsen opdateret.

Bestyrelsens beføjelser vedr. handel med

egne aktier

Bestyrelsen er i henhold til generalforsamlingsbeslutning af 25.

marts 2020 bemyndiget til indtil 1. marts 2024 at lade banken

erhverve egne aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af

aktiekapitalen, til den på erhvervelsestidspunktet gældende børs-

kurs med en afvigelse på 10 % i op- og nedadgående retning.

Revisionsudvalg

Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det

er fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur,

som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for-

mand for revisionsudvalget.

Revisionsudvalgets opgaver består i at:

• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen

• overvåge om bankens interne kontrolsystem, interne revi-

sion og risikosystemer fungerer effektivt

• overvåge den lovpligtige revision af årsrapport

• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder

særligt leveringen af yderlige tjenesteydelser til banken.

I den forbindelse er bankens kontrolmiljø for opgørelse af de

væsentlige regnskabsmæssige skøn gennemgået og vurderet.

Udvalget mødes umiddelbart før bestyrelsesmøderne.

Kommissoriet for revisionsudvalget findes her http://www.ban-

ken.gl/revisionsudvalg/

Risikoudvalg

Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse, hvorfor det er

fundet mest hensigtsmæssigt at bevare den samme struktur,

som i bestyrelsen således at bestyrelsesformanden også er for-

mand for risikoudvalget.

Risikoudvalgets opgaver består i at:

• rådgive om bankens overordnede og fremtidige risikoprofil

og strategi

• bistå med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implemente-

res korrekt i organisationen

Årsrapport 2023

Ledelsesberetning

• vurdere om bankens udbud af finansielle produkter og ydel-

ser er i overensstemmelse med forretningsmodellen og risi-

koprofilen

• vurdere om incitamenterne ved aflønningsstrukturen tager

højde for bankens risici, kapital og likviditet

• vurdere bankens forsikringsmæssige afdækning af risici

Kommissoriet for risikoudvalget findes her http://www.ban-

ken.gl/risikoudvalg/

Vederlagsudvalg

Vederlagsudvalget består af bestyrelsens formand, næstformand

og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Vederlagsudvalget fastlægger bl.a. vederlagspolitikken som god-

kendes af generalforsamlingen.

Vederlagsudvalget har i 2023 blandt andet beskæftiget sig med

flg. opgaver:

• kontrol af udbetalt bonus iht. Vederlagspolitikken

• fastlæggelse af vederlagspolitik

• udarbejdelse af vederlagsrapport

• vurdering af vederlaget til bestyrelse og direktion samt krite-

rier herfor

• generel vurdering af vederlag samt kriterier herfor, herun-

der vederlag som konkurrenceparameter

GrønlandsBANKEN har udarbejdet en vederlagsrapport. Rap-

porten kan findes på bankens hjemmeside http://www.ban-

ken.gl/vederlagsudvalg/

Kommissorium for vederlagsudvalg og vederlagspolitik findes

her http://www.banken.gl/vederlagsudvalg/

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalg består af bestyrelsens formand og næstfor-

mand.

Nomineringsudvalget har i 2023 blandt andet beskæftiget sig

med flg. opgaver:

• beskrivelse af kompetencekrav vedr. direktion og bestyrelse

• indstilling af kandidater til valg til bestyrelsen

• bestyrelsesevaluering og bestyrelsessammensætning ud fra

kompetencekrav

• fastlæggelse af mangfoldighedspolitik

• fastlæggelse af politik for underrepræsenteret køn samt mål-

tal herfor.

Det er udvalgets vurdering, at bestyrelsens sammensætning af-

spejler mangfoldighedspolitikkens målsætning.

Kommissorium for nomineringsudvalget findes her

http://www.banken.gl/nomineringsudvalg/

Antal møder i 2023 og mødedeltagelse for bestyrelse og alle

fire udvalg kan ses her https://www.banken.gl/da/om-os/besty-

relsen/

Generalforsamling

Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de ændringer og tilfø-

jelser til vedtægterne, som forlanges af offentlige myndigheder i

medfør af den til enhver tid gældende lovgivning. Derudover

kan GrønlandsBANKENs vedtægter ændres ved en generalfor-

samlingsbeslutning, såfremt forslaget vedtages med mindst 2/3

såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Bestyrelsens medlemmer vælges af generalforsamlingen, bortset

fra de medlemmer der vælges i henhold til lovgivningens regler

om repræsentation af medarbejdere i bestyrelsen. Den general-

forsamlingsvalgte del af bestyrelsen består af mindst fem og

højst 10 medlemmer. Hvert år afgår tre af de generalforsam-

lingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har fungeret længst, reg-

net fra de pågældendes sidste valg. Mellem flere medlemmer,

der har fungeret lige længe, bestemmes afgangen ved lodtræk-

ning. De fratrædende medlemmer kan genvælges.

Væsentlige aftaler, der ændres eller udløber hvis

kontrollen med selskabet ændres

GrønlandsBANKEN havde pr. ultimo 2023 følgende aftaler, der

vurderes som væsentlige og ændres eller udløber, hvis kontrol-

len med banken ændres i forbindelse med eksempelvis en fu-

sion.

• Databehandlingsaftale med BEC Financial Technologies

(BEC)

• Samarbejdsaftale med DLR Kredit A/S

BEC

Det fremgår af BEC’s vedtægter, at medlemskabet af BEC kan

opsiges med 3 års varsel til udløb af et regnskabsår af både BEC

og GrønlandsBANKEN. Hvis medlemskabet ophører på anden

vis relateret til GrønlandsBANKEN, skal banken betale en ud-

trædelsesgodtgørelse til BEC, der er nærmere defineret i ved-

tægterne. Hvis et pengeinstitut fusionerer og ophører med at

være et selvstændigt pengeinstitut, ophører medlemskabet af

BEC uden varsel, men dog med mulighed for en overgangsord-

ning.

DLR Kredit

GrønlandsBANKEN har som aktionær i DLR Kredit og i kraft af

bankens medlemskab af Lokale Pengeinstitutter tiltrådt en

Årsrapport 2023

Ledelsesberetning

samarbejdsaftale med DLR om formidling af realkreditlån til

bankens kunder. Samarbejdsaftalen er uopsigelig, så længe

GrønlandsBANKEN er aktionær i DLR Kredit. Hvis Grønlands-

BANKEN afhænder eller deponerer sin aktiepost, anses banken

automatisk som værende udtrådt af samarbejdsaftalen med

virkning fra udgangen af det kalenderår, hvori aktieposten er

solgt/deponeret. Samarbejdsaftalen kan opsiges af DLR Kredit,

hvis DLR’s bestyrelse træffer beslutning herom, ved udgangen af

et kalenderår med tre måneders varsel.

Årsrapport 2023

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt års-

rapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2023 for

GrønlandsBANKEN, aktieselskab.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens

krav, herunder lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse

om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglersel-

skaber m.fl. samt oplysningskrav for børsnoterede selskaber i

Danmark.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende bil-

lede af bankens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. de-

cember 2023 samt af resultatet af bankens aktiviteter og penge-

strømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2023.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvi-

sende redegørelse for udviklingen i bankens aktiviteter og øko-

nomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og

usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for GrønlandsBAN-

KEN A/S for regnskabsåret 1. januar 2023 – 31. december

2023 med filnavn ”80050410-2023-12-31-da” i alle væsentlige

henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-

forordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Ledelsespåtegning

Nuuk

, den 27. februar 2024

Direktion

Martin Birkmose Kviesgaard

Bestyrelse

Gunnar í Liða

Kristian Frederik Lennert

Maliina Bitsch Abelsen

ormand

æstformand

Lars Holst

Pilunnguaq

F. Johansen Kristiansen

Tulliaq Angutimmarik Olsen

Niels Peter Fleischer Rex

Peter Angutinguaq Wistoft

Ellen Dalsgaard Zdravkovic

Årsrapport 2023

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i GrønlandsBANKEN A/S

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for GrønlandsBANKEN A/S for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2023, der omfatter re-

sultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalop-

gørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt pen-

gestrømsopgørelse. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om fi-

nansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for

børsnoterede finansielle virksomheder.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende

billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2023 samt af resultatet af bankens aktiviteter for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2023 i overensstem-

melse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske

oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat

til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internati-

onale standarder om revision og de yderligere krav, der er gæl-

dende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav

er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors

ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af ban-

ken i overensstemmelse med International Ethics Standards

Board for Accountants’ internationale retningslinjer for reviso-

rers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav,

der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige

etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det

er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrække-

ligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte

ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forord-

ning (EU) nr. 537/2014.

Vi blev første gang valgt som revisor for GrønlandsBANKEN

A/S den 1. juli 1967 for regnskabsåret 1967. Vi er genvalgt år-

ligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhæn-

gende opgaveperiode på 57 år frem til

og med regnskabs-

året 2023.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores

faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af års-

regnskabet for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2023.

Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af års-

regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion

herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse

forhold.

Revisionspåtegning

Årsrapport 2023

Revisionspåtegning

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesbe-

retningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sik-

kerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores an-

svar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje,

om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregn-

skabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen

indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel

virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledel-

sesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er

udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel

virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledel-

sesberetningen.

Nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på

garantier mv.

Forholdet er behandlet således i revisionen

Udlån udgør 4.813 mio.kr. og garantier udgør 1.774 mio.kr.

pr. 31. december 2023 (udlån udgjorde 4.354 mio.kr. og ga-

rantier udgjorde 1.934 mio.kr. pr. 31. december 2022).

Fastlæggelsen af forventede nedskrivninger på udlån og hen-

sættelser til tab på garantier mv. er forbundet med betydelig

usikkerhed og i et vist omfang baseret på ledelsesmæssige

skøn. Som følge af væsentligheden af disse skøn og størrel-

sen af udlån og garantier mv. i banken er revisionen af ned-

skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv.

et centralt forhold ved revisionen.

Principperne for opgørelse af nedskrivninger på udlån og

hensættelser til tab på garantier mv. er nærmere beskrevet i

anvendt regnskabspraksis og ledelsen har beskrevet håndte-

ringen af kreditrisici samt vurdering af nedskrivningsbehovet

på udlån og behovet for hensættelse til tab på garantier mv.

i note 2 og 13 i årsregnskabet.

De forhold vedrørende udlån og garantier mv., som indehol-

der størst skøn, og som derfor kræver øget opmærksomhed

ved revisionen er:

• Identifikation af eksponeringer, som er kreditforringet

• Parametre og ledelsesmæssige skøn i den anvendte be-

regningsmodel for fastlæggelsen af de forventede tab i

stadie 1 og 2, herunder klassifikationen heraf.

• Vurdering af konsekvenserne af begivenheder, som der

ikke i forvejen tages højde for, både i form af ledelses-

mæssige skøn indarbejdet i modellerne og ledelsesmæs-

sige tillæg til modellerne.

Baseret på vores risikovurdering har revisionen omfattet en

gennemgang af bankens relevante forretningsgange for ned-

skrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv.,

test af relevante kontroller og stikprøvevis efterprøvning af

eksponeringer.

Vores revisionshandlinger har omfattet test af relevante kon-

troller vedrørende:

• Løbende vurdering af kreditrisikoen

• Vurdering og validering af input og forudsætninger an-

vendt i beregning af nedskrivninger på udlån samt hen-

sættelser til tab på garantier i stadie 1 og 2.

• Fastsættelse af ledelsesmæssige skøn i tillæg til de model-

baserede nedskrivninger.

Vores revisionshandlinger har desuden omfattet:

• Stikprøvevis gennemgang af eksponeringer for at efter-

prøve, om der sker rettidig identifikation af kreditforrin-

gelse af udlån samt garantier mv.

• Indhentet og evalueret revisorerklæring fra bankens data-

central, der omfatter en vurdering af bankens anvendte

beregningsmodel for nedskrivninger på udlån og hensæt-

telse til tab på garantier mv.

• Udfordring af de væsentlige parametre i den anvendte

beregningsmodel med særligt fokus på objektivitet og det

anvendte datagrundlag

• Udfordring af ledelsesmæssige skøn med særligt fokus på

konsistens samt objektivitet hos ledelsen

• Udfordring af ledelsesmæssige skøn indarbejdet i model-

lerne og ledelsesmæssige tillæg i relation til konsekven-

serne af begivenheder, som der ikke i forvejen tages

højde for.

Årsrapport 2023

Revisionspåtegning

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der

giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om fi-

nansiel virksomhed og yderligere oplysningskrav for børsnote-

rede finansielle selskaber i Danmark. Ledelsen har endvidere an-

svaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødven-

dig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinforma-

tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at

vurdere bankens evne til at fortsætte driften, at oplyse om for-

hold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at

udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om

fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvi-

dere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alter-

nativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnska-

bet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspå-

tegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt ni-

veau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der

udføres i overensstemmelse med internationale standarder om

revision og de yderligere krav , der er gældende i Danmark, altid

vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinfor-

mationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan be-

tragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes,

at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske

beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af års-

regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med in-

ternationale standarder om revision og yderligere krav, der er

gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opret-

holder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinfor-

mation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser

eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reak-

tion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstræk-

keligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Ri-

sikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsa-

get af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensvær-

gelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller

tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for

revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er

passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne

udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne

kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt

af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige

skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbej-

det, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er pas-

sende, samt om der på grundlag af det opnåede revisions-

bevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne

til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væ-

sentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre op-

mærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis

sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores

konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisions-

bevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspå-

tegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog med-

føre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og

indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt

om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner

og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvi-

sende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det plan-

lagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt

betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle

betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under

revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har

opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og op-

lyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelig-

hed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette

er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger

foretaget for at eliminere trusler.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den

øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige

ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og

dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse

forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig re-

gulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst

sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommuni-

keres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser

heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end

de fordele den offentlige interesse har af sådan kommunikation.

Årsrapport 2023

Revisionspåtegning

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revision af årsregnskabet for GrønlandsBANKEN

A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en kon-

klusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar

2023 – 31. december 2023, med filnavnet ”80050410-2023-

12-31-da”, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-

Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles

elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som in-

deholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-

format.

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som

overholder ESEF-forordningen, herunder udarbejdelsen af en

årsrapport i XHTML-format.

