2023
prisfølsomme, når de først er i landet, hvorfor mængden af turi-
ster ikke i lige så høj grad vil mindskes. Hvordan redskaberne
kan anvendes i Grønland, vil naturligvis kræve en mere dybdegå-
ende analyse. Det er dog væsentligt, at politikerne forholder sig
til, hvilken rolle turismen spiller i forhold til klimaet og reducerer
dets klimaaftryk, da dette med de seneste års massive internati-
onale fokus på klimakrisen, i høj grad påvirker forbrugernes rej-
seadfærd. På denne måde vil turismesektoren både tage et soci-
alt og klimamæssigt ansvar. I GrønlandsBANKENs perspektiv er
det væsentligt, at udviklingen af turismen sker med aktiv brug af
regulering ift. bæredygtighed. I en fremtid, hvor det forventes, at
hoteller, oplevelser og destinationer tager bæredygtighedshen-
syn, er der både et udviklingspotentiale for Grønland og om-
vendt en trussel, hvis disse forhold ikke adresseres. Et nyt hotel,
der skal eksistere i flere årtier, vil med stor sandsynlighed blive
mindre attraktivt, hvis det f.eks. ikke bygges og drives efter en
miljømæssig standard som fremtidens kunder og investorer for-
venter. Der er dermed et betydeligt økonomisk incitament for
branchen og landet i at favne bæredygtighedsdagsordenen.
Selvom turisme er en logisk mulighed for udvikling af grønlands-
økonomi, er det imidlertid stadig til en vis grad et sæsonerhverv.
Bevægelsen henimod en mere flerstrenget økonomi kan derfor
lettes yderligere ved at indfri potentialet for andre sektorer.
Råstofudvinding og minedrift
Aktiviteten inden for minedrift er fortsat lav og beskæftiger ak-
tuelt mindre end 100 personer. Der er dog flere projekter, der
enten er i processen inden en udnyttelsestilladelse, eller den ef-
terfølgende proces, hvor de har en tilladelse, men mangler den
endelige finansiering.
For projekterne, der har fået en udnyttelsestilladelse, er den
største barriere fortsat, at det er svært at tiltrække investorer til
Grønland. For selvom de årlige investeringer i mineralefterforsk-
ning efter Corona har været opadgående, så skal projekterne
være profitable. Råstofudvinding afhænger i høj grad af råvare-
priserne, samt det skønnede behov for ressourcen på længere
sigt. I denne forbindelse er det bl.a. udvindingen af sjældne jord-
artsmetaller fra den grønlandske undergrund, der har potenti-
ale. Disse metaller anvendes til at producere kraftige magneter,
der anvendes som komponenter i bl.a. vindmøller og elbiler.
Udvindingen er imidlertid dyr og besværlig og kræver de rette
kompetencer og kapacitet. Så selvom de sjældne jordartsmetal-
ler utvivlsomt er vigtige i flere industrier, så kan de omkostnin-
ger, der er forbundet med at udvinde dem være for store til, at
investorer investerer i udvindingen af dem i Grønland. Der er
en vigtig opgave i at gøre Grønland så attraktiv som mulig ved
at skabe de bedst mulige rammevilkår for minedriften. Derud-
over bliver det vigtigt at ændre investorernes opfattelse af, at
det ikke er profitabelt at investere i Grønlands undergrund. En
afgørende betingelse er i den forbindelse stabilitet, attraktivitet
og forudsigelighed bl.a. omkring lovgivningen og den administra-
tive praksis, der påvirker området.
Naalakkersuisut er bevidste om denne mulighed, og forsøgte al-
lerede med Mineralstrategien fra 2020 at forbedre vilkårene for
investorer. Med den nye råstoflov, der blev vedtaget i foråret
2023, har Naalakkersuisut forsøgt at tage endnu et skridt i
denne retning. Til forskel fra den hidtidige lov, opdeles regule-
ringen af råstofområdet nu i flere separate love, der specifikt
regulerer de enkelte områder. Dette skal gerne gøre rammerne
mere transparente og forudsigelige ved at lette ansøgningen af
licenser samt sagsbehandlingen af disse. Arbejdet henimod at
blive en konkurrencedygtig råstoføkonomi vil kræve flere tiltag i
de kommende år. I den sammenhæng er det væsentligt, at der
ikke tages andre skridt, der modarbejder, at sektoren er inter-
nationalt konkurrencedygtig, forudsigelig og transparent og der-
med risikerer at udfordre tilliden til Grønland som investerings-
land.
Vandkraft
Energien fra vandkraftværker er klart den største vedvarende
energikilde i Grønland, og udviklingen i brugen af vandkraft har
været omfattende. Dog udgør fossile brændsler fortsat over
80% af landets samlede energiforbrug. Det skyldes primært fos-
sile brændsler i transportsektoren, men ligeledes en manglende
incitamentsstruktur og mulighed for at skifte energikilde. Grøn-
landsBANKENs årsrapport fra 2022 tydeliggjorde, at Grønland i
markant mindre grad end de øvrige nordiske lande gør brug af
grønne afgifter. Grønne tiltag er væsentlige, hvis Grønland skal
lykkes med at reducere sin klimabelastning og ressourceforbrug.
En udvidelse af den grønlandske vandkraftskapacitet vil kunne
erstatte dele af det fossile energiforbrug. Det er positivt, at Buk-
sefjorden efter planen skal tilsluttes en overføringstunnel og
endnu en sø, som kan øge den årlige energiproduktion fra nu-
værende maksimale 255 GWh til potentielt hele 660 GWh.
Omvendt er det væsentligt, at de enkelte projekter er sam-
fundsøkonomisk rentable. Det svækker Grønlands økonomiske
robusthed, hvis dele af udbygningen ikke er økonomisk rentabel.
Et forhold der forekommer særligt udfordrende i takt med
Grønlands generelt øgede offentlige gældsætning og efter den
markante rentestigning i 2022 og 2023.
Der er i 2023 igangsat prækvalifikation for at finde investorer til
etableringen af vandkraftværker ved Tasersiaq og Tarsartuup
Tasersua, som skal i udbud i foråret 2024. Vandkraftværkerne
vil efter beregninger have en kapacitet på 800 MW. Dette vil
kræve store udenlandske investeringer, da det anslås, at projek-
terne vil koste mere end 20 milliarder kr. og derved være det