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad

af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender

er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og

at udtrykke en konklusion. Handlingerne omfatter kontrol af,

om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 01.

januar 2023 – 31. december 2023, med filnavnet ”80050410-

2023-12-31-da”, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i

overensstemmelse med ESEF-forordningen.

København

, den 27. februar 2024

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR

-nr. 33 96 35 56

Anders O. Gjelstrup

statsautoriseret revisor

MNE

-nr. mne10777

Årsrapport 2023

Resultatopgørelse

Årsrapport 2023

Resultatopgørelse

1.000 kr.

Noter

2023

2022

Renteindtægter

417.162

227.093

Negative renteindtægter

-1.824

Renteudgifter

87.468

3.040

Positive renteudgifter

-20.995

Netto renteindtægter

329.694

243.224

Udbytte af aktier m.v.

2.155

1.822

Gebyrer og provisionsindtægter

103.933

106.796

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

769

357

Netto rente

- og gebyrindtægter 435.013

351.485

Kursreguleringer

40.057

-39.356

Andre driftsindtægter

5.803

6.588

9, 10

Udgifter til personale og administration

211.166

195.056

- og nedskrivninger på materielle aktiver 8.158

7.320

Andre driftsudgifter

2.815

2.706

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

14.160

4.523

Resultat før skat

244.574

109.112

Skat

52.179

10.361

Årets resultat

192.395

98.751

FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING

Årets resultat

192.395

98.751

I alt til disposition

192.395

98.751

Foreslået udbytte

99.000

36.000

Henlagt til egenkapitalen

93.395

62.751

I alt anvendt

192.395

98.751

Årsrapport 2023

Totalindkomstopgørelse

1.000 kr.

2023

2022

Årets resultat

192.395

98.751

Anden

totalindkomst:

Værdiregulering af ejendomme

5.643

32.030

Værdiregulering af ydelsesbaseret fratrædelses-/pensionsordning

-96

-93

Skat af værdiregulering af ejendomme

-1.411

-8.007

Anden totalindkomst efter skat

4.136

23.930

Årets

totalindkomst 196.531

122.681

Årsrapport 2023

Balance

(ultimo året)

1.000 kr.

Noter

2023

2022

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

1.552.747

1.396.401

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

120.150

118.619

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

4.812.975

4.353.585

Obligationer til dagsværdi

1.303.120

1.156.821

Aktier m.v.

135.614

120.063

Aktiver tilknyttet puljeordninger

513.822

394.576

Grunde og bygninger i alt

298.142

284.370

- Domicilejendomme

298.142

284.370

Øvrige materielle aktiver

6.781

6.007

Andre aktiver

93.202

115.145

Periodeafgrænsningsposter

4.428

3.979

Aktiver i alt

8.840.981

7.949.566

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

22.105

22.598

Indlån og anden gæld

6.413.469

5.942.479

Indlån i puljeordninger

513.822

394.576

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

173.969

74.563

Aktuelle skatteforpligtelser

18.861

Andre passiver

63.274

58.527

Periodeafgrænsningsposter

5.451

7.535

Gæld i alt

7.192.101

6.519.139

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

2.506

2.097

Hensættelser til udskudt skat

84.762

67.126

Hensættelser til tab på garantier

9.733

8.036

Andre hensatte forpligtelser

8.427

9.868

Hensatte forpligtelser i alt

105.428

87.127

Efterstillede kapitalindskud

64.329

24.708

Efterstillede kapitalindskud i alt

64.329

24.708

Egenkapital

Aktiekapital

180.000

Opskrivningshenlæggelser

65.883

61.651

Overført overskud 1.134.240

1.040.941

Foreslået udbytte

99.000

36.000

Egenkapital i alt

1.479.123

1.318.592

Passiver i alt

8.840.981

7.949.566

Anvendt regnskabspraksis

Finansielle risici og politikker

25-35

Øvrige noter

Årsrapport 2023

Egenkapitalopgørelse

1.000 kr.

Aktiekapital

Opskrivnings-

henlæggelser

Overført

overskud

Foreslået ud-

bytte netto

Egenkapital i

alt

Egenkapital 01. januar 2022

180.000

37.628 978.283

72.000

1.267.911

Udbetalt udbytte

-72.000

Anden totalindkomst

24.023

-93

23.930

Periodens resultat

0 62.751

36.000

98.751

Egenkapital 31. december 2022

180.000

61.651

1.040.941

36.000

1.318.592

Egenkapital 01. januar 2023

180.000

61.651 1.040.941

36.000

1.318.592

Udbetalt udbytte

0 0

-36.000

Anden

totalindkomst 0

4.232 -96

4.136

Årets resultat

0 93.395

99.000

192.395

Egenkapital 31. december 2023

180.000

65.883 1.134.240

99.000

1.479.123

Årsrapport 2023

Pengestrømsopgørelse

1.000 kr.

2023

2022

Årets resultat

192.395

98.751

Nedskrivninger på udlån

14.160

4.523

- og nedskrivninger på materielle aktiver 8.158

7.320

Regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af materielle aktiver

-360

-275

Periodeafgrænsningsposter, netto

-2.533

-112

Årets resultat reguleret for ikke kontante driftsposter

211.820

110.207

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

-493

9.453

Indlån

590.236

612.647

Udstedte obligationer

141

Efterstillede kapitalindskud

Udlån

-473.550

-574.427

Anden driftskapital

-112.854

-61.669

Andre

passivposter 2.692

-7.968

Ændring i driftskapital

6.235

-21.871

PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET

218.055

88.336

Salg af materielle anlægsaktiver

904

325

Køb mv. af materielle anlægsaktiver

-17.606

-11.773

PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET

-16.702

-11.448

Betalt udbytte

-36.000

-72.000

Obligationsudstedelse inkl. amortiseringseffekt

99.265

24.828

Udstedelse efterstillede kapitalindskud inkl. amortiseringseffekt

39.558

24.708

PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET

102.823

-22.464

ÆNDRING I LIKVIDER

304.176

54.424

Likvider primo

2.621.841

2.567.417

Likvider ultimo

2.926.017

2.621.841

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

1.552.747

1.396.401

Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter jf. note 12

120.150

118.619

Ubelånte værdipapirer

1.253.120

1.106.821

Likvider ultimo

2.926.017

2.621.841

Årsrapport 2023

Pengestrømsopgørelse

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

1. Anvendt regnskabspraksis 47

2. Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici 52

3. Renteindtægter 63

4. Negative renteindtægter 63

5. Renteudgifter 63

6. Positive renteudgifter 63

7. Gebyrer og provisionsindtægter 63

8. Kursreguleringer 63

9. Udgifter til personale og administration 64

10. Revisionshonorar 64

11. Skat af årets resultat 64

12. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 65

13. Udlån 65

14. Obligationer til dagsværdi 67

15. Aktier m.v. 67

16. Domicilejendomme 68

17. Øvrige materielle aktiver 68

18. Aktiver tilknyttet puljeordninger 68

19. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 68

20. Indlån og anden gæld 69

21. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 69

22. Hensættelser til udskudt skat 69

23. Efterstillede kapitalindskud 70

24. Aktiekapital 70

25. Kapitalopgørelse 71

26. Eventualforpligtelser 71

27. Retssager 71

28. Valutaeksponering 72

29. Renterisiko 72

30. Nærtstående parter 72

31. Afledte finansielle instrumenter 73

32. Dagsværdi af finansielle instrumenter 75

33. Følsomhedsoplysninger 77

34. 5 års hoved- og nøgletal 78

35. Nøgletalsdefinitioner 79

Noteoversigt

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lov om

finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle

rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.,

Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse

med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-

noterede finansielle selskaber.

Årsrapporten præsenteres i danske kroner og afrundet til nær-

meste 1.000 kr.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrap-

porten for 2022.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere

begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil

tilfalde banken og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en

tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det

er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå ban-

ken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dags-

værdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første

indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som

beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og

tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-

eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de ind-

tjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrø-

rer regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger på domicil-

ejendomme, der ikke modsvarer tidligere værdifald, direkte i to-

talindkomstopgørelsen.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsda-

gen, og indregning ophører, når retten til at modtage/afgive

pengestrømme fra det finansielle aktiv eller passiv er udløbet, el-

ler hvis det er overdraget, og banken i al væsentlighed har over-

ført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Grønlands-

BANKEN anvender ikke reglen om omklassificering af visse fi-

nansielle aktiver fra dagsværdi til amortiseret kostpris.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger

og usikkerheder

Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger,

der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn fore-

tages af bankens ledelse i overensstemmelse med regnskabs-

praksis og på baggrund af historiske erfaringer, samt forudsæt-

ninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske.

Forudsætningerne kan være ufuldstændige, og uventede fremti-

dige begivenheder eller omstændigheder kan opstå, ligesom an-

dre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som in-

debærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller

områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet

er angivet nedenfor.

Ved udarbejdelse af årsregnskabet foretager ledelsen en række

regnskabsmæssige vurderinger der danner grundlag for præsen-

tation, indregning og måling af instituttets aktiver og forpligtel-

ser. Årsregnskabet er aflagt efter et princip om going concern

ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reg-

lerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som le-

delsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse

aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikker-

hed forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2023, er:

• Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og

kredittilsagn er foretaget i overensstemmelse med regn-

skabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Så-

fremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggel-

sen blive påvirket, og påvirkningen kan være væsentlig.

• Noterede finansielle instrumenter, der kan være prissat på

markeder med lav omsætning, hvorved der kan være en vis

usikkerhed ved anvendelse af børskurserne ved måling af

dagsværdi.

Noter til årsrapporten,

herunder anvendt

regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

• Unoterede finansielle instrumenter, hvor der er væsentlige

skøn forbundet med måling af dagsværdierne. Se note 15 og

31.

• For hensatte forpligtelser er der væsentlige skøn forbundet

med fastlæggelse af fremtidig medarbejderomsætningsha-

stighed, samt fastsættelse af renteforpligtelse på skattebe-

gunstigede opsparingskonti.

• Måling af domicilejendommenes dagsværdi er ligeledes for-

bundet med væsentlige skøn og vurderinger, herunder for-

ventninger til ejendommenes fremtidige afkast og de fast-

satte afkastprocenter. Bankens væsentligste ejendom er do-

micilejendommen i Nuuk. En ændring i afkastprocent på eks.

0,5 % vil betyde en ændring i værdiansættelsen på kr. 8 mio.

for denne ejendom. I forbindelse med værdiansættelsen af

bankens domicilejendom i Nuuk er der anvendt forskellige

kvadratmeterpriser i forhold til markedsleje og anvendelses-

muligheder.

Banken har i 2022, til understøttelse af vurderingen af værdian-

sættelsen, indhentet eksterne mæglervurderinger på et bredt

udsnit af bankens ejendomme.

Fastlæggelse af dagsværdi

Dagsværdien er det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller

en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale om-

stændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uaf-

hængige parter.

Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et aktivt

marked for, fastsættes til lukkekurs på balancedagen eller, hvis

en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må

antages bedst at svare hertil.

For finansielle instrumenter, hvor der ikke findes et aktivt mar-

ked, fastlægges dagsværdien ved hjælp af almindeligt anerkendte

værdiansættelsesteknikker, der baserer sig på observerbare ak-

tuelle markedsdata.

Regnskabsmæssig sikring

Banken anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring

for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle

aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til

amortiseret kostpris, medens afledte finansielle derivater (sik-

ringsinstrumenterne) måles til dagsværdi.

Når kriterierne for anvendelse af reglerne om regnskabsmæssig

sikring er opfyldt, reguleres den regnskabsmæssige værdi af de

sikrede aktiver og forpligtelser over resultatopgørelsen for dags-

værdiændringer vedrørende de sikrede risici (dagsværdisikring). I

banken er sikringsforholdet etableret for fastforrentede udlån.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som ud-

gangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det om-

fang, der er tale om ikke noterede instrumenter, opgøres dags-

værdien efter almindelige anerkendte principper. Afledte finan-

sielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis

andre passiver.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der

er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dags-

værdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, ind-

regnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien

af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Øvrige ændrin-

ger indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning

til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser

og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afreg-

net på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for

valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktions-

dagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balance-

dagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursregulerin-

ger.

Modregning

Banken modregner tilgodehavender og forpligtelser, når banken

har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og sam-

tidig har til hensigt at nettomodregne eller realisere aktivet og

indfri forpligtelsen samtidig.

Aftale med Erhvervsministeriet i Danmark

GrønlandsBANKEN har indgået en aftale med Erhvervsministe-

riet i Danmark om bidrag til understøttelse af den finansielle

stabilitet i Grønland. Bidraget er opdelt i et direkte henførbart

kompensationsbidrag for bankens NEP-

udstedelsesomkostninger samt et grundbeløb.

Der er modtaget kompensation for bankens NEP-

udstedelsesomkostninger for den del af bankens udstedelser

der overstiger det aftalte gennemsnitsniveau, som et mindre

pengeinstitut i Foreningen af Lokale Pengeinstitutter vil være

omfattet af.

Kompensationen præsenteres som en modregning i tilskudsbe-

rettigede renteposter henholdsvis negative renteindtægter og

renteudgifter.

Modtaget grundbeløb er ikke direkte henførbart til én omkost-

ning og indregnes derfor under andre driftsindtægter.

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Kompensationen indregnes i resultatopgørelsen i den periode,

den vedrører.

Banken har ingen uopfyldte forpligtelser på balancetidspunktet

eller andre eventualposter, som er tilknyttet den offentlige

kompensation.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i

den periode de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en in-

tegreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en

del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af

det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter.

Behandlingen af negative renteindtægter og positive renteudgif-

ter adskiller sig ikke fra behandlingen af renteindtægter og ren-

teudgifter. Negative renteindtægter og positive renteudgifter er

præsenteret på hver sin særskilte linje i resultatopgørelsen.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodi-

seres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgø-

relsen på transaktionsdagen.

Renter på udlån, der klassificeres som stadie 3, beregnes på

baggrund af nettobeløbet efter nedskrivninger. På øvrige udlån

beregnes renten baseret på det kontraktmæssigt udestående

beløb. Dette indebærer, at renteindtægter fra udlån, som enten

er helt eller delvist nedskrevne, føres under posten ” Nedskriv-

ninger på udlån og tilgodehavender m.v.” hvad angår renterne af

den nedskrevne del af udlånene.

Udbytte af aktier

Udbytte af aktier indregnes i resultatopgørelsen, når banken har

ret til at modtage udbytter. Det vil normalt være, når udbyttet

er vedtaget på selskabets generalforsamling.

Kursreguleringer

Kursreguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursregu-

leringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi. I kurs-

reguleringen indgår også valutakursreguleringer samt effekten af

værdireguleringer af regnskabsmæssig sikring.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale om-

kostninger, pensioner, personaleboliger m.v. til bankens perso-

nale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder

jubilæumsgratialer indregnes i takt med de ansattes præstation

af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og

goder. Omkostninger til incitamentsprogrammer indregnes i

resultatopgørelsen i det regnskabsår omkostningen kan henfø-

res til.

Administrationsudgifter omfatter IT-udgifter, marketing, forsik-

ring mv.

Pensionsordninger

Banken har indgået en ydelsesbaseret fratrædelses-/pensions-

ordning for bankens direktør.

Banken har desuden indgået bidragsbaserede pensionsordninger

med alle medarbejdere. I de bidragsbaserede ordninger indbeta-

les faste bidrag til et uafhængigt pensionsinstitut eller til bankens

eget pensionsprodukt ”Qimatut”. Bankens eget pensionspro-

dukt forvaltes ikke af banken selv, men af medarbejderen selv

eller i puljeordninger forvaltet af et uafhængigt investeringssel-

skab.

Andre driftsindtægter og driftsudgifter

Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær karak-

ter i forhold til bankens aktiviteter, herunder eksterne lejeind-

tægter, fortjeneste og tab ved salg af bankens ejendomme.

Andre driftsudgifter indeholder udgifter af sekundær karakter i

forhold til bankens aktiviteter, herunder drift og vedligehold af

bankens domicilejendomme samt bidrag til sektorløsninger.

Skat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af ud-

skudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, som kan

henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst eller direkte

på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer

henholdsvis i anden totalindkomst og direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort som

beregnet skat af årets skattepligtige indkomst.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er der i

Grønland fradragsret for udbytte.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem

regnskabsmæssige værdier og skattemæssige værdier af aktiver

og forpligtelser.

Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

hos centralbanker

Omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender i cen-

tralbanker og måles ved første indregning til dagsværdi og måles

efterfølgende til amortiseret kostpris.

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Tilgodehavender hos og gæld til kreditinstitutter og

centralbanker

Omfatter tilgodehavender hos kreditinstitutter samt tidsindskud

i centralbanker. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker om-

fatter gæld til andre kreditinstitutter og centralbanker. Tilgode-

havender måles til dagsværdi. Gæld måles til amortiseret kost-

pris.

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret

kostpris

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes

løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind-

regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost-

ninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udste-

delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne

gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den

effektive rente.

Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til

nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv. og nedskriv-

ninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede

tab.

Der henvises i øvrigt til beskrivelserne i note 2.

Obligationer til dagsværdi

Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dags-

værdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågæl-

dende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til

nutidsværdien.

Hvis markedet for en eller flere obligationer er illikvidt, eller hvis

der ikke findes en offentlig anerkendt pris, fastsætter banken

dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker.

Disse teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige trans-

aktioner mellem uafhængige parter, og analyser af tilbagediskon-

terede pengestrømme samt andre modeller baseret på obser-

verbare markedsdata.

Aktier mv.

Aktier måles til dagsværdi. Dagsværdien for aktier der handles

på aktive markeder opgøres efter lukkekursen på balancedagen.

Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager udgangs-

punkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende, eller al-

ternativt kapitalværdiberegninger. Illikvide og unoterede kapital-

andele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig

dagsværdi, måles til kostpris.

Aktiver og indlån i puljeordninger

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes til dagsværdi i sepa-

rate balanceposter. Puljeordninger forvaltes af ekstern samar-

bejdspartner. Bankens eget afkast af puljeaktiviteter føres under

posten gebyrer og provisionsindtægter.

Domicilejendomme

Alle bankens ejendomme er defineret som domicilejendomme,

herunder personaleboliger. Personaleboliger vurderes at være

nødvendige for at sikre rekruttering af medarbejdere.

Ejendommene måles efter første indregning til omvurderet

værdi. Første indregning sker til kostpris. Omvurderingen fore-

tages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til

dagsværdien.

Hvert andet år (senest 2022) indhentes en uafhængig vurdering

af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk. Hvert

tredje år (senest 2022) indhentes en uafhængig vurdering af

markedsværdien på en større del af bankens personaleboliger.

Øvrige domicilejendommes dagsværdi revurderes årligt på bag-

grund af beregnede kapitalværdier for de forventede fremtidige

pengestrømme.

Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes i

opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Fald i værdien

indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om til-

bageførsler af tidligere års opskrivninger.

Der foretages lineær afskrivning over 25 år på bankbygninger

og over 50 år på personaleboliger.

På domicilejendommen samt nyere bankbygninger og persona-

leboliger afskrives ned til en scrapværdi.

Øvrige materielle aktiver

Maskiner og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumu-

lerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktiver-

nes forventede levetid, dog maksimalt fem år.

Andre aktiver

Andre aktiver omfatter øvrige aktiver, der ikke hører til under

andre aktivposter. Posten omfatter bankens kapitalindskud i

BEC, positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter og

indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets

afslutning, herunder tilgodehavende renter. Bortset fra afledte

finansielle instrumenter, der har en positiv værdi på balanceda-

gen og som måles til dagsværdi, måles regnskabsposten ved før-

ste indregning til kostpris og efterfølgende til amortiseret kost-

pris.

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter af-

holdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår.

Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Indlån og anden gæld

Finansielle instrumenter, som efter første indregning indregnes

løbende måles til amortiseret kostpris, skal dog ved første ind-

regning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkost-

ninger, som er direkte forbundet med erhvervelse eller udste-

delsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne

gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den

effektive rente.

Indlån og anden gæld omfatter indlån med modparter, der ikke

er kreditinstitutter eller centralbanker. Indlån og anden gæld

måles ved første indregning til dagsværdi, og efterfølgende til

amortiseret kostpris.

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris.

Andre passiver

Andre passiver omfatter øvrige passiver, der ikke hører til un-

der andre passivposter. Posten omfatter negativ markedsværdi

af afledte finansielle instrumenter og udgifter, som først forfal-

der til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige

renter. Bortset fra afledte finansielle instrumenter, der har en

negativ værdi på balancedagen og som måles til dagsværdi, må-

les regnskabsposten ved første indregning til kostpris og efter-

følgende til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter

indtægter, der er modtaget før balancetidspunktet, men som

vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud mod-

tagne renter og provision. Periodeafgrænsningsposter måles til

kostpris.

Efterstillede kapitalindskud

Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris.

Hensatte forpligtelser

Forpligtelser og garantier, der er uvisse med hensyn til størrelse

eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser,

når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på

bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles påli-

deligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostnin-

ger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Der foretages

diskontering af forpligtelser vedrørende personale, der forfalder

mere end 36 måneder efter den periode, hvor de er optjent.

Eventualforpligtelser

Posten omfatter afgivne garantier og indeståelser, uigenkaldelige

tilsagn om at yde kredit og lignende forpligtelser, der ikke ind-

regnes i balancen. Garantier måles til pålydende værdi med fra-

drag af hensættelser til tab. Hensættelser til tab indregnes under

”Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.” i resultatop-

gørelsen samt under ”Hensættelser til tab på garantier” i balan-

cen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for

vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for

regnskabsåret vises som en særskilt post i tilknytning til egenka-

pitalen.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte me-

tode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og

finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slut-

ning.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som drifts-

resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i

driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrø-

rende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse

med køb og salg af virksomheder, aktiviteter samt køb, udvikling,

forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle anlægsakti-

ver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter

ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktieka-

pital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet

hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.

Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehaven-

der hos centralbanker og tilgodehavender hos kreditinstitutter

med oprindelig løbetid op til 3 måneder samt ubelånte værdi-

papirer som kan omsættes øjeblikkeligt til likvide beholdninger.

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med Finans-

tilsynets definitioner og vejledninger.

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Generelt

GrønlandsBANKEN skal jf. § 16 i bekendtgørelse om ledelse og

styring af pengeinstitutter – m.fl. udpege en risikoansvarlig, der

skal være ansvarlig for risikostyringen i GrønlandsBANKEN.

Bestyrelsen i GrønlandsBANKEN har hidtil vurderet, at bankens

størrelse, enkle struktur samt ukomplicerede aktiviteter ikke be-

rettiger en selvstændig risikostyringsfunktion. Risikostyringsfunk-

tionen er derfor forankret i Direktionen. På baggrund af ban-

kens udvikling er der i 2023 ansat en risikodirektør, som på sigt

forventes at blive udpeget som risikoansvarlig.

GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige typer af

risici. Formålet med bankens politikker for risikostyring er at mi-

nimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig ud-

vikling på de finansielle markeder. Banken arbejder med en afba-

lanceret risikoprofil, både kreditmæssigt og på de finansielle

markeder. Banken anvender alene afledte finansielle instrumen-

ter (derivater) til at afdække risici på kundeforretninger, eller til

reduktion af bankens renterisiko.

GrønlandsBANKEN udvikler løbende sine værktøjer til identifi-

kation og styring af de risici, som til dagligt påvirker banken. Be-

styrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for

risiko- og kapitalstyring, og modtager løbende rapportering om

udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den

daglige styring af risici foretages af Kreditafdelingen, mens der

foretages uafhængig kontrol heraf i Regnskabsafdelingen.

Kreditrisici

De væsentligste risici i GrønlandsBANKEN vedrører kreditrisici.

Bankens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med hen-

blik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter

til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer

og forventede sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker,

der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut,

som banken har forretninger med.

Kreditgivning

Bankens bestyrelse har fastlagt rammer for at sikre, at bankens

udlånsvirksomhed sker til kunder, der via soliditet, indtjening og

likviditet er i stand til at overholde forpligtelserne overfor ban-

ken. Kreditkvaliteten tilstræbes holdt på et højt niveau for at

sikre et stabilt grundlag for den fremtidige udvikling og det til-

stræbes, at der er et afbalanceret forhold mellem påtagne risici

og det af banken opnåede afkast.

Kreditgivning bygger på forsvarlig risikotagning og risikospred-

ning, hvor risikovilligheden er afstemt med låntagers forhold.

Blandt andet gælder:

• at der som hovedregel alene ydes udlån mv. til kunder, med

helkundeforhold i banken.

• at udlån mv. til erhvervskunder som hovedregel kun ydes til

kunder med erhvervsaktivitet i Grønland.

Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici

1.000 kr.

2023

2022

Maksimal krediteksponering

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

1.552.747

1.396.401

Tilgodehavender hos

kreditinstitutter og centralbanker 120.150

118.619

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

4.812.975

4.353.585

Obligationer til dagsværdi

1.303.120

1.156.821

Aktier mv.

135.614

120.063

Andre aktiver, herunder afledte

finansielle instrumenter 93.202

115.145

Ikke balanceførte poster:

Garantier

1.774.426

1.934.125

Utrukne faciliteter

1.983.304

2.490.902

Eksponeringsspecifikation

Udlån jf. note 13

4.812.975

4.353.585

Garantier jf. note 25

1.774.426

1.934.125

Nedskrivninger og hensættelser garantier jf. note 13

205.599

188.045

Øvrige reguleringer

-20.398

-26.767

Bruttoeksponering

6.772.602

6.448.988

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

• at udlån mv. til privatkunder som hovedregel kun ydes til

kunder med bopæl i Grønland eller til kunder, der tidligere

har haft bopæl i Grønland.

• at udlån mv. til såvel privatkunder, som erhvervskunder

alene sker til kunder med tilfredsstillende bonitet. Kreditgiv-

ning til kunder med OIK eller væsentlige svaghedstegn, vil

kun ske undtagelsesvist. GrønlandsBANKEN er dog bevidst

om sin størrelse i og betydning for lokalområdet og medvir-

ker i mindre omfang til nyetablering af mindre erhvervsvirk-

somheder med en noget højere risikoprofil, samt støtter op

om nuværende kunder, hvor det vurderes, at de økonomi-

ske vanskeligheder er af midlertidig karakter.

• en række finansieringer, herunder finansiering af udenland-

ske aktiviteter, projektfinansiering og finansiering af investe-

ringsprodukter sker med skærpet overvågning og kan alene

bevilges af bankens direktør eller vicedirektør.

Risikospredning

GrønlandsBANKEN ønsker at sprede sin kreditrisiko mellem

udlån til private og udlån til erhverv. Eksponering til erhverv må

således maksimalt udgøre 60 % af de samlede eksponeringer.

Samtidig ønskes en risikospredning til erhverv ved fornuftig

spredning på brancher. Der ønskes således ikke udlån til enkelte

brancher på mere end 15 %, dog undtaget ”Fast ejendom” og

”gennemførelse af byggeprojekter”, hvor eksponeringen samlet

må udgøre op til 25 %.

Standardvilkår

Erhvervskunder: Typisk kan eksponeringen opsiges uden varsel

fra bankens side. Der stilles normalt krav om, at kunden lø-

bende afleverer økonomiske oplysninger til banken.

Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra bankens side

på to måneder. Der stilles normalt krav om økonomiske oplys-

ninger ved ny udlån samt ændringer.

Figur 1

Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer

Den geografiske spredning af bankens udlån og garantier er for-

delt på de fem kommunale hovedbyer (primær), mindre byer

(sekundær), bygder og småbyer (tertiær) og udland (øvrige) jf.

figur 3. Iflg. bankens forretningsmodel er udlån og garantier

udenfor Grønland maksimeret til 10 % af de samlede udlån og

garantier.

Figur

Udlån og garantidebitorer fordelt på brancher under erhverv

0,0%

0,1%

0,5%

0,6%

2,5%

4,1%

8,6%

9,4%

21,7%

2.3 Energiforsyning

2.7 Information og kommunikation

2.2 Industri og råstofindvinding

2.8 Finansiering og forsikring

2.1 Landbrug, jagt og skovbrug og fiskeri

2.10 Øvrige erhverv

2.4 Bygge og anlæg

2.6 Transport, hoteller og restauranter

2.5 Handel

2.9 Fast ejendom

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Figur 3

Geografisk spredning af udlån og garantier

Bevillingsprocedurer

Kreditter, lån og garantier bevilges på forskellige niveauer i ban-

ken afhængig af eksponeringernes størrelse, risiko og type. Ved

finansiering til en række særskilte aktiviteter og bevilling til kun-

der, hvorpå der er foretaget værdiregulering er bevillingsproce-

duren skærpet og bevillinger – uanset størrelse kan alene ske i

bankens centrale kreditafdeling og i nogle tilfælde alene foreta-

ges af bankens direktør eller vicedirektør. Større eksponeringer

bevilges af bankens bestyrelse.

Overvågning

Styring og overvågning af kreditgivning og overholdelse af ban-

kens kreditpolitik sker centralt i bankens kreditafdeling.

Overholdelse af bankens kreditpolitik sker ved gennemgang af

de bevillinger, der sker på kreditafdelings-niveau og derover,

samt ved stikprøvekontroller i de enkelte afdelinger.

Sikkerheder

GrønlandsBANKEN ønsker ved kreditgivning en passende sik-

kerhedsmæssig afdækning.

Ved finansiering består sikkerhederne primært af

• pant i private beboelsesejendomme, primært i Grønland

• pant i erhvervsejendomme til eget brug

• pant i udlejningsejendomme (beboelse og erhverv)

• pant i løsøre, biler, både, snescootere, driftsmateriel mv.

• pant i fiskefartøjer

• pant i fiskerettigheder

• pant i let realisable værdipapirer

• kautioner

• transporter

• pant i anparter/aktier i de selskaber, hvortil der er ydet

kredit

Værdiansættelsen af sikkerhederne sker som udgangspunkt ud

fra dagsværdi.

• pant i private beboelsesejendomme beliggende i bankens fili-

albyer ansættes til 75 % af dagsværdi.

• pant i erhvervsejendomme beliggende i bankens filialbyer

ansættes til 60 % af dagsværdi.

• pant i udlejningsejendomme vurderes ved større ejendoms-

eksponeringer på baggrund af udlejningsforhold, afkastkrav,

beliggenhed, vedligeholdelsesstand mv. Pantets værdi ansæt-

tes til 60 - 75 %, af dagsværdi.

• pant i ejendomme uden for bankens filialbyer, værdiansæt-

tes ikke sikkerhedsmæssigt.

• pant i løsøre vurderes generelt til mellem 60 og 75 % af

dagsværdi.

• pant i fiskefartøjer vurderes til maksimalt 60 % af dagsværdi.

• pant i fiskerettigheder vurderes til maksimalt 60 % af dags-

værdi.

• pant i let realiserbare værdipapirer vurderes til mellem 50 -

90 % af den officielle kursværdi.

• kautioner stillet af offentlige myndigheder, vurderes sikker-

hedsmæssigt til pålydende værdi.

• øvrige sikkerheder er ikke sikkerhedsmæssigt værdiansat.

De foretagne ”haircut” på de enkelte sikkerheder vurderes at

kunne dække omkostninger ved overtagelse og realisation af de

enkelte sikkerheder.

Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland og

de vurderede værdiansættelser sker derfor ud fra bankens lø-

bende erfaringer med handelsværdier ved gennemførte handler.

GrønlandsBANKEN deltager ved 70 - 80 % af alle ejendoms-

handler i Grønland og har derfor et stort erfaringsgrundlag for

denne vurdering.

Banken vurderer løbende, om der har været ændringer i kvali-

teten af sikkerheder og andre forhold, som et resultat af forrin-

gelse eller ændringer i praksis vedrørende sikkerhedsstillelser.

Der har for året ikke været ændringer i forhold til praksis for

værdiansættelse af sikkerhed eller praksis for håndtering af sik-

kerheder.

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender

og hensættelser på garantier og lånetilsagn.

Opgørelsen af det forventede kredittab afhænger af, om der er

indtruffet en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden første

89%

Primær Sekundær Tertiær Udland

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

indregning. Opgørelsen af nedskrivninger følger en model med

tre stadier:

• Stadie 1 omfatter aktiver, hvor der ikke er sket en betydelig

stigning i kreditrisiko. I dette stadie beregnes nedskrivnin-

gerne svarende til det forventede kredittab i 12 måneder.

• Stadie 2 omfatter aktiver, hvor der er sket en betydelig stig-

ning i kreditrisikoen. I dette stadie beregnes nedskrivnin-

gerne svarende til det forventede kredittab i aktivets levetid.

• Stadie 3 omfatter kreditforringede aktiver. I dette stadie be-

regnes nedskrivningerne baseret på en individuel vurdering

af kredittabet i aktivets levetid.

Der har i regnskabsperioden ikke været ændringer i væsentlige

antagelser og vurderingsmetoder.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en kor-

rektivkonto, som modregnes under udlån, og hensættelser på

garantier og uudnyttede kredittilsagn indregnes som en forplig-

telse. I resultatopgørelsen indregnes nedskrivninger og hensæt-

telser på garantier og kredittilsagn under fællesbetegnelsen, ned-

skrivninger på udlån.

Stadieinddeling

Stadieinddelingen er baseret på GrønlandsBANKENs rating-mo-

deller i form af PD-modeller udviklet af BEC og den interne

kreditstyring. Følgende principper ligger til grund for inddelingen

i stadie 2 og 3.

Betydelig stigning i kreditrisiko (Stadie 2)

Udlån og andre tilgodehavender er inddelt efter om sandsynlig-

hed for misligholdelse (PD), inden for 12 måneder ved første

indregning er enten under 1,0 pct. eller 1,0 pct. og derover.

Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der

er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til

tidspunktet for førstegangsindregning når:

Under 1 pct.

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger

med 100%, og 12-måneders PD stiger med 0,5 procentpoint

når PD ved første indregning var under 1%.

1 pct. og derover

Sandsynligheden for misligholdelse (PD) i restløbetiden stiger

med 100%, eller 12-måneders PD stiger med 2,0 når PD ved

første indregning var større end 1%. Herudover vurderes kre-

ditrisikoen at være steget betydeligt, hvis låntager har været i re-

stance i mere end 30 dage, uden at særlige forhold gør, at man

kan se bort herfra.

Overstiger den aktuelle 12 måneders PD 5% flytter eksponerin-

gen til stadie 2.

Finansielle aktiver, hvor der er indtruffet en betydelig stigning i

kreditrisikoen, placeres dog i den svage del af stadie 2 i følgende

situationer:

En stigning i PD for den forventede restløbetid på 100 % eller

en stigning i 12 måneders PD på 0,5 procentpoint, når 12 må-

neders PD ved første indregning var under 1 %, og den aktuelle

12 måneders PD er 5 % eller derover. En stigning i PD for den

forventede restløbetid på 100 % eller en stigning i 12 måneders

PD på 2,0 procentpoint, når 12 måneders PD ved første ind-

regning var større end 1 % og den aktuelle 12 måneders PD er

5 % eller derover.

Det finansielle aktiv har været i overtræk i mere end 30 dage,

og den aktuelle 12 måneders PD er 5 % eller derover.

Kreditforringede aktiver (Stadie 3)

Udlån og andre tilgodehavender, der måles til amortiseret kost-

pris, samt garantier og kredittilsagn kan være kreditforringet,

hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:

• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.

• Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende

overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.

• Når Banken eller andre långivere yder låntager lempelser i

vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke låntager var i

økonomiske vanskeligheder.

• Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive om-

fattet af anden økonomisk rekonstruktion.

• Bortfald af et aktiv.

Herudover vurderes udlånet senest at være kreditforringet, hvis

låntager har været i restance i mere end 90 dage.

Signifikante udlån vurderes individuelt for indikation på kredit-

forringelse ved hver regnskabsafslutning. Banken foretager indi-

viduel tabsrisikoopgørelse på eksponeringer i stadie 3, hvor risi-

komitigerende sikkerhedsværdi udgør mere end kr. 100.000,

mens øvrige eksponeringer bliver modelberegnet. I opgørelse af

stadie 3 nedskrivninger anvender banken ikke betalingsrækker,

hvorfor nedskrivninger vurderes forsigtigt opgjort.

Definitionen af misligholdelse

Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sine forplig-

telser er afgørende for opgørelsen af det forventede kredittab.

Banken anser en låntager for at have misligholdt sine forpligtel-

ser såfremt

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

• Låntager er mere end 90 dage i restance på væsentlige dele

af deres forpligtelser

• Det er usandsynligt, at låntager kan tilbagebetale sine forplig-

telser fuldt.

Vurderingen af, om en låntager er i restance, gælder både over-

træk over de fastsatte rammer og manglende betaling af enten

afdrag eller renter. Vurderingen af, hvorvidt det er usandsynligt,

at en låntager kan tilbagebetale sine forpligtelser, tager udgangs-

punkt i både kvalitative og kvantitative indikatorer. En kvalitativ

indikator for erhvervsudlån kan for eksempel være, om der er

brud på covenants. Kvantitative indikatorer kunne for eksempel

være en vurdering af, hvorvidt en låntager kan opfylde sine for-

pligtelser på andre lån eller er i restance på andre lån.

Af- og nedskrivninger

Nedskrivninger i stadie 1 og 2:

Opgørelsen af det forventede kredittab i stadie 1 og 2 foreta-

ges baseret på en nedskrivningsmodel. Nedskrivningsmodellen

tager udgangspunkt i sandsynligheden for misligholdelse (PD),

forventet krediteksponering ved misligholdelsen (EAD) og for-

ventet tabsandel ved misligholdelse (LGD). Modellen inkorpore-

rer historiske observationer for de enkelt inputs og ligeledes

fremadskuende information, herunder makroøkonomiske for-

hold.

Fastlæggelse af input til nedskrivningsmodellen

Input til nedskrivningsmodellen er baseret på historiske informa-

tioner, som er udviklet af Bankens datacentral ved brug af stati-

stiske modeller.

Fastlæggelsen af sandsynligheden for misligholdelse (PD) tager

udgangspunkt i observerede misligholdelser igennem en peri-

ode, som dækker over en økonomisk cyklus, og herefter kon-

verteres de observerede misligholdelser til en estimeret sand-

synlighed, der gælder for et bestemt tidspunkt (12 måneders

PD). Livstids PD opgøres med udgangspunkt i 12 måneders PD

på baggrund af matematiske modeller og fremskrivninger af 12

måneders PD. Dette er baseret på forventninger til fremtiden

og lånenes udvikling.

Fastlæggelsen af krediteksponering ved misligholdelse (EAD) ta-

ger udgangspunkt i den forventede ændring til eksponeringen

efter balancedagen, inklusive tilbagebetaling af renter og afdrag,

samt yderligere træk på kredittilsagn. Bankens EDB Centrals

fastlæggelse af EAD tager udgangspunkt i historisk information

om forventede ændringer i eksponeringer over lånenes levetid

inden for det enkelte låns rammer. Der tages derved højde for

afdragsprofil, førtidsindfrielser og ændringer i brugen af kredit-

ter.

Forventet tabsandel ved misligholdelse (LGD) er estimeret på

baggrund af forskellen mellem de kontraktuelle pengestrømme

og de pengestrømme, som Banken forventer at modtage efter

misligholdelse inklusive pengestrømme ved realisering af sikker-

heder. Fastlæggelsen af LGD tager udgangspunkt i de forven-

tede sikkerhedsværdier fratrukket omkostninger ved salg samt

pengestrømme, som en låntager kan betale i øvrigt ud over sik-

kerheder. Der tages ligeledes højde for eventuel reduktion i

pris, såfremt sikkerheden skal realiseres inden for en kortere

periode. De forventede pengestrømme tilbagediskonteres til

nutidsværdi. Nutidsværdien beregnes for fastforrentede udlån

og tilgodehavender baseret på den oprindeligt fastsatte effektive

rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender an-

vendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgode-

havendet.

Fremadskuende makroøkonomiske scenarier

Fremadskuende information indgår i beregningen af forventet

tab i form af makroøkonomiske prognoser og fremskrivninger.

Banken bruger en model, der udvikles og vedligeholdes af LOPI

– Foreningen af Lokale Pengeinstitutter.

Modellen er opbygget omkring fastlæggelsen af historiske sam-

menhænge mellem nedskrivninger inden for en række sektorer

og brancher og en række forklarende makroøkonomiske vari-

able. Disse sammenhænge tilføres herefter estimater for de

makroøkonomiske variabler, baseret på prognoser fra konsi-

stente kilder som Det økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl.

hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og

omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i

BNP, rente etc. Prognoserne bygger på danske tal. Indtil videre

opfattes de danske prognoser, at kunne anvendes på grønland-

ske forhold, hvilket dog er forbundet med en vis usikkerhed –

se også punktet ledelsesmæssige tillæg.

Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år

frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens der

for løbetider udover 2 år foretages en lineær interpolation mel-

lem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskrivningsprocenten

i år 10., hvor der i modelmæssig henseende antages at indtræffe

en ”langtidsligevægt” opgjort som et strukturelt niveau fra prog-

noserne. Løbetider udover 10 år tildeles i modelmæssig hen-

seende samme nedskrivningsprocent som langtidsligevægten i år

10. Endelig transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter

til justeringsfaktorer, der korrigerer datacentralens estimater i

de enkelte sektorer og brancher. Instituttet foretager tilpasnin-

ger til disse, baseret på egne forventninger til fremtiden, og med

udgangspunkt i lånesammensætningen.

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Ledelsesmæssige tillæg

Det fremgår både af IFRS 9 og regnskabsbekendtgørelsen, at

forventninger til fremtiden skal inkluderes i beregningen af de

samlede nedskrivninger. Banken foretager i forlængelse heraf på

hver balancedag en vurdering af, om der er behov for korrekti-

oner til de forventede kredittab, som er beregnet på basis af de

anvendte modeller i stadie 1 og 2. Dette foretages på baggrund

af de beregnede nedskrivninger, og er et udtryk for ledelsens

vurdering af en potentiel større risiko på bankens engagemen-

ter end de historiske nedskrivninger giver belæg for.

I både 2022 og 2023 baserer det ledelsesmæssige tillæg sig pri-

mært på usikkerheder om modelberegninger, risikovurdering på

brancheniveau og makroøkonomiske påvirkninger.

Som følge af inflation, rentestigninger og konjunkturusikkerhed

har GrønlandsBANKEN foretaget risikovurdering på brancheni-

veau, hvor der estimeres generel ændring i bonitet på porteføl-

jeniveau og deraf afledte øgede nedskrivninger. Banken har på

den baggrund afsat et ledelsesmæssigt tillæg på kr. 45,6 mio.

mod et tillæg på kr. 41,8 mio. i 2022. Heri indgår tillige et meto-

derisikotillæg.

Ledelsesmæssige tillæg fordelt på stadier

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2 og

2SVAG

t.kr.

Ledelsesmæssige

tillæg i alt t.kr.

Erhverv

5.698

21.709

27.407

Private

5.172

12.990

18.162

I alt

10.870

34.699

45.569

Nedskrivninger i stadie 3:

Nedskrivning på kreditforringede udlån opgøres som det for-

ventede tab på baggrund af en række mulige udfald for lånta-

gers økonomiske situation og Bankens kredithåndtering. Det

forventede tab beregnes ved at sammenveje det opgjorte tab

forbundet med hvert scenarie baseret på sandsynligheden for,

at scenariet indtræffer. For hvert scenarie opgøres nedskrivnin-

gen baseret på forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi

før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremti-

dige betalinger på udlånet.

Til beregningen af nutidsværdien anvendes for fastforrentede

udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive ren-

tesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anven-

des den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodeha-

vendet.

Hovedreglen er, at nedskrivningen udgøres af eksponeringen

med fradrag af en beregnet sikkerhed.

Afskrivninger

Finansielle aktiver afskrives helt eller delvist, såfremt der ikke

længere er en rimelig forventning om betaling af det udestå-

ende beløb. Ved afskrivning ophører aktivet med at være ind-

regnet i balancen helt eller delvist.

Hvornår der ikke længere vurderes at være en rimelig forvent-

ning om indbetaling af udestående beløb, baserer sig på kon-

krete forhold hos den enkelte låntager. Dette kunne være

manglende indtjening, egenkapital mv.

Inden der foretages afskrivning, har låntager været omfattet af

en inddrivelsesproces, hvor der søges indgået frivillige betalings-

ordninger, realisering af aktiver mv.

Efter afskrivningen er sket, fortsætter gældsinddrivelsesproces-

sen. Ved selskaber typisk indtil låntager har afsluttet en konkurs-

behandling, akkordering el.lign. For privatpersoner søges fortsat

indgået frivillige betalingsordninger og evt. retslig inkasso.

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Eksponering og nedskrivninger fordelt på brancher

Brutto-

eksponering

Andel af

samlede

brutto-

eksponeringer

Samlede

nedskrivninger

Andel af

samlede

nedskrivninger

1.000 kr. %

1.000 kr.

2023

Offentlig

689.217 10

695

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

171.614 3

6.172

Industri og

råstofudvinding 31.217 0

1.544

Energiforsyning

1.658 0

319

Bygge

- og anlægsvirksomhed 579.503 9

34.693

Handel

635.101 9

17.376

Transport, restauration og hotel

633.847 9

14.975

Information og kommunikation

4.760 0

162

Finansierings

-og forsikringsvirksomhed 37.447 1

668

Fast ejendom

1.470.912 22

40.979

Øvrige erhverv

278.304 4

19.183

Erhverv i alt

3.844.363 57

136.071

Private

2.239.021 33

71.541

I alt

6.772.601

100

208.307

100

Brutto-

eksponering

Andel af

samlede

brutto-

eksponeringer

Samlede

nedskrivninger

Andel af

samlede

nedskrivninger

1.000 kr. %

1.000 kr.

2022

Offentlig

500.230 8

1.157

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

200.690 3

6.484

Industri og råstofudvinding

25.860 0

1.253

Energiforsyning

1.610 0

324

Bygge

- og anlægsvirksomhed 550.646 9

32.758

Handel

544.901 8

15.708

Transport, restauration og hotel

586.635 9

13.848

Information og kommunikation

6.719 0

558

Finansierings

-og forsikringsvirksomhed 37.392 1

253

Fast ejendom

1.476.718 23

27.351

Øvrige erhverv

147.725 2

17.267

Erhverv i alt

3.578.896 55

115.804

Private

2.369.862

75.905

I alt

6.448.988 100

192.866

100

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Krediteksponeringer fordelt på klassifikation, bonitet og stadier

Klassifikation

GrønlandsBANKEN

Klassifikation

Finanstilsynet

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2

t.kr.

Stadie 2SVAG

t.kr.

Stadie 3

t.kr.

I alt

t.kr.

Rating 1

– 3

3/2A

3.445.291

74.057 0

3.519.348

Rating 4

– 8

1.858.722

509.413 479.879

2.848.014

Rating 9

– 10

0 199.949

199.949

Rating 11

0 0

205.290

I alt

5.304.013

583.470 679.828

205.290

6.772.601

Klassifikation GrønlandsBANKEN

• Rating 1 – 3 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 3/2A - Kunder med utvivlsom god bonitet og kunder med normal bonitet

• Rating 4 – 8 svarer til Finanstilsynets bonitetsskala 2B – Kunder der ikke opfylder kriterierne i 1 – 3, men som på den anden

side ikke har væsentlige svaghedstegn. Gældsserviceringsevnen er god, dog kan de finansielle nøgletal være svage.

• Rating 9 – 10 Kunder med væsentlige svaghedstegn, dog uden der er indtrådt OIK. Kundens gældserviceringsevne er mindre

tilfredsstillende og kunden er økonomisk sårbar/har svage nøgletal.

• Rating 11 Kunder med OIK. Kunder med og uden tabsrisikoopgørelse (nedskrivning). Gældserviceringsevnen er ringe eller ikke

til stede og der er forhøjet risiko for tab.

Krediteksponeringer på brancher fordelt på stadier

Stadie 1

t.kr.

Stadie 2

t.kr.

Stadie

2SVAG t.kr.

Stadie 3

t.kr.

I alt

t.kr.

Offentlig

689.205

689.217

Erhverv:

Landbrug og fiskeri

139.169

12.688

11.619

8.138

171.614

Industri og råstofudvinding

25.361

3.425

1.498

933

31.217

Energiforsyning

1.197

389

1.658

Bygge- og anlægsvirksomhed

386.754

38.081

129.095

25.574

579.504

Handel

519.569

35.119

72.592

7.821

635.101

Transport, restauration og hotel

522.432

23.031

81.004

7.381

633.848

Information og kommunikation

4.566

188

4.760

Finansierings

- og forsikringsvirk-

somhed

30.685

4.746

2.016

37.447

Fast ejendom

1.153.826

65.885

212.191

39.010

1.470.912

Øvrige erhverv

153.634

63.076

25.405

36.189

278.304

Erhverv i alt

2.937.193

246.055

535.681

125.434

3.844.363

Private

1.677.615

337.403

144.147

79.856

2.239.021

I alt

5.304.013

583.470

679.828

205.290

6.772.601

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Årsag til værdiregulering på eksponeringer i stadie 3

Kreditekspone-

ring før nedskriv-

ninger

Nedskrivninger

og hensættelser

Regnskabsmæssig

værdi

Sikkerheder

Maksimal kredit-

risiko

2023

Konkurs

8.316

6.817

1.499

Inkasso

14.721

11.309

3.412

Økonomiske vanskeligheder

182.253

78.378

103.875

65.812

38.064

I alt

205.290

96.504

108.786

70.723

38.064

2022

Konkurs

198

Inkasso

19.645

15.599

4.046

3.631

415

Økonomiske vanskeligheder

180.972

76.452

104.520

88.115

16.405

I alt

200.815

92.249

108.566

91.746

16.820

Kreditkvalitet på eksponeringer generelt

Restance- eller overtræk > kr. 1.000

I 1.000 kr.

2023

2022

– 30 dage 1.433

794

– 60 dage 1.086

408

– 90 dage 511

210

> 90 dage

444

475

I alt

3.474

1.887

GrønlandsBANKEN anvender en rating model, der opdeler låntager i 11 kategorier. Inddelingen sker efter kriterier, som låntagers

indtjening, formueforhold, kontoadfærd mv. De 11 kategorier henføres herefter til Finanstilsynets bonitetskarakterer.

Krediteksponeringer før nedskrivni

nger opdelt efter bonitet

Boni

tet fordelt efter Finanstilsynets kategorier fra 3 til 1, hvor kategorien 3 er indeholdt i 2a.

1.000 kr.

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

4.000.000

Eksponeringer OIK

indregnet i balancen

(FT-1)

Eksponeringer med

væsentlige

svaghedstegn (FT-

2c)

Eksponeringer med lidt

forringet bonitet (FT-

2b)

Eksponeringer med

normal bonitet (FT-2a)

2023

2022

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN har ingen ”ikke værdiforringede udlån eller

garantier”, hvor der er foretaget lempelser i lånevilkårene, som

følge af at låntager er i økonomiske vanskeligheder.

Markedsrisiko

GrønlandsBANKENs markedsrisiko styres ved fastsatte limits

for en lang række af risikomål. Overvågning af markedsrisiko og

af overholdelse af de fastsatte rammer sker på daglig basis af

bankens Markets afdeling. Direktionen modtager daglig rappor-

tering, såfremt risici er tæt på limits. Bestyrelsen modtager rap-

portering om udvikling i markedsrisici på månedsbasis. Rappor-

teringen indeholder månedens ultimo værdi og udarbejdes af

bankens Regnskabsafdeling. Regnskabsafdelingen udarbejder

ligeledes en rapportering på en tilfældig dag i måneden, der rap-

porteres til direktion.

Renterisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et

maksimum for den renterisiko banken må påtage sig. Det er

bankens målsætning at holde en renterisiko på under 3%.

Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets

vejledning.

Banken har fastsat en mindre ramme på kr. 50 mio. til udæk-

kede fast forrentede udlån. Herudover er alle bankens fastfor-

rentede udlån afdækket.

GrønlandsBANKEN har outsourcet porteføljestyringen af ban-

kens beholdning af obligationer til en ekstern forvalter. Forvalte-

ren er underlagt ovenstående risikoramme og arbejder ud fra

en varighed på 1,25 – 1,75 år. Der henvises til note 29 og 31.

Aktierisiko

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der indbygget et

maksimum på en aktiebeholdning (ekskl. sektoraktier) for den

risiko banken må påtage sig. Banken har i øjeblikket ikke børsno-

terede aktier. Der henvises til note 15.

Valutarisiko

GrønlandsBANKEN har vedtaget retningslinjer for, hvilke valu-

taer det er tilladt at have en eksponering i, samt den maksimale

eksponering for hver enkelt valuta. Alle betydende valutaekspo-

neringer afdækkes. Banken har ingen betydende valutaekspone-

ringer ultimo 2023. Der henvises til note 28 for yderligere op-

lysninger om valutarisici.

Likviditetsrisiko

GrønlandsBANKENs likvide beredskab bliver styret ved at op-

retholde tilstrækkelige likvider, ultra likvide værdipapirer (level 1

og 2), samt evnen til at lukke markedspositioner. Det likvide

beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et stabilt

likvidt beredskab. Banken tilstræber at have en konstant

LCR-brøk i niveauet 175-225. LCR er for GrønlandsBANKEN

beregnet til 259,0 % pr. ultimo 2023. Der henvises herudover

til nøgletal for Liquidity Coverage Ratio samt nøgletal for udlån i

forhold til indlån i note 34.

Operationel risiko

Banken har, med henblik på at mindske tab som følge af opera-

tionelle risici, udarbejdet politikker og skriftlige arbejdsgange.

Det er bankens politik, at de operationelle risici til stadighed be-

grænses og nedenstående er eksempler herpå. Bankens forret-

ningsgange bliver gennemgået og revurderet mindst en gang

hvert andet år, med mindre der sker ændringer i en forret-

ningsgang som følge af f.eks. lovændring, procedureændring, in-

terne regler mv. Operationelle hændelser, der har eller kunne

have resulteret i et tab af en vis størrelse, registreres og mindst

én gang årligt modtager bestyrelsen en afrapportering om ope-

rationelle hændelser. Herudover afrapporteres om væsentlige

enkelthændelser.

Ved at sikre en klar organisatorisk ansvarsfordeling med nød-

vendige og tilstrækkelige funktionsadskillelser, begrænses de

operationelle risici.

Afhængigheden af nøglemedarbejdere betragtes af Grønlands-

BANKEN som et fokusområde. Der er udarbejdet skriftlige ar-

bejdsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkelt-

personer. Der bliver løbende arbejdet på at mindske afhængig-

heden af enkeltpersoner på vigtige poster i banken, og banken

vurderer løbende outsourcing af driftsområder, der ikke har be-

tydning for bankens konkurrencekraft. Banken har tillige stor fo-

kus på til stadighed at forbedre rekrutteringsgrundlaget internt

og eksternt. GrønlandsBANKEN ønsker et stærkt kontrolmiljø

og har derfor også udarbejdet en række standarder for, hvorle-

des kontrol skal foregå.

GrønlandsBANKEN har udarbejdet politik og beredskabsplan

for fysiske katastrofer og IT-nedbrud. IT-nedbrud kan medføre

et stop af driften. Hvis der er tale om et geografisk begrænset

nedbrud i filialnettet, vil forretningen kunne drives videre af de

øvrige filialer. Ved et nedbrud i hovedkontoret er der udarbej-

det nødplaner og beredskab og midlertidig drift vil kunne etab-

leres indenfor kort tid fra et backupcenter (Center II) der er

etableret i eksterne lokaler. En kundevendt midlertidig drift kan

etableres inden for en dag.

Bankens IT-drift sker på BEC Financial Technologies (BEC). Ban-

ken følger nøje de anvisninger og anbefalinger, der modtages

herfra, ligesom banken ikke foretager selvstændig udvikling af IT-

systemer.

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN har indgået samarbejde om Intern revision

med Arbejdernes Landsbank A/S og derudover har banken en

juridisk medarbejder som compliance-ansvarlig. Dette skal med-

virke til at sikre, at banken til enhver tid lever op til eksterne så-

vel som interne krav.

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

3. Renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

49.448

1.150

Udlån og andre tilgodehavender

336.767

218.531

Obligationer

29.770

7.412

Valuta

-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter 1.177

I alt renteindtægter

417.162

227.093

4. Negative renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

-1.074

Valuta

-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter 0

-750

I alt negative renter

-1.824

5. Renteudgifter

Kreditinstitutter og centralbanker

151

Indlån og anden gæld

87.256

3.040

Udstedte obligationer

I alt renteudgifter

87.468

3.040

6. Positive renteudgifter

Kreditinstitutter og centralbanker

-11

Indlån og anden gæld

-20.984

I alt positive renteudgifter

-20.995

7. Gebyrer og provisionsindtægter

Værdipapirer og depoter

7.780

8.629

Betalingsformidling

37.456

38.042

Lånesagsgebyrer

4.968

5.589

Garantiprovision

31.134

32.228

Øvrige gebyrer og provisioner

22.595

22.308

I alt gebyrer og provisionsindtægter

103.933

106.796

8. Kursreguleringer

Udlån til amortiseret kostpris med dagsværdisikring

1.982

-7.577

Obligationer

23.654

-49.488

Aktier

10.178

4.486

Valuta

6.253

5.473

Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter

-2.010

7.750

Aktiver tilknyttet puljeordninger

42.371

-46.125

Indlån i

puljeordninger -42.371

46.125

I alt kursreguleringer

40.057

-39.356

Note 3-8

Banken har ikke fordelt nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer på aktivitetsområder og geografiske markeder. Det vur-

deres, at der ikke er væsentlige afvigelser mellem bankens aktiviteter og geografiske områder og der afgives derfor ikke segmentop-

lysninger.

1.000 kr.

2023

2022

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

2023

2022

9. Udgifter til personale og administration

Personaleudgifter

Lønninger 93.862

91.485

Øvrige personaleudgifter 3.068

2.271

Pensioner 11.613

10.979

Udgifter til social sikring 569

484

I alt

109.112

105.219

Øvrige administrationsudgifter

102.054

89.837

Det gns. antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til

heltidsbeskæftigede 143,5

137,4

Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion i alt

6.345

5.788

(1 medlem i direktionen og 9 medlemmer i bestyrelsen)

6 øvrige ansatte (2022: 5 ansatte), hvis aktivitet har

væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil:

Kontraktligt vederlag, inkl. fri bil og andre goder

6.571

5.449

Pension

802

675

10. Revisionshonorar

Lovpligtig revision af årsregnskabet

990

677

Andre erklæringer med sikkerhed

114

Skatterådgivning

Andre ydelser

382

Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfø-

rer den lovpligtige revision

1.420

842

Ikke

-revisionsydelser er leveret af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og består af

honorar for afgivelse af erklæring vedrørende aftalte arbejdshandlinger samt generel rådgivning.

11. Skat af årets resultat

Skat af årets

resultat fremkommer således:

Aktuel skat

35.954

19.569

Udskudt skat

16.225

-9.760

Ændring af udskudt skat som følge af ændring af tillæg til selskabsskat

-528

Korrektion af udskudt skat vedrørende tidligere år

1.080

I alt

52.179

10.361

Skat af årets resultat kan forklares således:

Beregnet 25 % (2022: 26,5 %) skat af resultatet før skat

61.144

28.915

Ændring af udskudt skat som følge af ændring af tillæg til selskabsskat

-528

Korrektion af

udskudt skat vedrørende tidligere år 0

1.080

Andre reguleringer

-26

Skatteværdi af udbyttefradrag

-9.000

-19.080

I alt

52.179

10.361

Effektiv skatteprocent

21,3%

9,5%

Betalte selskabsskatter i 2023 udgør t.kr. 54.305

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

2023

2022

12. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

Anfordring 72.150

60.619

Til og med 3 måneder 15.000

Over 3 måneder og til og med 1 år

33.000

40.000

Over 1 år og til og med 5 år

18.000

I alt

120.150

118.619

Tilgodehavender hos kreditinstitutter 120.150

118.619

I alt

120.150

118.619

13. Udlån

Nedskrivninger på udlån, garantier og uudnyttede faciliteter

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

16.292

20.471

Tilbageførsel af nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-16.688

-17.415

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

14.998

3.146

Tab uden forudgående nedskrivninger

158

593

Indgået på tidligere afskrevne

fordringer -600

-2.272

Indregnet i resultatopgørelsen

14.160

4.523

Udlån til amortiseret kostpris

4.812.975

4.353.585

Samlet udlån fordelt efter restløbetid:

Anfordring

1.296.564

1.273.564

Til og med 3 måneder

239.232

150.106

Over 3 måneder og til og med 1 år

678.677

589.010

Over 1 år og til og med 5 år

1.355.977

1.317.266

Over 5 år

1.242.525

1.023.639

I alt

4.812.975

4.353.585

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

13 Udlån - fortsat

Nedskrivninger på udlån

31.12.2023

Primo perioden

28.826

64.706

86.477 180.009

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

5.007

9.510

1.016 15.533

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-3.019

-2.942

-7.625 -13.586

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

6.524

-5.889

-635 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-1.354

7.445

-6.091 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-136

-1.229

1.365 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-8.547

6.402

15.215 13.070

Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt

-3.593 -3.593

Renter af nedskrevne faciliteter

4.433 4.433

Nedskrivninger i alt

27.301

78.003

90.562

195.866

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

Nedskrivninger på garantier

31.12.2023

Primo perioden

1.239

1.025

5.772 8.036

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

201

414

16 631

Tilbageførte nedskrivninger vedr.

indfriede faciliteter -2

-3

-68 -73

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

2.070

-154

-1.916 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-117

179

-62 0

Ændringer af

primonedskrivninger -

overførsel til stadie 3

-7

-48

55 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-2.288

1.282

2.145 1.139

Nedskrivninger i alt

1.096

2.695

5.942

9.733

Nedskrivninger på uudnyttede trækningsretter

31.12.2023

Primo perioden

498

547

3.776 4.821

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

107

0 128

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-159

-34

-2.836 -3.029

Ændringer af

primonedskrivninger -

overførsel til stadie 1

-3

-25 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-6

497

-491 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-1

1 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-37

-596

1.422 789

Nedskrivninger i alt

345

517

1.847

2.709

Nedskrivninger på udlån

31.12.2022

Primo perioden

21.314

67.951

85.104 174.369

Nye nedskrivninger vedr. nye

faciliteter i året 4.545

9.913

4.518 18.976

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-1.757

-3.774

-11.039 -16.570

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

17.776

-14.283

-3.493 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-1.072

6.416

-5.344 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-54

-4.530

4.584 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i

kreditrisikoen -11.926

3.013

12.326 3.413

Tidligere nedskrevet, nu endelig tabt

-3.445 -3.445

Renter af nedskrevne faciliteter

3.266 3.266

Nedskrivninger i alt

28.826

64.706

86.477

180.009

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Stadie 1

Stadie 2

Stadie 3

I alt

Nedskrivninger på garantier

31.12.2022

Primo perioden

744

2.071

4.858 7.673

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

507

547

252 1.306

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-2

-36

-179 -217

Ændringer af

primonedskrivninger -

overførsel til stadie 1

1.505

-1.370

-135 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-68

1.036

-968 0

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-3

-86

89 0

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-1.444

-1.137

1.855 -726

Nedskrivninger i alt

1.239

1.025

5.772

8.036

Nedskrivninger på uudnyttede trækningsrettigheder

31.12.2022

Primo perioden

1.203

1.037

2.561 4.801

Nye nedskrivninger vedr. nye faciliteter i året

84 189

Tilbageførte nedskrivninger vedr. indfriede faciliteter

-231

-166

-231 -628

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 1

557

-555

-2

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 2

-41

724

-683

Ændringer af primonedskrivninger

overførsel til stadie 3

-1

Nedskrivninger netto i året som følge af ændringer i kreditrisikoen

-1.014

-573

2.046 459

Nedskrivninger i alt

498

547

3.776

4.821

1.000 kr.

2023

2022

14. Obligationer til dagsværdi

Realkreditobligationer

1.303.120

1.156.821

I alt

1.303.120

1.156.821

Heraf deponeret nom. t.kr. 50.000 til sikkerhed for gæld i

Nationalbanken

15. Aktier m.v.

Aktier/investeringsforeningsbeviser noteret på

Nasdaq OMX Copenhagen

Unoterede aktier optaget til dagsværdi

135.614

120.063

Omvurderet værdi ultimo

135.614

120.063

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

16. Domicilejendomme

Omvurderet værdi primo

284.370

247.292

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer

14.442

9.703

Afgang i årets løb

-544

Afskrivninger

-6.169

-5.056

Værdiændringer indregnet i anden totalindkomst

5.642

32.030

Værdiændringer indregnet i resultatopgørelsen

401

Omvurderet værdi ultimo

298.142

284.370

Der foretages ikke offentlig ejendomsvurdering i Grønland.

Der er i 2022, til understøttelse af vurderingen af værdiansættelsen, indhentet

uafhængig ek-

spertvurdering af markedsværdien på bankens domicilejendom i Nuuk samt flere personaleboli-

ger i Nuuk. Den samlede opskrivning af ejendommene udgør 32.431 t.kr. i 2022.

Der er ikke anvendt ekspertvurdering i forbindelse med måling af bankens

øvr

ige domicilejendomme.

17. Øvrige materielle aktiver

Kostpris primo

31.401

56.637

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer

3.164

2.070

Afgang i årets løb

-753

-27.306

Kostpris ultimo

33.812

31.401

- og nedskrivninger primo 25.394

49.985

Årets afskrivninger

2.390

2.664

Tilbageførte afskrivninger vedrørende afgang

-753

-27.255

Af- og nedskrivninger, ultimo

27.031

25.394

Regnskabsmæssig værdi ultimo

6.781

6.007

18. Aktiver tilknyttet puljeordninger

Investeringsforeninger

513.734

394.308

Ikke placerede midler

268

I alt

513.822

394.576

19. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Anfordring

22.105

22.598

I alt

22.105

22.598

Gæld til

centralbanker 18.975

19.475

Gæld til kreditinstitutter

3.130

3.123

I alt

22.105

22.598

1.000 kr.

2023

2022

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

20. Indlån og anden gæld

Anfordring

5.265.508

5.241.972

Til og med 3 måneder

20.450

Over 3 måneder og til og med 1 år

688.767

266.021

Over 1 år og til og med 5 år

18.000

Over 5 år

438.744

416.486

I alt

6.413.469

5.942.479

Anfordring

5.265.508

5.241.972

Med opsigelsesvarsel

858.360

442.216

Særlige indlånsformer

289.601

258.291

I alt

6.413.469

5.942.479

21. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Obligationsudstedelse

173.969

74.563

I alt

173.969

74.563

Fordeling på restløbetider:

Over 1 år til og med 5 år

173.969

74.563

I alt

173.969

74.563

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 50.000

50.000

Lånet er optaget 27. oktober 2021 og forfalder til fuld indfrielse 27. oktober 2026. Banken har

mulighed for førtidsindfrielse fra 27. oktober 2025.

Lån optaget som

Senior Non-Preferred, nominelt 25.000

25.000

Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2027. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2026.

Lån optaget som Senior Non

-Preferred, nominelt 100.000

Lånet er optaget 1. december 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. december 2030. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 1. december 2027.

22. Hensættelser til udskudt skat

Årets bevægelser i udskudt skat sammensætter sig således:

Udskudt skat primo

67.126

68.326

Årets udskudte skat indregnet i årets resultatopgørelse

16.225

-9.760

Regulering af udskudt skat vedrørende egenkapitalposteringer

1.411

8.008

Korrektion af udskudt skat

vedrørende tidligere år 0

1.080

Ændring af udskudt skat som følge af ændring af tillæg til selskabsskat

-528

I alt

84.762

67.126

Udskudt skat vedrører:

Domicilejendomme

59.406

57.614

Driftsmidler

606

512

Foreslået

udbytte for regnskabsåret 24.750

9.000

I alt

84.762

67.126

1.000 kr.

2023

2022

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

23. Efterstillede kapitalindskud

Kapitalbeviser jf. nedenfor

64.329

24.708

I alt

64.329

24.708

Medregnes ved opgørelsen af

kapitalgrundlaget efter reglerne i CRR 64.329

24.708

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

25.000

Rentesats, fast rente

6,197%

Lånet er optaget 2. september 2022 og forfalder til fuld indfrielse 2. september 2032. Banken

har mulighed for førtidsindfrielse fra 2. september 2027.

Supplerende kapital Tier 2 nominelt

40.000

Rentesats, variabel rente (CIBOR 6

med tillæg af 400bp.) 8,113%

Lånet er optaget 1. juni 2023 og forfalder til fuld indfrielse 1. juni 2033. Banken har mulighed

for førtidsindfrielse fra 1. juni 2028.

24. Aktiekapital

Bankens aktiekapital består af 1.800.000 aktier á kr. 100. Aktierne er fuldt indbetalt. Aktierne er ikke opdelt i klasser, og

der er ikke knyttet særlige rettigheder til aktierne. Der har ikke været ændringer i aktiekapitalen de seneste år.

Egne aktier

Antal egne aktier i styk

Følgende ejer mere end 5 % af bankens aktiekapital:

NALIK Ventures A/S

Nuuk

15,26%

NunaFonden

Nuuk

13,98%

AP Pension Livsforsikringsaktieselskab

København

12,87%

BETRI P/F

Thorshavn

9,88%

LB Forsikring

København

6,33%

Kim B. Pedersen

Snevre

5,00%

1.000 kr.

2023

2022

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

25. Kapitalopgørelse

Kreditrisiko

4.607.677

4.619.420

CVA risiko

10.267

13.892

Markedsrisiko

233.494

238.978

Operationel risiko

721.601

628.793

Samlet risikoeksponering

5.573.039

5.501.083

Egenkapital

1.479.123

1.318.592

Foreslået udbytte, regnskabsmæssig påvirkning

-74.250

-27.000

Ramme for andel af egne aktier

-11.250

-10.620

Fradrag for forsigtig værdiansættelse

-1.443

-1.568

Fradrag for Non

-Perfoming Exposures -6.351

-3.842

Egentlig

kernekapital 1.385.829

1.275.562

Supplerende kapital

64.329

24.708

Kapitalgrundlag

1.450.158

1.300.270

Egentlig kernekapitalprocent

24,9

23,2

Kapitalprocent

26,0

23,6

Lovkrav til egentlig

kernekapitalprocent (ekskl. kapitalbevaringsbuffer) 4,5

4,5

Lovkrav til kapitalprocenten

8,0

26. Eventualforpligtelser

Tabsgarantier for realkreditudlån

1.042.320

989.198

Tinglysnings

- og konverteringsgarantier 182.870

300.180

Øvrige garantier

549.236

644.747

I alt

1.774.426

1.934.125

Banken er medlem af BEC (BEC Financial Technologies a.m.b.a.). Banken er ved en eventuel udtrædelse forpligtet til at

betale en udtrædelsesgodtgørelse til BEC på størrelse med de foregående 3 års IT-omkostninger svarende til t.kr.

150.999 (2022: 289.617 t.kr.).

Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Afviklings- og

Garantiformuen.

27. Retssager

Banken er løbende part i retssager og udfaldet af disse vil ikke kunne forrykke bankens økonomiske stilling.

1.000 kr.

2023

2022

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

28. Valutaeksponering

Aktiver i fremmed valuta i alt

57.495

47.633

Passiver i fremmed valuta i alt

52.188

41.874

Valutakursindikator 1

5.306

5.759

Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital

0,4

Valutakursindikator 2

124

113

29. Renterisiko

Banken har udelukkende fast forrentede aktiver i danske kroner.

Renterisikoen på gældsinstrumenter m.v.

10.043

15.030

30. Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter bankens bestyrelse og direktion samt deres

nærtstående. Der er

ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse. Størrelsen af lån til samt pant, kaution

eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelser, stiftet for medlemmer af bankens direktion

og bestyrelse.

Direktion

100

Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte

5.427

5.867

Sikkerhedsstillelser:

Direktion

Bestyrelse, inkl. medarbejdervalgte

3.262

2.906

Væsentlige vilkår:

Eksponeringer med medlemmer af bankens bestyrelse indgås på

normale forretningsmæssige

vilkår. Eksponeringer med personalerepræsentanter i bestyrelsen indgås på personalevilkår. For

bestyrelsesmedlemmer valgt på bankens generalforsamling er der ikke engagementer med fast-

lagt rente.

Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier i GrønlandsBANKEN A/S opgjort i henhold til

insiderreglerne (stk.).

Bestyrelse

- Kristian Frederik Lennert 10

Bestyrelse

- Yvonne Jane Poulsen Kyed (udtrådt af bestyrelsen i 2023) 0

Bestyrelse

- Peter Angutinnguaq Wistoft 264

Direktion

- Martin Birkmose Kviesgaard 1.455

1.455

1.000 kr.

2023

2022

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

31. Afledte finansielle instrumenter

Fast forrentede udlån afdækket med renteswap

GrønlandsBANKEN anvender

derivater til sikring af renterisikoen på fast forrentede aktiver og

forpligtelser, som måles til amortiseret kostpris. Når visse kriterier er opfyldt, behandles sikrin-

gen regnskabsmæssigt som sikring af dagsværdi. Renterisikoen på de sikrede aktiver og fo

rplig-

telser indregnes til dagsværdi som en værdiregulering af de sikrede poster. Såfremt kriterierne

for sikring ikke længere er opfyldt, amortiseres den akkumulerede værdiregulering af den sik-

rede post over den resterende løbetid.

Udlån

Amortiseret/nominel værdi

55.480

79.642

Regnskabsmæssig værdi

56.602

79.577

Afdækket med rente swap

Syntetisk hovedstol/nominel værdi

44.806

66.048

Regnskabsmæssig værdi

3.920

5.902

Fast

forrentede udlån uden afdækning

Amortiseret/nominel værdi

18.186

16.132

Regnskabsmæssig værdi

18.555

16.217

Nominel værdi

Positiv

markedsværdi

Negativ

markedsværdi

Netto

markedsværdi

2023

Rentekontrakter

Swaps

44.805 4.030

4.080

Terminer/futures køb

-4.969 23

-6

Terminer/futures salg

4.969 9

-21

-12

I alt

44.805 4.062

4.085

Aktiekontrakter

Spot, køb

126 7

-8

-1

Spot, salg

126 8

-7

I alt

252 15

-15

I alt

45.057

4.077

4.085

2022

Rentekontrakter

Swaps

76.049 6.002

-116

5.886

Terminer/futures køb

-6.869 0

-93

Terminer/futures salg

6.869 90

I alt

76.049 6.092

-209

5.883

Aktiekontrakter

Spot, køb

4 4

-1

Spot, salg

4 1

-4

-3

I alt

8 5

-5

I alt

76.057 6.097

-214

5.883

1.000 kr.

2023

2022

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Afledte finansielle instrumenter - fortsat

Løbetidsfordeling efter restløbetid

Til og med 3 måneder

Over 3 måneder

til og med 1 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

2023

Rentekontrakter

Rentekontrakter, Swaps

127

Terminer/futures køb

-4.969

Terminer/futures salg

4.969

-12

I alt

127

Aktiekontrakter

Spot, køb

126 -1

Spot, salg

126 1

I alt

252 0

I alt

252 5

127

Over 1 år

til og med 5 år Over 5 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Rentekontrakter, Swaps

25.255 831

19.423

3.248

I alt

25.255

831

19.423

3.248

Til og med 3 måneder

Over 3 måneder

til og med 1 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

2022

Rentekontrakter

Rentekontrakter, Swaps

93 0

16.333

Terminer/futures køb

-6.869 -93

Terminer/futures salg

6.869 90

I alt

93 -3

16.333

Aktiekontrakter

Spot, køb

Spot, salg

-3

I alt

8 0

I alt

101 -3

16.333

Over 1 år

til og med 5 år

Over 5 år

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Nominel

værdi

Netto

markedsværdi

Rentekontrakter, Swaps

36.282 1.521

23.341

4.347

I alt

36.282 1.521

23.341

4.347

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan handles til, el-

ler det beløb en forpligtelse kan overdrages til, mellem kvalifice-

rede, villige og uafhængige parter. Dagsværdien kan være indre

værdi, såfremt indre værdi er beregnet på baggrund af underlig-

gende aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi.

Ved opgørelsen af dagsværdi anvendes værdiansættelseskatego-

rier bestående af tre niveauer.

Niveau 1: Noterede priser i et aktivt marked for samme type

instrument, dvs. uden ændring i form eller sammen-

sætning.

Niveau 2: Noterede priser i et aktivt marked for lignende akti-

ver eller forpligtelser eller andre værdiansættelses-

metoder, hvor alle væsentlige input er baseret på

observerbare markedsdata.

Niveau 3: Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsent-

lige input ikke er baseret på observerbare markeds-

data.

Der foretages overførsel mellem kategorierne, hvis et instru-

ment på balancedagen er klassificeret anderledes end ved be-

gyndelsen af regnskabsåret. Ændringer i perioden er dog ikke et

udtryk for ændringer i kreditrisikoen.

For noterede aktier og obligationer i niveau 1 og 2, fastsættes

dagsværdien til noterede kurser og markedsdata på balanceda-

gen.

Aktier i niveau 3 omfatter sektoraktier i selskaber, der samar-

bejdes med omkring produkter, betalingsformidling og

administration og måles til skønnede dagsværdier. Den skøn-

nede dagsværdi er primært baseret på de priser, som kapitalan-

delene i henhold til aktionæroverenskomster ville kunne handles

til, hvis de blev afhændet på balancedagen. Fastsættelse af dags-

værdien af disse er behæftet med usikkerhed. For øvrige unote-

rede aktier hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgæn-

gelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår

oplysninger fra selskabernes regnskaber.

For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kre-

ditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være mod-

tagne gebyrer og provisioner, som først forfalder til betaling ef-

ter regnskabsårets afslutning samt for fastforrentede udlån tillige

den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at

sammenholde den aktuelle markedsrente, med udlånenes påly-

dende rente.

Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og cen-

tralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet

banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodeha-

vender hos kreditinstitutter og centralbanker.

For variabelt forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån

og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er for-

skellen til dagsværdier skyldige renter, som først forfalder til be-

taling efter regnskabsårets afslutning.

For fast forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og

gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er forskel-

len til dagsværdi skyldige renter, som først forfalder til betaling

efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveauafhængige

kursregulering.

32.

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

1.000 kr.

Noterede

priser

niveau 1

Observerbare

priser

niveau 2

Ikke-obser-

verbare priser

niveau 3

I alt

2023

FINANSIELLE AKTIVER:

Obligationer

1.303.120 0

1.303.120

Aktier

0 0

135.614

Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

0 4.077

4.077

I alt

1.303.120 4.077

135.614

1.442.811

FINANSIELLE FORPLIGTELSER:

Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

0 91

I alt

0 91

1.000 kr.

Noterede

priser

niveau 1

Observerbare

priser

niveau 2

Ikke-obser-

verbare priser

niveau 3

I alt

2022

FINANSIELLE AKTIVER:

Obligationer

1.156.821 0

1.156.821

Aktier

120.063

Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

6.097

I alt

1.156.821

6.097

120.063

1.282.981

FINANSIELLE FORPLIGTELSER:

Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter

0 215

215

I alt

0 215

215

1.000 kr.

2023 2023

2022

Finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris:

Amort. kost. Dagsværdi

Amort. kost.

Dagsværdi

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

120.150 120.156

118.619

118.616

Udlån og andre tilgodehavender

4.812.975 4.844.707

4.353.585

4.386.436

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

22.105 22.105

22.598

Indlån og anden

gæld 6.413.469 6.412.878

5.942.479

5.941.824

Afledte finansielle instrumenter:

Renteswap (netto)

0 4.080

5.886

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og op-

gørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række

følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisiko-

variabler:

Renterisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager

udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finans-

tilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter

fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100

basispunkter. Beregningen viser at hvis den gennemsnitlige rente

31. december 2023 havde været 100 basispunkter højere ville

årets resultat før skat alt andet lige være t.kr. 10.043 lavere

(2022 t.kr. 15.030 lavere) primært som følge af en negativ dags-

værdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligati-

oner.

Valutarisiko:

Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager

udgangspunkt i valutaindikator 1-nøgletallet, der indberettes til

Finanstilsynet. Valutaindikator 1 udtrykker et forenklet mål for

omfanget af bankens positioner i fremmed valuta. Og beregnes

som den største af summen af alle de korte valutapositioner og

summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31.

december 2023 havde oplevet et tab på valutapositionerne på

2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat før skat alt andet

lige være t.kr. 133 lavere (2022: t.kr. 144 lavere) primært som

følge af valutakursregulering på bankens beholdning af valuta.

Aktierisiko:

Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december

2023 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat før skat alt

andet lige være t.kr. 13.561 lavere (2021 t.kr. 12.006 lavere)

som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen.

Ejendomsrisiko:

Hvis værdien af bankens ejendomme den 31. december 2023

havde været 10 pct. lavere, ville den negative værdiregulering af

ejendomme alt andet lige udgøre t.kr. 29.814 før skat (2022

t.kr. 28.437 lavere).

33.

Følsomhedsoplysninger

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

34. 5 års hoved- og nøgletal

2023

2022

2021

2020

2019

Netto rente

- og gebyrindtægter 435.012

351.485

338.933

326.513 323.507

Kursreguleringer

40.058

-39.356

11.219

136 9.585

Andre driftsindtægter

5.803

6.588

6.185

5.369 5.722

Udgifter til personale og administration

211.166

195.056

186.385

178.734 170.895

- og nedskrivninger på materielle aktiver 8.158

7.320

7.014

6.948 6.672

Andre driftsudgifter

2.815

2.706

2.497

2.610 2.788

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

14.160

4.523

1.537

12.828 7.959

Resultat før skat

244.574

109.112

158.904

130.898

150.500

Skat

52.179

10.361

26.072

34.671 20.582

Årets resultat

192.395

98.751

132.832

96.227

129.918

UDVALGTE BALANCEPOSTER

Udlån

4.812.975

4.353.585

3.783.681

4.006.248 3.758.736

Indlån

6.413.469

5.942.479

5.363.871

5.847.772 5.687.451

Egenkapital

1.479.123

1.318.592

1.267.911

1.176.917 1.077.676

Aktiver i alt

8.840.981

7.949.566

7.226.988

7.438.325 7.089.915

Eventualforpligtelser

1.774.426

1.934.125

1.781.465

1.621.831 1.479.537

OFFICIELLE NØGLETAL

Solvensprocent

26,0

23,6

24,4

23,5 23,4

Kernekapitalprocent

24,9

23,2

24,4

23,5 23,4

Egenkapitalforrentning før skat

17,5

8,4

13,0

11,6 14,5

Egenkapitalforrentning efter skat

13,8

7,6

10,9

8,5 12,5

Afkastningsgrad

2,2

1,2

1,8

1,3 1,8

Indtjening pr. omkostningskrone

2,0

1,5

1,8

1,7 1,8

Renterisiko

0,7

1,2

1,1 2,1

Valutaposition

0,4

0,5

0,8

0,6 0,9

Udlån plus nedskrivninger i forhold til indlån

72,3

71,5

69,1

68,8 67,2

Udlån i forhold til egenkapital

3,3

3,0

3,4 3,5

Årets udlånsvækst

10,6

15,1

-5,6

6,6 8,3

Liquidity Coverage Ratio

259,0

220,5

238,6

241,0 238,8

NSFR (Net Stable Funding Ratio)

134,0

133,8

- -

Summen af store

eksponeringer 150,0

167,3

156,7

162,6 163,5

Andel af tilgodehavender med nedsat rente

0,9

0,4

0,5

0,8 0,8

Årets nedskrivningsprocent

0,2

0,1

0,0

0,2 0,1

Akkumuleret nedskrivningsprocent

3,1

3,0

3,2

3,2 3,3

Årets resultat pr. aktie

106,9

54,9

73,8

53,5 72,2

Indre værdi pr. aktie

821,7

732,6

704,0

653,8 599,0

Udbytte pr. aktie

55,0

20,0

40,0

25,0 0,0

Børskurs/årets resultat pr. aktie (PE)

5,8

10,8

8,1

11,0 7,6

Børskurs/indre værdi pr. aktie

0,8

0,9 0,9

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Solvensprocent

Kapitalgrundlag i procent af risikoeksponeringerne.

Kernekapitalprocent

Kernekapital efter fradrag i procent af risikoeksponeringerne.

Egenkapitalforrentning før skat

Resultat før skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen-

nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af

primo og ultimo.

Egenkapitalforrentning efter skat

Resultat efter skat i procent af gennemsnitlig egenkapital. Gen-

nemsnitlig egenkapital beregnes som simpelt gennemsnit af

primo og ultimo.

Afkastningsgrad

Årets resultat i forhold til aktiver i alt.

Indtjening pr. omkostningskrone

Netto rente- og gebyrindtægter, kursreguleringer og andre

driftsindtægter i forhold til udgifter til personale og administra-

tion, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver,

andre driftsudgifter og nedskrivninger på udlån og tilgodehaven-

der.

Renterisiko

Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag.

Valutaposition (valutaindikator 1)

Valutaindikator 1 er defineret af Finanstilsynet, udtrykker risi-

koen for tab på positioner i fremmed valuta, når valutakurserne

ændrer sig. Risikoen beregnes overordnet som den største sum

af henholdsvis positioner i valutaer hvor banken har et netto til-

godehavende, og sum af positioner hvor banken har en netto

gæld.

Udlån i forhold til indlån

Udlån + nedskrivninger i procent af indlån.

Udlån i forhold til egenkapital

Udlån/egenkapital.

Årets udlånsvækst

Udlånsvækst fra primo året til ultimo året i procent.

Liquidity Coverage Ratio

Likviditetsbuffer/betalingsforpligtelser indenfor 30 dage

NSFR, Net Stable Funding Ratio

Tilgængelig stabil funding/Krævet stabil funding

Summen af store eksponeringer

Summen af store eksponeringer i procent af kapitalgrundlaget.

Andel af tilgodehavender med nedsat rente

Tilgodehavender med nedsat rente i procent af udlån + garan-

tier + nedskrivninger.

Årets nedskrivningsprocent

Årets nedskrivninger i procent af udlån + garantier + nedskriv-

ninger.

Akkumuleret nedskrivningsprocent

Samlede nedskrivninger i procent af udlån + garantier + ned-

skrivninger.

Årets resultat pr. aktie

Årets resultat efter skat/gennemsnitligt antal aktier. Gennem-

snitligt antal aktier beregnes som vægtet gennemsnit af primo

og ultimo.

Indre værdi pr. aktie

Egenkapital/antal aktier, ekskl. egne aktier.

Udbytte pr. aktie

Foreslået udbytte/antal aktier.

Børskurs i forhold til årets resultat pr. aktie

Børskurs/årets resultat pr. aktie.

Børskurs i forhold til indre værdi

Børskurs/indre værdi pr. aktie.

35.

Nøgletalsdefinitioner

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða

født den 13. april 1960 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 6. april 2005. Senest genvalgt i 2023.

Aktuel valgperiode udløber i 2025.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af

uafhængighed.

Formand for revisionsudvalget, formand for risikoudvalget, for-

mand for nomineringsudvalget og formand for vederlagsudval-

get

Bestyrelsesmedlem i:

• Gist og Vist P/F (formand)

• P/F SMJ Ráðgevandi verkfrøðingar

• SMJ Rådgivende Ingeniører A/S

Formand for nomineringsudvalget i:

• Bakkafrost P/F

Gunnar í Liða er cand.polit., suppleret med ledelsesmæssig ud-

dannelse fra Wharton Business School og har fra 1988 til 2010

været ansat i den finansielle sektor på Færøerne – indtil udgan-

gen af 2010 som direktør i Færøernes største forsikringsselskab,

hvor han fratrådte stillingen. Gunnar í Liða har derudover stor

erfaring fra bestyrelsesarbejde i færøske selskaber, herunder fi-

nansiel virksomhed og en særlig indsigt i nordatlantisk økonomi

og finansiering.

Vicedirektør Kristian Frederik Lennert

INUPLAN A/S

født den 30. november 1956 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 8. april 2003. Senest genvalgt i 2022.

Aktuel valgperiode udløber i 2024.

Opfylder ikke Komiteen for god Selskabsledelses definition af

uafhængighed.

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget, medlem

af nomineringsudvalget og medlem af vederlagsudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• INUPLAN A/S (formand)

Direktør i:

• Ejendomsselskabet Issortarfik ApS

• Attavik-Udlejning

Kristian Frederik Lennert er civilingeniør indenfor byggeri og har

siden 1984 været ansat i INUPLAN A/S og i perioden 2002-

2019 som direktør i firmaet. Kristian Frederik Lennert har der-

udover erfaring fra bestyrelsesarbejde i grønlandske selskaber

og har gennem sine ansættelser opnået indsigt i Grønlands øko-

nomiske sammenhænge og samfundsforhold, herunder særligt

bygge- og anlægsområdet.

Bestyrelse og direktion

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Indehaver Maliina Bitsch Abelsen

Pikiala A/S

født den 7. februar 1976 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 20. marts 2018. Senest genvalgt i

2022. Aktuel valgperiode udløber i 2024.

Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Ejer af:

• Pikiala

Medejer af:

• Yogarta I/S

Bestyrelsesmedlem i:

• Royal Greenland A/S (formand)

Maliina Abelsen er uddannet cand.scient.soc. og har en master-

grad i Policy and Applied Social Research. Hun har i perioden

2016-2019 været CCO/kommerciel direktør i Air Greenland

med ansvar for blandt andet kommerciel udvikling, salg og mar-

keting. Maliina Abelsen var fra 2014 til 2016 direktør for Arctic

Winter Games 2016. Fra 2015 til 2017 var Maliina Abelsen

næstformand i bestyrelsen for TELE Greenland A/S. Maliina

Abelsen var medlem af Inatsisartut fra 2009 til 2014 og har i

perioden haft poster i Naalakkersuisut, senest som Naalak-

kersuisoq for Finanser fra 2011 til 2013. Maliina Abelsen har

tidligere været ansat i FN’s menneskerettighedskommissariat i

Genève og udenrigsdirektoratet i Nuuk.

Fhv. vicedirektør Lars Holst

født den 15. februar 1952 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 25. marts 2015. Senest genvalgt i

2023. Aktuel valgperiode udløber i 2025.

Opfylder Komiteen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Lars Holst har som tidligere vicedirektør i Nykredit samt som

medlem af revisions- og risikoudvalget i en årrække erfaring

med regnskabsaflæggelse og revision, hvorfor bestyrelsen anser

ham for at være uafhængigt medlem af revisionsudvalget med

regnskabsmæssige kvalifikationer.

Bestyrelsesmedlem i:

• Arbejdernes Landsbank A/S

• Arbejdernes Landsbanks Fond

Lars Holst er HD i regnskabsvæsen, har en Executive MBA og

har gennemført managementforløb på Stanford University og

IMD Business School. Lars Holst har været ansat i Nykredit i

perioden 1987-2014 og har fra 1995 og til sin pension i 2014

fungeret som kreditchef. Lars Holst har udover en række besty-

relsesposter i danske finansielle virksomheder og ejendomssel-

skaber også været medlem af realkreditsektorens Grønlandsud-

valg (2004-2014), samt siddet i Finansrådets Kreditudvalg

(2010-2014) og i Vækstfonden (2015-2022).

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Kreditkonsulent

Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen

GrønlandsBANKEN A/S

født den 24. oktober 1988 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 28. marts 2023. Aktuel valgperiode

udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen

GrønlandsBANKEN A/S

født den 25. februar 1992 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 28. marts 2023. Aktuel valgperiode

udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Kommunikations- og Marketingchef

Niels Peter Fleischer Rex

GrønlandsBANKEN A/S

født den 02. oktober 1981 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Aktuel valgperiode

udløber i 2027.

Medlem af revisionsudvalget, medlem af risikoudvalget og med-

lem af vederlagsudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• Elite Sport Greenland

• Nuuk Internationale Friskole (NIF)

Økonomi- og Administrationschef

Peter Angutinguaq Wistoft

født den 8. april 1964 (Mand)

Indtrådt i bestyrelsen den 27. marts 2019. Senest genvalgt i

2022. Aktuel valgperiode udløber i 2024.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Bestyrelsesmedlem i:

• Usisaat ApS (formand)

Peter Wistoft har som statsautoriseret revisor og mange års er-

faring i revisionsbranchen stor erfaring med regnskabsaflæggelse

og revision, hvorfor bestyrelsen anser ham for at være

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

uafhængigt medlem af revisionsudvalget med regnskabs- og re-

visionsmæssige kvalifikationer.

Peter Wistoft er Økonomi- og Administrationschef for Trinity

Hotel og Konference Center A/S, og er tidligere adm. direktør i

Kalaallit Airports Holding A/S. Han er uddannet statsautoriseret

revisor og er tidligere indehaver i revisions- og rådgivningsfir-

maet Deloitte. Endvidere er Peter Wistoft uddannet i strategisk

ledelse fra INSEAD.

Peter Wistoft har fungeret som revisor og rådgiver for større

selskaber indenfor detailhandel, energiforsyning, tele- og post-

virksomhed, byggeri og boligadministration, offentlig administra-

tion – herunder Grønlands Selvstyre.

Peter Wistoft har stor erfaring med krisestyring, omstrukture-

ringer, fusioner, spaltninger, prospekter, børsnotering mv. og

har dyb indsigt indenfor regnskab og grønlandsk særlovgivning.

Peter Wistoft har desuden undervist bestyrelser primært inden-

for god selskabsledelse.

Adm. direktør, Ellen Dalsgaard Zdravkovic

Nærpension forsikringsformidling A/S samt direktør

for kundeservice i AP Pension A/S

født den 5. juli 1972 (Kvinde)

Indtrådt i bestyrelsen den 24. marts 2021. Senest genvalgt i

2023. Aktuel valgperiode udløber i 2025.

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uaf-

hængighed.

Medlem af revisionsudvalget og medlem af risikoudvalget.

Ellen Dalsgaard Zdravkovic er direktør i Nærpension, der er et

datterselskab 100% ejet af AP Pension, som formidler pensions-

og forsikringsløsninger til 30+ danske lokale pengeinstitutter.

Hun har tidligere blandt andet været ansat i Finansministeriet,

manager i konsulentfirmaet Qvartz og har i en længere årrække

arbejdet i ATP både som konsulent, afdelingschef og sidst som

underdirektør.

Ellen Dalsgaard Zdravkovic er uddannet cand.scient.pol. fra Kø-

benhavns Universitet. Ellen Dalsgaard Zdravkovic færdiggjorde i

2021 bestyrelsesuddannelse indenfor forsikring og pension på

Copenhagen Business School, og har derudover læst en række

MBA-fag på Rutgers University samt gennemført management-

forløb på London Business School.

Ellen Dalsgaard Zdravkovic har stor erfaring med transformati-

oner, innovation og digitalisering af komplekse processer med

mange transaktioner, compliance og bæredygtig omstilling.

Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard

GrønlandsBANKEN A/S

født den 23. maj 1966 (Mand)

Indtrådt i direktionen den 1. marts 2006

Bestyrelsesmedlem i:

• BEC Financial Technologies a.m.b.a.

• Fugleværnsfonden

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

GrønlandsBANKEN

Imaneq 33

Postboks 1033

3900 Nuuk

Grønland

AS-reg.nr. 39.070

CVR-nr. 80050410

Hjemstedskommune: Sermersooq

Telefon: +299 70 12 34

Telefax: +299 34 77 20

www.banken.gl

banken@banken.gl

Bestyrelse

Fhv. adm. direktør Gunnar í Liða, formand

Vicedirektør Kristian Frederik Lennert, næstformand

Indehaver Maliina Bitsch Abelsen

Fhv. Vicedirektør Lars Holst

Kreditkonsulent Pilunnguaq Frederikke Johansen Kristiansen *)

Erhvervsrådgiver Tulliaq Angutimmarik Olsen *)

Kommunikations- og Marketingchef Niels Peter Fleischer Rex *)

Økonomi- og Administrationschef Peter Angutinguaq Wistoft

Adm. Direktør, Ellen Dalsgaard Zdravkovic

*) Medarbejdervalgte

Direktion

Bankdirektør Martin Birkmose Kviesgaard

Revisionsudvalg

Består af hele bestyrelsen

Risikoudvalg

Består af hele bestyrelsen

Vederlagsudvalg

Består af bestyrelsens formand, næstformand og et medarbej-

dervalgt bestyrelsesmedlem

Nomineringsudvalg

Nomineringsudvalget består af bestyrelsens formand og næst-

formand.

Revision

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Weidekampsgade 6, 2300 København

Oplysninger om

GrønlandsBANKEN

Årsrapport 2023

Noter til årsrapporten

Finanskalender for 2024

Årsrapport 202

. februar

Generalforsamling i Nuuk

0. marts

Delårsrapport for 1. kvartal 202

. maj

Delårsrapport for 1. halvår 202

. august

Delårsrapport for 1.

– 3. kvartal 2024

. november

Fondsbørsmeddelelser i 2023

1. marts

Årsrapport 202

1. marts

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

2022

. marts

Flagning af

generalforsamlingsfuldmagter til bestyrelsen

23. marts

Medarbejdervalg til GrønlandsBANKENS bestyrelse

8. marts

Referat af generalforsamling 202

24. april

Opjustering af forventni

ngerne til 2023

9. maj

Kvartalsr

apport for 1. kvartal 2023

23. maj

GrønlandsBANKEN undersøger muligheden for at udstede supplerende kapital

24. maj

GrønlandsBANKEN udsteder DKK 40 millioner i Tier 2 kapital

01. juni

medarbejderrepræsentant i GrønlandsBANKENs bestyrelse

21. juli

Opjustering af forventningerne til 2023

6. august

Kvartalsrapport for 2. kvartal 2023

. september

Finanskalender

for 2024

18. oktober

Opjustering af forventningerne til 2023

1. november

Kvartalsr

apport for 3. kvartal 2023

06. november

Indberetningspligtige transaktioner med GrønlandsBANKEN

-aktier

29. november

GrønlandsBANKEN udsteder DKK 100 millioner i Senior Non

-Preferred

4. december

Forventninger til 202

Finanskalender

fondsbørsmeddelelser